Can you feel the sound?

Hvad hun gik igennem med sin lyst og trang efter føde kunne han kun drømme om. Det var så langt fra ham selv, og for første gang i lang tid følte han sig faktisk heldig. Han vidste udmærket hvad en vampyr var i stand til, og hvor meget de kunne ødelægge på et øjebliks vrede. Det var om at være forsigtig.

"Jeg har ret, trust me" svarede han bare og tog en tår af sin kaffe. Hun virkede ikke som et skidt menneske, og han havde en fornemmelse af at hvis man først var på hendes gode side så kunne man stole på hende.

Gordons lyseblå øjne ramte hende igen og drømmede sig væk. Discolamper? Måske. Han huskede ... musik og larm omkring ham, og det lys der blev ved med at flimre og irritere hans øjne. Han huskede smagen af øl og andet alkohol, og den svimlende følelse, men ikke mere end det. Det var så langt væk.
"Mnn.. Måske. Men jeg er bange for at det er så langt min hukommelse rækker, medmindre jeg rent faktisk var tilbage i samme omgivelser." Sagde han så og foldede armene over kors. Han havde en sjov følelse af at det var noget vigtigt han havde glemt.

Kaffekoppen blev fulgt af Millicents opmærksomme øjne, da den blev ført til Gordons læber. " Tillid...er ikke min stærke side" for to måneder siden havde svaret nok lydt anderledes.Hun valgte altid at se det gode i folk, og det gjore hun stadig, men når det galdt at stole på dem...iforhold til personlige sager, var hun nu langt mere sky end nogen sinde før. Tillid var ikke let for hende, og slet ikke nu.

Da hendes øjne fangede hans, bemærkede hun at han ligesom gled lidt væk i egne tanker, eller minder.
Hun lagde hovedet en smule på skrå, da han vendte tilbage og måtte erkende at også store dele af hans hukommelse var væk.
Millicent nikkede..." ja, det er slemt viden at dufte, berøring og omgivelser kan tricke og lokke ens hukommelse tilbage. " hun smilede...det var kun fire pr siden, men det følte som meget længere. Hvad der ikke var hændt på de fire år da!
Millicents øjne ramte Gordons hænder og arme, og så begyndte hun at le.
Der var jo et eller andet helt galt. Hun sad og drak kaffe med en fremmed fyr...en der virkede en smule ældre end hun slev var og så...så sad hun her og fantaserede om hans hænder virkede bekendte.
" Ej...undskyld...det er ikke dig...det...det bare...mig" Millicent kæmpede med at dæmpe sin latter og i det forsøg drak hun resten af sin cognag, hvilke fik hende til at hoste. Hun viftede med en hånd foran sin mund og da det endelig var muligt at tale igen , forklarede hun så godt erindringerne tillod det..." det bare... Jeg husker ikke så meget fra den sammenkomst, men ..." Millicent gned sin pande lidt...blev med grebet af en vis portion bekymring..." der var den her fyr...Gordon Matthews...navnet husker jeg...og...resten er tåget...men du minder om ham...højde og ..ø-øjenfarve " hun lignede en der lige havde set en uforklarelig tryllekunst, da hun så op i Gordons meget blå øjne, og en lille gysen ramte hendes ranke ryg.

Gordon hævede diskret et øjenbryn. Hun var ikke en tillids person? Det var der vel ikke noget at sige til når man var blevet forvandlet til en blodtørstig vampyr. Selvom hans fornemmelse nu ikke var at det var derfor hendes tillid haltede, han havde en anden ide. "Tillid kan lige som et knust hjerte heales" sagde han og sendte hende et opmuntrende smil.

Han så lidt overrasket på hende da hun pludselig brød ud i latter, og han var sikker på at han et øjeblik lignede et forvildet og skræmt lam. 100 tanker fløj igennem hans hoved, og mindst en af dem var *flygt nu før hun æder dig*, men alligevel blev han siddende og åndede lettet op da hun sagde noget med at det bare var hende. Han var lidt paranoid når det galt vampyrer. Pludselige indfald og underlig opførsel fik ham nærmest til at fare sammen. "Er du okay?" Nåede han at få sagt, men hun synes at klare sig.

Han slappede lidt af igen og lænnede sig lidt tilbage i stolen. Pheeew. Hans opmærksomhed vente tilbage på samtalen.
"Det var jo højst sandsynligt mig. Hvor mange Gordon Matthews kan være bogorme i denne by?" smilede han og fortsatte "Kan du huske hvor festen blev holdt? Måske at komme tilbage dertil vil sætte min hukommelse igang" Hans smil var skævt ide han lænede sig lidt frem med et hint af et udfordrende glimt i øjet.

Millicent forsikrede ham om at hun var helt okay.
Hans ord var ikke uden indvirkning på hende dog, og selv om hun ikke kommenterede på dem, så arbejdede de videre derind bag pande lappen.
Tillid kunne betales, som et knust hjerte! Jo...men hvad med et der var sprængt til atomer? Ville det nogensinde arbejde normalt igen...altså så normalt det nu kunne i en død krop. Hun vrængede på næsen...det var underligt at blive betragtet som død.Og ret forkert...men den kunne hun tage med læge videnskaben en eller anden dag.

Det havde også slået hende at det var ret underligt at skulle møde en med helt samme navn, men også at det var ret nålen i høstakken agtigt, hvis det viste sig virkelig at være den samme fyr.
En tanker for gennem hende....han havde da vist nok hængt meget i hendes skørter? Og ....hun havdet viftet med dem...NEJ..det var da tydeligt et helt forkert minde det der! Og en HELT anden fyr!
Hun så glimtet af udfordring i hans blik, og det var dråben.Hun skulle skam nok bevise at de ikke var ham, at de never ever havde lagt øjne på hinanden før.

" hmmmm åh, hvor var det nu...jeg tror det var hos Bella Donna, den har det der lille diskotek agtige tilstødende 70 rum...med puder og sofaer og dansegulv...og vandpiber og angmas...udover selve udstillingsrummet,der vist nok var brugt til bog stande den aften." Prøvede hun at forcerer hukommelsen.
Det stod faktisk en smule uklart , det hele.
" Tror faktisk der er åbent endnu" sagde hun og gav et lidt trodsigt blik til ham.

Gordon havde dog vist sig ret godt selvskab, behagelig og klog....trods en smule dement.
Pigerne ved siden af havde heller ikke opgivet endnu, og den ene var kommet på benene, for at afbryde samtalen og lænede sig halvt ned over Gordon, med en meget imødekommende lille....meget lille bluse...der helt klart udviskede al tvivl om hendes intentioner, da barmen nærmest introducerede sig selv.
" Hej...jeg heder Kate, du skulle vel ikke have noget ild?" Mellem hendes røde læber vippede en smøg.

Han mente hvad han sagde. Et knust hjerte ville altid heales, omen med ar. Det samme med tilliden, så ville den langsomt heales, hvis ikke hos personen der sprængte den, så hos en anden bedre egnet til at vare om den. Det var hvad han mente, men mere sagde han ikke. At ridse op i en vampyrs ar ville gå ham galt. Hun virkede så selvsikker og i harmoni med sig selv. Han kunne slet ikke forstille sig hendes indre oprør.

Det var sært. Som han sad og prøvede at huske, så følte han sig så.. draget til hende. Bare en smule, men nok til at han blev opmærksom på det. Han var ikke helt sikker på hvad det var. Følelser kunne det ikke være, for han kendte hende ikke. Fysisk begær havde han oplevet før, og det spillede måske også ind, men det var ikke denne dragende følelse. Der var bare noget han ikke kunne sætte ord på og ikke kunne håndtere med hans fornuft.

Han blev flået ud af sine tanker da hun nævnte stedet. Åbent? Jo hvorfor skulle det ikke være det, det var jo ikke sent endnu. Det trodsige blik fra hendes side blev hurtigt opfanget og hans smil blev bredere. "Jamen hvis de har åbent, hvorfor så ikke smutte forbi og se om vi kan tricke hukommelsen? " Gav han efter og spillede på et drillende blik.

Før han kunne nå at sige mere fik han næsten mast et par ikke ret skjulte bryster i synet, og han måtte lidt forlegen tvinge sit blik op på den nyankommne piges ansigt. Det var en af de to piger fra bordet ved siden af, og herre gud. for 5 år siden ville hun havde været noget af det han havde støvet hvis han havde været alt alt for fuld og ikke kunne skælne imellem godt og ondt, men det sted kom han ikke mere. Ikke den livsstil.
Hun spurgte om... ild. Gordon betragtede smøgen i hendes mundvig. Hun kunne da ikke være seriøs vel? Han sukkede højlydt.

"Om jeg har ild? Svaret ville være ja, jeg har skam en lighter i lommen, men jeg er bange for at du ikke kan tænde den der her" Han nikkede imod cigaretten. "I henhold til loven om røgfri miljøer paragraf 7, som blev taget i kraft 29. maj 2007, som giver personer som færdes og opholder sig indendørs på arbejdspladser, og på skoler, uddannelsessteder, offentlige institutioner og restauranter et retskrav på ikke at blive udsat for passiv rygning. Det sker ved at forbyde tobaksrygning uden for eventuelle rygerum som ikke må tjene andre funktioner end rygning. " Remsede han op med en kind hvilene i håndfladen og et fast blik på pigen.

"Altså jo, jeg har ild, men jeg kan ikke lade dig låne det" Afsluttede han og færdiggjorde sin cappuccino.

Den lette udfordring hans tonefald havde som klang, kunne hun simpelthen ikke sidde over. Og når det blev lagt oven i hatten med hendes enormt forudroligende , dog stadig meget tåget minder, så var der jo kun eet at gøre.
" Jamen ...så smutter vi da der forbi og ser om du husker... noget!"
Det var jo smart nok, faktisk kunne det beskrives som svine held, for under det dække at Gordon skulle have aktiveret hans minder, kunne Millicent selv benytte anledningen til at aflive hendes egne.De var jo fyldt med fejl.
Måske var det en pyskisk forsvarsmekanisme...at når man ikke huskede en disse selv, så blev hullerne fyldt ud med en erstatning, et fake minde?

Millicent greb ud efter sin lille taske. Og gjorde klar til at forlade stedet.
Afbrydelsen fra den unge kvinde, kunne hun ikke undgå at blive en lille smule misfornøjet ved. det var da ved gud meget uhøfligt at ...bryde ind og ...byde sig til..på sådan vis, tænk hvis de havde været et par?! Millicent smilede, så havde kvinden fået en skræk i sit slanke liv, når Millicent hvæsede og viste ikke kløer, men bisser.
Istedet for at vise bisser...begyndte hun at måbe.
Hendes lille boy toy, i skjorte og slips var ikke helt tabt bag en vogn.
De fleste ville miste pippet, efter at have mødt en ret stor del af Kate, men han trådte istedet i karakter, og viftede hendes tilbud og hendes beden om ild, bort med en paragraf. Wickeeeed, tænkte Millicent, der måtte se væk, for ikke at le.

Kate blev ret hylet ud af den. Man kunne rolig sige at hun aldrig havde fået et sådan svar i retur før, og hun skyldte sig i bar befippelse , at tage smøgen ud og undskylde.
Hastigt forlod hun deres bord, og vendte tilbage til veninden der straks krævede at få at vide hvad han havde sagt ?

Millicent så på ham med et lille smil.
" Det var lige på kanten til ondt dét der. Hun er helt ude af takt lige nu" egenlig elskede hun hans facon og kvinden var da irriterende...men alligevel havde Millicent lidt sympati for hende lige i øjeblikket.
Hun rejste sig, og skubbede stolen væk, med sin bagdel.
Hun rakte ud og fangede Gordons slips , og trak et par gange i det...en smule provokerende eller legende, alt efter temperament.
" Lad os komme afsted."
Uden for begyndte de at gå imod Bella Donna og Millicent rystede på hovedet af hendes nye ven..." geeez....her sad vi og talte om at drikke blod af mennesker og egern og hvornår man skulle stoppe....og så vælger du at give en verbal afklapsning til en der vil tænde for en smøg,.." Smilet ville ikke rigtig forlade hendes læber.

Gordon strøg tilfredst en tåt hår væk fra ansigtet. Han smilede høfligt til denne Kate, inden hun måtte vende lidt skamfuldt tilbage til veninden. Han kunne ikke høre hvad de sagde, og han var ikke interesseret. De havde nok begge forstået at han ikke var noget for dem.
"Bare for de andre gæsters bedste" Mumlede han da hun bevægede sig væk.
Han var selv ryger. Gamle vaner hænger ved, og bliver til synder når man "vælger" at stå op fra de døde som engel, men han selv ville aldrig tænde en smøg indenfor en offentlig bygning hvor der var andre gæster. Det var både imod loven og skadeligt.

"Jeg oplyser hende bare. Før hun bevirker et astmaanfald hos en eller anden" Svarede han kækt og ville til at rejse sig, men i stedet måtte han tage fra med hænderne i bordkanten da hun nok lidt hårdere end bevidst rev fat i hans slips.
I et sekund borede hans lyse øjne end i hendes. Der var det igen. Noget han ikke kunne forklare. Hun var.. Den legetøjsbil han ikke fik til sin fødselsdag da han var 4, og hun var stjernen i træets top, som han aldrig havde kunne nå som barn. Hun var den bamse han gemte under sin dyne for at bøhmanden ikke skulle tage den, og hun var den irriterende stemme bagerst i hans hoved, som altid holdt ham fra den cognac når nogen tilbød.

Han slog øjnene lidt op. Det sekund havde virket meget længe. Meget surrealistisk. Ikke det fjerneste vidste han hvad der var sket i netop det øjeblik, men det ville han komme til at finde ud af.
"J-ja. Lad os gå" Svarede han lidt paf og rejste sig ligeledes.

Udenfor rystede han helt den forrige følelse af sig og grinede lidt. "Der er en forskel. Du virker meget klar over at det at drikke blod er forkert. At dræbe er forkert. Og at dræbe egern er trods alt ikke imod loven. Hende der derimod vidste ikke at han var i gang med at bryde en officiel og anerkendt lov. Hun fortjente at vide det" Svarede han bare og stak hænderne i hans bukselommer.

Imens de gik prøvede han at grave i sin hukommelse. Ifølge hukommelses psykologien burde hans hoved kunne huske hvad der var sket, men måske i form af noget han slev halvt havde opdigtet for at få alt til at passe sammen. Sådan fungerede hjernen. Alt skulle give mening, også hvis det betød at det var løgn. Men han havde bare ikke nok cues til at skabe denne illusion af hvad der skete. Måske på grund af den traumatiske oplevelse at dø?

Stadig meget opmærksom på hver en lille spirende underlig erindring hendes hoved havde at byde på, omkring bogklubbers aftens arrangement for år siden, rystede Millicent på hovedet." Enig...hun var ikke vidende om den nedskrevne og offentlige lov, men jeg er ret sikker på hun var bekendt med den uskrevene og mere uformelle regel om ikke at bryde ind i andres date" mumlede Millicent , som en stædig lille pige. " At vi ikke er på date er så noget helt andet, og det kunne hun jo ikke vide, derfor var det meget uhøfligt" de vidste begge at hun tilbød langt mere end hun spurgte efter, Millicent var i hvert fald ikke i tvivl der.

De nærmede sig den trendy club, ikke en high fashion en af slagsen, men en langt mere flippet og afslappet en.Her var plads til alle, og alle var bare afslappet og glade.
Millicent blev en smule urolig som de nærmede sig indgangen.Det var som en film på rerun, som hun havde oplevet det hele før, og sammen med Gordon, føltes det endnu mere Deja vue.
Fandens! Hun fik et lidt genstridigt skær i øjnene.Lidt som nogen blev ved at hale hende mod netop den forlystelse i parken som hun var bange for at prøve.
" Argh...,er det nu også en god ide at gå ind? Du kan da se nu at at det slet ikke ...har..eh..noget på sig?" Kæmpede hun og blev puffet ind af entreen , af en ung utålmodig fyr og hans kæreste, der mente at Millicent stod og spærrede vejen for dem.
Allerede i entreen , blev de mødt af høj musik og en for klubben kartaristisk blød,varm og lidt dæmpet belysning.
At det måske ikke var en heeelt så skide god ide at vende tilbage her...med ham...var så småt begyndt at hviske til Millicent, men nu var det for sent.
" Skal vi finde en øl , måske et sted at sidde?" Lænede hun sig mod hans øre, og spurgte hvad han ønskede.

Gordon kiggede ned i jorden som de gik. Ind imellem stjal han et glimt af vampyren ved hans side, men istedet for at sige noget hev han resten af den cigarret han havde røget på før op af lommen og begyndte på resterne. "Men nu er vi udenfor , og det er lovligt at tænde en cigaret" tilføjede han og tog et sug hvorefter han pegede på hende med smøgen og tilføjede flabet: "hvis jeg ikke vidste bedre ville jeg tro du var jaloux"

De nærmede sig klubben med hastige skridt og Gordon kunne føle en hvis utilpashed som Millicent bar rundt på. Hvad var det præcis hun var bange for ? Han undrede sig, men han sagde det ikke højt.
Uden at svare på hvad end kvindemennesket havde ydret om det nu var en god ide, gik han ind i klubben. Her var meget bekendt, men intet kom frem af at stå i entréen.
En gruppe allerede fulde fyre kom væltede ind efter dem. Den ene mere højlydt end den anden. En af dem råbte noget med snuske til Millicent og gav hende et klap bagi inden han var væk inde i klubben.
Af en eller anden grund spændte englen i kroppen og følte sig .. Vred. Selvfølgelig var det ikke i orden, men han plejede ikke at tage det så ... Nært, at drenge tog piger bagi i fuldskab var ikke grund nok til at have lyst til at give ham et slag i ansigtet.

Han ignorerede det og vendte sig imod hende igen "intet der dæmre endnu. Måske havde du ret. " sagde han så og sendte hende et skævt smil. "Jeg drikker ikke.. På diskoteker i hvert fald. Men jeg vil da gerne være med på en drink. Virgin of course" afsluttede han.

Millicent himlede med øjnene ved hans bemærkning, ret direkte sagt - og flabet.
Hun var helt klar over hvad han hentydede til, men hun twistede den alligevel så den fik en anden for.." åh...ja..jeg har altid ønsket mig en bluse ud af ingen stof" svarede hun og tilføjede,.." og dårlig stil har altid været på min ønskeseddel " en lille bitte smule sandhed lå der dog i hans ord, for hun havde altid fundet det forkert at bryde ind på den måde, og måske var det fordi hun selv ønskede opmærksomheden ? Det var bare så dejlig nemt at sige det handlede og maner og pli, hvilke det sådan set også gjore, som udgangspunkt.

Vejen ind var spækket med folk, stedet havde stadig et trofast og livligt gæste publikum. Millicent hvæsede svagt , da en hånd klappede hende bagpå og et kælenavn blev slynget efterhende. Ingen hørte hendes hvæs, da musikken var høj, og hvæset kun advarende , det kom fra hendes instinkter.
Hun ville ikke lave en scene her, ikke tiltrække sig opmærksomhed...de var her for at glemme..eller hun var, og Gordon for at huske.

" Du drikker ikke på diskoteker? " som havde han sagt at julemanden netop havde paraeltparkeret sin kane udenfor, så hun på ham.." Hvor i alverden drikker du så? Botaniske have?" Millicent fik øjenkontakt med en bartender og bestilte En Virgin og en Pina Colada. Ventetiden blev udfyldt med at se lidt på Gordon.
Måske var det stedet her? Hun kunne meget levende forstille sig ham danse og smile...og hans arme...NEJ...det var stedet !! Alle dansede jo her!
Lidt anspændt tilmode, modtog hun deres drinks og smed nogle penge på desken som tak.
Hun måtte hæve deres drinks lidt i vejret og sno sig lidt frem og tilbage, for at kunne forlade baren, der var klynget til at tørstige folk.
Millicent lænede sig ind mod Gordon " Nå , advokat dreng...hvor skal vi sidde?" Lod hun ham bestemme.

Gordon tænkte resten for sig selv og koncentrerede sig bare om smøgen istedet. Hun måtte tro og føle hvad hun ville. Hvem var han at dømme ? Han havde jo nok næsten sagt det samme, og det havde intet at gøre med jalousi, eller havde det?

Hans øjne flakkede en smule imellem de mange mennesker i forgangen. Dette virkede meget bekendt, men han var ikke sikker på om det var selve stedet, selskabet eller bare generelt nattelivet, som havde været noget af det sidste han havde oplevet i live.

"Jeg drikker hjemme. Nogle gange alene, nogle gange i selskab med venner, men aldrig for meget. Jeg hader følelsen af ikke at være i kontrol. Den følelse alkohol giver." Svarede han næsten råbende for at overdøve musikken, og lod hende masse sig op i baren. Hun ville næppe lægge mærke til det. For en vampyr blev det vel hverdag, men hun fik mange blikke. Sultne fyre og mænd, som var nemme bytte. Præcis som ham selv en gang, men man måtte lære af sine fejl, og han vidste bedre end at kigge sådan efter en vampyr.

Da hun endelig nåede tilbage havde han udset sig et bord og lod hende følge med, hvorefter han dumpede ned i en polstret, sort og blød sofa bagved et bord med en tyk stenplade. "Tak." Svarede han og tog imod sin Virgin Pina Colada. "Hvordan i alverden vidste du at jeg er advokat?" Svarede han drillende, og tog lidt af sin drink. Den var alt for sød og kvalmende for ham, men han sagde det ikke, og skar istedet en lille grimasse.

Omkring dem pumpede høj musik ud af højtalere. an tvivlede på at sangen der kørte nu ville være det samme som dengang, hvilket distraherede meget, men han begyndte at blive sikker. Han havde været her før. Hans blik kørte hurtigt rundt over folkene i diskoteket, og tilbage på Millicent hvor han tøvende smilede lidt forvirret. "Jeg tror jeg kan huske at jeg fik dit hår i ansigtet" Grinede han lidt og rystede på hovedet som om han var fjollet. "Jeg ved virkelig ikke hvordan det havde skulle kunne lade sig gøre"

Blikke? Millicent ænsede dem ikke. Hun gik ikke så meget ud, og det var oftest i Andrijas selvskab , når hun gjorde og der var det ham der var centrum.
Hun kunne måske fremstå højrøvet, men egenlig var det mere tilbageholdenhed der gjorde at hun trak opmærksomheden væk fra mænds blikke og fokuserede på andet, som f.eks sin partner.
Og denne aften var det så Gordon.

" Arh....det var et kvalificeret skud....slips " hun trak blidt i det og slap.." Og paragraffer vi andre aldrig ville kunne nummer eller årstal på og så....det med pengene du havde fingrene i....det virkede som et kontor...advokat agtigt miljø" hendes øjne havde et lille glimt..." så jeg gættede rigtigt?"

Alt i alt en fornuftig fyr, måtte hun sande.
" Det lyder meget fornuftigt. Men alkohol og jeg i større mængder, det er mere nyt...men jeg kan drikke ret meget før jeg opnå en rigtig virkning.For det meste er det bare en varm følelse, og den er ret eftertragtet ..du ved..når man som jeg konstant er under de 37 grader i kropstemperatur....ikke at jeg fryser...men varmen føles bare behagelig...dejlig " forklarede hun og satte sig ved siden af ham.
Hun havde sine blågrønne øjne rettet mod Gordon, da hendes læber hæftede sig ved sugerøret og sugede til. Hans lille grimasse var guld værd .." Too girlie?" Drillede hun ham da hun så at den ikke lige faldt i hans smag- og spekulerede over hvorfor hun ikke havde bedt ham uddybe , hvad han bedst kunne lide?
Hun satte sin drink ned, en smule brat da Gordon besluttede at han havde fået et stykke med sin hukommelse tilbage. Besluttede var nøgleordet, for det kunne umuligt være sandt det der.
" Mit hår i dit hoved? Nej, det ved jeg virkelig heller ikke " mumlede hun og så helt perpleks ud. Selv var det noget med nogle arme omkring hende...forfra...bagfra,..hun kunne ikke skelne det, men det var sku faretruende tæt på hendes lange hår der havde set ligesådan ud, minus nogle få centimeter , dengang. " Hvorfor tror du lige det er mit hår?...hun søgte efter en udvej, en exit fra de minder der rumsterede hos både Gordon og hende..." Jeg mener ...halvdelen af klubben i aften er jo blonde, og det var de nok også dengang, ik ?" Lød hendes stemme næsten lokkende ...
En tanke slog ned..." Gordon ? Havde du egenlig drukket den aften eller var du ædru?" Hendes nysgerrighed var ægte nok og også hendes smil, omend lidt mere forsigtig når de nu arbejdede med at stykke deres hukommelses sammen.

Han rettede lidt på sit slips som det blev nævnt og smilede skævt. "Næsten. Jeg er i praktik. Lige færdiggjort min kandidat. " Svarede han og tilføjede hurtigt: "Og ja, den eneste grund til at jeg kan fifle med de penge er at jeg kender min vej uden om retsystemet... Også tog jeg en bachelor i computer science, så deres sikkerhedsnet er ikke meget værd" Hans øjne fremhævede et overlegent nik.
"Hvad med dig? Jeg kan ikke helt gennemskue hvad du laver for at leve, andet end at jagte egern. " Drillede han til slut.

"Jeg må indrømme at jeg faktisk er mere til kulde. Det føles altid som om jeg er 800 grader, specielt i skjorte på kontoret. Men det er nu ikke derfor jeg ikke drikker, det er mere af princip" En hånd kørte igennem det brune hår.
"En smule, men jeg bedte selv om en virgin" Blev der tilføjet til drinken.

Gordon lænede sig lidt frem imod hende. De fleste der kiggede ville nok misforstå hans gestus, fordi han ikke ænsede at han nok kom lidt for tæt på.
"N-nej.. Jeg er ret sikker. Måske er det duften.. Du dufter lidt af regnvejr. " kom han til at lukke ud, men fangede i det samme hvad han selv havde sagt og at han var lidt for tæt på. Så han lænede sig hurtigt tilbage igen.

"Mnh.. Jeg mener jeg var fuld, men ikke så jeg sejlede. Så ville det havde været helt væk for mig." Svarede han roligt og tvang lidt mere af sin drink ned.

" A clever one you are.." kom det med et drillende glimt, selv om hun egenlig mente det. Hun lænede sig tilbage i sofaen og krydsede benene..." Jo..jeg skulle læse pædagogik , men de planer blev forpurret...der er ikke så skide msnge vuggestuer der har lukket om dagen og åbne om natten, og nok heller ikke mange der frivilligt ville overlade deres børn til mig" hun sukkede og gad ikke tale mere om børn, så hun fortalte meget hurtigt videre..." Jeg er kostumier i et stort mode hus...Desiré Noir, du ved Lawrence Watsons dynasti?... Jeg gør klar til FOTO shoots og dresser modellerne op, og sørger for det tilbehør der skal pyntes med." Hun lyste op..." Og så retter jeg tøjet til, når jeg har en god ide....pynter lidt på det...det er naturligvis helt uacceptabelt og strenge forbudt at jeg ændrer på designs, men ingen har opdaget det endu, ingen skideballe fra chefen" smilede hun.
Millicent var helt igennem en god pige, men altid at gøre som man skulle blev langtrukkent i længden , og det var jo ikke for egen vindings skyld...hendes navn blev slet ikke kendt, kun firmaet høstede af hendes lille rebelske gerninger med nål og tråd, for salgstallende var gunstige.Naturligvis tjekkede hun hvordan hendes ' små ændringer' klarede sig.

" hmmm indtil fornyligt arbejde jeg også sort i en antikvariant, min glæde for bøger du ved....men den er lukket for nu" hun sendte Alias en tanke.
Hun havde ikke opgivet at vriste ham fra hans væmmelige ide om at ændre den til en stripklub, selv om hun godt vidste tiden løb mellem hendes hænder, og han var i fuld sving med at udføre ændringerne i bygningen.

Hun kunne ikke rykke på sig da Gordon lænede sig ind mod hende , ikke med mindre hun fjerne sofaens ryg. Men hun blev istedet fanget af hans øjne og hans ord og forblev ganske ubevægelig, imens hendes øjne skiftevis så på hans mund og ind i hans øjne. " Regnvejr ?" Ok den var ny, det havde hun ikke hørt før..
Hendes øjne blev en smule større, hun kunne ikke gætte om det betød hun lugtede af våd hun, eller om han som hun selv godt kunne lide duften af regn eller nyslået græs?
" Var det mig, må det have været et uheld....måske du faldt ind i mig?" Det ville måske også forklar hans arme omkring Millicent, selv om hun måtte indrømme det virkede lidt lang ude.
Så tæt på Gordon lige havde vært....en stemme sagde hende at det ikke var første gang, og den ville bare ikke blive stille, selv om hun tyssede strengt på den, mentalt.

Gordon lyttede til Millicents snak om job. Som han kunne høre havde hendes forvandling ødelagt de drømme hun havde lige så meget som hans forvandling havde muliggjort hans. Det måtte være forfærdeligt for en kvinde hvis drøm var børn ikke kunne gøre det hun ville. Hverken arbejde med dem eller få dem.
"Folk behøver ikke vide hvad du er. Bare du ved du kan kontrollere dig selv omkring de små. Børn skal passes om det er nat eller dag. Afhængigt af forældrenes arbejde." Svarede han opmuntrende. Det fik man for at være optimist.
"Jeg er ikke så meget inde i mode, men du må vise mig en gang noget af det du render og laver så" Blev hans kommentar. Af en eller anden grund overraskede det ham ikke at hun lavede sine egne justeringer.

"Antikvariant ? Ah bøger.. Bogorm - i like" Drillede han. "Hvad skete der med det job?" Blev der fortsat. Normalt downloadede han selv sine bøger og læste dem fra computer og iPad. Bøger gav denne støvede lugt fra sig som han ikke brød sig vitterligt om.

"Regnvejr. Når alting er renset og fornyet. Det lyder underligt, undskyld" Sagde han så med et suk. Han var da også håbløs. "Faldt ind i dig? Jeg tror virkelig ikke at jeg ville huske en person jeg bare var faldet ind i. Besides, hvem siger det ikke var dig der faldt ind i mig?" Lød det udfordrende. Han forstod ikke hvor hans hukommelse var, eller hvad der ville bringe den frem.

" jeg ville da hellere gå i dagslyset i møde end at drikke fra et barn" det var slet ikke spor af tøven , alene tanken fyldte hende med væmmelse. At ende et barns liv. Nej...så hellere sit eget.
" Nat pasning for de enlige mødre der gerne vil et smut i byen ?" tænkte Millicent højt og selv om risikoen var nede omkring nul for hun bide et barn , så var den nok en del højere for hun ville kunne komme til at stikke af med Bebsen , og kun for at beholde den selv. Uha sikke en ballade og postyr det ville give.
" min intresse begyndte ved at se på de dyre mærker og så tænke at jeg kunne lave en ligeså stilfuld kjole , lige så raffineret og så skulle den klæde kvinden og føles behagelig. Raffineret og elegant ... Og så gik jeg igang. " hun drak lidt mere af drinken , i hendes svælg smagte den sødt og lækkert. " Du er da velkommen forbi Desiré Noir en aften, så kan du snuse lidt til mode " hun så i skjul på ham. Han var da ellers flot klædt på, så helt ikke med på trenden passede ikke.

" jeg elsker også at være omkring bøger og at læse.., men desværre har gamle Mack solgt den til en fyr der hedder Alias. Den kørte med underskud Og det kostede mig nærmest penge at gå på job , fordi jeg købte lidt bøger , sådan jævnligt, for at støtte lidt. Alias, Han vil lave en strip joint der... Helt utilgiveligt... Jeg forsøger overtale ham til at lade mig købe stedet. Så det igen kan blive et lille bog nåede sted. Men han er ret svær at overtale, desværre " det var sandheden. Alias havde ikke heeeelt smækket døren i , men det var tæt på.

Gordons forklaring på regnvejr var nærmest kær. Ihvertfald var den positiv og faldt i Millicents smag.
Men tanken om hun skulle have ligget og rodet rundt med sit hår i hans ansigt , deeen var lidt udfordrende. Hun så lidt tamt på ham. " Hør nu her ... Det kan umuligt være dig , for jeg .. Jeg kan huske vi nærmest var arm i arm , sådan lidt tæt ude på dansegulvet og det tror jeg nok jeg ville kunne havde husket- helt!" Kæmpede hun imod imens hun sad og modtage sig selv en smule. Men det skulle der slet ikke koges suppe på nu da.

" Jeg er ret sikker på dine minder er Way off , fordi hvis jeg skal sige det som det er, så .. Ehm.. Er mine sløret lidt intime.. Eller du ved ' meget glade'" lavede hun i gåseøjne og satte et ' Nå... Der kan du selv se' blik op med et triumferede smil. Nu måtte han da afvise den fragment af hukommelse han havde fået ?

Enlige mødre på druk ? Jo hvorfor ikke. De havde da nok brug for nogen til at give deres barn det omsorg som det skulle være , og selvom han ikke rigtig kendte denne vampyr, så virkede hun som personen der have nok omsorg til at give ud af. Det gjorde helt ondt på hendes vegne at døde kroppe ikke kunne lave levedygtigt afkom.
"Mødre .. Også det , men også som eksempel ville mit job kræve at jeg havde nogen til at passe ungen mange nætter og med kort varsel." Forsvarede han sin ide og sendte hende et ømt blik.
"Giv ikke op på din drøm fordi dit liv ser anerledes ud nu" lød det inden de bevægede sig videre til næste samtale emne.

Selvom hun måske talte om at arbejde med børn så lød hun også passioneret for mode.
"Det lyder perfekt. Hvad siger du til i overmorgen aften jeg kommer forbi Desiré Noir og ser noget du har lavet. Imorgen er jeg booket med arbejde" svarede han og et velkendt udfordrende blik ramte hende. Måske lød det desperat eller kikset , men hvorfor vente?

"Det lyder forfærdeligt med din boghandel ... Lad mig vide hvis jeg kan spytte lidt i kasse.. Penge har jeg nok af." Svarede han og nævnte ikke at disse penge ikke ville komme fra hans egen konto. Måske nærmere mafiaens. Han legede lidt med tanken. Lokal mafia støtter boghandel. Oh yes.

Han tvang en slurk Virgin Pina Colada ind i munden, og var lige ved at spytte det ud igen da hun begyndte at fortælle om sine minder. Han nøjedes dog med halvt at kvæles i drinken inden han fik slugt det.
"Du hvad ?!" Hostede han. Det gav egentlig god mening.
Da han endelig fik kontrol over sin hoste og let våde øjne kiggede han lidt på hende inden det røg ud af ham: "må jeg holde din hånd?"
Kun få sekunder efter gik det op for ham hvordan det lød og han blev lidt rød i kinderne. " jeg mener ikke .. Argg .. Jeg tror det ville hjælpe for at huske" lød det endelig.

Mon alle engle var sådan? Så...positive og opsatte på at få kabalen til at gå op?
Tanken var betryggende , det betød at universet havde en form for modvægt til al den galskab der fandtes. istarten havde hun taget afstand fra når Andrija skul
le spise, men i dag forstod hun at hvis han ikke gjore det, ville han jo selv dø.Det gik naturligvis ikke, men nu var det så måde , hvem og hvad han spiste de kunne være uenige om. Men hvis Andrija som dæmon og Millicent som vampyr tilhørte the bad guys, så var det enormt rart at der var engle som Gordon der kunne få både til at rokke en smule.
" Måske har du ret" konkluderede hun og lod sig bruse over med lidt positivitet og håb for fremtiden, for første gang virkelig længe.

" Ja, det var ærgeligt, da den var gammel og hyggelig ...men nu må vi se!
Vil du virkelig gerne hjælpe? Du hørte godt jeg sagde det var en total underskuds biks, og jeg tror det var for at være sød at gamle Mack ikke spurgte mig om jeg ville købe. Han vidste den var en dødssejler og vidste også jeg ville sige ja alligevel,
Så han solgte til Alias, uden at nævne det for mig....den gamle kryster...først da Alias stod der med hans flyttemand, fandt jeg ud af det" hun lo ved det kiksede minde.

Millicent var ikke vant til folk tog hende på ordet, ikke sådan lige med det samme da, så hun forsøgte at se på Gordon om han havde et alter motiv , til at ville på Desiré Noir, men hun kunne ingen finde.
" Du kommer da bare, jeg vil være der fra ved syv tiden...og antal timer er lidt forskellig, men kom ikke senere end otte, hvis nu det er en kort arbejdsdag for mig" satte hun ham ind i hendes meget svingende arbejdestider. Når hun arbejdede i vampyr speed, kunne hun lave sine pligte på 1/5 af tiden, og nogle gange benytted Millicent sig af det, men oftest havde hun ingen planer og nød derfor at kunne nusse rundt og løse opgaverne i et mageligt tempo.

" Arh...ikke SÅ intim" grinede Millicent , ved Gordons hoste anfald.
" Milde markrel....kontroller dine tanker" drillede hun og morede sig.
Millicent sad og spejdede ud i lokalet, afslappet og i fint humør med fødderne vippende med itakt til et lidt ældre nummer...fra....argh hun huskede ikke hvor gammel det helt var...men at det var Justin og Ciara, huskede hun.
En rimelig hot video, de lavede til Love, sex and magic.
Så da Gordon spurgte om hun ville holde i hånd, eller sådan lød det til at begynde med, fik hun straks en meget let rosa kulør i kinderne.Selv en vampyr kunne mestre det, havde hun blod i sin krop, Millicent kunne i hvert fald.
Afslaget lå på hendes tunge , klar...for her var noget hun var rutineret i, men inden hun fik sagt eller gjort andet end at ligne grisling da hun stirrede på ham, havde Gordon selv forsøgt at rede den i land.
" Lad mig lige se....du vil flette fingre med mig, for at tricke din hukommelse?" Hun så helt befippet ud. Det kunne jo ikke være ...ham....hun huskede jo at hun havde...nydt...aftenen...fyren og pludselig huskede hun også at han aldrig havde ringet retur, som han havde lovet. Sikke heldig hun var med kærlighed, hva- lød hendes tanker. Bare hun dog kunne få de erindringer til at stå helt klare...og ikke så pokkers sløret.
" Oh...in the name of science" forsøgte hun lyde alvorlig, da hun rakte den lyse hånd frem, og tilbød Gordon den.
Hvis det kunne hjælpe dem til at indse de ikke kendte hinanden, og deres hjerner spillede et puds med dem, så var det jo harmløst nok.
Hvorfor hun følte sig så urolig lige nu?
Så blev hun næsten helt åndeløs....sangen....justin og Ciara...den var da vist nok fire år gammel, var den ikke?

"Once Again - trust me" Smilede han stort og fik et glimt i øjnene. Han troede altid på det gode i folk, og den bedste vej. Han var trods alt engel og på en måde var det hans job. Nu blev han jo også betalt for at finde måder at få andre til at se bedre ud.

"Som sagt har jeg penge nok. Og let adgang til flere. At give penge til gode formål er ligesom min ting" Svarede han igen. Han så ned på drinken. Den var halvt tømt og indholdet mindede ham om noget han havde set i en Harry Potter film. Hell no om han drak mere af den, og med den tanke skubbede han den diskret væk fra sig selv og ind midt på bordet.

Han hævede et øjenbryn. Ligesom hun ikke var van til at blive taget på ordet, så var han ikke van til ligefrem og få tilbudt 'ja ja du kommer bare der'.
"Gid det var mig der havde 1-times arbejdsdage. Jeg er der kl halv otte then." Slog han fast og blinkede venskabeligt til hende. Det var sjovt hvordan livet gjorde sådan ved ham. En ny ven, også en vampyr, som han rent faktisk brød sig om. WOW.

Han grinede lidt sammen med hende. Havde hun vidst hvordan han havde levet livet dengang ville hun vide at det skam slet ikke var usandsynligt at det var gået sådan for sig. "Jamen hvad forventer du jeg tror. Jeg er trods alt en dreng, også selvom jeg brude symbolisere den nydelige del af befolkningen!" Grinede han. Lidt lettet over at hun ikke mente det var sådan det var hændt. Det havde bare været akavet, også havde samtalen nok forstummet meget hurtigt.

"Argh jeg ved hvordan det kom ud, men hey, går den så går den! ... Kidding of course" Grinede han lidt mere. Overrasket over at han faktisk havde fået sådan en god aften. "Nej.. Selvfølgelig udelukkende for science" Slog han fast og lavede en gestus med hænderne for at understrege det.

Hun rakte hånden ud. Han tøvede lidt. Kendte han ikke sangen der kørte. Den gjorde ham lidt svimmel. " Imagine if there was a million me's. Talkin' sexy to you like that. You think you can handle, boy" Lød det flydende fra højtalerne og bassen gjorde sit.
Gordon rakte lidt ubeslutsomt hånden frem, og tog så fat om hendes hånd. Den var iskold. Han var ret sikker på at hans øjne sortnede et sekund. En følelse steg op igennem hans arm som han i hvert fald vidste ikke var minder. Det føltes som om hans hænder havde været ude i kulden længde, og endelig kom ind i varmen. De dunkede og stikkede, og følelsen bredte sig.
Så lidt at man næsten ikke lagde mærke til det løftede de omkringliggende genstande sig nogle få millimeter.
Den prikkende og stikkende fornemmelse nåde hele kroppen og Gordon gav forskrækket slip som havde han fået stød. *Klonk* lød det da glassene faldt de få millimeter ned på bordet igen. Den stikkende følelse blev ved et sekund endnu, også var den væk. Gordon var ret sikker på at det ikke kun var ham der fik følelsen, men han kunne ikke være sikker, så han kiggede forvirret op på vampyren som om han spurgte om hun havde lavet noget. Det havde bestemt ikke været noget med hans hukommelse det der, men til gengæld synes han pludselig også meget opmærksom på hvad der var sket den aften for 4 år siden. Næsten som om han stadig var der, og derfor måtte tage sig selv fra at læne sig inde imod hende og give hende et kys. I stedet lænede han sig tilbage og skulle til at sige noget, men lukkede munde. Kiggede så op på hende igen.

"Vi.. hookede up .. big time. Jeg kan huske det nu. Årg nej." Han gemte ansigtet i hænderne for ikke at komme til at rødme. "Mine venner drillede mig flere måneder efter for at kysse en 16 årig" Mumlede han nede fra sine hænder.

Hun begyndte at lege lidt med tanken. Med hans tilbud.
Millicent havde ellers tænkt sig at opsøge Watson, hendes chef for at bede om et lån, hvis købet skulle blive en realitet.
Men måske en med ejer var et bedre bud, så var der ikke alle de renter der skulle afvikles...det regnede hun da ikke med...men der var selvfølgelig mange måde det kunne strikkes sammen på." ved du hvad...jeg vil skrive det bag øret, og hvis jeg får Alias til at sælge mig den, så kan jeg jo spørge dig til råds omkring økonomien? Uanset om du er med eller ej med penge, så kan du måske hjælpe mig med at stable noget mere holdbart på benene!"
Gordon kunne med garanti noget med penge.

Millicent fik vinket en tjener ned til deres bord.Hun kunne ikke nænne at se Gordon lide længere. " Kom så Mr.Matthews....hvad vil du drikke?" Og hvad end han valgt, ville hun bestille dobbelt af det.
Han var skøn selvskab, så i det mindste kunne hun vel give noget at drikke til ham, som ikke pinte ham udover rimelighedes grænse.
" Ja...drenge er drenge" hun smilede lidt kejtet og så var det lige som rummet blev sat i bevægelse, da Gordon tog hendes hånd.
Det var som omgivelserne snurrede, ja det så nærmest ud til tingene på deres bord hævede sig, samtidig med Millicent følte en mærkelig varme i hendes krop.

Hurtigt trak hun sin hånd til sig, som var han varm kul og så ham .
Stemmerne fra sangen hviskede i hendes øre, føltes det som...da de blandede sig med små glimt af aftenen for fire år siden...
'Baby, show me, show me what's your favorite trick
that you wanna use on me , and I'll volunteer
and I'll be flowin' and goin' till clothing disappears-
Ain't nothin' but shoes on me, oh baby'

Millicent lagde sin hånd på panden, det her kunne bare ikke passe.
Var HAN fyren hun nærmest forelskede sig i , om end det bar for en eneste aften.
Hun så væk fra Gordon og ud på dansegulvet, en smule berørt over at det virkede så overvældende.
Så fik hun tavet sig sammen og så på Gordon .Han sad med hovedet i hændern.
Åh gud...hun håbede godt nok ikke han huskede hendes stjerner i øjnene.
Millicents underlæbe røg en smule ned , da han talte..." de drillede dig? Fordi jeg kun var 16... Hvad fanden var du-100?" Hun så chokeret på ham, glassene der havde bevæget sig skulle hun nok spørge ind til, men lige nu sad hun fast i hele virvaret med Gordon. Et gisp strøg over hendes læber..." Big time?? Hvor big time? vi kyssede?!... Årh nej...." Det hun mest huskede var hans arme, der havde været så stærke omkring hende...men det var da vist nok ude på danse gulvet.

"Right du ringer bare om råd" Svarede han og måtte indrømme at han havde ret godt styr på økonomien. Han havde skiftet sin computer science bachelor ud med en økonomi bachelor og havde derfor beskæftiget sig 3 år med de penge der.

Tjeneren kom over men han rystede bare på hovedet. "Denne gang tager jeg noget sikkert. Bare en cola tak, og jeg giver hvad end hun vil have som næste" Og med det var tjeneren væk. Ikke tale om at han rørte sådan en tingest hun havde bestilt igen.

Efter at komme sig over chokket fra den lille berøring fik han set op igen, og opdagede til sin overraskelse at det ikke var hende der havde lavet noget.
"Undskyld, jeg håber virkelig ikke det var mig. Der er aldrig sket før..." Fik han hurtigt sagt. Forvirret var en underdrivelse. Han var chokkeret og lidt skræmt. Lavede hun tricks med ham. Åh de vampyrer.. Nej det kunne da ikke være hende?

Han nægtede at tro det. Det kom tilbage til ham. Lige præcis denne pige af alle hans aftner i byen skulle han møde senere som vampyr. Han så op fra sine hænder i let skam.
"Oh God.. Døm mig nu ikke... 20" lød det så "Jeg var 20" Svarede han og hadede sig selv en smule. "Men du så meget ældre ud i den fjollede lille blå kjole!" Forsvarede han sig. Hvordan kunne det være en berøring kunne tricke så meget.
Hans lyseblå øjne fandt frem til hende igen og han prøvede at huske. "Jeg tror ikke den gik videre end det heldigvis, jeg var jo blevet dømt for pædofili" Han slap et lille grin ud. Undlod at fortælle at han også huske en lille ass grab.

Millicent måbede . " Jeg tror altså det var dig Gordon, ingen andre synes at have bemærket noget, og det skete jo næsten i samme sekundt du tog min hånd...er du....elektiske...eller..." Hun rystede på hovedet..." har du som engel en evne? " hun vidste selv hun have to, men den ene havde hun ikke udviklet til sit fulde, men det var hun så ikke klar over ." -men bare rolig, der skete jo ikke noget " mumlede hun til ham, hvilke kun lige kunne tydes gennem musikken.

Millicent hev en mundfuld luft ind og hendes måben blev langsomt ændret til et totalt fortabt udtryk." 20 ...du var tyve..." Hun skulle lige fordøje det hele.." Okay..okay...det er jo ikke fordi du kunne være min far, så rolig nu..." Fik hun presset ud, selv om hendes øjne lyste af forvirring . Hun havde da godt vidst at denne Gordon Matthews var ældre end hende, og måske var det endog en del af hendes facination af ham, ...altså han skildte sig ud fra hendes jævnaldrende der kun gad spille ps spil eller kysse, de havde ikke fået øjnene op for alt der var imellem de to poler.Hun huskede ham som veltalende og ....anderledes.
" Du husker kjolen..." Næsten lammelse gled over hende. Sagen var nu helt afgjort.
Det var sandt! Hun havde haft en lille blå sommer sag på, med et sort silke snørebånd i dens ryg og ned over livet. Selv om den ikke var kort , faldt stoffet på en smigrende måde og med et par høje sko til, havde han måske oven i købet nok ret i hun så ældre ud. desuden havde Millicent aldrig lignet en anorektisk model, kurver havde hun også haft i udmærket mængder , også da hun var 16, og det virkede som et fyrtårn på mange fyre.
" Åh ...d-det....er vel nok sjovt, hva" hun himlede med øjnene..." Pædofili....morsomt Gordon...og du har SÅ ret..der skete absolut ikke mere!"
Det der med hans arme og nogle puder der føltes meget bløde, det var i hvert fald ikke et minde HUN havde tænkt sig at hive frem i lyset.
" Du var...god til ord.." Millicent ænsede slet ikke tjeneren der satte deres softdrinks, og nikkede et farvel, hun sad fast i et minde om Gordons læber meget tæt ved hendes øre, hviskende søde ting.

Han rystede på hovedet. "Nej... Jeg mener jo jeg har en evne, men de har intet med elektricitet at gøre" Svarede han bare og prøvede at overbevise sig selv om at det bare var naturens måde at fortælle dem at de egentlig burde jagte hinanden, eller at det var en reaktion på at hun var meget kold og han var meget varm.

Han kom til at grine lidt igen. "Af alle mennesker jeg kunne støde ind i. " Han smilede til hende. "Jamen det er da slet ikke akavet" Lød det ironisk fra ham.
Det var sjovt fordi han netop ikke havde været SÅ fuld den aften. Der havde været en fascination. Et glimt af noget mere end bare alkohol der blusede op i hans følelser.

"Ja jeg husker den. Det var lige den periode hvor alle piger ellers gik i sort. Du var.. svær ikke at få øje på" Han drillede hende lidt med et glimt i øjet. Lidt sjov kunne de da gøre det til.
Han nikkede af hendes formaning. Han havde ikke tænkt sig at sige mere om hvad der skete i hvert fald. Nogle ting var meget klare, og andre knap så klare. Hendes kjole og udseende stod ret klart, men forløbet var sløret.

"God til ord. Ja det er jo det jeg lever af idag" Smilede han. Måske bare ikke af de ord han havde givet hende den gang. "Du var god til at charmere må jeg give dig" Gav han igen og tog en slurk af den cola tjeneren var kommet med.

Oh han fik da lige pirret ved hendes nysgerrighed. Havde han en evne der kunne like ... Flytte på ting ? Det var da en smule vildt. Men nu var det jo ikke sikkert det var det han mente og hun respektrede han ikke ville uddybe det mere lige nu. Mange anså måske det at snakke om ders evner som de blottede sig , gjore sig mere svage overfor modstanderen, men Millicent var ikke en kampmaskine anyway. Ikke med mindre hendes modstander viste sig at være R2d2 hun kunne kortslutte!

" Nej .. Slet ikke spor akavet" stemte hun i og spændte en smule i kæben. Sad han ikke lige der og sagde at det var hende der charmerende sig ind på ham? Dét kunne hun jo ikke have på sig og desuden var hun ret sikker på at hun huskede det anderledes. Hvis hun dog bare kunne fremmende et bevis på det i hendes hukommelse.
Et lille grin slap fra hende... " åh ja... Der var vist mange i sort den aften men ikke så mange med slips! Det burde have advaret mig at du var i gammelsmølf katagorien" gav hun som tak for ' pædofili kommentaren'.
"Åh... " hun tog sig nærmest for munden , da et billed tonede frem.
Millicent stod med rosa kinder og en vejrtrækning en smule for hastig, og Gordons blå slips rullet op omkring hendes pegefinger. Det var som at tidsrejse og se sig selv fra en behørlig afstand. Og det hun så var da pinligt. Stod hun ikke der og forsøgte trække ham med over i en sofa?

Millicent så betuttet på Gordon og sukkede. " jeg får små brudstykker tilbage ... Men mon ikke de er en smule farvet.. Du ved ligesom drømme kan forvrænge ting ?"
Problemet med det var bare at hun udmærket vidste hvor de minder pegede hen. Hun havde været tiltrukket som en i helvede af den her lidt ældre sjove og søde fyr. Og selv om Millicent stadig var... Ja Millicent og ikke kastede sig i al for meget snavs... Så havde hun gået en hel del længere end normalt med ham. Alene at ... Åh nej... DET kunne da ikke passe.
"Tror bare vi dansede lidt " forsøgte hun at nedtone det hele lidt.
Men om det virkede ?

Han fnøs og vente hovedet lidt for stolt væk, men dog med et lille fornøjet smil. Gammelsmølf hva? "Ja med mindre det var de ældre herre du gik efter. Daddy Issues?" Drillede han og havde næsten lyst til at række tunge af hende, men fandt det alligevel for barnligt. Det var lidt pinligt. At gå efter en der var 4 år yngre end ham selv. Hvis de havde været 20 og 24 havde det været noget andet, men hun havde jo ikke en gang været fuldt udviklet, måske endda i folkeskole.. Åh nej, og han havde været godt igang med universitetet. "Hvilket klassetrin gik du i?" Spurgte han lidt ude af kontekst og håbede ikke at få sin frygt bekræftet.

Han hævede et øjenbryn ved hendes lille udbrud og ville spørge hvad der var galt, men hun var allerede gået videre.
"Teknisk set burde din hjerne ifølge psykologien udfylde de brudstykker du ikke kan huske med det du tror ville passe bedst ind og skabe en sammenhæng. " Svarede han tænksomt. Han havde en ven der havde studeret psykologi.

Hun troede de kun dansede. Han skar en grimasse. Tja, hvis det var sådan hendes hjerne udfyldte hullerne ville han ikke føle sig smigret i hvert fald. "Ja jeg er ked af at sige det, men jeg tror måske den gik lidt længere end dans" Måtte han sige sig imod imens han kløede sig i nakken.