Black Swan - Lukket

Latter, men der ud over sagde Andrija ikke noget. Hans hænder greb i BH'en der blev serveret til ham på et sølvfad, det hele var for nemt, alt for let. Han lod hende et øjeblik tro at han faktisk ville sætte den på hende, men nu var det hendes tur til at være naiv. Selvfølgelig kunne han aldrig drømme om at gøre det, det var som at skyde sig selv i foden. For ham.
Netop som hægterne skulle til at mødes, trak han BH'en ned, så stropperne led ned af skuldrene og armene. Der blev den trukket væk og smidt hen til alt hendes andet tøj. Armen der ikke sendte BH'en i en let bue hen over gulvet greb fat omkring Millicent. "Så står det mere lige. Bar overkrop, det kan vi lide." 
Han lænede sig ind over hende og placerede først sine læber på hendes skuldre og derfra videre op til hendes kæbe og ører. "Er det ikke sådan vi bedst kan lide det?" Hans ene arm fik selvskab af den anden, som lukkede sig omkring hendes mave og pressede hende blidt ind mod sig. "... og siger du nej, så lyver du. En hver kvinde elsker min krop." Et smilende kys på hendes kæbe. "Så skal vi ikke lege legen, gøre hinanden glade med det?" Fortsatte han og fik han ikke sin vilje, ville han ikke slippe, sådan var det bare.

Millicent brugte begge hænder til at få samling og trække håret ned over sin ene skulder. Selv om det ikke var en halskæder men bare en bh, ville hårets længde let kunne hænge ivejen for hans arbejde.
Så overraskelsen var stor , da hun tillidsfuldt flyttede på lokkerne, og mærkede overdelen løsne sig og stropperne forsvinde den forkerte vej syd. " Du snyder" klagede hun netop som hans arm lagde sig om hende og hun så bh'en flyve gennem rummet.
Hun følte sig ligeså nøgen som hun var. Måske enda mere , som hun stod der udelukkende i trusser nu, i Andrijas greb. "Lige? Jeg ved nu ikke helt" fik hun sagt , inden handlende sig over hende.
Lige? Millicent følte at hun var mindst tre omgange bagud , så snart hendes overdel var kastet væk .
Hendes blottede krop og hans ...,ord og læber .., tippede balancen til hans fordel og hun måtte once again se sig fanget i Andrijas spind.
Hendes hage blev skudt lidt frem og skuldrene hvileløst tilbage, da Andrijas læber begyndte at kravle ind over hende og sendte en Thrill gennem hendes udsatte krop. De drillende ord af hans , gav hende varmen.
Er det ikke sådan vi bedst kan lide det? Legede han med Millicent og en stemme hviskede advarende i hendes hoved '*sig NEJ... Sig NEJ*
Hun tippede hovedet lidt til siden, hvor hans stemme havde hvisket til hende. Millicents læber sitrede som de blev adskilte * sig NEJ* lød det ,og hendes kunstige vejrtrækningen blev hurtigere " Joo" hviskede hun ynkeligt , og fortrød øjeblikkelig sit svar, så snart det var givet.
Hans arme trak hende tætter og hun lagde sine hænder over hans , i en meget stille protest. For hvordan skulle hun kunne yde mere end en halv lunkent forsøg på at modstå?
Andrija var stort set nøgen og hun var iført miniature trusser, så kontakten mellem deres kroppe var... Tydelig. Han fik dog vækket hende en smule op af hendes paralyseret tilstand , og hendes fingre lukkede sig og kneb ham i hans ene hånd.
" Nå... Så det gør andre kvinder? Ærgerligt det ikke er dem der står i din favn så, hva? Så havde du måske held med at få ... Øh...noget på... Krogen?" Prøvede hun og begyndte at grine.
Hvis hun kunne ville hun vende sig omkring . At de stod tæt ville kun betyde at hun kunne skjule sig lidt, så det ville være mægtig fint.
" Gøre hinanden glade? Der lyder som en god ide" Millicent ville benytte enhver lejlighed til at suse over i sit klædeskab og trække en Tshirt ud, og krænge den ned over sig i lynets hast. Spørgsmålet var bare om Andrija vidste det , og ville tillade det?
En sær varme var i hendes krop.
Den var kommet efter hans frække lidt manipulerende ord. Hvorfor reagerede hun så kraftigt på det? Skulle hun absolut være unormal, på alle områder?

Det kom en smugle bag på Andrija, for ikke at sige meget, at Millicent var så villig til at fortsætte legen. Han tænkte ikke over at hun kunne have andre tanker end dem han havde. Alligevel lod han for sikkerhedens skyld en arm fortsat ligge omkring hendes mave, da hans anden arm hurtigt gled rundt i trussekanten og til sidst trak dem helt ned så de faldt ned på gulvet. Millicent havde lige sagt ja, så han så bestemt ikke noget problem i det. 
"Jeg tror allerede jeg har fået en tilfredsstillende fisk på krogen, så det er slet ikke nødvendigt at tage ud og fiske efter andre." Igen lage han sin hånd omkring hendes mave mens læberne igen kræsede om hendes kæbe og hals.

Selv med fastlagtkøre plan, kørte Millicents toge bare aldrig den planlagte rute, vel? Hun kiggede ned på Andrijas fingre der cruisede i de hvide trussers kant, og følte næsten det var en slags dødsdom.Hun ville have meget svært ved at trække en grænse, især nu hvor erindringerne fra deres første rigtigt ' close encounter' for alvor begyndte at røre på sig.
Hans arm lå fast omkring maven, så hun ville aldrig kunne trække sig , og da han trak trusserne ned, uden den store tøven eller overvejelse, stod hun nøgen foran ham, men popoen presset ind mod Andrija, og en underlæbe der for længest var gledet åben, i både overraskelse over han bare trak dem af...trusserne...men også fordi det begyndte at dæmre for hende- et sted derude i horisonten - at hvis han forsatte hvad han var i færd med, ville en udsøgt oplevelse blive tildelt hende. Hans kærtegn.
Det var da altid noget, at det var slut med at fiske i dammen, efter andre fisk.
" Blob" kom det sløre fra hendes mund, da
hans læber igen var op af hendes hals og kæbe.
Millicent følte sig så sårbar, at hun måtte have noget at klamre sig til.
med begge hænder søgte hun ud til siden og famlede efter et ' trygt sted' og med et lille træk bagud, fandt hænderne fast grund på Andrijas lår, hvor hun beholdte dem.Først holdte hun fast der, men uden at tænke nærmere over det, da fokus var helt på hans læber og hænder, begyndte hun at Trække hænderne lidt op og ned af de muskuløse lår. Så var der pludselig endnu et VIP område at fokuserer på, for det føltes bedre end godt, at have hans lår 'i hendes hænder'.

En lille antydning af et smil kunne spottes på Andrijas læber, men ikke meget mere. Hurtigt forsvandt det igen, da hans læber en sidste gang rørte Millicents hud. På det tidspunkt var hans ene hånd gledet ned mellem hendes ben, hvor han forsigtigt prøvede at skille hendes lår for at kunne røre på de mere følsomme punkter. Ville det lykkes ville han gå i gang med lidt massage, bare for at lave et fingerpej om hvor i verdenen Millicent befandt sig.
Viste det sig at være positivt, ja selv hvis det blev negativt, ville han slippe hende med et grin i mundvigen. "Har du noget interessant i køleskabet?" Uden at vente på svar drejede han rundt på hælen og forlod soveværelset mens han rettede lidt på sit håndklæde igen. Det skulle jo nødig smutte af ham.
Lyset inde i køleskabet viste ikke meget, men efter et par sekunders ubeslutsomhed lykkes det ham at få fingre i en Coca Cola der stod længst inde. Det var mange år siden han havde drukket en sidst, så mon ikke det var tid til at prøvesmage igen. Med en smugle spænding åbnede han dåsen og lyttede vældig intenst til lyden, før han førte den op til munden og lod den søde smag løbe ind i hans mund. Der gik knap et sekund før han stormede hen til vasken og spyttede det ud igen, som havde det været gift.
"Hvad er det for noget snask du har i køleskabet!" Råbte han højt, så selv naboerne ville kunne høre det. Dåsen blev tømt i vasken, hvorefter den blev smidt ud. Så vendte han sig imod skabene og fandt lidt efter hvad han søgte. Sprutafdelingen. Han hev en flaske ned fra hylden, fjernede lukningen og drak. Et næsten lettet suk kom fra ham, da han fik den velkendte smag i munden igen. Meget bedre.

Det var svært ikke at give sig en lille smule da Andrijas hånd adskilte hendes lår, og hånden lagde sig over området. Men det lykkedes.
Da Andrija begyndte at nusse rundt dernede, kunne hun ikke holde det sagte støn inde, og lagde nakken tilbage mod hans skulde, imens hun trak sine egne fingre hen over hans inderlår, og op under håndklædet.
Ja- hun troede at de skulle..at han ville...a-t .... Årh for helvede.
Hun hørte hans spørgsmål, samtidig med han stoppede hans leg og efterlod hende alene tilbage.Afklædt og efterladt.Hun forstod udmærket hans budskab, og han ramte hende hårdt.Igen.
Imens hun kunne høre Andrija åbne køleskabet, for hun over og tog det første fra hendes skuffer.Et rødt sæt undertøj, ingen blonder...bare ...rødt og tyndt stof.En sort bluse med lidt sygninger i kanterne og et par hotpants i lys slidt denim.Hun tog en dyb vejrtrækning , da hun kunne høre ham ...sammen med resten af Di Morga... Brokke sig over hvad der enten var cola eller blod, for meget andet havde hun ikke at drikke , udover alkohol og kaffe.
Millicent lukkede kort øjnene i.Det var som en lille puls stadig slog , lige der hvor Andrija havde haft hans hånd og fingre.Men hun var fast sat på at ignorerer den.Ikke mere legetøj til Andrija i dag, når han ikke kunne lege pænt med det.
Hun tog dig sammen og gik ham i møde.Sikkert med en smule mere reservation i sin stemme , da hun ikke ønskede at ende afklædt - og efterladt - igen.
Hvorfor han have pillet hendes trusser af....og gjort de ting, bare for at gå?
Sikkert for at sende hende det budskab, at hun ikke skulle glemme at han kunne - og gjore helt som han selv ønskede.Og mere afhænig af hende var han ikke...mere lyst til hende havde han ikke...end han kunne gå.Valgte at gå.
Men nu var Millicent jo heller ikke en af de perfekte typer af kvinder han før havde omgivet sig med. Ikke en der med sit udseende kunne tage pippet fra enhver mand og få savlet til at falde i guirlander fra Andrijas mund.
Hun var ikke nogen særlig , ikke en skid interessant og gad ikke engang lade som om.Faktisk mente hun slet ikke at hele verden drejede sig om hende.
Næææ....hun forsøgte krampagtigt bare at finde en lille krog i den, hvor der var plads til hende.
Nu stod hun så der, foran ham og forsøgte se normal ud.
Som om de sidste ti minutter ikke havde fundet sted.
" Der er flere flasker dér oppe" hun nikkede i retning af et køkkenskab.
" Forskellige slags....og der er is i fryseren " dem ville han nok ikke have, for hun havde købt nogen i form som et hjerte.Det var lige efter Andrija havde sat de røde roser ved hendes dør, og havde løftet hendes humør.
" Jeg går ned og lufter Senka, så er det klaret" oplyste hun og gik ud i entreen for at finde snoren frem.
Kom der ikke andet på tværs, ville hun kalde Senka til sig....en fem seks gange, før den ren faktisk ligefrem stod der. Og efter at havde spændt dyret i sin sele, villle hun tage den en tur til den nærmeste park, og lade den rende lidt frit og tisse af.

"Jamen jeg er ikke klar!" Andrija tog det som en selvfølge at han skulle med ud og gå tur. Han satte flasken fra sig og ilede ud på toielttet for at finde sit tøj, for så sekundet efter at vende tilbage igen. "Hvor har du lagt mit tøj?"
Ville Millicent forsøge at smutte uden ham, ville han tage Senka og holde den tilbage til han fik svar på sit spørgsmål. Han havde ingen planer om at gå halvnøgen udenfor og han gad heller ikke lade hende løbe uden snor. Den kvinde kunne finde på alt mellem himmel og jord og oftest endte det i ulykker, mange.
Efter at have fået tøj på, ilede Andrija efter Millicent med hænderne godt begravet i bukselommerne.
"Er du fornærmet over at jeg ikke vil lege med dig?" Ingen tvivl om at Andrija fandt det morsomt, meget. "Du kan jo bare spørge mig om det, så kan det være at jeg føjer mig en smugle." Et stort fedtet grin sad i hans mundvige mens han spankulerede videre.
I parken stoppede han op ved siden af Millicent, da hun satte hunden fri. "Du kunne selvfølgelig også bare have taget rettet fra starten, men der skal du altså være lidt hurtigere." Et hastigt smil, før Andrija trak hænderne ud af lommen og satte i løb efter Senka, der glemte alt om blomsterbedet det stod og snusede til. Da den så Andrija kunne man ligefrem se fryden ud af de små brune øjne, da den satte i fuld løb tværs igennem bedet og om på den anden side.
Andrija sprang over bedet og jagtede hunden om på den anden side, hvor han gav sig i kast med den klassiske leg-med-en-hund-som-man-aldrig-forstår.

Det havde ikke været planen at han skulle med. Hun ville gerne have haft lidt tid at få tænkt igennem hvordan hun skulle håndterer Andrija.
Han var så meget anderledes end alle andre hun kendte, og hun forstod slet ikke hans tanker, en stor del af tiden. Efter anvisning om tøjet , gik de begge afsted med Senka.
Det var hans spørgsmål der først brød stilheden. Om hun var fornærmet over han ikke gad lege med hende? Hun satte et stort kunstigt smil på. " Fornærmet? Hvorfor dog? At mænd piller mine trusser af og .. Kæler.. For mig og går igen, er da dagligdag for mig" bed hun. Det var det nu ikke, naturligvis.
Ikke engang at nogen havde deres hånd.., der.
Hendes kæreste og Millicent havde da leget rundt, men det havde været kejtet og akavet og uden lidenskab.
Så den ... Intensitet, som hun havde hele tiden med Andrija, i alle sammenhænge, var helt ny.
" Spørge dig? M-men..." Hun opgav.
Han var ude efter hun skulle tigge. Sådan så det ud anyway. Og hvis hun ikke passede virkelig meget på, så ville der være en stor risiko for hun endte op der. Der var kun en ting at gøre. Fremover måtte han kun røre , hvis hun havde givet grønt lys.
Sådan var det bare. Ikke pille ved gult og slet ikke engang kaste et blik ved rødt.
Problemet med den plan var så bare at få Andrija til at lege med på den.
Men den lille detalje skulle hun nok få på plads. Ikke?
" Jeg kunne tage roret , ja.... Men på den anden side er det jo også synd at du aldrig får lov at bestemme noget, så derfor lod jeg dig!" hun så ham derefter suse afsted med Senka , og de næste minutter , lod hun kampen om magten mellem dem ligge og bare nød synet af Senka og Andrija lege. Der var noget betagende over Andrija , når han slap kontrollen og bare lignede en stor glad ' dreng'.
Hun kunne godt tænke sig at se den siden bare en smule oftere.
Senka var den der havde lettest ved at bringe den frem i ham, så det ud til.
Efter at have set på dem lidt tid , havde hun set Senka gentagende gange havde forsøgt at hoppe op af Andrija og vælte ham. Kampen var meget umage og hun besluttede at danne alliance med Senka.
I vampyr gunstig speed , susede hun
igennem et par træer, for at forvirre og dukkede så opbagtes Andrija.
Med hænderne på hans skuldre Ville hun forsøge vælte ham
Ned og lykkedes det, stod Senka parat til at overfalde med glade hunde kys.
Efter Senka var færdig - eller irettesat af Andrija satte Millicent sig op . Græsset var blødt som et tæppe og månen gav dem et sølvagtigt skær at tale sammen i.
" Havde du dyr da du var barn?" Spurgte hun stille og regnede med en bekræftning på hendes ' nej'.

Der kom et mindre udbrud fra Andrija da han blev væltet omkuld og tvunget ned i jorden, hvor Senka afgav masser af våde forførende kys. han forsøgte at få dyret væk, men på det tidspunkt det lykkes for ham, var han allerede helt våd og lod derfor dyret 'gøre sig færdigt' før han satte sig op og straks rettede på tøjet.  "Hva' skulle det til for?"
Andrija bekræftede Millicent i hendes svar på sit eget spørgsmål. Han havde aldrig været det store dyremenneske, dog havde Senka fået ændret en smugle på det, men hvem sagde også at mennesker - dæmoner - ikke kunne ændre sig igennem tiden? De blev de egentlig nød til, for tidens tand ændrede sig hele tiden.
Da Millicent et øjeblik kiggede væk, hvis hun da ville gøre det, ville Andrija hive ud efter hende og hive hende ned til sig på græsset sammen med ham og hunden. Hun skulle ikke få lov til at rode rundt helt der oppe. Lykkes det ham, ville han sende et par kys hendes vej, før han så kiggede op i himlen.
"Hvis du kunne være et andet væsen, hvad skulle det så være?" Spurgte han henkastet for at stille sin egen nysgerrighed omkring emnet. Han ville skyde på enten et menneske igen eller en engel, men der kunne selvfølgelig komme overraskelser. Måske en dæmon, fordi hun var så dyb facineret og betaget af ham. Det var der dog næppe en så stor chance for, så han satte ikke sine forhåbninger for højt.

Hendes favorit mænd hyggede sig og Millicents forvirring over deres ' nøgen scene' tidligere var efterhånden en saga blot.

Som forventet havde han ikke haft dyr, og det forklarede måske hvorfor Senka så forbandet let kunne slukke sig sin vej ind i Andrijas hjerte.
Det var langt mere vanskeligt for Millicent. Kvinder.... Them girls... dem havde han haft stabelvis af, så det krævede langt mere , der skulle en hel del mere til for hendes vedkommende.
Men hun tog imod udfordringen , naturligvis.

Kort så hun væk og ... Vupti..lå hun og rodede rundt på det grønne tæppe. Senka hoppede fornøjet et par omgange rundt på Millicents bryst , inden han satte af og begyndte at snuse rundt og markerer sig op af buske og træer.
Istedet sneg hun armene om Andrijas hofter og gav ham først et klask og så et klem på bagdelen , imens han kyssede hende.
For hende var det som en mini transfusion af tilfredshed , at kysse Andrija. Hvorfor hun var så forblændet af ham... Hans væsen og sind , var million euro spørgsmålet, ik? Men det var hun bare. Uanset hvor meget hun kæmpede imod og anfægtede fakta... Så var hun fanget og overgivet til ham.

Millicent havde lidt besvær med at svare. Menneske var alt hun længtes efter at være. Og hun ville kunne blive mor. Få en baby .
Problemet med det var så at den hun ønskede barnet med var Andrija. Og ikke andre. Og det ville blive noget bøvl når han kunne blive 273829 tusind år og hun lignede en rosin når hun blev 50. Så nej.... Det fik hende til at vælge menneske fra.
" Engel? Kan de ikke både føde børn og blive tusse gamle " ja ja Andrija kunne nok ikke lide engle- men han kunne næsten heller ikke lide hende til at begynde med vel?
Og nu skulle de giftes og flytte sammen , i omvendt rækkefølge.
Hun lod en pegefinger glide over hans mørke bryn og trak den videre ned af hans næse. " Vi... Vi får aldrig børn vel?" Sagde hun hæst.
Hun kunne lave et til vampyr- eller Andrija kunne måske stjæle et- som en tidlig julegave? Men... Spørgsmålet dækkede ligeså meget hans ønske om det, og hun var helt grav alvorlig.

Andrija lå tavs i yderligt et par sekunder, mens han overvejede om han skulle blive overrasket over hendes valg af race. "Jo, de kan godt blive tudse gamle og muligvis også få børn, men det er så kompliceret med den race, for så er gud altid indblandet. Det er ligesom med djævle, det er også kun besvær." Godt nok havde Andrija aldrig studeret emnet grundigt, ikke engang hørt om det, han skød bare ud i luften og krydsede fingre for at han havde ret.
Helst ville Andrija til spørgsmålet om børn bare sige nej, men det var ikke svært for ham at høre at det var et ømt emne for Millicent, så han svarede på en mere kryptisk måde - syntes han selv: "Muligvis hvis jeg får hukommelsestab, i meget alvorlig grad." Det syntes han selv lød som en meget god mellemvej. Ikke et direkte nej, men alligevel. På en eller anden måde.
"Du vil gerne have et barn?" Nok ikke det bedste spørgsmål, men så fik han klar besked på området. Han drejede hoved imod Millicent og betragtede hende i kort tavshed, før han fortsatte. "Hvorfor?"
Det var ikke nogle hemmelighed at Andrija ikke brød sig om børn - på nogle måde. Han hadede dem næsten overalt på jorden. Især de helt små. De krævede opmærksomhed og gjorde aldrig som man bad dem om. Det havde han slet ikke tålmodighed nok til, men selvfølgelig behandlede han dem ordenligt. De fik aldrig slag i sammenvær med Andrija, det var også kedeligt. Forældrene var langt sjovere, for de reagerede som man ønskede sig og hylede ikke altid højt og overdøvende.

Hun fik et lidt fåret udtryk.
"Gud?" Han kunne ligeså godt have fremsagt tabellerne på serbisk.
Dét havde hun ikke lige taget højde for og begyndte at grine. Det kunne bare være SÅ typisk for hende at blive en engel. En engel der ikke engang troede på Gud! Seriøst.
Det var lidt af en regnfejl. Millicent var ateist. " Nå . Men så jeg også erklæret uegnet som engel" små lo hun og rystede på hovedet.
Hun havde sluppet Andrija igen for ikke at få fladmaste hænder. Nu lå hun på ryggen og lod sine øjne lege på nattehimlen.
" hukommelses tab ? Det kanøfle arrangeres ? Hvis jeg nu lige låner din støvsuge... Min egen er gået i stykker... Så kan vi... Suge din hjerne ud... Du ved.." Sendte hun drillende retur og påpegede at mænd var kendte for at et godt blow job kunne suge deres hjerner direkte ud med selve tilfredsstillelsen der kom til sidst. Det havde været smart af ham at indtage den vinkel. Det var svært ikke at blive glad , alene det han ikke gav hende stød og sagde han ville blive ved til hun droppede den ide! Hun smilede, til månen.
" ja... Det var mit største ønske som menneske men nu er der ikke rigtig mulighed for det mere. " hun tænkte sig lidt om " hvordor ? Børn... Børn er vel en af de tykkeste gerne på kærlighedens træ? En ualmindelig smuk måde at vise at man elsker hinanden. Og så er det helt unikt af give og modtage en så ubetinget kærlighed som til et lille barn" det var nok ikke nødvendigt at grave mere i det. Alle der kom nær Millicent og kendte hende bare en smule , Ville kunne vide hvorfor en kvinde skåret som hun var i sit sind, ville ønske at blive mor ... Med en hun elskede , at få et barn.
Hun besluttede at blive i det gode humør og drille dæmonen lidt mere.
" oh now I see!" Udbrød hun som havde hun netop knækket et kæmpe vigtigt mysterie.
" Du... Ønsker ikke små børn... Du er jo bange for lidt konkurence ! "
Drillede hun og hentydede dermed at en lille bebs ville høste al opmærksomhed , den Andrija normalt blev så gavmild tildelt uanset hvor han var.

Andrija forstod ikke støvsugeren. Han var en ældre mand der ikke opførte sig som en vild teenager der lige havde prøvet sin første gang i sengen. Ganske rigtig så han det som stor tilfredstillelse, men ligefrem at suge hjernen ud. Det var måske så meget sagt - og var det alligevel tilfælde ville han aldrig indrømme det. Det var som at skyde sig selv i foden. Aldrig afslør sine svagheder.
"Okay, stop tak slut!" Udbrød Andrija pludselig og sprang op at side, mens han gjorde alt for at lukke munden på Millicent. "Ikke flere ord om det emne. Vampyrer er døde mennesker, zombier, charmerende ikke? I har ikke nogle æg produktion og mændende burde heller ikke kunne komme op og stå, men det er der altså nogle der kan. Ved ikke hvordan, måske deres magiske evne?" For sent indså Andrija at emnet begyndte at være mærkeligt, så i al hast fortsatte han videre med et nyt.
"Du har Senka, han må da kunne gøre det ud som et lille barn." Det syntes Andrija selv lød som en god erstatning, men man kunne jo aldrig helt vide sig sikker på den konto. Folk havde det jo med at have hoved og kroppen skruet anderledes sammen end ham selv, hvilke han på ingen måde forstod. Han var jo ensbetydne med det sande og korrekte!

Millicent brød sig ikke synderligt om hans beskrivelse.  
Næsen blev rynket i en utilfreds grimasse " Argh se lige en gyser om zombier...jeg er da ikke sådan en!hvor mange gange har jeg ikke fortalt dig at læge staben tager fejl , når de erklærer os døde? Det er kun fordi der ikke er en anden terminologi der er dækkende ... Endnu! " mente hun.
Millicent følte sig ikke ret død, faktisk var sanser øget og bedre fungerende end da hun var menneske . Der var også flere strenge at spille på med de  nye evner .
Hun så på Andrija. " mændene? Altså man kan sige det er blod der giver rejsning... Blod indtager de massevis af , ik ?"  Der var masser af ting man ikke vidste om vampyre.
Så vidt hun vidste fik de både udløsning og kvinderne blev .. Fugtige. Nå det var sandelig tid til et emne skift, sex under en lup var ikke lige hende.  
" Senka er en dejlig erstatning. Jeg elsker ham"  faldt det promte fra hende, da samtalen lænede sig op af børn.Der skulle ikke herske tvivl om noget der.  Desuden havde Andrija ret.
Hun rejste sig op og missede med øjnene mod himlen igen. Daggry nærmede sig. Hun vendte sig mod Andrija og så lidt på ham , inden hun fremsatte sit ønske " Følger du mig hjem ? Det er ved at være tid "
Millicent kunne også mærke trætheden. Diego havde sagt at de var fordi hun var nyfødt at trætheden var så udtalt. Senere i livet kunne hun måske undlade søvn nogle dage og bare opholde sig indenfor?
" Hvornår var det jeg skulle hente din bror i Paris ?" Skulle hun lige have kodet ind i kalenderen. Ellers Ville hun sikkert glemme det i kampens hede.

"Nå ... så har jeg mere at lærer på den front." Andrija trak ligegyldigt på skuldrene og rejte sig op. Var Millicent på daværende tidspunkt endnu ikke oppe ville han hjælpe hende op og kalde på Senka.
"Jeg tror det var denne, eller er det næste? Jeg kan sgu ikke huske det." Normalt lavede Andrija ikke sådan kalender aftaler, han kom bare når han fandt det bedst. "Vi kan selvfølgelig også bare komme på uplanlagt besøg ved ham - det tror jeg ikke han har noget imod, det gør jeg altid når vi skal mødes." Måske var det mere præcist at sige når Andrija skulle have nogle penge og krævede sin brors opmærksomhed i en eller anden sag, men det behøvede Millicent ikke at vide.
Tilbage i lejligheden tog Andrija legen op med Senka igen, så han styrtede rundt i lejligheden og gled rundt i tæpperne. Da dyret lærte at den også kunne hoppe op i sofaen og sengen, hvis den havde fart nok på, gjorde den flere forsøg på det. Flere gange lykkes det, men der var også gange hvor den faldt forvirret ned på gulvet og blev fanget af Andrija, der imodsætning til hunden ikke havde svært ved at kaste sig både over seng, sofa og bord for at få hunden.

Hun så lidt overrasket ud.
" Var hele planen ikke han skulle se huset...og være her til vores bryllup? Eller?" Nej, det havde hun egenlig nok misforstået, for de skulle ikke lige giftes de næste par dage. Men Zoran skulle da se huset og så naturligvis møde og hilse på Millicent. Hun skævede til Andrija. " Tror du ikke han bliver sur, hvis vi dukker op ud af det blå?"
Andrija havde nok en god fornemmelse for om det var okay, så hun ville gå med på planen med et surprise besøg, hvis han ønskede det.

Tilbage i lejligheden, begyndte Millicent at gøre sig klar til at skulle sove.
Vask, børst og så i en lille chemise at sove i.
Dovent lod hun sig dumpe ned i lænestolen, imens hun betragtede og næd synet af Andrija og Senka lege.
" Du er god ved ham" roste hun og mente det.Det glædede hende altid, både fordi hun elskede den lille varme klump af en hund, men også fordi det altid viste at han udmærket var i fin stand til at ' føle' ....altså Andrija.
" Bliver du her i nat igen? Eller...i dag...hvad det nu hedder " vrøvlede hun søvnigt og strakte sig. Lejligheden var allerede mørklagt og solen så småt på vej op. " Det ville være dejligt, men jeg forstår hvis du skal arbejde" smilede hun og kastede bolden overtil ham, hvad han ville.

Andrija stoppede jagten og lod hunden løbe videre i lejligheden til den opdagede den ikke længere blev jagtet.
"Vi kan gøre begge ting. Han skal nok komme og se huset og er det ikke sjovere når vi er flyttet ind?" En hånd løb tænksomt igennem hans hår, før han fortsatte. "Lad os tage af sted imorgen når du er vågnet. Du skriver til mig når du er klar, jeg er nød til at tage ned på Salles og sikre mig at taget ikke er fløjet af og hvis jeg er væk i flere dage har jeg også nogle ting at ordne, men hvis du nu ikke tager for lang tid om at sove, så kan jeg blive til du er faldet i søvn."
Tog Millicent imod tilbudet, ville Andrija på alle fire kravle hen og op i sengen, for så at ligge sig ved siden af hende. Mens han ventede på hun ville sove, ville han ligge og lege med en hårlok.

" okay...så gør vi det på din måde. Det er nok mere hyggeligt når vi er rykket ind, det er jeg enig i" sagde hun uden yderligere at gøre mere ud af det.
" Jeg skal nok give dig besked når jeg er oppe  og klar " .
Millicent måtte faktisk tygge lidt på hans tilbud om at blive til hun faldt i søvn.
Måske var han vant til tøserne bare dånede over at måtte ligge i hans favn, men hun....hun ønskede mere.Og hun brød sig helt instinktvis ikke om, at han luskede af imens hun sov.Det gav hende forkerte associationer.
Desuden havde hendes irriterende syndfulde krop, svært ved at værenkæreste på ham nu.Den piskede billeder af  en nøgen Millicent med Andrijas hånd mellem sine ben , igennem hendes tanker og det var mildest talt distraherrende.
Men da alternativet var at han skulle gå nu, var valget lidt af en bitch.
Millicent endte dog med at smide sig på senge, trække et lagen omkring sig og klappe på madressen..." Så kom da " drillede hun og måtte puffe Senka ned, da den troede invitationen var til den.
Millicent krøb så tæt ind mod Andrijas brystkasse hun kunne og havde en arm der, og den anden om hans hofte.Hun snusede din og sukkede tungt.
Opslugt af ham...hans krop og  hans aroma, var Andrija det sidste i Millicents bevidsthed, inden hun begav sig til drømme land.
E forudroligende drøm havde hun....en drøm hvor Andrija og hende var optaget af  en hed omgang sex, meget udforskende sex.... og pludselig ser hun en skikkelse i døråbningen der står ogå kigger på dem.
Zoran....Andrijas bror, og han virker ikke ....tilfreds.
Millicent glemmer ' at trække vejret.'

En noget urolig nattesøvn for den unge vampyr, kunne hun sande den følgende aften, da solen igen gik omkuld og overlod byen til Millicent og hendes art.Men hun bød den nye aften velkommen.

//out//

:)

// collecting history //