special love (Khá)

T: Omkring kl 20:00.
O: Ikke specielt mange.
S: Terre, en fin restaurant.
V: Lunt og stjerneklart.

Hazelin sad nervøst i Connor's fine karet. Langsomt bed hun sig i læben og rødmede en anelse for sig selv. Hendes lyse hår sad i en fin frisure og hun havde en smaragd grøn kjole på som sad stramt om hendes krop, helt ned til anklerne, i den ene side var der en høj slids der sluttede lige over knæet. Stropperne på kjolen sad nede om hendes arme, så skuldrene var fri. Hun havde en fin sølvhalskæde om halsen, ligeledes med en grøn smaragd i. Self var den også fra Connor.

Da kareten stoppede op foran restauranten så hun tøvende ud. Let trak hun vejret dybt ind, og pustede ud inden hun steg ud og så mod Connor der havde hjulpet hende ned af trinnet. Hun smilte kærligt til ham. Han havde fået lov at vælge sted, for hun var ikke selv kendt i byen til den slags, han kom en smule mere ud end hun gjorde, det var kun rart at han kendte steder som dette.

"Har du ventet længe?" spurgte hun forsigtigt. Hun vidste ikke hvornår han var taget afsted jo. Han havde sendt hende ned til den hyggelige hytte han havde givet hende, for at gøre sig klar, og netop derfor havde hun ingen rigtigt ide om hvor længe han havde ventet, eller om han overhovedet havde ventet.

De blå øjne gled kort mod døren på restauranten. Sikke en flot en, den måtte virkelig være dyr. Men hun var begyndt at acceptere at han kunne li at bruge tid og penge på hende, og derfor kommenterede hun det ikke mere. Det var et par uger siden de havde haft den dejlige aften, og tiden efter havde været ligeså fantastisk. Langsomt så hun tilbage på ham igen.

Connor havde besluttet sig for at prøve noget nyt så han havde ganske vist sin sorte Ærkemager-trenchcoat på. Men inden under havde han et fint og dyrt hvidt jakkesæt med sort skjorte. Bare for at det matchede havde han også et hvidt slips på. Man kunne normalt ikke se det men hvis man kendte ham kunne man se han stod næsten og trippede af nervøsitet. Han var ikke så nervøs for selve aftenen men det var jo unægteligt et stort spring for ham med sådan noget tøj. 

Der kom kareten rullende. Han hjalp hende ned og holdt begge hendes hænder imens han tog et skridt tilbage og kiggede op og ned af hende og sagde: Du ser mere strålende ud end nogensinde min elskede. Havde jeg et åndedrag, ville jeg tabe det. Jeg... håber mit tøj falder i din smag.....

Han buede sin arm så hun kunne tage den og de gik ind sammen med deres øjne fyldt af lykke. Selve restauranten var af et græsk tema med et tydeligt præg af Ægypten. Selv tjenernes uniformer havde et præg af det. Og der kørte lavmælt klassisk musik i baggrunden. Da han kom ind kom der en tjener hen til dem og sagde: Ah Ærkemager. Et bord til to ikke sandt? Vi har forberedt en lækker 3-retters menu til dem. Forretten er en let fiskeanretning med friske grøntsager. Hovedretten er mørbrad med friske krydderurter og sauteret rodfrugtsblanding. Desserten er en frugtanretning af friske bær med en let sukkerlage. Hvis de vil følge med denne vej


Da de kom hen til bordet, hjalp Connor hende ned og sidde og gav hende et stille kys på halsen inden han satte sig og sagde: Vi vil gerne have en let hvidvin til forretten, en rund rødvin til hovedretten og til desserten vil vi gerne have en kirsebærvin. Og kildevand skal der altid være til os.


Så gerne Ærkemager


Connor vendte sig igen mod hende og tog hendes ene hånd og kyssede den blidt. Han nussede blidt hendes ene kind og smilte stort og blinkede forsigtigt til hende og sagde: Lad denne aften være som hver aften med dig. Magisk

Da han hjalp hende ud smilte hun blidt og kyssede ham kort. Han var tydeligvis nervøs, det kunne hun se. Det var ikke sikkert at andre kunne se det, men hun kendte ham utroligt godt. Langsomt strøg hun ham over armen, han havde virkelig gjort noget ud af detaljerne denne aften, det kunne hun se. og jakkesættet klædte ham utroligt godt. Det var faktisk første gang hun havde set ham i sådan et jakkesæt, normalt havde han bare sit ærkemager tøj på.

Et svagt grin forlod hendes læber da han komplimenterede hendes udseende. hun rødmede ganske let og nikkede kort af ham. "Jeg kan kun sige i lige måde min egen.. Det klær dig virkelig utroligt godt med jakkesæt" sagde hun blidt og smilte kærligt til ham.

Da han gjorde tegn til at hun skulle tage hans arm, gjorde hun det og fulgte med ham ind på restauranten. Sikke en anderledes restaurant, det var virkelig et flot sted og hun kunne godt li blandingen af temaer hos dem. Det var sikkert også derfor at han havde valgt den, han vidste hun havde en forkærlighed for græske og Ægyptiske ting. Tjeneren der kom hen til dem, begyndte at fortælle om maden. Det lød ganske lækkert og hun håbede virkelig at Connor også spiste lidt. De blev bedt om at følge med, og Når Connor begyndte at gå, ville hun følge med ham hen til bordet. Connor havde vidst været der før virkede det til.

Connor viste hende hen til stolen og skubbede den ind efter hun havde sat sig. Et genert smil hvilede på hendes læber da han kyssede hendes hals og fortalte tjeneren hvad de ville have at drikke. Selv havde hun ikke så meget forstand på vin, så hun lod ham om at vælge.

Hans blide hånd strøg hende over kinden, efter at han havde kysset hendes hånd. Blidt nussede hun hans fingre og lod hovedet glide på skrå. "Jeg er så glad for at du vil fejre min fødselsdag sammen med mig.. Det første gang jeg har gjort det" sagde hun blidt.

Selvfølgelig vil jeg fejre din fødselsdag sammen med dig min skat. Andet ville ikke være rigtigt af mig. 


Tjeneren kom hen med forretten og deres hvidvin og ganske kortefter en kande med kildevand. Tjeneren skulle lige til at hælde vinen på men Connor gjorde tegn til at det skulle han nok gøre. Tjeneren bukkede dybt for dem og gik igen. Connor kiggede på hende og blinkede nærmest flabet til hende og sagde: Ja jeg har en svaghed for detaljer så se her


Connor knipsede en gang og kort efter gik "All i Ask of You" stille i gang over højtalerne. Han tog spidsen af sin finger og satte den mod hendes hage hvor efter han trak hende hen til sig og kyssede hende inderligt. Han satte sig tilbage i stolen og tog forsigtigt en bid af sin mad. Han rakte bag sin stol og trak en buket roser frem til hende og sagde: 

Tillykke med fødselsdagen min engel. Og jeg er ufattelig lykkelig ved tanken om at min evighed vil indeholde dig. Der er nemlig intet jeg hellere vil.


Han hældte et glas hvidvin op til hende og hævede sin hånd til en skål. Hans anden hånd tog hendes ene hånd og bare holdt den imens han nussede hendes hånd med den ene finger

"Men jeg ved jo godt du har travlt skat. Så det havde været helt iorden hvis du ikke havde tid" hviskede hun smilende.

Hazelin smilte kærligt til ham, og så kort mod tjeneren da han kom med maden og gav dem deres forret, samt vinen og kildevanden. Da Connor sendte tjeneren væk inden han hældte vin op, grinte hun ganske let. De blå øjne hvilede kærligt på Connor, inden hun så ned på maden. Fisk var noget af det hun bedst kunne li. "Det ved jeg godt du har min skat" drillede hun blidt.

Sangen fik hende til at rødme ganske let. Hun mødte genert hans blik og mærkede hans finger under sin hage. Lænede sig hen og kyssede ham længe og ømt. Langsomt lænede hun sig tilbage da kysset var færdigt og så så forbavset på ham da han rakte hende en buket roser.

"Tusind tark Connor.. de er utroligt smukke og jeg er lykkelig for at vi for altid skal være sammen"

Blidt flettede hun deres fingre da han tog hendes hånd, og hævede ligesom ham sit glas til skål inden hun nippede til vinen. Den smagte faktisk ganske godt. Selvom hun aldrig havde været så god til vin, var det blevet bedre efter hun havde mødt ham.

Imens de sad og spiste sammen, kunne han slet ikke få øjnene fra hende. Hun var så guddommeligt smuk. Det var på en måde man kun kunne forsøge at beskrive, men aldrig kunne til fulde. Han kunne kun håbe på hun forstod hvor meget det var. Alt ved hende var fantastisk. Helt ned til den måde hendes læber lukkede sig om gaflen når hun spiste. Hendes lette rødmen over musikken. Kort sagt alt. Og intet ville nogensinde kunne overbevise ham om andet.

Han tog en tår af vinen og den var faktisk ganske god. Den komplimenterede også maden rigtig godt. Men det vigtigste var at hun også kunne lide den. Den var nu også rart at hun var begyndt at acceptere at han forkælede hende sådan her. For det fortjente hun. Mere end nogen anden. 

Da de var færdige med forretten, kiggede han først lidt undrende på hende hvorefter han rejste sig fra sin plads og rakte hånden ned mod hende og sagde: Der går lidt inden hovedretten kommer så vil de gøre mig den store ære at fornøje mig med en dans?


Han sagt det på den måde for at lave lidt en spøg med hende men han mente det så absolut og ventede på hun kom op i hans arme

Hazelin smilte ganske svagt for sig selv mens de sad og spiste. Han havde virkelig sans for detaljer, og hun var så smigret over at han ville gøre så meget for at de fik en dejlig aften. Han kiggede så intenst på hende mens de spiste, hun kunne mærke det så tydeligt, at det fik hende til at have en konstant lyserød farve i kinderne, fordi det gjorde hende genert. De blå øjne rettede sig forsigtigt mod ham, nussede hans kind ganske let.

"Du kigger sådan.. Du ved jeg bliver genert.." mumlede hun blidt og så ham ømt i øjnene. Kyssede hans kind kort. Han virkede også meget mere afslappet efter at hun havde accepteret hvad han gjorde for hende. Det var virkelig rart at se ham på den måde overfor hende.

Hans undrende blik på hende gjorde hende en smule forvirret. Hun så tænkende på ham da han rejste sig, og strøg ham langsomt over armen inden hun rejste sig og tog hans hånd med et smil. "Jo self.. det vil jeg meget gerne" sagde hun mildt og smilte lidt til ham.

Langsomt smilte hun og kyssede hans kind kort. Var lidt genert over at skulle danse med ham foran alle de folk.

Da de havde stået og danset lidt, hjalp han hende ned og sidde igen og kyssede hendes hånd og bukkede. Han satte sig selv ned og kort efter kom deres hovedret. Da vinen kom, foregik det lige som før at Connor selv hældte op til hende. Han skålede med hende og smagte på vinen. Den smagte lige så godt til maden som den sidste og han håbede på hun kunne lide den også.

Han smilte til hende og sagde roligt: Selvfølgelig kigger jeg min egen. Du er fantastisk smuk og mit livs lys. Jeg vil meget hellere være blind end aldrig at kunne kigge på dig min skat. Men hvis det generer dig skal jeg skam nok lade være. Eller jeg skal nok prøve.


Han nød at de bare sad der og spiste og nød hinandens selskab. Lige nu var der intet sted i verden han hellere ville være. Han spiste også sin mad op så hun ikke skulle ende med at føle sig utilpas fordi han ikke også spiste. Han knipsede endnu en gang med fingrene og "Point of No Return" startede.
Han lænte sig ind over bordet og hviskede kærligt: Kom her...


Deres læber mødtes i et langt og inderligt silkeblødt kys

Hazelin smilte kærligt til ham og nussede hans nakke ganske stille. Da de var færdige med at danse og han førte hende tilbage til sin plads, rødmede hun da han kyssede hendes hånd og satte sig overfor hende. Efter vinen var blevet skænket til hende, skålede hun med ham og smagte på vinen. Den var virkelig god, og smagte godt til maden.

"Det gør mig bare så genert min egen. Du må gerne kigge, det dejligt. " sagde hun blidt og så ham i øjnene. Han måtte ikke tro at det generede hende eller noget, for det var slet ikke meningen. Hun kunne li at han kiggede på hende, blev bare virkelig genert over det.

Blidt begyndte hun at spise lidt af maden. Det smagte nu virkelig godt, hun var glad for at han havde taget hende med sådan et sted. At han gerne ville have hende med sig ud. Hans knips med fingrene der udløste en ny sang, smilte hun for sig selv, og så ham lykkeligt i øjnene. Lod sig læne hen imod ham og gengælde hans kys længe og blidt.

Efter kysset så hun ham i øjnene og smilte lidt tøvende. Virkede en kende nervøs. "Jeg vil gerne fortælle dig noget Connor.. og.. Jeg håber virkelig ikke at du blive vred.." sagde hun stille og så kort ned i bordet.

Hun trak vejret dybt ind og så så op på ham igen. Hvordan mon han ville tage det? ville det bringe for mange dårlige minder? Ville han blive vred? så mange tanker gled rundt i hendes hoved lige nu, og hun frygtede det værste. "Jeg uhm.. jeg er gravid.." mumlede hun lavt. Bed sig hårdt i læben.

Først sad Connor ganske mundlam, og man kunne langsomt se en tåre trille. Han lænede sig ind til hende og kyssede hende ganske blidt. Da hun åbnede øjnene igen kunne hun se hans tårevædede øjne, men i det han sagde kunne man ikke fornemme hans tårer derimod lykke:

Hazelin min kære.... hvorfor i alverden skulle jeg blive vred på dig? Intet i verden ville kunne give mig Matthew igen..... Men du har givet mig en endnu større gave end jeg turde håbe på... Du har givet mig en chance for at rette op på den fejl jeg gjorde den gang.... Jeg.... Troede ikke det kunne lade sig gøre... Du har skænket mig livets gave Hazelin.... Du... Vi.... Jeg er mere end lykkelig!


Han rykkede sin stol hen ved siden af hendes og nussede hendes mave lidt imens han kyssede hende smilede og man kunne høre han græd af lykke. For en gangs skyld vidste han at han hørte til.... Hos hende...

Hazelin så tøvende ind i hans øjne. Det at han intet sagde gjorde hende bekymret. Meget bekymret endda. Hans læber ramte hendes og hun gengælde kysset blidt. Nussede hans arm kort inden hun smilte lidt forsigtigt. Han havde tåre i øjnene, men det virkede til at han var glad. Heldigvis.

"Jeg var så bange Connor.. Så bange for at det ville bringe for mange dårlige minder frem, at.. at du ville bede mig om at forsvinde.." hviskede hun lavt og kyssede ham længe og ømt igen. Hun var så lettet over at han var glad for det, det ville havde ødelagt hende hvis han ikke ville have det. Blidt smilte hun til ham og lod hovedet glide på skrå.

Da han rykkede sin stol hen ved hendes, smilte hun og lod ham nusse hendes mave mens hun kyssede ham blidt igen. Hun havde aldrig oplevet ham så sårbar før, og det var dejligt.

Han tog hende ind til sig så hendes hoved hvilede mod hans brystkasse og kyssede hendes hår. Han nussede blidt hendes skulder imens de sad der. Han ville intet andet i verden lige nu end at sidde hos hende. Han kyssede igen hendes hår og hviskede:

Det skal du aldrig nogensinde være bange for jeg gør min elskede. Lige meget hvad der sker vil jeg aldrig nogensinde miste dig.... Mindet om Matthew vil aldrig nogensinde dø. Men det skal jo ikke forhindre vores lykke nu.... Jeg vil ikke komme til at elske vores barn mindre... Tværtimod.... 


Tjeneren rømmede sig forsigtigt og spurgte: Ærkemager...? Vil de have desserten serveret nu?


Connor kiggede op og sagde: Åh ja selvfølgelig


Connor satte sig tilbage overfor hende og desserten blev serveret. Han tog begge hendes hænder i sine og kyssede dem blidt inden han kiggede alvorligt på hende og sagde: Jeg vil aldrig nogensinde forlade dig og jeg vil aldrig nogensinde holde op med at elske dig....


Han smilede til hende og kyssede hende blidt inden han hviskede: Må jeg så høre? Hvem er mit livs lys? Hvem banker mit hjerte for?

Som han sad der og nussede hende og holdt om hende, følte hun sig helt tryg, hun var virkelig glad for at han kunne li det, at han var glad for det. Det var sådan en beroligende følelse at være sådan her sammen med ham lige nu.

"Jeg ved det godt Connor det var bare.. jeg ved hvor meget han betød, og hvor ondt det gjorde på dig, jeg ville bare ikke risikere at du ikke ville se mig mere fordi jeg ventede et barn.. Jeg er virkelig glad for du er så glad for det, det betyder utroligt meget for mig"

Da tjeneren pludselig stod der, gav det et lille sæt i hende. Hun havde været så optaget af Conner at hun ikke havde opdaget ham.

Blidt så hun på Connor.

Som desserten blev serveret og Connor gik hen til sin plads igen, smilte hun lidt da han tog hendes hænder. Hun holdt tæt om hans hænder og nussede dem tænkende. "Jeg er glad for du siger det Connor.. jeg elsker dig virkelig utroligt højt" sagde hun blidt.

Ømt gengælde hun hans kys og så ham smilende i øjnene. "Det er jeg" hviskede hun mildt.

Han kyssede igen blidt hendes hænder inden han sagde: Det var godt min elskede.... Ja selvfølgelig betyder Matthew meget for mig, men det gør du også. Jeg kunne aldrig nogensinde finde på at skubbe dig fra mig. Jeg vil altid være hos dig min elskede


Connor besluttede sig for at stemningen skulle gøres en lille smule mere løs, så da de sad og spiste desserten, tog han indimellem et bær og satte mellem sine læber og gjorde tegn til hun skulle tage det eller også tog han et og gav hende. Og når hun så ville tage det, trak han det kortvarigt lidt væk så hun måtte strække sig efter det. Og så så han selvfølgelig sit snit til at kysse hende.

Det var virkelig dejligt at sidde sådan her med hende. Bare sidde og nyde hinanden og kærligt drilleri. Bare at se hende smile igen efter hun var blevet så nervøs. Det var i sig selv fantastisk. Og det var dejligt hun havde forstået at han ville blive hos hende og elske barnet også. 

Kærligt tog han et kirsebær mellem sine tænder og kørte sin negl langs hendes kind og satte sig godt tilbage i sin stol. Han hviskede drilsk: Kom og tag det min kære...

Da han kyssede hendes hænder igen, rødmede hun en anelse og nussede hans fingre. "Jeg er glad for du har det på den måde Connor.. Jeg vil også altid være hos dig.. " sagde hun mildt.

Han virkede som om at han gerne ville løsne lidt op i stemningen, og det var egentlig også fint med hende. Kunne godt li at han drillede hende på den måde, og hver gang han holdt et bær mellem læberne lænede hun sig hen og tog det blidt. Kunne godt li at han af og til kyssede hende, han havde sikkert kunne fornemme hvor usikker hun var blevet over at skulle fortælle ham det.

De blå øjne hvilede ømt på ham, hun var så glad for at han også glædede sig. Det ville ikke betyde noget for hende, hvis han ikke ville være hos hende. Så ville barnet intet betyde.. og hun ville nok ikke vælge at beholde det. Tænkende strøg hun ham over kinden og smilte lidt for sig selv. Sikke en fantastisk aften.. Det var den bedste fødselsdag hun kunne bede om.

Hun smilte lidt for sig selv, inden hun lænede sig hen imod ham og tog det blidt ud af hans mund.

Connors plan om at få hende til at løsne lidt op, lod til at virke. Det havde uden tvivl været svært for hende at sige og det var også forståeligt nok. Hun var jo bange over han ville blive rasende grundet det der skete med Matthew. Men det var ikke tilfældet. Tværtimod var han mere lykkelig end nogensinde. Nu havde han ikke kun hende. Nu havde han også den største gave for to der elsker hinanden så højt. Frugten af to elskendes kærlighed

Da hun tog kirsebærret fra hans mund, lagde han sin hånd om hendes nakke for at holde hende der til et langt og ømt kys. Da han åbnede øjnene igen og så hendes guddommeligt smukke ansigt, tog han sig selv i at lukke øjnene igen for at åbne dem og blive endnu mere lykkelig over hun stadig var der. Han lod hende sætte sig tilbage og tog hendes hånd for at lade den hvile mod hans egen kind. Han sad bare der og nød fornemmelsen af hun rørte ham blidt. 

Da de var færdige hjalp han hende op og stå og holdt om hende og kyssede hende og hviskede blidt: Hvad siger du til at i stedet for at kalde kareten, så vandrer vi stille ned til hytten og lader månen se vores lykke såvel som resten af verden? 

Hazelin smilte stille til ham. Det havde måske virket meget mærkeligt at hun var blevet så bekymret. Men selvom hun kendte ham, havde hun ingen ide om hvordan han ville reagere overfor den nyhed hun smed. Hun havde også en speciel ide, men den måtte vente længe endnu. Så måtte hun se hvad han ville sige til den del. Det at hun ventede deres barn gjorde hende mere end lykkelig. Hun elskede ham super højt, og hun glædede sig.

Hans hånd om hendes nakke der holdt hendes læber mod sine, føltes dejlig. Hun nød at holde kysset sammen med ham. Da hans læber efter lidt tid slap hendes, smilte hun lykkeligt til ham. Han virkede så fortryllet over hende, og det gjorde hende glad. Hun kunne ikke forestille sig at han nogensinde ville forlade hende, eller gøre hende ondt på nogen måde. Hendes hånd hvilede ganske blidt mod hans kind, svagt lod hun hovedet glide på skrå og sukkede glad for sig selv.

Efter maden kom han hen og hjalp hende op, hun smilte og lod armene hvile blidt om hans nakke. "Det lyder som en perfekt ide" hviskede hun kærligt og kyssede ham ømt inden hun fulgte med ham ud.

De gik stille hen af gaden på vej ned mod vandet. Han havde tænkt sig de skulle gå langs stranden arm i arm. Han gav hende et lille kys på kinden og gav hende sin trenchcoat på så hun ikke skulle fryse af den kølige aftenluft der kunne være. Hun var også rigtig smuk i selv den. Ikke det at det var en ærkemagerkåbe hun bar men at den var en hel del for stor til hende så hun rigtig kunne pakke sig ind i den. Han lagde også sin arm om hendes skulder og kyssede hende endnu en gang. 

De gik bare i stilhed og nød hinanden på vej ned til stranden. Da de nåede stranden vendte han hende mod sig og kyssede hende inderligt og lød næsten lidt nervøs: 

Elskede? Jeg synes jeg burde oplyse dig om den særlige overraskelse til dig. Jeg siger dog ikke præcist hvad det er. Det jeg har haft så travlt med på det sidste? Jeg har næsten knækket hemmeligheden for der er en ganske særlig person du skal møde. Jeg håber det lykkedes for jeg vil virkelig gerne have at i to møder hinanden.


Han lagde igen armen blidt om hende og slentrede stille hen af stranden og ventede på hvad hun ville sige. Det var en rigtig dejlig aften. Vinden var ikke som sådan kold, der var kun en svag brise. Næsten som om vinden ville sige tillykke til dem

Det var nu hyggeligt at gå her langs stranden sammen med ham. Hun nød at gå langs vandet, men det vidste han sikkert godt. Det var nok derfor han havde valgt den her vej. Et blidt smil hvilede på hendes læber da han kyssede hende på kinden. Langsomt sukkede hun, og lod ham lægge ærkemager kåben om hende, det var sødt at han tænkte på om hun frøs. Blidt kyssede hun ham og strøg ham kærligt over kinden. Det var en skøn aften.

Som sådan kunne hun ikke bede om mere fra ham af nu, han var glad på deres vegne, han elskede hende, og de skulle være sammen altid. Perfekt.

Efter at have gengældt kysset blidt så hun ham kærligt i øjnene. "En.. person? det lyder.. spændende? jeg håber ikke der sker et eller andet med dig, det har du lovet mig connor.. At du ville passe på dig selv ikk.. " sagde hun forsigtigt og strøg ham tøvende over kinden og armen. Hun elskede ham så utroligt højt, og at se ham i smerte gjorde hende trist.

Vejret var ikke så koldt igen, men alligevel nok til at man godt kunne fryse lidt med den kølige aftenvind.

Nej bare rolig min elskede jeg kommer ikke til skade af det.


Han samlede hende op og snurrede rundt et par gange inden han satte hende ned og efter en kort latter kyssede han hende blidt og inderligt. De fortsatte stille hen af stranden og ænsede kun hinanden. Han havde lagt sin arm om hende og den hånd der var ledig flettede han fingre med hende. En ganske særlig varme fandt vej igennem ham og spredte sig ud i hele kroppen. Den varme var lykke. Lykke med hende.

Ikke længe efter nåede de hytten og han satte hende forsigtig ned på en stol og kiggede hende dybt i øjnene og sagde: Han kommer nok ikke til at være her så længe desværre da det kræver jeg har noget personligt fra ham og der er kun minderne tilbage... Men håber det virker...

Connor kyssede hende inderligt og hun ville kunne se nervøsitet i hans øjne. Han satte sig på knæene og begyndte at mumle nogle uforståelige ord. Imens han sad og messede begyndte de blå flammer at kravle rundt om ham og dannede en cirkel med nogle underlige symboler indeni. En anden flamme der var klart hvid, kravlede rundt mellem de forskellige symboler og ind i Connor der gav et lidt voldsomt ryk fra sig og den lille hvide flamme kravlede ned på gulvet igen. Her begyndte de at skrive noget med en skrift der så ældgammel ud. Connor rejste sig op og messede videre imens han gik over og satte sig på hug ved siden af Hazelin. Man kunne se tårerne i hans øjne. Den hvide flamme voksede og voksede indtil den var på størrelse med et lille barn. 

Khá kiggede på hende og kyssede hende meget ømd og hun kunne mærke hans tårer løbe ned på hendes ansigt og bagefter rakte han armene ud mod den hvide flamme og sagde: Matthew.... Matthew.... Kom hen til far.... Du skal sige hej til den rare dame....


Den hvide flamme blev men en lille dreng på ca 3 år kom gående ud der fra. Han havde kraftigt rødt hår og grønne øjne der lignede hans fars. Drengen var klædt i tøj som taget fra en Oliver Twist bog. Lidt vaklende og smilede over hele hovedet da han næsten tumlede hen til Connor og sagde: f-f-faaar!
Connor samlede ham op og lagde armene om ham og sagde: Matthew min dreng... min elskede dreng.... Kan du sig hej til Hazelin?


Matthew vaklede hen til hende og lagde sine små hænder på hendes ben og sagde: Min far syns du sød. Vil du lide min far?

"Det jeg glad for min egen.."

Hazelin hvinede lykkeligt idet han tog hende op og snurrede hende rundt. Da han satte hende ned, kyssede hun ham længe og ømt, inden hun så ham i øjnene. De begyndte langsomt at gå videre ned af stranden. Hvor hun dog nød at gå disse ture med ham, hvor hun havde hans opmærksomhed fuldt ud. Ikk fordi han ofte var uopmærksom overfor hende, men han havde jo en masse at passe.

Ikke længe efter dukkede hytten op og hun så kærligt på ham da han placerede hende en stol. Let så hun på ham og lod hovedet glide tænkende på skrå mens han snakkede til hende. "Jeg er ikke sikker på jeg forstår min egen? men jeg går ud fra at du vil vise mig det" sagde hun blidt og tyggede sig en smule i læben. Hun elskede ham, og ville gerne se det han ville vise hende.

De ting han gjorde fik hende til at smile lidt. Hun kunne virkelig godt li når han brugte sine magiske kræfter. Flammerne fik hende dog til at se en anelse undrende ud, for hun forstod det ikke rigtigt. Eller jo hun forstod godt det han var igang med, men hun forstod ikke hvad det var han var ved at gøre. Den hvide flamme der nu dukkede op og fik størrelsen som et lille barn gjorde hende endnu mere undrende. Men hun ville jo nok forstå det.

Connor kom hen og satte sig på hug overfor hende, og hun gengælde hans kys kærligt. Strøg ham stille over kinden da hun kunne mærke at han græd, forstod endnu ikke hvorfor han græd.

Hans ord mod flammen fik hende til at se forbavset mod den hvide flamme. Så det var derfor at han var så trist.

Matthew var uden tvivl meget køn, og hun kunne se på hans øjne at Connor var hans far. Let smilte hun og mærkede tårene presse på. Det forklarede det hele for hende nu, hans hemmeligheder, gaven der ikke ville koste noget og grunden til hans tåre. Blidt så hun på dem begge.

Da den lille Matthew gik hen til hende og lagde hænderne på hendes knæ, tog hun ham blidt op til sig og satte ham på sit skød. Strøg ham blidt over håret og grinte lidt for sig selv. "Du kan tro jeg vil lide ham.. Resten af mit liv, og jeg vil også altid lide dig" hviskede hun smilende. Hun havde været knyttet til Matthew længe, ikke fordi hun kendte ham, men fordi Connor var det.

Matthew kravlede op til hende og gav hende et stort kram og sagde: Pas på far. Far ik ensom mer' sød Hazelin... mmm...
Han kravlede ned og kyssede sin far i panden og vaklede igen mod den hvide flamme. Inden han gik ind i den og forsvandt sagde han: Matt elsker dig far. Det ok. Pas på Hazelin. Vel vel Hazelin. Vinke vinke.


Langsomt fade Matthew ud og flammen forsvandt helt. Connor sad stadig på gulvet og lagde sit hoved på hendes skød og man kunne høre han græd. Men ikke af sorg. Mere af afklaring. Connor havde fået rådet bod på sin handling for så længe siden og var nu klar til at leve livet fuldt ud sammen med Hazelin. Som han lå der tog han sin hånd under hendes kjole og sad og nussede hendes ben imens han blidt sagde: 

Hazelin..... Jeg sværger at jeg vil aldrig nogensinde lade sådan noget overgå et barn igen.... Matthew holder meget af dig. Det var jeg slet ikke i tvivl om. Han var altid bange for fremmede. Han gemte sig altid bag sin mor. Og mange gange var han også bange for mig på grund af hvordan jeg så ud. Men han har altid været fars dreng....


Han satte sig foran hende og lagde hendes hænder i hans egne og kyssede dem. Der var stadig rester af tårer men han smilede stort over hende. Han hjalp hende op af stolen og holdt hendes hænder ud og betragtede hende. Med et stort smil sagde han: Intet mindre end perfekt elskede.
Han gik langsomt om bag ved hende og kyssede hende fra håndleddet og hele vejen op til skuldrene. Han kyssede blidt hendes hals og nakke. Han drejede hendes hoved forsigtigt så han kunne kysse hendes silkebløde læber. Imens det silkebløde kys varede, lod han hendes kjole falde langsomt til gulvet. Han gik om foran hende igen og kyssede hende inderligt. Han kyssede hende ned af brysterne og stoppede ved maven hvor han lagde øret til og sagde lidt drilsk:

Hallo? Når du nu er der inde så sørg for at være god ved din mor ikke? Jeg tror også Matthew glæder sig til en lillebror eller lillesøster. Jeg elsker dig hvem end du er.

Hazelin smilte blidt og kyssede Matthew på panden. Hun strøg ham gennem håret og hjalp ham ned da han ville gå hen til Connor igen. "Du kan tro jeg nok skal passe på ham Matthew" smilte hun kærligt og så på Connor med et ømt blik.

Da den lille dreng begyndte at vakle hen imod flammen igen, smilte hun stille. "Vi ses Matthew" sagde hun mildt.

De blå øjne gled stille ned mod Connor da Matthew forsvandt. Blidt strøg hun ham gennem håret. Sagde ikke noget i starten. For hun vidste godt hvorfor at han græd, også at han havde brug for det. Han havde brug for at komme af med det og hun forstod det fuldt ud. Langsomt lod hun hovedet glide på skrå og smilte ganske svagt for sig selv da han nussede hendes ene ben. Hun elskede ham, og var glad for at han stolede nok på hende til at vise hende de her følelser.

"Jeg stoler på dig min egen.. Jeg ved hvor ked af det det har gjort dig, at du har dræbt ham.. jeg glæder mig til at kunne gøre det her for oz, og jeg glæder mig utroligt meget til at blive mor. Matthew var en dejlig dreng, og jeg er sikker på at han har været en fantastisk knægt."

Blidt holdt hun om hans hænder og flettede deres fingre efter at han havde kysset hendes hænder. Hun var så glad for at han havde vist hende sin søn, og var glad for at have mødt ham.

"Jeg er perfekt fordi du elsker mig min egen" hviskede hun kærligt.

Hans læber der gled op af hendes arm, og videre op af hendes hals, for at slutte i et ømt kys på hendes læber gjorde hende helt varm indeni. Hun elskede måden han behandlede hende på. På ingen måde kunne hun være i tvivl om at han elskede hende. Som han stod omme bag hende, mærkede hun kjolen løsne sig og falde til gulvet. let grinte hun for sig selv. De bløde læber gled nu ned af hendes barm og ned til hendes mave hvor hun så mod ham.

Da han begyndte at snakke til hendes mave, grinte hun let og betragtede ham bare med et kærligt blik.

Han rejste sig igen og tog hendes hænder kærligt, og kiggede i hendes havblå øjne. Han var ikke i tvivl overhovedet om at hun ville blive en fantastisk mor. Og det at han havde fået Matthew's accept var også fantastisk. Det føltes som om at nu var alle brikkerne efterhånden faldet på plads og og Connor kunne igen leve livet som det først var blevet planlagt og ønsket så længe

Han tog sin kåbe af og lagde om hende så hun ikke skulle fryse og gik hen og fandt noget i et skrivebord. Han gik hen til Hazelin med en bog indbundet i sort læder med guld og sølv-dekorationer på der lignede roser. Han gik om bag hende og kyssede hendes hals og gav hende bogen da han kærligt sagde: 

Den her bog har helt blanke sider så hvorfor ikke bruge den til at bevare vores minder i? Dem vi har og dem vi får. 


Hans negl glødede blåt og han kørte den hen over bogen som om han skrev noget. Der stod: "Hazelin, Connor og..." Med et lykkeligt toneleje sagde han: Ja vi ved jo ikke om det bliver en dreng eller en pige og vi har jo ikke kommet på navne så jeg vil lade pladsen stå blank indtil vi finder ud af det.


Han lod hænderne hvile på hendes arme og i takt med hænderne gled ned af, kyssede han hende længere og længere ned af ryggen. Han rejste sig op igen, og løftede hende op i sine arme og gik hen til sengen og lagde hende forsigtigt ned og lagde sig selv halvvejs hen over hende og hviskede kærligt:

Mit livs lys, min elskede.... Min kone

Hazelin så ham kærligt i øjnene og holdt tæt om hans hænder. Hun var sikker på det hele nok skulle gå godt nu, hvor Connor langt om længe havde fået lagt låg på sin fortid. Ikke at han skulle glemme den, for hun ville ikke have at han glemte noget af sig selv, bare fordi hun var sammen med ham. Men sammen skulle de nok klare alle forhindringer, det var hun ikke i tvivl om.

Da han lagde sin kåbe om hende, smilte hun en smule genert og fulgte ham med øjnene da han gik væk fra hende, kun for at komme tilbage med en flot bog. Hun tog imod den og smilte til ham. Et ømt kys blev placeret på hendes hals, og gjorde hende som altid varm indeni.

"Det lyder som en virkelig god ide min egen.. Til billeder og tanker.. Den kan vi sagtens bruge"

Som han skrev på forsiden af bogen, betragtede hun deres navne som dukkede op og grinte så lidt for sig selv da han stoppede op. De vidste jo ikke om det ville blive en dreng eller en pige endnu, og navne havde de slet ikke snakket om. "Vi kan tænke på navne imorgen?" hviskede hun kærligt.

Hun lukkede langsomt øjnene og sukkede blidt for sig selv, da hans læber gled ned af hendes ryg, samtidig med at hans hænder nussede hendes arme. Blidt rødmede hun. Og smilte så da han løftede hende op i sine arme. Som han lagde hende i sengen, med sig selv halvvejs over, så hun ham kærligt i øjnene.

"Jeg elsker dig.."