mødet //louise//

// Jeg har tabt! xD //

Foxina rystede opgivende på hovedet af Godric, men et lille smil sneg sig frem på læben. Køen var virkelig lang, og det føltes som om, at det tog en evighed, før det omsider var hendes tur. Hun kiggede sig omkring, før det blev hendes tur. Godric var væk. Han var vel ude på nye eventyr. Nej, vent lige lidt, tænkte hun og rynkede øjenbrynene let. Der stod han, lidt udenfor butikken med en bog. Han virkede sikkert interesseret i den bog. Om lidt kom han sikkert og spurgte, om han måtte få den bog eller lignende. Omsider blev det hendes tur. "Ja, jeg har bestilt billetter. Foxina Amina Skov." fortalte hun damen bag kassen og fik så udleveret billetterne og gik ud af køen.

Hun så Godric komme hen til hende. Og ganske rigtigt, spurgte han hende, om han måtte låne nogle åenge af hende. Hun kunne godt lide hans blide smil. Det var på en måde rigtig sødt, og hun havde jo egentlig penge nok. Hun nikkede stille. "Selvfølgelig må du få den bog, skat. Jeg skal nok give, og du skylder intet." fortalte hun roligt og kyssede ham på kinden. Hun gik ind sammen med ham og fandt den bog, han havde kigget efter, og købte den og gav den til Godric. "Vi må hellere se at få købt nogle popkorn og noget sodanvand." sagde hun lidt efter og gik ud af butikken med ham i hånden, og ind i biografens egen butik. "2 store popkorn og 2 store sodanvand, tak!" sagde hun blidt og fik dem serveret og gik ud. Gad vide, hvad Godric tænkte om popkornene, tænkte hun lidt efter. "Skal vi gå ind?" spurgte hun, men tog alligevel fat i ham, og gik ind i biografsalen og fandt deres pladser. "Og vi må ikke snakke under filmen, skat. Ellers bliver andre mennesker sure på dig, og så bliver du smidt ud." fortalte hun og smilede lidt.

"Godt så. Så nusser jeg dit hår." fastslog Foxina og smilede blidt til ham, og fik lagt ham ned i sofaen og skubbede Kanza ud af sofaen. Kanza fnøs lidt fornærmet og luntede hen til kurven og lagde sig ned og stirrede foragtet op mod Foxina. Hun plejede ellers altid at måtte ligge oppe i sofaen og blive nusset af sin kære ejer, som nu viste sig, at være et dumt menneske. "Jeg nusser dig først lige i håret, mus, og bagefter din ryg." sagde hun roligt og begyndte at nusse hans dejlige, bløde hår.

Han smilede til hende. Det var faktisk en smule skyndt for Kanza, at hun blev smidt ned af sofaen. Han lagde sig bedre til rette på sofaen, og smilede endnu mere varmt til hende. Han lukkede øjnene halvt i, og nød bare øjeblikket.

"Det må du undskylde, Kanza, men han skal altså lige nusses først. Du skal nok blive nusset bagefter." sagde hun beklagende, men Kanza fnøs bare igen og ignorerede hende blot og lukkede øjnene halvt i. Hun nussede hans nakkehår blidt og derefter nussede hun hans brystkasse og mave. Hun sad og smilede lidt. Hun havde egentlig altid haft den indstilling med, at hun i hvert fald ikke skulle have en kæreste nogensinde.

Godric smilede kærligt til Foxina, og nød at hun nussede ham. Kunne man andet end at nyde det her? Han tvivlede faktisk en del på det. Han sukkede tilfreds med halvlukkede øjne, og lagde sin ene hånd rundt om hende, og begyndte næsten helt instinktivt at ae hende på ryggen.

Foxina sad og tænkte lidt på, om hendes egen barndomsven skulle blive hendes kæreste, og måske en dag, hendes mand. Hun kunne tydeligt forestille det. De havde lige købt et hus og var lige blevet gift og alt det. De vil sammen sidde ved pejsen og fortælle hinanden nogle gamle, men sjove historier fra dengang de var mindre. Pludselig vil stilheden brydes af små barnefødder trippende hen over gulvet og nogle glade latter vil blive hørt tit i dette nyrenoverede hus. Hun vendte omgående tilbage til virkeligheden. Det var hendes store ønske lige nu, tænkte hun og nussede ham på maven.

Godric smilede op til hende, og lænede sig en smule frem ad, og kyssede hende på munden. ”Hvad tænker du på, skat?” spurgte han, og strøg noget hår væk fra hendes ansigt. ”Jeg vil gerne vide det.” sagde han, og kyssede hende på munde igen. Han aede hende stille i nakken, og smilede til hende.

Hun kom til at smile stort til ham, da han kyssede hende på munden. "Altså jeg tænker lidt på, hvis vi to bliver ved sådan her og ender ud i at vi bliver gift og en dag få børn. Sidde ved en pejs med vores unger og nyde stilheden og roen i vores kæmpe hus med swimmingpool indenfor. Og vi ender gamle og grå og lykkelige." fortalte hun med tårer i øjnene af lykke.

Godric smilede af det hun sagde, og fik sat sig en smule op. Han lagde begge armene rundt om hende, og gav hende et stort knus. Han kom i tanke om noget. ”For resten, kan ikke huske om du nogle sinde har fået hele mit navn at vide. Det er egentlig en smule underligt at jeg kan huske helle mit fulde nav.” han tav, og så på hende. ”Jeg kan også huske hvorfor jeg ikke fortæller mit fulde navn til alle og en hver.” han bed sig kort i læben. Det var fordi det var en af hans svagheder at der ikke var mange som kendte til det, men han stolede på Foxina, og håbede inderligt på at hun ikke ville misbruge hans ”lille” svaghed.

Foxina nød at blive krammet af ham. Hun smilede meget og fjernede tårerne med hænderne. Hun lyttede lidt til det han sagde, og blev lidt bleg. "Nej, jeg kender ikke dit navn, men jeg vil godt have det at vide. Jeg har aldrig svigtet eller forrådt nogen, så bare sig det." sagde hun og prøvede at forholde sig roligt.

Godric smilede kærligt tilbage, og lænede sig en smule frem, så han kunne viske det til hende. ”Mit fulde navn er Godric Sharuk Alexander Khan Stifler Iversen.” han håbede inderligt på at hun ikke ville misbruge navnet, men det kunne han ikke forestille sig at hun kunne finde på. ”nu ved du det, og du er den eneste der kender det.” han kyssede hende på kinden, og satte sig så op igen. Han smilede igen til hende.

Foxina smilede til ham. "Tak. Og jeg vil aldrig misbruge det. Aldrig nogensinde." sagde hun og kyssede ham igen. Det var dog lidt underligt at han kunne huske sit fulde navn, men det gjorde vel ikke noget. Så længe han ikke kunne huske noget før hjernerystelsen.

”Det håber jeg skam heller ikke at du vil.” sagde han, og bøjet sig fremover, og kyssede hende på munden inden han hviskede i hendes øre. ”Jeg elsker dig nemlig, det var derfor jeg fortalte dig mit fulde navn.” han satte sig op og så på hende med et kærligt blik. ”Når men nu gider jeg ikke være seriøs mere.” sagde han med et drillende glimt i øjet. Han lænede sig hurtigt frem, og slikkede hende drillende på kinden, og kiggede vurderende på hende.

Foxina stivnede, mens han lænede sig hen over hende og hviskede hende i øret. Hun rødmede, da hun lyttede til det, han sagde. "Um, jeg elsker også dig." fik hun fremstammet og kyssede ham blidt på kinden. Seriøs? Havde han nogensinde været det? Det kildede, da han slikkede hende på kinden. Hun fnes let og bed ham blidt på øret.

Godric smilede da hun nappede ham i øret. Så hun kunne også være med til denne her leg? Helt fint med ham. Han kysede hende på munden, og bed hende legende i læben. ”Jeg vil altid elske dig, lige meget hvad der sker, og det lover jeg, skat.” mumlede han mod hendes læber. ”For evigt og altid” hans stemme var blid og kærlig, og han vidste at han mente hvert et ord han sagde, men var ikke sikker på om hun troede på ham, men ellers skulle han nok bevise det over for hende.

Foxina nød, at han bed lidt i hende, og hun holdt meget af ham, ikke kun som barndomsven, men også som kæreste. Hun trak sig lidt væk fra ham, hun vidste ikke, om han vil blive hos hende for evigt og altid. Hun gik over i køkkenet og tog nogle chips og hældte dem ned i en skål og åd dem, mens hun stod lænet op ad køkkenbordet. Hvad skulle hun gøre? Hun vil gerne sige jeg elsker også dig, men blev han også hos hende, som han påstod?