Sv: Black Swan - Lukket

af Gæst Søn 23 Jun 2013 - 16:10

De sekunder hvor hans arm lukkede sig om Millicent og trak hende ind mod hans krop, de samme sekunder hvor hun havde hans saft og blod i sin mund og sin tunge i hans, var himmelsk og Millicent reagerede stærkt, både som vampyr men også som kvinde.
Andrija trak sig så lidt væk, og med en hånd mod sin pande fik et klemt et " undskyld...nej selvfølgelig skal jeg ikke det" ud.
Det gik op for hende at Andrija slet ikke havde vidst at han blødte og måske havde fundet hendes opførelse en smule...aparte.
Med et par kunstige smile og en ro hun måtte kæmpe sig til at holde udadtil, sad hun stille imens Andrija drak.Hun fik også selv et glas og fortalte lidt om den hunde mad hun havde til Senka.Den var god og hvalpen havde ikke haft et eneste tilfælde af dårlig mave. Hun vrøvlede løs for at glemme den uheldige episode, men da Andrija begyndte at knappe sin skjorte op, gik hun i stå.
Hun ville ikke kunne modstå ham.Hverken hans blod eller...ham.
Det gik ikke.Ikke nu! Hun havde ikke en gang fået genoprettet magten til hendes fordel efter ....sidst.
Og nu sad hun midt i et frieri og kæmpede for at finde op og ned.
Hun ville enden med at være ham total underkastet hvis ikke hun trådte varsomt. Hvis ikke han beholdte sit tøj på!
" Andrija...jeg tror ikke..." Begyndte hun, men hendes øjne strålede allerede efter ham...og han ville kunne se de ikke matchede hendes ord.
Hun fik en næsten bedende ...tiggende lyd i stemmen.." Behold dit tøj på"
Men det var som en fisk der spræller på land og selv om ordene var udtalt meget tydeligt, kunne hun lige så godt have sagt ' tag det hele af...nu' .

af Gæst Søn 23 Jun 2013 - 16:33

Efter at åbnet de øverste knapper kiggede Andrija op på Millicent, som i hans øjne så næsten for sulten ud. Han følte sig en smugle usikker på om han skulle forvente at være ved bevidsthed til sidst, eller i live, men valgte at have tiltro til at Millicent nok skulle kunne styre sin trang. Ellers måtte hun lærer det i en fart! "Så er baren åben." Han gav hende et stort grin, før han så tog sit glas og hældte mere op, som han sad og drak i mens Millicent tog sig sammen.
Han havde flyttet sig hen for enden af tæppet, hvor han kunne sidde og snakke med Senka. Ville Millicent virkelig ikke drikke, ville han til sidst knappe skjorten til og fortsætte som om intet var sket. At afsløre at han med vilje havde bidt hul ville han ikke gøre, det ville være dumt og latterligt. Han kunne måske en anden god dag bruge det til sin fordel.
En anden tanke der også spørgede i hans hoved var at Millicent tydeligvist havde genkendt hans duft. Hun havde ikke virket til at skulle tænke meget over hvor den kom fra. Det ville sikkert også være en fordel hvis han kom i knibe og hun skulle redde ham, for det tvivlede han ikke på at hun nok pludselig skulle lærer hvis det virkelig galt.

af Gæst Søn 23 Jun 2013 - 17:17

Han tog hende ikke alvorlig, men knappede ned i hans skjorte.
Det var for fristende .
Hun kunne ikke stå imod og hun var begyndt at spørge sig selv om hvorfor hun også burde?
" det lyder dejligt , lad mig se hvad du byder på " drillede hun.
Millicent kravlede over til ham og stemte sine hænder mod Andrijas bryst. Med læberne strøg hun over hans hals og sendte et helt hold kys ned over ham. Andrijas duft berusede hende , når hun var så tæt her og hvis hun slikkede sine læner eller duppede hans hals med sin tunge , havde han den her let saltet smag.. Der var så lækker. Millicent gned ham lidt over brystet og nappede blidt i hans hals. Kunne hun benrejdes for at blive opstemt når hun skulle drikke? nej,vel ?
Hun kunne komme i tanker om 100 andre ting hun også gerne ville gøre , men det varcmeget... Upassende.
Så hun sad der , pænt ved siden af ham, da hendes tænder skød frem og hun med en præcision der var en fuldvoksen vampyr værdig, bed ham i halsen og lod hans blod strømme ind i munden.
Hun maste sig ind til ham, dog kun med overkroppen, så hendes bryster blev klemt op af ham, på en intim og dejlig måde , imens hun sukkede svagt af ren frydefuldhed.

af Gæst Søn 23 Jun 2013 - 17:30

Det stak, men efter tænderne var kommet ind kunne Andrija ikke længere mærke det. For ikke pludselig at falde bagover, lod han sig langsomt lide tilbage, så han lå ned med lukket øjne og lyttede til lyden af Millicent. En tanke sprang op i hans hoved. Blev hun ophidset nu? Det kunne han godt tænke sig at vide. Han havde stadig ikke helt let ved at forstå at sådan noget kunne ske, men der var efterhånden meget der kunne ske, selvom han ikke havde troet på det. For eksempel at Millicent overhoved kunne eksistere! Der var ingen der havde sagt hun havde levet i mange år, men at hun stadig stod op fandt han imponerende.
Alt afhængigt af hvor lang tid hun drak, ville Andrija være mere eller mindre ved bevidsthed. Hvis hun stoppede før han gik helt under jorden, ville han ikke slå øjne op med det samme, men blot ligge helt stille og lytte til Millicent. Finde ud af hvad hun havde i tankerne.

af Gæst Søn 23 Jun 2013 - 18:05

Som alle de ( få ) gange hun havde drukket af ham , blev hun opstemt eller sagt anderledes fik hun en voldsom lyst til ham og til at mærke ham alle steder på hende. Det var egenlig ikke blevet mindre af hun ikke længere kun behøvede fantasere sig til de ting, men faktisk havde oplevet hvilke brand han kunne antænde med han hænder og..alt det andet.
Men ... Som de andre gange var Andrija upåvirket. Alle andre hun havde drukket af blev ... Ja... Hvis ikke liderlige så ville de ihvertfald meget gerne røre ved hende og hendes krop, og den del plejede nærmest at koste dem ders død, da hun ikke orkede deres hænder.
Men Andrija efterlod hun uden reaktion. Det var fandme typisk Millicents manglende held. Typisk at for hende var netop det punkt anderledes. Hun hadede at hun blev opstemt under et måltid, der var upraktisk og slet ikke rart. Og den eneste person hun kunne se at det ville være ok med- der virkede det ikke for ham.
Hun sagde nogle svagt stønnende lyde inden hun med et lille utilfredst klynk trak sig væk, og pakkede bestikket væk. Hun slikkede på hans sår, lidt mere kærligt end hun ellers ville og borede snuden derind.
Hendes hænder var knyttet og hun anstrengte sig for ikke an krænge hendes lyster ked over ham på anmasende vis.
Hun strøg ham over kinden " se .. Ingen stød , jeg slap dig frivilligt"
Så duppede hun hans næse " kan jo ikke miste dig før vi er gift... Huset du ved!' Drillede hun og satte sig op.

af Gæst Søn 23 Jun 2013 - 21:46

Et dovent smil lå på Andrijas læber, mens han lod en hånd glide halvvejs igennem sit hår. "Heldigvis." Hånden lod han falde slapt ned, mens han stadig havde lukket øjne. "... men så kunne du dræbe mig, for så var du blevet en rig enke." Det lød helt forkert at sige om Millicent, for han var helt sikker på at det aldrig ville ske, ikke med mindre det var et stort uheld. Men altså muligt.
"Men den idé skal du nu ikke tage for godt til dig du, jeg laver et testemente til Senka, så må han eje hus og gods." Hans hånd rakte ud efter hundesnoren for at tage den af hunden for at løfte den hen til sig. "Så må du gifte dig med Millicent." Andrija havde åbnet øjne og kiggede alvorligt på hunden, der gøede sit svar.
"Mæt?" Han kiggede op på Millicent, før han satte sig og ignorerede at tingende lige to et par runder, før han fik dem sat fast. Det var næsten som at donere blod. Det hele skulle lige gå lidt langsomt når man var færdig, men så var det godt man havde en flaske sprut ved sin side. At besvære sig med at hælde op i sit plastickrus syntes pludseligt at være for meget for Andrija, der bare drak fra flasken til han igen lod sig falde ned.
Senkas snude lugtede til flasken, men fandt tydeligvist ikke duften god. Den fnyste og ilede hen til Millicent for at se om hun havde noget der lugtede bedre.

af Gæst Søn 23 Jun 2013 - 22:06

Millicent begyndte at grine, imens hun samlede al det lange hår i en løs fletning ned af ryggen, for det ikke skulle være over det hele.
" Helt ærlig....tror du jeg er typen der kan slå ihjel for penge? Jeg kan sku dårligt gøre det for min egen overlevelse" smilede hun ned til den døsige Andrija.Millicent rakte ud og tog flasken .." Nuhr... lille Andrija...nu skal jeg give dig noget føde" drillede hun og tog en ordenligt mundfuld.Så pressede hun sine læber mod hans, og adskildte hans læber, så alkoholen kunne sive ind igennem og ned i hans mund , med kærlig hilsen.
" Et testamente ...til Senka? " hun grinede igen..." Opfordrer du til hundesex nu? Nu synes jeg du kræver meget af mig" hun sendte ham et blik og derefter Senka et.Hunden og Andrija kunne åbenbart føre lange samtaler, som hun ikke lige forstod.
" Ja...mæt" kom det hurtigt...næsten for hurtigt.Hun skulle ikke nær hans blod igen forløbig.Det gik simpelthen ikke at hun fortabte sig selv sådan i ham.
Det var for sårbart, for uanset hvor dejlig en kæreste at han kunne være, så havde Andrija skrape kanter og det ville han nok altid have.Og Millicent skulle kunne tackle dem, og nøjes med at sætte forbinding på og ikke forbløde, når hun skar sig på dem.
Millicent favnede Senka, og fik et par hunde kys på kinden.
Hun nussede den bag ørene og snart lå den i hendes skød, men hovedet på Millicents lår.
" Du...er du slet ikke interesseret i mit svar? Jeg mener ....med det brag af et frieri du leverede, så skal du da have et svar....uanset hvad det bliver?"
Hun forsøgte se alvorlig ud.fakta var at hun ikke havde svaret ham, men det skulle da ikke undrer at han var så selvsikker så hverken frieriet eller svaret havde så stor en betydning....han regnede med de giftede sig, hvis han ville?

af Gæst Søn 23 Jun 2013 - 22:18

Andrija tænkte sig lidt om, før han så rystede på hoved. "Egentligt ikke, jeg ved du vil sige ja." Han gav hende et selvsikkert udtryk, før han tog flasken og drak noget mere. Selvom det havde været sjovt at Millicent gav ham noget at drikke mund til mund, fandt han det langt mere praktisk selv at styre det.
"Du bliver jo også kun min VIP gæst hvis du siger nej. Du vil slet ikke få noget ud af det, så hvorfor skulle du overhoved det?" Han lage hoved på sned og satte flasken fra sig. Hans hånd strøg hen over hundens pels et par gange, før han trak den til sig og gjorde mine til at ville rejse sig op.
"Skal vi komme videre?" Hvis Millicent ville det, ville Andrija sætte snoren i hunden og tage flasken i den anden hånd. Så kunne hun pakke tæppet sammen og tage sin taske med sig.
Da hun var færdig, listede Andrija en arm omkring hende, kyssede kort på kinden, før han så ledte hende sammen med hunden ned af igennem den mørke skov.
"Du har også i forvejen sagt ja til mit frieri." For at understøtte dette udsavn stak han sin hånd hen til Millicent. Ringen sad der stadig, skinnende og ren. "Så jeg vil blive meget overrasket hvis du sagde nej. Det er jo teknisk set tredje gang jeg frier til dig. Jeg er helt tosset med det - og dig."

af Gæst Søn 23 Jun 2013 - 22:36

Hun rynkede på næsen.Var det så tydeligt at hun var faldet så hårdt? Eller var han bare så skråsikker generelt? Hun besluttede hurtigt at den nok var et miks af begge dele." Arh....måske jeg ikke bryder mig om at miste min frihed?" Prøvede hun ham af, men Andrija var ret upåvirket.
" Ja..lad os komme videre... Skal vi tage hjem og sætte Senka af og så finde på noget?" Spurgte hun og fik rullet det store tæppe sammen , så det ingen ting fyldte.
Skovens lyde fulgte dem på vej og Millicent nød gåturen, især med Andrijas arm omkring sig.Hun holdte også om ham , og havde stukket en hånd ned i hans bagerste bukselomme, hvor hun gav ham et lille niv.
" Ja....det er vel en ...form...for accept...at være forlovet" smilede hun og trak sin hånd til sig igen.Men det gode humør ville ikke slippe op.Andrija fik hende til at le." Det er sandt....det har du faktisk, men du har været lige dårlig til det alle tre gange." Hans sidste sætning, fik Millicent til at ændre kurs.hun havde ellers tænkt sig at sige at fik sit ja, når han kunne levere et ordenligt frieri, men hans ord...hans ' jeg er helt tosset med det- og dig' kunne i hendes verden ikke blive mere originale og dejlige.
Hun skred ind foran ham, og lagde sine arme omkring hans hals.
" Andrija Luzar, det vil være mig en stor ære at blive din hustru"
Millicent bed blidt i hans læbe og sugede på den, for så at give ham et mere normalt kys. Hun kunne bygge et langt højere tårn med hendes ord klodser, men ville ikke risikerer at gære det for klistret til Andrija.Alt med følelser var altid lige på kanten for hendes dæmon, det vidste hun.

af Gæst Søn 23 Jun 2013 - 22:52

Først havde Andrija slet ikke tænkt over hvad han havde sagt, men da han så Millicent kraftige reaktion, kunne han ikke undgå at tænke tilbage for at finde kilden til denne positive reaktion. Det var ikke svært at finde. Et strålende smil vågnede op på hans læber, mens han gav hende et kys igen. "Dejligt at høre."
Da Millicent igen var tilbage i hans arm, som han hurtigt havde lagt 'på plads' fortsatte han turen ned af stien, mens Senka ilede rundt for at nå at dufte til at hvad de kom forbi. Her og der, ret ofte når sandheden skulle frem, stoppede den op og skulle lige lette ben. Selvom han stadig var ung, ville han stadig afmærke sit område. Ingen skulle komme for tæt på og var der allerede et mærke, var han ikke sen til at tisse på det.
"Har du overhoved opdraget på den hund eller er alle dens gode maner kommet helt af sig selv?" Han kiggede imod Millicent, efter at have fulgt hunden lidt med blikket. "... eller måske er det mig der har den effekt på den?" Det var selvfølgelig også altid en mulighed, men i så fald ville Millicent vel have kommenteret det, ville hun ikke?
Efter hunden havde gået sig træt, samlede Andrija den op og fik dem hjem i Millicens lejlighed. Der blev Senka efterladt hvis Millicent ville noget andet og ellers kunne de også bare hygge sig i lejligheden. Det var helt op til hende, han ville bare lege chauffør, som han annoncerede.

af Gæst Søn 23 Jun 2013 - 23:07

Hvis evigheden kunne tilbringes sådan her, så var hun for første gang i sit nye liv, meget glad for at være udødelig.
Glad og bekymringsfri småsludrede hun videre og små og ubetydelige ting, som de spadserede videre.
" Naturligvis opdrager jeg på ham, og lærer ham at bruge sminke...han skal kunne lidt af hvert" sagde hun og holdte sine øjne på hvalpen.
Den var et kært syn, intet under han havde smeltet Andrijas hjerte.
Hjemme i hendes lejlighed blev Senka puttet på en stor blød pude, og Millicent hentede noget frugt og en flaske vin.Frugten blev sat på bordet, vinflasken beholdte hun i sin hånd.
Andrija var øjensynligt besat af et venligt spøgelse, så hvorfor ikke udnytte det fuldt ud? Hun satte sin mobil forsigtigt i stationen, og bad til hele lortet ikke kortsluttede, og denne gang lykkedes det faktisk at få et nummer til at køre.Et stille et...' Never let me go'..
Hun vinkede Andrija hen til sig.." Dans med mig? Så får du denne her" hun viftede med flasken i sin hånd, lidt ekstra lokkemad kunne vel ikke skade.

af Gæst Søn 23 Jun 2013 - 23:41

Den specielle musik fik Andrija til at kigge op. Hans blik var heftet ved Millicent da hun viftede med flasken. Han overvejede det kort, før han gik hen til hende og tog flasken ud af hendes hånd, for at sætte den på den første faste flade han kunne finde. Så greb han omkring hendes talje og førte hende i små cirkler rundt i stuen til den bløde dybe stemme.
Der var ikke meget gang i den og derfor blev dansen også meget ensformigt i længden, men påvirkede det ikke Millicent ville han fortsætte. Ville hun derimod have noget andet, ville han lade det være op til hende at forslå takt og tonen. Selv havde han ikke noget imod at det gik lidt kedeligt for sig. Så kunne han koncentrere sig om at forstå musikken. Selvom han havde lært fransk flydende efter at være flyttet til Frankrig, fortrak han alligevel at oversætte til Serbisk og oversatte så ofte det engelsk den vej og så til fransk hvis han snakkede meget fransk. Det var en lang omvej, men det fortrak han nu en gang.
"Hvornår skal vi så holde brylluppet?"

af Gæst Man 24 Jun 2013 - 9:47

Det var ikke kedeligt for hende.
Millicent blev stillet tilfreds da Andrijas arme lagde sig om hendes hofter , og de kunne have stået lidt op vippet i musikkens takt. Så at de ligefrem forflyttede sig rundt, var meget fint. Hendes pande hvilene mod Andrijas skulder og hun holdte omkring hans liv. Det føltes afslappende og hyggeligt.
Omkring sangens ende , kom spørgsmålet om bryllup.
Alene ordet lød ... Underligt.
Hun havde ikke helt forstået at han havde ville det og havde lidt svært ved at se sig som en gift kvinde. Var det ikke kun for gamle- eller gravide? Hun var og ville aldrig blive nogle af disse ting.
Men at binde sig til Andrija ,det ville hun nu gerne.
Hun trak sig lidt ud for at se på ham.
" bryllup ? Kan det ikke bare være os to ? Og øh.... er der en der kan vie os ?"
Et kæmpe bryllup var slet ikke Millicent. Det havde det nu aldrig været. Hun havde altid ønsket sig enten at sikke af og gifte sig, eller holde det til et lille familie bryllup.
Men ... Hun var død for hendes familie nu, så det ville mildest talt være meget upassende og malplaceret at sende dem en bryllups invitation . Den ville ikke udløse glæde med derimod bekymring og et øget forbrug af psykofarmaka, fordi de ville tro de havde mistet deres forstand.
" Ikke noget ... Bryllup ... Bare os to , Andrija ?"
Millicent rakte sine læber op mod ham og ville gerne kysse.
Selvfølgelig hvis Andrija havde nogen han meget gerne ville have med, så var det jo også hans bryllup.
" Har du egenlig en familie?" Spurgte hun , og forsøgte spole i samtale arkivere. Hun kunne ikke finde noget om en familie nogen steder. Så enten havde Andrija aldrig omtalt den eller han havde ingen.

af Gæst Man 24 Jun 2013 - 10:53

Andrija ville ikke mindre end elske at besøge Millicents familie, ikke for at invivtere dem til noget men bare hilse på dem, men han valgte at respektere at de måske ikke ville have så godt af det og han kunne helt sikkert finde nogle andre at lege med. Havde hun ikke engang haft en kæreste? Ham ville Andrija også gerne se og det ville nok ikke skade at lege lidt med ham. Det måtte han finde ud af sener.
Efter sin lille tale var det klart for Andrija at Millicent helst bare ville holde en fest for dem selv, hvilke han intet problem havde i. Så kunne han godt te sig tosset og latterligt, ingen mennesker eller andre væsner han skulle være høflige imod, ikke undtagen sin brud og hun måtte efterhånden være van til lidt af hvert fra hans side.
"Det har jeg, eller det vil sige mine forældre er døde for en del år siden, det fandt jeg ud af da jeg var i Serbien sidst. De kunne bedst lide at leve der, de var ikke meget for at rejse til andre lande. Så har jeg en storebror som stadig lever og som jeg stadig har kontakt til, selvom det ikke er svimlende meget. Jeg vil godt kunne se om han ikke kan komme her over på besøg hvis du vil møde ham - og nej, han er ikke som mig. Måske vil du kunne lide ham, hvis du kan lide sådan en moden forretningsmand."
Andrija trak sig ud af Millicents arme og slog sig ned i sofaen igen. "Men jeg viser ham ikke til dig, hvis du så bare dropper mig, for jeg er altså den pæneste!" Han greb ud efter hendes computer, tastede adgangskoden og gik ind for at lave en google søgning hvor han fandt en veltrimmet mand i jakkesæt. På den ene side lignede Zoran Luzar Andrija ekstrem meget og på den anden side var der verdener til forskel. I teksten ved siden af billedet, på en firma side, stod der en lang tekst med rosende ord om en arbejdsom mand der havde alverdens universitetsgrader og generelt var den alt i alt perfekte mand med hans 'venlige væsen' og 'gode humor der kunne sprede glæde til hele kontoret'.

af Gæst Man 24 Jun 2013 - 12:00

At møde nogle fra Andrijas fortid , ville Millicent enormt gerne.
Altså nogen han ikke havde flået tøjet af og haft hed sex med.
Familie ville være perfekt, så kunne hun danne sig et mere helstøbt billed af ham.Millicent vidste at hun så de lidt skarpe sider af Andrija, men hun vidste også at der var sider han forsøgte ' skåne' hende for....og så havde hun på fornemmelsen af hun også fik små dele af ham , som måske ingen før havde fået trukket ud af dæmonen.Men det hele gik på fornemmelser, ingen beviser.
" Du har en storebror?" Lød det forundret.Hun havde svært ved at se Andrija i rollen som lille bror, da det oftest var den store der bestemte slagets gang.
Det måtte helt sikkert havde været interessant at være en flue på væggen i den familie.
" Jeg vil da rigtig gerne møde din bror...det lyder til i har et fint forhold" nysgerrigheden emmede allerede ud fra hende.
Hvordan var han i forhold til Andrija og hvordan var deres relation.Var Andrija sød og omgængelig i hans nærvær, eller spillede han stadig på de lidt mere arrogante strenge?
" Så ville jeg da være den dårligeste bride to be, hvis jeg stak af med din bror" hun klappede Andrija på hovedet og smilede af hans måde at udtrykke sig på.
Hun fulgte efter ham over i sofaen, men snuppede lige vinen med på vejen.
Glassene blev fyldt, imens Andrija googlede.
Millicent sad og hyggede med vinen, da billedet af Zoran Luzar poppede frem.
Hun gjore store øjne. " Det er din bror det der?" Med den tekst måtte de to brødre være som nat og dag, eller hvad?
" Forretningsmand....hmmm jeg kender kun en anden, Watson...han er vist en god fyr, han var i hvertfald meget sød og galant da han ansatte mig" smilede hun og trak pc'en til sig.
" Hvilke type forretninger laver han? " spurgte hun nysgerrigt.
Hun møvede sig lidt tættere på Andrija og kyssede hans kind.
" Skal vi sende ham en mail....måske kan han komme lige når vi flytter i det nye hus?" Lød hendes bud.

af Gæst Man 24 Jun 2013 - 12:10

"Han arbejder med IT, hans helt store dille efter det er kommet frem." Sukkede Andrija opgivende. Selv havde han aldrig været vild med den idé, men det havde ikke overrasket ham. Lyn. Elektricitet. Computere. Det var fint i spind sammen, men selv havde han aldrig fundet den samme store interesse for verdenen af små knapper og taster, selvom han brugte det hver dag og skam også kunne lidt, men slet ikke på højde med sin bror, der gerne selv lavede super computere der næsten kunne slå en hver anden computere af pinden.
"Jeg kan ringe til ham, han kan komme på meget kortere tid. Jeg er ikke den eneste der kan teleportere." Han fiskede sin telefon op af lommen og gik i gang med at finde hans nummer i det hav af numre han havde. Der var på alle dem der arbejde på Salles, plus det løse og det faste.
Til sidst fandt han nummeret i bunden og trykkede på opkald, for så at vente tålmodigt i et par sekunder, før røret blev taget. Samtalen blev ført på serbisk. Det kunne begge brødre flydende og det var ikke påvirket af i hvilke land de befandt sig. Efter et par minutters snak om Millicent, hvor hendes navn blev nævnt et par gange, vendte Andrija sig imod hende for at spørge hvornår han skulle komme. Svaret ville han så give videre til Zoran som ville igennem sin kalender for at finde tid. Det lykkes efter lidt tid og så var aftalen i hus.
Zoran ville vældig gerne også snakke med Millicent, bare kort, ligesom for at få en fornemmelse af hvem hun var, så var hun med på idéen stak Andrija hende telefonen. Manden i den anden ende havde et noget gebrokkent engelsk som absolut ikke lød godt, men med lidt held ville hun forstå hvad han sagde og ellers skulle Andrija nok lege oversætter.

af Gæst Man 24 Jun 2013 - 12:42

" Med it? Jamen...jeg tror jeg kan lide ham allerede!" Hun klappede begejstret hænderne sammen og smilede.Millicent selv elskede alt der havde med it at gøre.Desværre havde hun aldrig lært de korrekte fagudtryk og terminologier , da alt hun kunne var helt selvlært.Det var som en magi strøg igennem hendes hænder , når hun satte sig til et tastetur....og ikke lige kortsluttede det hele vel at mærke, men så talte det hele bare til hende.Hun kunne hacke sig ind og lave de mest geniale- og desværre ofte også ulovlige ting på de maskiner.
" Jamen...såå ring du og tal med ham " smilede hun og lænede sig tilbage.
Sjovt at de havde den samme evne, den må have været anvendelig da de som små legede fange eller gemme leg.
Samtalen på serbisk var lidt nedtur.Hun ville gerne kunne forstå hvad Andrija sagde, især den del med hendes navn i, men istedet kunne hun så betragte hans ansigt og tonefald, og der var intet der virkede til at provokere eller gøre Andrija sur.Dejligt.
" I weekende ?....hvis i kan der?" Hviskede hun med hovedet lidt på skrå.Der havde Millicent selv fri....de kunne hygge sig lidt og de kunne tage ham med ud og se det nye hus, selv om de ikke var indflyttet endnu.
" mig?" Hviskede Millicent og rynkede på næsen.Ville han tale med hende?
Hun modtog mobilen, og forsøgte ikke at lade nervøsiteten blande sig i hendes stemme, og mon ikke det gik sådan nogen lunde da.
" Zoran ? хеј ... то је Мillicent " hvorpå hun skiftede sprog, da hun stort set ikke kunne huske andre ord på Serbisk lige nu.
" Det lyder dejligt at du vil komme og besøge os" startede hun og smilede af hans meget tydelige accent.Andrija var langt bedre til engelske end ham, men når hun spidsede sine øre forstod hun stort set alt Zoran sagde.

af Gæst Man 24 Jun 2013 - 12:53

Der lød en næsten identisk latter på hver sit ører for Millicent. Begge brødre fandt det morsomt at hun havde prøvet sig med serbisk og Zoran hilste også igen på Serbisk, for så at skifte over til engelsk. Der ville han høre hvad hun lavede i hverdagen, hvad hun mente om hans bror og alt muligt løst og fast, bare for at få et billed af hende. Til sidst sluttede han samtalen af med en undskyldning om et møde og lage på.
"Kan du lide ham?" Spurgte Andrija øjeblikkeligt efter Millicent fjernede røret fra øret. "Jeg håber du kunne forstå ham, han bor for tiden i Rusland. Han skriver engelsk utrolig godt, men kan af en eller anden grund ikke snakke det. Frygteligt forvirrende." Han modtog telefonen og gemte den væk i bukselommen. Hans anden hånd havde fat i vinflasken som han havde nappet i mens Millicent førte samtalen.
"Han kommer til Paris. Han har aldrig været i Terre, så derhen kan han ikke komme. Overvejede om du eventuelt kunne hente ham og så skal jeg nok komme. I kunne eventuelt hente mig på Salles. Jeg kan ikke gå en weekend uden ikke at være der, ellers er der ingen ansatte når jeg kommer tilbage."

af Gæst Man 24 Jun 2013 - 13:08

Millicent småsnakkede glad med ham og svarede på bedste vis hans spørgsmål.Hvad hun mente om Andrija, blev dog besvaret med et lille grin og et spørgsmål om hvor lang tid de havde til det, for det var da vist en længere afhandling han bad om der.
De fik sagt farvel, og Millicent syntes det var gået ganske udmærket.
Med hovede en smule på sned, så hun lidt på Adrija inden hun svarede.
" ja!" Så kyssede hun Andrijas kind." dig elsker jeg...og Zoran ..kan jeg lide. Han virker som en rolig og sød mand"
Hun rakte sit glas frem, for at Andrija kunne fylde det og drak med det samme af det.
" Hmmm...det er sandt, i kan kun teleporterer til steder i har været.Jeg ville da fortrække at du var med, men ...jo jo..jeg kan da godt hente ham.I kan aftale tid og sted, og så smiler jeg din fortabte bror op og slæber ham hele vejen fra Paris til Salles ." Smilede hun.
Hun havde ikke lige tænkt på at weekenden for Andrija var den travlestes tid, der var jo der alle andre for det mest havde fri.
" Fortæl mig lidt om ham.Er han gift...har han børn...fortalte du ham at jeg er vampyr?" Millicent satte glasset fra sig, og trak benene op i sofaen.

af Gæst Man 24 Jun 2013 - 15:18

"Han ved godt du er vampyr og nej, han har ikke tid til familie. Han er forretningsmand, skal sørge for at hans lillebror har tag over hoved. Der er ikke tid til at lege far mor og børn i hans verden." Andrija drejede rundt kiggede imod Millicent. "Men brylluppet må du stable på bene når du vil, dit navn kommer ikke på skøden før det." Han strakte fødderne og lage dem ovenpå Millicent hvis hun ikke gjorde plads til ham. Han havde første ret i følge ham selv.
"Tror dig og Zoran vil have det fint, lige ind til du ødelægger hans dyrebare computer, så får han et flip og så er han ikke sjov. Ikke fordi han er specielt voldelig, han bare bare ... meget ... ligesom mig!" Andrija rakte ud efter vin flasken, tog en tår og satte den så ned mellem bene hvor den kom i klemme mellem hans lår. Der syntes han den sad fint, så kunne han selv nå den og behøvede ikke holde den. Det gjorde hans fødder automatisk. Smart smart.
"Men hvor skal han så bo henne? Hos mig?"

af Gæst Man 24 Jun 2013 - 15:48

"Hvor sørgeligt ikke at have tid til sen slags " rundede hun den del af samtalen af. Aldrig havde hun forstået den besættelse af penge og materielle ting. Jo jo luksus var da dejligt og ingen synd , men at gøre det til omdrejningspunkt i sit liv, mente Millicent var ret forkrøblet.
" Skal jeg nu planlægge brylluppet selv ? Er du løber helt tør for romantik eller hvad?" Smilede hun skævt til ham. " Hvis du fortæller mig hvordan jeg skal gøre 'for at komme på det skøde' så skal jeg nok finde ud af noget " hun mente naturligvis hvor eller hvordan man som væsen arrangerede en vielse , når man ikke skulle registreres på normal vis.
Hun hævede et bryn i overraskelse over Andrijas bemærkning. Det var da rigeligt at Andrija somme tider pustede sig op og forsøgte smide rundt med Millicent , hun skulle fandme nok sørge for hans storebror ikke fik samme ide.
" hvis storebror ikke opfører sig pænt , så må jeg jo bare æde ham . Godt du har advaret ham, nu ved han at han skal opføre sig pænt " skød hun humoristisk af. Selvfølgelig ville hun aldrig spise Andrijas bror ... Ikke med mindre det var strengt nødvendigt, men hun regnede ikke med at ' familie' var imod hinanden og han havde jo lydt rigtig rar i telefonen. " Jeg skal nok holde hænderne fra hans com, så går det hele nok" slog hun fast. Hvis Zoran var lige så venlig som artiklen oplyste og han havde lidt af Andrijas charme, kunne det vel kun blive hyggeligt.
" han skal da bo hos dig!" Millicent gloede dumt på Andrija. " Eller på et hotel" hun kløede sig i panden.
" det eneste sted han ikke skal bo er hos mig!" Det var ihvertfald fald helt sikkert. Hvis Andrija ikke selv gd havde Zoran boende, kunne Andrija bo hos Millicent imens. Basta.
" Hvad hvis vi fik en til at vie os i vores have? Under måneskær? Så kunne vi skåle i champagne og gå i boblebad bagefter ? " forslog hun med et drømmende blik.

af Gæst Man 24 Jun 2013 - 16:10

En lav latter kom fra Andrija da han så det udtryk hun bød ham. "Du behøver ikke se sådan ud. Han har råd til et hotel til hele byen hvis det skulle være." Han rakte ud efter sin flaske og drak noget mere. "Han skal nok finde ud af noget og ellers har jeg en sofa jeg kan tilbyde ham, selvom det nok ikke lige er hans standart." Han trak sig en smugle op, før han satte flasken på plads.
"Jeg ved ikke hvordan der skal holdes et bryllup, du kan jo spørge ham. Han vil nok dø af grin, men hvis han er i live bagefter kan han sikkert svare dig." Han vippede lidt med sine fødder, som han kiggede på. "Bare gør det som du vil have det, så længe du bliver glad, så skal jeg nok også smile i ny og næ." Endnu en tår forsvandt ned i hans svælg, før Senka sprang op på hans skød og balancerede på bene hen til Millicent. I munden havde den noget sminke som den stak op til Millicent i håbet om at hun ville kaste det, så den kunne løbe efter.
"Måske burde det kræ opdrages lidt bedre." Forslog Andrija mens han hvilede sin hage på sin hånd, der støttede til ryglænet bag ham. "Ellers forbliver det en hvalp til den dør eller sådan noget. Det burde du vide noget om, det er dig der har været menneske."

af Gæst Man 24 Jun 2013 - 16:33

Andrija fik luret nogle nye tanker frem.
Så han op til sin storebror? Det lød næsten sådan, gjorde det ikke?
I så fald ville Zoran være den første Millicent mødte som havde fået Andrijas respekt eller beundring, hvis man altså kunne kaldet det sådan. Det gjore hende en smule nysgerrig på hvordan han var, det måtte hun da tilstå.
Man skulle være skåret af et særligt stof, for at score points hos Andrija...det vidste hun.Men måske var det bare det fact at Zoran åbenbart væltede sig i penge, det er fik Andrija til at klistre små guldstjerne på Zorans bryst og give ham 12 taller? Eller.... Ja...det var måske en lille overfortolkning.
" Okay skat...så stikker jeg hoved sammen med din bror og planlægger en overraskelse for dig...selv om jeg må indrømme det er en smule....atypisk" gav hun efter.Hun kunne godt gå på kompromis med romantikken, selv på sin bryllupsdag, hvis bare hun fik Andrija.
Alle hendes forstillinger om familie med børn og sandslotte ved havet på en solskindsdag , ville aldrig blive indfriet....istedet kunne hun få en evighed med den mest spændende mand, kloge mand og enormt besværlige mand hun nogen sinde havde mødt.Andrija var alt hun ønskede sig.....og så et barn.Men det måtte vente, lidt.Måske kunne hun stjæle et spædbarn til sig selv i bryllupsgave ? Hvorfor ikke...hun skulle jo arrangerer alt andet selv.
Hun smilede ved tanken, en tanke hun naturligvis ikke ville gøre alvor af.
" Senka...årh...nej...fyyyyy slemme hund!" Skændte hun højt og forsøgte fange læbestiften i hundens gab.Men den var allerede kvast og Senka mørkerød om mulen.
" Jeg ved da ikke hvorfor den gør det her! Den er jo vild med sminke...Du må altså ikke slå ham! " Lød det opgivende fra Millicent.
Hun fik den den ødelagte læbestift ud, og kyssede løs på hvalpen istedet..." Nååå du er så nuttet er du ikke, lille slemme Senka er såååå dejlig...og er såååå sød med mors læbestift" begyndte hun at kæle med den imens hun holdte den oppe ved sit ansigt, og overstrømmede den med kys i masse vis.
" Jeg tror jeg er nød til at rykke mit make up, jeg ved ikke hvordan den bliver ved med at finde frem til det.Senkas favorit rum er badeværelset" lo hun og nussede Andrija på underarmen ,der støttede hans hage.
" Sikke meget vi har nået i dag....et hus...et frieri...og en familie aftale!"
Millicent lænede sig frem, satte Senka ned på gulvet og krøb over til Andrija.
Hun gav ham et alvorligt blik, og lænede sig så frem for at kysse ham.
" Du har været ualmindelig dejlig i dag Luzar " mumlede hun og vidste at denne dag ville hun huske meget længe.

af Gæst Man 24 Jun 2013 - 16:45

Havde Millicent luftet sin tanke om at Andrija så op til Zoran ville han benægte det pure. Hun havde ret i at han respekterede ham, men at se op til ham. Niks. Den eneste han så op til var ham selv og kun ham selv. Der var slet ikke nogle der var lige så nok unikke som ham.
"Det glæder mig at høre, men tro nu ikke det kommer til at ske hver nat." Han nåde lige at fjerne flasken før Millicent smed sig på den. Den blev tømt og så sat på gulvet mens Andrijas anden hånd let kærtegede Millicent. "Du må efterhånden vide at der sker meget når du er sammen med mig, ikke nødvendigvis kun godt, men der sker altså meget." Det sidste lage han ekstra tryk på. Hun skulle jo endelig ikke kede sig i hans nærvær.
"Men nu vil jeg ud og have noget og spise, noget ordenligt noget. Frugten må du give til Senka." Diskret men alligevel bestemt puffede han Millicent væk så han kunne rejse sig op, få sine sko på og forlade hytten. Han var ikke helt sikker på hvad han ville spise, det afhang af hvad han mødte på sin vej.
Det var med vilje han ikke havde ladet Millicent få tilbudet om at komme med. Det ville han simpelthen ikke have, meget mere enkelt kunne det ikke blive. Det kunne blive både blodigt og makabert og selvom Millicent ikke var nogle glas dukke, så mente han alligevel ikke det var noget for hende.
Det ville tage ham cirka en time at få spist og komme hjem og få skiftet tøj. Det havde været lang tid siden han sidst havde spist, så han tog det hele, mere eller mindre. Det endte ikke som et kønt syn, så han tog først lige hjem og i bad, før han så i et nyt sæt tøj dukkede op ved Millicent med en kraftig duft af sæbe.

af Gæst Man 24 Jun 2013 - 16:59

" Nej...Andrija...kedelig er nok en af de få ting jeg aldrig vil beskylde dig for at være" glimtrede hendes øjne op mod hans.
Hun fik pludselig en følelse af at være tryg og i sikker havn , sammen med ham...hos ham, og det fik hende næsten til at hyperventilerer og få et ildebefindende... Eller et angst tilfælde, for var der noget der på sigt ville være farligt for Millicent, var det så ikke netop at føle sig i sikkerhed og tryg hos...Andrija? Hun kiggede på ham med store undrende øjne, og lod sog puffe væk.taknemmelig over hans tanker kredsede om mad, så hun ikke skulle forklare hvad det hele havde handlet om.Hun var helt forskrækket over den følelse af tryghed.Helt ærlig....det var Andrija...og selv om hun elskede ham til afgrunden af evigheden, så var han alt andet end tryg....eller?
Årh...hun var forvirret nu.
" Ja...smut ud og spis.....en gammel forbryder....en mandelig en!!" Nåede hun at råbe efter ham.Millicent regnede med der ville gå en rum tid før hun ville se Andrija igen, så hun skrev en note om hun ville tage et smut ned i antikvarianten og se hvordan det gik der.Og så kunne Andrija ellers møde hende på Barista eller ba..et eller andet...kaffebaren ved siden af! - år han kom tilbage.Senka lod hun blive hjemme.

af Sponsoreret inhold