special love (Khá)

En let blussen kom frem i hendes kinder da han kyssede hendes hånd. Det gjorde hende altid genert. "Jeg glæder mig også.. både til at blive din kone, men også til at vi skal være forældre.. Jeg ved at jeg er sikker sammen med dig, og at du passer på mig. Sammen med dig er jeg tryg, jeg elsker dig" hviskede hun blidt og strøg ham kort over kinden.

Da maden kom så hun smilende på det der blev serveret. Det så dejligt ud, men han havde også altid valgt noget godt mad, det syntes hun i hvert fald,. Hun behøvede ikke at være bange for at han tvang hende til noget, for det ville han aldrig gør, han elskede hende for den hun var, og hun elskede ham.

Blidt gengælde hun hans kys og så på ham da han hældte noget kildevand op til hende. "Tark" sagde hun blidt og tog stille en tår af vandet. "Så længe du hjælper med at finde noget tøj til mig, som du oz sys om er det okay.. du kender lidt mere til butikkerne her end mig. Og den børnebutik jeg var i før, den havde en masse forskelligt" sagde hun smilende.

Han smilede og sagde roligt: Sammen med mig skal du altid være tryg min elskede. Hvis ikke jeg er der, så kommer jeg hurtigt og redder dig. Nogen der truer vores barn eller dig, møder en frygtelig skæbne. Og kan jeg andet end at passe på dig og elske dig højere end noget andet når du nu er mit livs lys?


Han tog lidt af den friske frugt og spiste det egentlig med velbehag. Han tog igen et stykke æble mellem tænderne og lænede sig over mod hende så hun kunne tage det fra ham men ikke uden at kysse ham. Han grinede lidt og trak hende ind til endnu et kys.

Han tog selv en tår vand og smilede til hende: Selvfølgelig vil jeg være med til at vælge tøj til dig min skat. Jeg er helt sikker på du sagtens selv kan, men min skat skal da se ordentlig ud og hvis hun vil have sin mands mening så skal hun få det. Lige de forretninger gør jeg ikke, men vil hellere end gerne med min skat

De blå øjne hvilede kærligt på ham inden hun smilte lidt forsigtigt. "Jeg vil altid være tryg min elskede. Du har mere end en gang vist mig at jeg kan stole på du nok skal beskytte mig uanset hvad. Neij det går jeg ikke ud fra du kan" smilte hun blidt og så kort ned på vandet.

Mens han spiste lidt af frugten, tog hun lidt af kyllingen og spiste det ganske langsomt. Da han holdt et stykke æble mellem tænderne, grinte hun og lænede sig ind og tog det, gengælde hans kys kærligt.

"Det er jeg glad for du vil Skat. jeg stoler på din mening" sagde hun mildt og lod hovedet glide på skrå. "Så skal du se hvordan jeg har ordnet børneværelset når vi kommer hjem, der er ikke så mange ting endnu jo, men jeg har da fået malet og lidt" sagde hun blidt og så ind i hans øjne.

Han sad bare og nød maden sammen med hende. De sagde ikke specielt mege lige nu men deres lykke lyste ud af dem og Connor var den mest stolte mand i verden. Hans lykke var gjort. Da de havde spist færdig, tog han blidt hendes hånd og sagde: Kom min engel, lad os finde dig noget flot nyt tøj. Så kan du altid vise mig rundt i den butik bagefter så skal vi nok få masser med hjem.


Han lagde penge for maden og gik med hende i sin arm. Han gik med et stort smil på og med rank ryg så man var ikke i tvivl om han var meget stolt af hun var hans, såvel som han var hendes. De gik roligt ned af gaden og indimellem stoppede han for at kysse hende kærligt. Han fandt en butik der så ud til at handle i flotte kjoler så han sagde: Mon ikke de kan hjælpe med noget der er min kone værdigt her inde? 


Med et smil på læben, gik han ind sammen med hende og gik hen til ekspedienten og sagde: Goddag frk. Jeg vil gerne se på en smuk kjole til min kone her og et par sko der passer til. Blå ser fantastisk ud på hende, men hvis jeg nu bare giver min mening så er jeg sikker på i kan hjælpe hende hvor hun ikke selv er sikker.


Så gerne hr. Følg med denne vej så sørger vi for deres mand får åndenød når vi er færdige

Connor satte sig på en stol og ventede spændt

Hazelin smilte kærligt og nød virkelig at sidde og snakke med ham. Bare at være sammen med ham faktisk. Efter maden rejste hun sig langsomt sammen med ham, og lod hovedet glide på skrå. "Jaah så okay skat" svarede hun mildt og strøg ham over armen. Hun glædede sig til at se skulle kigge på ting sammen, det var virkelig utroligt dejligt.

Hun holdt blidt om hans arm efter de havde betalt og fulgte med ham ned af gaden. Gengælde kyssene når han af og til stoppede for at kysse hende. stille lod hun hovedet hvile mod hendes skulder da de stoppede op foran en butik. Hun bed sig kort genert i læben, det lignede en dyr butik. "Joo det kunne da godt være at de kunne det herinde" sagde hun mildt.

Da Connor gik hen til ekspedienten fulgte hun stille med ham. Hun virkede lidt tøvende over at han havde tænkt sig at hun skulle gå med en fremmed, men han vidste jo nok hvad han gjorde. Langsomt slap hun hans arm og fulgte med ekspedienten, så kort tilbage mod ham og smilte lidt forsigtigt.

Efter at have prøvet lidt forskelligt kom hun ud til ham iført en mørkeblå kjole i silke, den sad stramt om hendes krop og sluttede ved knæene. Den havde en trekant i hver side hvor der ikk var stof, og dermed udsyn til hendes hud. ærmerne sluttede ved hendes albuer, og der var en lille kant om hvert ærme med diamanter. Forsigtigt gik hun ud til ham og smilte spørgende. Hun havde dog ikke nogen sko, ekspedienten insisterede på det skulle være stiletter og hun nægtede at tage dem på, hun var mest til flade sko men det vidste han godt.

Connor rejste sig op og gik hen til hende måbende. Hun var stadig fortryllende. Intet mindre kunne gøre det. Når han sagde blå var en farve der klædte hende virkelig godt, så var det også rigtigt. Han tog let hendes ene hånd og drejede hende rundt imens han smilede varmt og lo af glæde. 

Han trak hende ind til sig i en hurtig bevægelse og kyssede hende og sagde: Hvor er du fortryllende min skat. Du er så smuk, at du kunne give en død mand sit hjerteslag igen. Vent det har du jo gjort. Hvor jeg dog elsker dig. Undskyld mig skat


Han skyndte sig hen hvor deres sko var og fandt et par havblå flade sko dog med åbning til tæerne. De var dekoreret med rhinsten. Han gik og op ekspedienten og betalte for skoene og kjolen og takkede. Han rakte sin arm ud i en bue og sagde blidt: Her er et par sko til dig min engel. Nå vis mig så den butik så vi kan få købt ind til vores barn.


Han bukkede sig hurtigt ned og kyssede hende på maven inden han gik lykkeligt ud sammen med hende 

Da Connor kom hen til hende smilte hun kærligt til ham. Hun vidste at han kunne li hende i blåt, og selv holdt hun også meget af farven blå. Kort strøg hun ham over kinden, og lod ham dreje sig en enkelt gang rundt, inden hun kyssede hans kind blidt. Hun var glad for at han kunne li den.

Hun lod sig trække ind mod ham, og lagde blidt armene om hans nakke for at gengælde hans kys kærligt. "Jeg er glad for du kan li den skat, jeg elsker virkelig også dig" sagde hun blidt.

De blå øjne hvilede undrende på ham da han gik hen til skoene. Da han så fandt et par havblå flade sko til hende, smilte hun lettet. Han kendte hende heldigvis utroligt godt. Da han havde betalt tog hun langsomt skoene på og sukkede glad til ham. Holdt kærligt om hans arm. "Med glæde min skat" svarede hun lykkeligt og tog ham med ud af butikken inden hun gik ned af gaden.

Med lette skridt gik hun tilbage til den butik hun havde været i før. Blidt tog hun ham med ind og smilte glad for sig selv.

Efter en times tid havde de valgt en masse forskelligt og fået det bragt hjem inden Connor havde kørt dem begge tilbage til slottet. Hun kyssede hans kind og tog ham ivrigt med op mod det værelse de havde valgt skulle være børneværelse. Forsigtigt holdt hun ham for øjnene. "Ikke kigge" smilte hun drilsk.
Hun førte ham helt ind, inden hun fjernede sine hænder. Væggen havde en meget sart blå farve, og de få møbler der nu var, var valgt i en hvid eller sort farve. Forsigtigt så hun på ham. Hazel havde malet et flot maleri der fyldte den ene væg, så det lignede et undervands paradis.

Da de kom tilbage på slottet, fulgte han ivrigt efter hende og blev endnu mere spændt da hun holdt ham for øjnene. Han drillede hende kærligt ved at lade som om han ville fjerne hendes hænder for at kigge, men gjorde det ikke.

Da hun fjernede hænderne, sukkede han lykkeligt og gik stille rundt i værelset og kiggede på det med store øjne. Han dannede sig dejlige billeder inde i hovedet af hvordan han kom ind på værelset og så Hazelin sidde og give barnet mad. Han så sig selv gå hen og holde om hende og kysse barnet.

Han stod med ryggen til hende og kiggede på det smukke maleri hun havde lavet på væggen. Det var som at stå på bunden af havet og se skønheden i havet. Han vendte sig langsomt og da han kiggede på hende kunne hun se tårerne der piblede frem fra hans øjne. Han havde et stort lykkeligt smil da han gik hen og tog hende i sin favn. Han holdt hende tæt og kyssede hendes hår og man kunne høre at han stadig græd. Det generede ham ikke når det var hende. Med en let bævren i stemmen sagde han: Her kommer vi til at sidde med vores barn.... Her kommer jeg til at se dem i mit liv der betyder mere end noget andet. Jeg elsker dig Hazelin. Connor McAndrews er din for evigt og længere....

Hazelin så spændt på ham efter hun havde fjernet sine hænder om hans øjne. Det var altid vigtigt for hende at han godt kunne li det hun gjorde, og lige netop dette værelse var nok vigtigere at han kunne li, end så meget andet.

Hun lod Connor gå rundt og kigge på det hele, og kunne næsten se hvordan han dannede billeder af det hele, for sit indre blik. Langsomt smilte hun for sig selv, og lod kort armene hvile om sig. Det ville blive så anderledes når nu de snart blev en mere, men hun glædede sig. Glædede sig til at føre deres drøm ud, og hun vidste at han også glædede sig.

Da hans blik hvilede på maleriet gik hun langsomt hen mod ham. Han virkede til at kunne li det hun havde lavet, og det betød utroligt meget for hende. Han vendte sig imod hende, og hun kunne se at han havde tåre i øjnene. Blidt smilte hun og gik helt hen til ham. Lod armene hvile om hans nakke da han tog hende ind til sig. Hun gemte sig en smule ind imod ham, og sukkede lykkeligt for sig selv, det var så dejligt at stå her med ham. Smilet blev på hendes læber da han kyssede hende i håret, han kunne med garanti godt li det hun havde lavet. "Jaa vi gør.. og jeg vil passe godt på det, og vi kan komme op og underholde dig når dit arbejde bliver for meget. Jeg elsker også dig Connor utroligt højt. Og jeg vil være din for evigt og meget længere end det" svarede hun kærligt og kyssede ham længe og blidt. Hun elskede ham.

Han kunne ikke lade være at grine lidt men dog stadig med tårer i stemmen og sagde varmt: Tanken om at være slidt efter tungt og tørt arbejde og så går min dør op. Og det jeg ser er dig med vores nyfødte på armen. Så tror jeg helt jeg ville glemme at jeg havde arbejdet hele dagen. Jeg ville kun have øjne for min engel og vores vidunderlige barn. Hov ja du skal lige se en ting jeg har lavet. Kom med min skat.


Han trak hende ivrigt med op mod hans kontor, og stoppede kortvarigt fordi han blev for ivrig. Undskyld min skat jeg er bare så spændt.
Da de kom op på hans kontor, satte han hende hen i sin tronstol og satte hendes hænder op foran øjnene og sagde: Ikke noget med at snyde


Hun ville kunne høre han rumsterede omkring det store skab han havde ved siden af sit skrivebord. Han ledte spændt efter noget og satte noget en smule tungt på bordet og åbnede det. Nu må du kigge....
Hun kunne nu se en lille ærkemagerkåbe i hvid. Og i stedet for de glødende blå symboler, var de broderet i guld. Og som mavebælte for at lukke den lille kåbe, var der et af babyblå silke.

Lidt nervøs og dog rimelig stolt sagde han: Jeg har godt nok fået hjælp til noget af det, men ville det være en dårlig dåbskjole tror du?

Hazelin smilte blidt til ham, og strøg ham kort over armen. "Og vi vil komme og sige hej til dig, så du ikke falder helt hen i dit papirarbejde. Så håber jeg ikke at det gør noget, at vi kommer. Med dit arbejde og sådan min skat." da han pludselig fortalte at han havde noget hun skulle se, smilte hun undrende til ham og nikkede langsomt. Hun glædede sig.

Usikkert fulgte hun med ham, selvom hun havde lidt svært ved det fordi han gik så hurtigt. Da han endelig stoppede op og undskyldte, grinte hun blidt for sig selv. "Det helt iorden min skat." svarede hun mildt, og satte sig i hans stol og holdt sig for øjnene. "Jeg kigger ikke" smilte hun glad.

Hun kunne tydeligt høre ham rumstere rundt, men kiggede stadig ikke. Selvom at det gjorde hende meget spændt at kunne høre alle de lyde. Lyden af noget tungt der blev sat på bordet, og hans efterfølgende ord, fik hende til at åbne øjnene.
Den lille ærkemager kåbe var utroligt smuk. Hun fulgte forsigtigt mønsteret med fingrene og så blidt op på ham. Svagt smilte hun og kyssede ham ganske let. Det var så sødt af ham.

"Ja den er helt perfekt skat.. den er vel nok smuk.. Jeg har ikke spurgt med hensyn til Dåb fordi du jo er.. Ja en djævel og jeg ville ikke tvinge dig" sagde hun kærligt.

Han krammede hende fast og kyssede hende inderligt inden han sagde: Jeg er rigtig glad for du kan lide den. Jeg tænkte det var en sød måde at huske min fortid også. Og hvem ved, det kan da godt være han eller hun vil være som far.


Han grinede af sig selv og smilede til hende. Lige meget hvor mørk verden end ville blive, ville hun altid være det lys der brød mørket. Hun var vidunderlig på et niveau hvor hans ord ikke kunne følge med. Men ikke et sekund af resten af deres liv skulle hun være i tvivl om at han elskede hende højere end alt andet. Barnet ville selvfølgelig også være med. Det var helt underlig at tænke på den gamle ærkemager nu var ved at blive en del af en lykkelig familie.

Han tog hendes hænder og sukkede, dog med et smil på læben. Han kyssede begge hendes hænder blidt og sagde: Ja vi bliver nok nødt til at holde et udendørs bryllup og det samme med dåben. Hellige områder er jo ret farlige for mig, så det ville ikke ende så heldigt hvis jeg gik ind i en kirke. Men jeg forsikrer dig, vi skal stadig have et fantastisk og overdådigt bryllup. Det samme med dåben naturligvis

Hazelin krammede ham kærligt, og gengælde hans kys ømt. "Jeg er rigtig vild med den, den er utroligt smuk. Og ja præcis, vores barn skal self vide hvad far er, og det er en smuk måde at gøre det på"

Forsigtigt nussede hun ham over armen. Hun havde aldrig troet at hun ville finde lykken sammen med nogen, og heller aldrig troet at hun skulle starte en familie. Men det var det hun ville sammen med ham. Når de var sammen, følte hun sig utroligt lykkelig. Forsigtigt tog hun ham med hen til vinduet og så ud mod haven. Hun virkede lidt tænkende. Heldigvis havde hun aldrig brudt sig om at skulle blive gift i en kirke, det lå bare ikke til hende at gøre det.

Hun flettede kærligt deres fingre, og så ham kærligt i øjnene. Da han kyssede hendes hænder, rødmede hun ganske let. "Hm.. den kjole du har fået lavet til mig som jeg skal giftes i, er utroligt smuk.. Den ville passe godt til et strandbryllup" sagde hun blidt og lod blikket hvile længe på ham. "Og.. med hensyn til dåben min egen.. Hvad med haven? du ved.. Matthew's have?" sagde hun forsigtigt.

Han smilede og tænkte over hende ide. Det var faktisk ikke nogen dårlig ide hun kom med. Hun var så glad for havet så selvfølgelig skulle de giftes ved havet. Der var også rigtig mange muligheder for at lave noget fantastisk. Og deres bryllup skulle være noget unikt. 

Han tænkte en gang over hendes forslag med haven og blev hurtigt enig med sig selv: Det lyder som rigtig gode forslag min skat. Det synes jeg vi skal gøre. Og haven til dåben var da en rigtig god ide. Jeg kan godt lide tanken om at Matthews minde også bliver båret videre i vores barn. Og der er så smukt der inde efter dit arbejde min skat. 


Han trak hende stille ind til sig og kyssede hende blidt. Han havde igen nogle dejlige billeder inde i hovedet. Billeder såsom de to stå med hinanden i hænderne på stranden. Eller at de stod med deres nyfødte inde i haven til dåben. Samtlige billeder varmede af lykke. Han holdt hende tæt og sagde: Strandbryllup og dåb i haven. Det synes jeg er en rigtig god ide min skat