mødet //louise//

Godric blev en smule forvirret. Havde ingen venner? "Har jeg aldrig haft nogle venner eller hvad?" spurgte han, og trissede efter hende ind på værelset. Han stod lidt og så lige ud i luften, og vidste ikke helt hvad ad han skulle.

"Nej, du har ingen venner, skat. Læg dig nu ned og sov. I morgen har du det meget bedre. Du har et arbejde som du skal møde op til klokken 9.00. Du har et arbejde som konditor." fortalte hun roligt og smilede til ham. Hun nussede ham på kinden og rodede ham lidt i håret og grinede. Hun gik og lukkedes døren bag sig. Nu skulle han have lidt fred og ro. Det måtte være en ordentlig mundfuld for ham, tænkte hun og tændte for pejsen, og satte noget kakao over.

Godric stod lidt, og vidste ikke helt hvad han skulle sige til det. Han havde fået en gevaldig dundrenge hovedpine, men det var nok fordi han havde fået alle de infomationer på en gang. Han så efter Foxina da hun gik ud af værelset, og gik over til sengen og lagde sig ned. Han lå ikke så længe før søvnen overmanede ham, og hev ham med ned i drømmeland.

Han var alene. Han så sig desperat om efter nogle, men der var ingen. Han var helt alene i en stor mørk skov, og dog. Der var noget. Han kunne mærke det. Han begyndte at løbe væk fra det, men det kom langsomt tættere og tættere på. Hvad skulle han gøre for at slippe væk? Han tænkte sig om, og kom i tanke om at han jo bare kunne forvandle sig til en los og løbe væk fra det som var efter ham. Han prøvede desperat, men kunne af en eller anden grund ikke huske hvordan man gjorde. Det var kommet tæt på nu, og han begyndte at løbe så hurtigt han kunne, men kunne så mærke noget på hans ben. Han skreg, og ville gerne kigge ned, men turde ikke at kigge.

Godric skreg stadig da han vågnede. Han kunne huske sin drøm meget tydeligt, og havde det som om han havde haft den før, men kunne ikke huske i hvilken sammenhæng det var. Han var rædselsslagen, og kiggede rundt. Hvor var han? Hændelsen fra i går kom tilbage til ham, og han huskede nu hvad der var sket. han havde fået hjernerystelse, men hvordan det var sket kunne han stadig ikke rigtig huske, og det meste fra før han fik den var stadig væk.

Foxina stod og lavede aftensmad. Burgere til ham og hende. Han havde virkelig sovet længe deroppe. Gad vide, om han var i live, tænkte hun lidt bekymret. Hun havde kedet sig en del, da hun var gået ud fra værelset. Hun havde sat noget kakao over, og havde smidt sig på sofaen sammen med Kanza og havde set fjernsyn. Dernæst havde hun brændt sig på kakaoen og havde råbt av. Bare han ikke havde vågnet af det. Da hun havde dækket bordet færdigt, så det så smukt ud, hørte hun et skrig oppe på værelset. Kanza gøede og spurtede op og åbnede døren på en eller anden måde. Foxina løb med op for at se, hvad der var sket med hende elskede.

"Skat dog. Hvorfor skriger du sådan op?" spurgte hun forfærdet og mærkede hans pande. Den var glohed og hun hentede en våd vaskeklud og lagde den på hans pande.

Han så over mod døren da den blev åbnet, og så en hund komme ind. Når jo, Kanza hed den jo. Foxina kom lige efter, og spurgte hvad han skreg for. øm. han kunne ikke huske det rette ord for det. "øm, en øm. ja hvad hedder det nu?" sagde han, og kløede sig i narkken. "Ond drøm?" sagde han så til sidst, vidste ikke om det var rigtigt sagt. Han blev liggende da hun hentede en våd vaskeklud til ham.

"En ond drøm, lille skat? Hvor er det synd for dig. Så så." trøstede hun ham og kyssede ham på kinden og blev hos ham lidt. Kanza var faldet til ro og havde lagt sig op til ham for at trøste ham. Hun slikkede ham i hovedet. "Kanza, jeg tror, han er ved at træt af kys." sagde hun og nussede Kanza på hovedet og grinede lidt. "Nu er der aftensmad, skat. Vil du ligge her og spise eller dernede?" spurgte hun.

Godric smilede forsigtigt til hende, og kom til at grine da Kanza slikkede ham i hovedet. Mad? havde de ikke lige fået mad? han så forvirret på hende. "Har vi ikke lige fået mad?" Han rejste sig op i sengen. "Nedenunder tror jeg nok." Han rejste sig helt op, og smilede til Foxina.

Hun kyssede ham på munden og smilede til ham. Han var så sød, når han var forvirret. "Du har næsten sovet en hel dag, skat. Det er helt i orden. Vi skal have burgere, og jeg håber du kan lide det. Jeg har desuden også pyntet op på bordet i dag, skat, så er det mere romantisk." fortalte hun og smilede til ham og tog ham blidt i hånden. "Kom, skat!" sagde hun ivrigt og gik nedenunder.

Godric smilede, og blev helt varm indvendig da Foxina kyssede ham på munden. Han fulgte med ned under, og satte sig ned på en stol ved det pænt pyntende bord. Han smilede til hende. "Det ser da godt ud skat." Han vidste ikke rigtig hvor meget han kunne spise, for han havde jo spist temmelig meget frokost, selvom det var et godt stykke tid siden nu.

På det fint dækkede bord stod der skåle med agurker, tomater, løg og majs. Ketchup og sennep. Og på en tallerken var der 4 lækre, røde bøffer, mens der lå varme burgerboller i hendes brødkurv. "Jeg håber, at du kan lide maden, skat. Skal jeg ikke lave en burger til dig, når du alligevel er træt i hoved og røv?" spurgte hun roligt, men lavede alligevel hans burger, uden han rigtig nåede at svare hende. "Ketchup, agurk, tomat og bøf, og lige lidt mere ketchup!" mumlede hun for sig selv og havde straks lavet burgeren og havde lagt den over på hans tallerken. Hun sad og smilede sødt og charmerende til ham.

Godric sad og så på hende, og skulle lige til at svare hende da det så ud til at hun ikke ventede på noget svar. Dat var faktisk også lidt ligemeget. Han sad og betragtede hende mens hun lavede burgeren. Det så faktisk lækkert ud. Godric slikkede sig om munden, og tog Burgeren op, da Foxina havde lagt den på hans tallerken. Han tog en lille bid af den, og tyggede langsomt for at se om den smagte ligeså godt som den duftede. Det gjorde den heldigvis, og denne gang tog Godric en endnu støre bid. Han tyggede af munden før han tog endnu en bid. ”Mm smerger virkelig godt” sagde han med munden fuld af mad. Han slugte det, og smilede til Foxina. Han tog en smule at drikke, og sad og så rundt lidt inden han spiste videre.

Foxina smilede sødt til ham, da det så ud til at han godt kunne lide den lækre mad, hun havde lavet til ham. "Det var da godt, skat. Bare du kan lide det, så er jeg tilfreds. Jeg tænkte lidt på, om vi skulle tage i biografen klokken 8 her til aften? Jeg har set at der går en god actionfilm." sagde hun ivrigt og nussede hans kind. Hun var ærlig talt ikke rigtig sulten, men hun spiste alligevel sin burger. Da hun var færdig rejste hun sig og smilede til Godric. "Nu går jeg lige i bad, ikke? Og det er i badekar, så hvis du får lyst, så hopper du bare i med mig. Og bare rolig, der er masser af bobler." grinte hun og gik ud på badeværelset.

Hun smed straks alt tøjet, da karret næsten var fyldt op med vand og sæbe. Boblerne begyndte der at komme mange af, og lige med et, sprang hun ned i karret. "Aah, det var bedre." sagde hun og lukkede øjnene i. Gad vide, om Godric kom herud?

Godric smilede forsigtigt, og så undrende på hende. ”I biografen og se en film? Hvad er det?” han var ikke så klog lige for tiden, og det kunne han takke sin hjernerystelse for. Han rejste sig selv op da hun gjorde, og satte sine ting ud i køkkenet. Han nikkede stille til hende, og så ud til Foxina lidt efter hun selv var gået der ud. Han stod lidt og så på hende og vandet. Skulle han hoppe ned til hende eller lade være? Hun havde jo sagt at han gerne måtte. Det endte med at han smed tøjet og hoppede ned til hende i vandet.

Foxina så underligt på ham. Hvis han ikke vidste, hvad en biograf var, var der helt sikkert et eller andet galt oppe i hovedet på ham. "En biograf er indrettet så der er et Hvidt lærred og nogle pladser foran lærredet. Og så kører der en film på lærredet, lille skat." sagde Foxina ham kærligt og kyssede ham på panden. Hun blev glad, da hun så Godric kom ud til hende og hoppede ned i badekarret. "Er det varmt nok?" spurgte hun og svømmede hen til ham og lagde sig op af ham og lukkede øjnene.

Godric lyttede nøje til det Foxina fortalte ham. ”Ah” nikkede han, men var stadig ikke sikker på hvad det var. ”Kan vi da godt.” han smilede til hende. Han begyndte instinktivt at nusse hende i håret da hun lagde sig op ad ham. ”Hm det er fint nok skat.” sagde han stille, og lukkede øjnene halvt i. Det var faktisk sjovt med de bobler som der var i vandet. *Hvordan.. hvor kommer de mon fra?* Han var næsten helt opslugt af boblerne nu. Han kunne ikke huske at han nogle sinde havde prøvet noget linende. ”Hvordan virker det hersens ting?” spurte han stadig helt opslugt i sine egne tanker. Han nussede hende stadig fraværende i håret, om hun nød det vidste han ikke helt, men hvis ikke kunne hun jo bare rygge sig væk. Han så på hende og smilede en smule drenget.

Foxina lukkede øjnene og nød at blive nusset i håret. Hun undrede sig lidt over, hvor stille Godric pludselig blev. Hun kiggede op på ham. Hun måtte nok hellere fortælle ham om, hvordan boblerne var kommet til, tænkte hun og små lo. "Jeg har kommet sæbe i vandet, og derfor kommer der bobler, skat. De er ganske ufarlige. Og de er sjove at lege med." fortalte hun ham, og havde en bobbel i hendes hånd. Hun pustede på den og den sprang, og hun grinede let. "Prøv det, skat." sagde hun og kyssede ham.

Godric smilede til hende og prøvede det som hun gjorde. Det var faktisk sjovt at side her sammen med hende og det så ud til at hun nød det han gjorde. Han tog noget skum op og kiggede på det. Det så sjovt ud. Var det sæbe? Han var faktisk ikke helt sikker på det, men det måtte det jo være. Han gav sig selv et hvidt skumskæg og gav derefter Foxina et. Godric kom til at flække af grin fordi det så så sjovt ud. Da han var færdig med sit grineanfald smilede han til hende. ”undskyld kunne ikke dy mig.” han grinede stadig let. Han hev hende en smule ind til sig og kyssede hende på munden en enkel gang inden han slap hende igen. Godric sad lidt og stirrede ud i luften. Kysset havde vagt et minde i ham. Godric sad i en sofa. Han var små fuld og en pige sad ved siden af ham. Han kyssede hende på munden op til flere gange. lige så hurtigt som mindet var kommet forsvandt det igen. Godric kunne sagtens huske at han lige havde haft et flachback, men hvad det handlede om kunne han ikke huske. Det var allerede forsvundet fra ham igen. Han blinkede en enkelt gang for at komme helt til sig selv igen. Han så på Foxina og smilede blidt til hende.

Foxina havde leet så meget at selv naboerne måtte have hørt det. Det skumskæg kildede, så hun dykkede lige en gang under vandet for at få det af. Hun rystede sit hoved, da hun atter var kommet op fra vandet. Hun lod sine hænder stryge sit våde, glansfulde hår og gned øjnene. Lidt efter kiggede hun på ham, og fik et kys af ham. "Det går nok, skal du se." sagde hun stille og sprøjtede pludselig vand i hovedet på ham og fik et grineanfald.

"Ej, det må du virkelig undskylde, skat." sagde hun, da hun var færdig med at grine, og kyssede ham på panden. Hun så derefter på uret. Ganske vist, var den ikke 8 endnu, men hun måtte hellere få bestilt de billetter plus at få taget de gode pladser. Hun rejste sig op og tog et håndklæde omkring sig og tørrede sig. Derefter smilede hun blidt til ham og gik ind i stuen og tændte computeren. De gode pladser var der endnu, tænkte hun muntert og klikkede hurtigt på dem. Så skal vi bare hente dem inden 8, tænkte hun og fik tørret sig og tog sit tøj på ude på badeværelset.

Godric smilede til Foxina, men da hun sprøjtede vand i hovedet på ham vendte han det hurtigt væk. Han skulle ikke nyde noget af at få vand i hovedet. ”Helt ærligt” sagde han, men kunne ikke lade være med at grine selv. Hendes latter smittede virkelig af på ham. Da hendes og hans eget grineflip var over, sagde hun noget til ham. Godric smilede. ”Det gør intet.” Han rejste sig selv op da hun gjorde det, og tog hurtigt nogle bukser på da han havde tørret sig, før han gik med ind til computeren. Den så en smule sjov ud. En firkantet ting med endnu en firkantet ting som sad på den første firkant. Den ene firkant havde masere af små firkanter på sig, mens der var et billede på den anden. Foxina brugte noget som fik et eller andet til at flytte sig på den ene firkant. Godric kløede sig en smule forvirret i nakken. ”Undskyld jeg spørger skat, men hvad er det der og hvordan fungere den?” Han pegede på computeren med et undrende blik. Var det magi af en slags?
Godric fulgte efter hende ud til badeværelset, men blev stående i dørkarmen da hun tog sit tøj på. Han smilede sødt til hende men vidste ikke helt hvad han skulle gøre.

Foxina kiggede smilende på ham. Han vidste åbenbart heller ikke, hvad en computer var. Det var meget sødt, syntes hun og måtte hellere forklare ham, hvad en computer var. "Skat, det her er en computer. Den kan man gå på internettet med. Det er et slags elektronisk bibliotek. Derfor har vi ikke mange biblioteker tilbage i vores verden, skat. Den kan man søge alt på og bestille forskellige ting. Ligesom billetter." fortalte hun roligt.

Godric så nysgerrigt til mens Foxina bestilte, og lyttede nøje efter det hun fortalte. Han var ikke vant til elektroniske ting, men vidste ikke om han var det før sin hjernerystelse, men hvis han fandt ud af det så var svaret nej. Han vidste intet om det hverken før eller efter sin hjernerystelse. Han kløede sig en smule i nakken inden han spurgte om det han havde i tankerne. ”Jeg tænkte lidt på om du ikke kunne, æm, lære mig det der” han pegede på computeren, ”når vi kom tilbage, så jeg måske kunne finde ud af at bruge en?” han bed sig let i læben efter han havde spurgt. ”Ved ikke om jeg kunne finde ud af det før, men vil gerne lære det hvis du har tid til at lære mig det.” han stoppede med at tale, og så en smule forventningsfuldt på hende. Han ville med glæde lære alt han kunne om tingene så han ikke senere var på dybt vand et sted.

Foxina kiggede let op på sin kæreste og sukkede indvendigt. "Jo, jeg kan godt lære dig om elektroniske ting, hvis du vil, skat. Nu skal jeg have tøj på, så jeg går lige ud og skifter på badeværelset, og derefter tager vi til biografen." fortalte hun roligt og gik ud på badeværelset og skiftede. Hun havde aldrig lært andre mennesker noget som helst før, men hun måtte forsøge, at gøre det så godt, som overhovedet muligt. Hendes nye, sorte kjole dækkede lige netop røven, og skoene passede perfekt til kjolen. Hun smilede tilfredst og gik ind i stuen til Godric. "Du må nok hellere tage en bluse på, skat, ellers overfalder de svalende piger dig, når vi ankommer til centeret." forklarede hun ham og tog sin læderjakke på. Den passede perfekt til hendes fine tøj, selvom det var sjældent, at hun gik med fint tøj.

Computeren stod stadig tændt, så hun gik hen og viste Godric, hvordan man slukkede computeren. "Se her, skat. Du klikker med musen ned på Windows ikonet og så kommer der en list over, hvilke muligheder du kan vælge imellem. Så står en sluk-knap her og så klikker du på den." fortalte hun ham, og derefter lukkede computeren ned. Hun smilede blidt til ham, og tog sine nøgler og gik hen og ventede ved døren. Kanza tiggede og bad hende om at komme med, men blev beordret til at lægge sig hen i kurven.

Godric smilede stort til hende da hun sagde ja, og han gav hende et hurtigt knus. ”Tak skat, skal nok prøve at lærde det så hurtigt som muligt.” Han smilede stadig til hende, og nikkede da hun sagde at hun lige gik ud og tog noget tøj på. Han satte sig ned på stolen hun lige havde siddet på, og ventede tålmodigt på at hun fik sit tøj på. Da hun endelig kom tilbage, smilede han til hende. Hun havde taget en flot sort kjole på som var en smule kort, men det gik nok, og et par højhælede som passede perfekt til den fine kjole. Godric rejste sig op fra stolen og gik langsomt over mod hende. ”Du ser godt ud i den kjole.” smilede han stort, og gav hende et hurtigt kys på munden. Han nikkede til det hun sagde. Hun havde nok ret i at han skulle tage en trøje på før de gik, for ikke at fryse for det første, og nok også på grund af det hun selv nævnte med de savlende piger som ville overfalde ham. han gik ud på badeværelset, og tog den trøje på han havde haft på det meste af dagen, nu når han alligevel ikke havde andet at tage på. Han gik tilbage ind i stuen til hende. Hun stod henne ved computeren, og han gik der hen for at kigge på. Hun viste ham hvordan man slukkede en computer ned. det så en smule indviklet ud, men han skulle skam nok lære det på et tidspunkt, og forhåbentlig snart. Han fulgte nøje med hvad hun gjorde, og prøvede at huske det hele, men nu måtte man jo se næste gang, om han kunne finde ud af det. Da Foxina tog sine nøgler og gik over og ventede ved døren på ham, og Godric kunne ikke lade være med at smile af Kanza som ville med ud, men måtte ikke komme med, så hun måtte ligge sig ned i sin kurv igen og pænt vente til de kom hjem igen.

Foxina glædede sig meget til at vise ham Stor Centeret og biografen og alt det andet som lå derinde. Der var meget, men han skulle nu lære det hele, ellers gik han bare og var lost i hoved og røv. "Tak, skat. Det var sødt sagt. Du ser også godt ud i det tøj, du har på nu." sagde hun og gav et kys tilbage på hans mund og smilede lidt og bed sig i læben. De var kommet udenfor nu, og så måtte hun føre an, men hun tog fat i hans hånd, så han ikke blev væk. Selvom det var en smule køligt udenfor, var der stadig sindssyg mange mennesker med alt muligt slags tøj. Nogen var rigtig hardcore og havde shorts og t-shirts på. Det måtte være koldt for de to fyre, men det så vist ud til, at de lavede en form for noget væddemål. De stod overfor hinanden og kiggede hinanden dybt i øjnene, mens de begge rystede overalt på kroppen. "Se, skat! Se, hvor dumme, de mennesker er. De vil fryse ihjel, før en af dem vinder væddemålet. Dem skal du ikke hænge ud med. De tror, de er noget, men tro mig, de er ligesom min bror nu. Han skal også blære sig med alt sit pis." fortalte hun ham og gik videre mod centeret.

Hun havde faktisk ikke set sin bror i et år nu, men han var vel rådnet op med sin ven i deres klamme lejlighed, tænkte hun irriteret og gik sammen med Godric ind i Stor Centeret. "Se her skat. Dette er Stor Centeret. Her kan man købe alle de ting, du mangler. Mad, drikkevarer, tøj og så videre. Det er ikke spor farligt, selvom man godt kan blive trumlet ned af nogle travle mennesker, som ikke altid ser, hvor de går henne. Biografen er derovre, skat. Nu går jeg hen og henter billetterne og køber 2 colaer og 2 bakker popkorn, skat. Vent her. Og gå nu ikke alt for langt væk, vel? Du må gerne udforske stedet, men jeg anbefaler dig at blive her og vente. Sæt dig på stolen." sagde hun og gik hen til biksen og bestilte popkorn og cola, og derefter hentede hun billetterne.

Godric smilede til hende. ”Ikke så godt som dig selv skat. Mit her kunne da blive bedre.” sukkede han, og kiggede ned af sig selv med en lidt opgivende mine. Han så op på hende igen, og smilede til hende, inden han stille fulgte efter Foxina ud af huset, og ventede tålmodigt på at hun fik låst døren, så de kunne begive sig af sted mod storcenteret sammen. Godric lod Foxina tage hans hånd da de gik, og fulgte stille med hende over mod centeret. Der stod to drenge på vejen med meget lidt tøj på, og så ud til at fryse halvt ihjel. Det var Godric næsten sikker på at han ikke selv ville prøve på, men man kunne jo desværre aldrig vide sig sikker vel? Han så på Foxina med et lille smil, og nikkede til det Foxina fortalte. ”Det skal jeg skam nok lade være med at gøre så skat” lovede han og smilede til kort til hende inden han kort kiggede over på idioterne, inden han skyndte sig at følge med Foxina hen mod centeret. Han gik og tænkte en smule rasten af vejen hen til centeret. Blandt andet på hvorfor de to drenge gjorde som de nu en gang gjorde. Hvad tænkte de mon på? Han ville helst ikke vide det, nu når han tænkte over det.

Han standsede op da de kunne se centeret. Det var virkelig stort, og det var nok nemt at fare vild der inde. Han smilede og nikkede en smule usikkert til hende. Ture han nu også at gå der ind, for han kunne jo ende med at fare vild, og aldrig finde ud igen. Så stort så det ud, men det var nok bare ham ikke? Han sank en enkelt gang, og gik derefter med ind. Så længe Foxina var med ham, var han ikke bange for at fare vild. Døren åbnede af sig selv da de gik hen til den, og Godric blev en smule overrasket, og standsede op. Hva fanden?”H hvordan gjorde den det?” spurgte han, og tøvede et kort øjeblik med at gå ind, men endte med at følge efter indenfor. Han ville jo heller ikke stå her ude i kulden og fryse ihjel som de to drenge havde gjort. Der løb en lille kuldegysning ned ad ryggen på ham ved tanken. Ikke drømme om at han ville prøve det. Han gik stille med hende gennem centeret, men standsede da Foxina sagde at biografen var lige fremme. Han smilede sødt til hende, inden hun gik over til biografen. Det så ud til at der var rimelig lang kø til kassen, så det ville nok tage lidt tid inden hun kom tilbage. Godric sukkede irriteret en enkelt gang. Skulle alle de personer ind og se den samme film som hende og ham? Godric sank igen en klump spyt, som sad i halsen på ham. Hvorfor havde han det sådan her? Han vidste det ikke selv, men hans krop reagerede stadig som før han fik hjernerystelse. Den var stadig ikke vant til mennesker i massevis.

Godric så sig lidt om mens han stod og ventede på at hun skulle komme tilbage igen. Skulle han blive stående her eller gå et sted hen og udforske en smule? Han havde jo fået lov til det. Bare han ikke gik alt for langt væk. Han så sig lidt om, og gik så over til en butik der lå lige i nærheden. Det var en bog og ide butik, som lige havde fanget hans opmærksomhed, men hvorfor vidste han ikke. Den kaldte nærmest bare på ham, og det var umuligt at modstå kaldet. Der var mange reoler som var fyldt med bøger. Både gode og dårlige, spændende og kedelige bøger. Ja der bar stort set alle slags børe her i butikken. Godric fandt en bog der så rimelig god ud på forsiden, og dens titel så også meget interessant ud. Den hed Krigeren, på den yderste ø. Det var åbenbart en serie som hed krigeren. Godric læste bag på bogen, og den lød da til at være god. Den handlede om ’en dreng der som helt ung var blevet skyllet op på standen, og en damme havde fundet ham der. Nu var han så hendes slave og skulle gøre som han fik besked på, og når han en dag blev gammel nok, ville kvinden som fandt ham, give ham tilbage til havet, men han ville hellere blive kriger, så en dag flygter han fra denne kvinde.’ Der var bare et lille problem for Godric, han havde desværre ingen penge overhovedet, og ville han ha bogen, måtte han nok spørge Foxina om lov. Han så sig om, og lagde bogen fra sig igen, inden han gik ud af butikken. Han så sig lidt om inden han fik øje på hende, og gik hen til hende for at spørge ad. ”Hej.” begyndte han. Hvordan skulle han spørge? ”Øm,” han kløede sig en smule i nakken. ”Jeg tænkte på om jeg ikke måtte låne nogle penge af dig?” han smilede uskyldigt til hende, og bed sig nervøst i læben. Det var en vane der sad dybt i ham, og som han nok ville få svært ved at komme af med. ”Jeg fandt nemlig lige en bog der lød god og rimelig spænende.” spurgte han bedende.