Can you feel the sound?

//Jeg har slet ikke tænkt mig at kommentere på den joke xD LOL det var da det fedeste nogensinde xD //

Efter en fornøjelig, omen lidt anspændt gåtur nåede de tilbage til lejligheden. Gordon var i bedre humør. Som om man troede kvinden var 'ordenlig' så fyre hun den mest sleske joke af. *Hvad var nu det for noget?* tænkte han grinene til sig selv.

Gordon holdt ærmet foran sig lidt. Han var ikke sikker på om vampyrer kunne blive syge, men hun skulle ikke nyde noget af hans bakterier i hvert fald. Han løftede lidt forvirret sit øjenbryn imens Millicent begyndte på en meget lang forklaring om en hvalp. Hun så trist ud. Forståeligt. Det var ikke nemt at miste et kæledyr kunne han forstille sig, det blev vel en del af familien.
"Undskyld hvis det lyder uhøfligt, men.. Jeg tror virkelig ikke hunde kan forvandles ligesom mennesker kan. " Svarede han først og holdt endnu et nys tilbage. "men det gør mig ondt med din hvalp." Tilføjede han så og nikkede. "Ja allergi, det hang uheldigvis ved. Jeg elsker ellers hunde. Nej nej det er okay, jeg har allergipiller med som tager det værste. Jeg har bare ikke taget dem i dag fordi jeg ikke troede jeg ville få brug for dem" Svarede han med et smil og undskyldte sig for at gå ud og hente nogle piller i sin taske. På vejen derud kunne man høre et par nys.

Tilbage i stuen igen med en lidt rød næse kørte han en hånd igennem det brune hår og betragtede vampyren.
"Nå.. Har du tænkt dig at tilbyde et sted at sidde, eller ?" Drillede han og åbnede sin Fanta.

// glad you liked xD //


Hun havde selv været i tvivl om hunde kunne forvandles. Det ville jo .. Eller var .. en katastrofe , for den kunne jo ikke som sådan tænke eller ræsonnere , så der ville give en masse ballade på sigt. Hun havde ser en del nyheder og fulgt med om der skulle være uopklaret mystiske drab, efter dyre angreb men intet havde været oplyst.

" Noget tyder på du tager fejl der , for den har gravet sig op og er forsvundet. Måske er den slået ihjel nu?"
Hun tvang sig væk fra den tanke og tilbage på Gordon.

" Ej... Jeg støvsuger lige imens du tager dine piller så. Bare tag vand i køkkenet. " smilede hun - og da Gordon vendte tilbage , stod Millicent og kørte slangen tilbage i den blå nilfisk.
Det var da een ting nice ved at være vampyr, vampyr speed. Rengøring kunne overståes på minutter.

Gordon snuppede en fanta , og hans lille puf til hendes rustene maner , frembragte et smil.
Hun var SÅ vant til Andrija smed sig hvor han ville og Alias havde gjort det samme. Gordon var tydeligvis skåret af en langt mere høfligt stof.

" Du er vekommen til at sidde , lige hvor du vil . Me , myself and I har ingen faste pladser "

Hun tog et stykke chokolade og trak i det kulørte papir, så den lille fyldte sag trillede fri. Hun lagde den på tungen og nød det søde lidt klistrede stads , da den smeltede og karamellen flød ud.

" Mmmm du ville høre om min forvandling? Det var ganske få måneder siden. En halvkæreste, en bankansat , havde taget mig med til en fest i Omari menage . Jeg luntede lidt omkring... Ledte faktisk efter et toilet og kom til at overhøre en samtale, jeg ikke skulle. Det blev min død. Den gamle mand - som åbenbart var vampyr , men det anede jeg intet om, gik helt amok. Han overfaldet mig og slog mig ned med en af de der gamle telefoner. Han må have ramt lige i Bulls eye for Jeg tror jeg døde mere eller mindre på stedet. Jeg husker ikke mere fra overfaldet i hvertfald . "

Det var ikke nemt at skrue tiden tilbage. Det var hårdt at gennemleve det hele once again, og af detaljerne blev kun de mest grovkornede oplyst.

" Dolohov, hed han... Han hav mig hans blod og gravede mig ned i terre. Og da jeg vågnede med en orm på min næse og jord over det hele , gik jeg helt amok og panikkede totalt.
Jeg troede ..j-jeg var levende begravet og skulle til at dø. Jeg anede ikke jeg VAR død og var ved at... vågne . Jeg anede intet om vampyre eller hugtænder, blod og dagslys. Det var et mareridt. "
en lille pause fulgte.

"En gammel kone hjalp mig, da jeg var inde og pantsættelse det eneste smykke , det eneste minde jeg stod tilbage med fra min mor. En ankelkæde. Den gamle må have kendte til det overnaturlige og lagt to og to sammen. Jeg stod ligesom der , med jord over det hele og så fuldstændig angst ud. Som et vildt dyr."

Millicent rakte en hånd op og trak den brede elastik ud , så hestehalen løsnede op og håret væltede ned , som det nu engang selv fandt passende. Om det var hestehalen eller erindringerne der havde strammet og givet en meget mind hoved pine , anede hun ikke. Men det føltes rart at få elastikken ud.

"Hun skaffede mig ly, pante damen , Installerede mig her med aftale om , at jeg kunne købe lejligheden så snart økonomien tillod.
Hun fortalte mig om de mange egern. Og gav mig også nummeret på en portør- Patrick- jeg kunne købe blodposer af. Når jeg engang kunne betale dem.
Lorte liv. Jeg måtte vinke farvel til familie og venner og starte forfra , alene . "

Millicent smilede lidt anspændt. Hun huskede den første dag hvor hun ville orienterer sig og skaffe sig noget tøj. Hun vadede direkte ud i dagslyset og brændte sig forfærdeligt. Det var nogle meget slemme dage.

"Måske en uge senere... Dage og nætter flød lidt sammen... Der vidste jeg hvad jeg var selvfølgelig OG jeg vidste jeg var helt forkert skruet sammen inden i til et liv som ...vampyr. Jeg måtte lære ... at slukke eller skrue lidt ned for mine følelser . De var ved at tage livet af mig. Så jeg opsøgte den mest arrogante fyr natte livet kunne give mig, for at øve mig. Og ... Ja... Det sørme svært at sige hvad der skete. Men inden jeg blinkede var han min mentor... Og kort efter min forlovet.
Det er han så ikke mere ".

Det var helt klart at de sidste sætninger ikke skulle spørges ind til. Hendes Ex,Andrija var lukket land for samtale af alle de årsager man kunne forstille sig- and Then some.

"Wow. Kan man høre dig til det der?" Sagde han hurtigt da han kom ind i stuen igen og Millicent havde lynstøvsuget. "Min lejlighed kunne trænge til en kærlig hånd" Han smilede og åbnede sin fanta. Med alt det arbejde han gjorde sig i lige nu, så havde han ikke meget tid til at gøre rent. Når han endelig havde alene tid i lejligheden brugte han det bare at sove eller slappe af. Rengøring blev kun gjort når han havde tid, og hvis han følte det blev for klamt og han ikke havde tid, så ringede han after bygningens rengøringsdame og stak hende lidt ekstra sedler for at tage hans lejlighed med i rengøringen.

Gordon satte sig i den hvide sofa og tog en tår af sodavanden. "Jeg tvivler.." Var hans eneste kommentar om hunden inden han lænede sig tilbage for at høre hendes fortælling.

Han lyttede til hvad hun fortalte og følte sig lettere trist om hjertet. Han kunne alt for godt relatere til at vågne og være bange. Det gjorde ondt at høre hun havde måtte give sit eneste minde om sin mor væk, nu da hun også måtte lægge sit gamle liv bag sig.
Det var tydeligt at han ikke skulle spørge ind til det sidste. Det havde været hårdt, og hun havde ikke ligefrem været heldig. En forfærdelig og pludselig død, vågne panikslagen under jorden, lægge livet bag sig, og til sidst finde en destruktiv kæreste.
"Det gør mig meget ondt.." Han kiggede ned. Der skete meget frygteligt i verden.

En ting var han nu ganske uenig i.
"Men du var ikke så tankeløs som mig. Det var jo ikke noget du kunne have undgået. Ikke din skyld. Det må have været forfærdeligt." Fortsatte han. Han havde ikke på samme måde skulle lægge livet bag sig, for i hans sag havde det været et 'mirakel' at han vågnede og et medicinsk vidunder. Han havde kunne fortsætte med sit studie, men han mistede hurtigt kontakt til familie og venner, simpelt fordi han ikke huskede deres forhold. Han fik stadig telefonopringninger fra sine forældre, men de var altid korte og akavede for.. Hvad skulle han snakke med dem om?

"Jeg ved det nok er en underlig ting at spørge om oveni din fortælling, men hvad skete dig med smykket du pantsatte?" Spurgte han så og så på hende. Han vidste ikke hvad han skulle sige. Han ville ikke tvære rundt i det, for ligesom hans kunne det være et meget følsomt emne.

Et stort smil forplantede sig i Millicents ansigt. " Det da det du kan !" grinede hun og pjattede lidt videre med ideen.." Men skal jeg være iført et lille sexet forklæde , så koster det ekstra " ikke at det nogen sinde kom til at ske, men derfor var tanken jo morsom alligevel. Især fordi at hvis hun gjore rent i samme up tempo, kunne hun såmænd gøre det i sit Eva kostume, for man kunne ikke nå at se en dyt i den fart.

" ved ikke om jeg ville kalde dig det...tankeløs ? Du er ikke den første mand der lader en smuk kvinde forføre dem... Og du havde jo heller ikke set DEN slutning komme, vel?" sagde hun blidt . Selvbebrejdelse var en af en bitch at skulle være i stue med, så det galdt om at holde den før lukket. Og Gordon havde ingen grund til være hård ved sig selv.
Og heller ikke Millicent. Faktisk var hendes forvandling nok EN af de eneste ting hun ikke piskede sig selv i gennem over. Hun tog ikke ansvar for det, men solede sig heller ikke i en offer rolle. Hun accepterer bare sin skæbne , hvor skod den så end var.

Millicent så lidt på Gordon. Sjovt at han interesserede sig for det . Hun havde forsøgt at købe det tilbage. For ikke så længe siden. Omkring tiden da hvor det store bal blev afholdt, men der var solgt videre.
Hun var kommet for sent. Navnet på den nye ejer , kunne hun ikke få oplyst.
" En eller anden har købt det." Hun trak på skuldrene og en lille rynken dukkede op over den lyse næseryg.
" Måske en med et M eller W i sit navn? Eller ... Det behøver der vel ikke engang at være. Det er fordi den er let at kende... Guld kæden ... Den har et vedhæng der dingler ved anklen... Et der forstiller et M og et W
lavet lidt monogram agtigt.." Millicent tegnede i luften med sin pegefinger og gav et lille skævt smil til Gordon." Min mor hed Mariana Walker.." Forklarede Millicent .
" hmm har du nogle genstande der betyder noget særligt for dig? " af nysgerrighed og afledt af snakken om smykker , så hun efter på hans øre, om han brugte øreringe ?

"ARgh.. nu havde jeg lige håbet på rabat" Gav han igen med et legende smil. Godt nok trængte hans lejlighed til en kærlig hånd, men ikke til den pris at komme hjem og finde sig selv i den akavede situation at Millicent sussede rundt i et mini skørt.

"Nej det er jeg vel ikke.. Men derfor er det stadig utrolig dumt at drikke sig i hegnet og følge med en person man ikke kender. Vi drenge blev bare aldrig advaret imod det så meget som i piger måske gjorde." Blev han stædigt ved. At bebrejde sig selv var en tung byrde, men noget han foretrak at holde fast på. Hvis han havde ansvaret, så var det i det mindste placeret et sted, og ikke meningsløst.

Han nikkede. Oveni så at miste noget af sin mor.
"Hvad hed butikken du pantsatte i ?" Spurgte han, og det ville være det sidste han spurgte til emnet. Det var jo ikke fordi det var en opsættelse hvad hun havde pantsat.
Han tænkte sig om. Hvad skulle det dog være? Alle relationer han før havde haft var forsvundet ud i glemsel og tåge, så intet nogen nogensinde havde givet ham havde en ret stor betydning.
"Ikke af materielle ting." Svarede han så og trak på skulderen med de blå øjne fæstnet til hende.
"Lyd er jeg til gengæld glad for, så min hørelse måske er jeg glad for?" Prøvede han og grinede over sit eget bud. Fjollet.

" Du festede , Gordon???gik med en sød pige ud! det er næppe nogen kriminel gerning" det var faktisk en smule interessant, for Millicent.For ja...det var normalt at hooke up med det modsatte køn , en festelig aften i byen...hvorfor kunne hun så mærke at hun var ret så tæt på at bebrejde Gordon det? Hun rømmede sig og rykkede en smule uroligt på sig. Det var jo top pinligt, tænk st hun sank så underligt lavt. sådan lige midt i hendes dagligstue. Det var ikke engang det med vampyren...det var frygteligt og tragisk...men irritationen gik på han var fulgt med en kvinde.Hvad VAR det? Misundelse over hun havde fået hans opmærksomhed, ligesom Millicent selv....den ene aften soooo long ago.
Ej...nu måtte hun stoppe.
Taknemmelig over de snakkede om smykket, svarde hun hurtige " Chez Marié. To gader herfra.Egenlig burde jeg give hende nogle blomster...du ved..som tak for hun hjalp mig med lejligheden her den første dag jeg gik imøde.Ellers var jeg endt op som aske, kun een dag gammel" Millicent rynkede på næsen.
" Det må da være helt enormt ...gyseligt...at brænde op" kort røg tankerne tilbage til dengang i Paris at Andrija havde skredet fra hende, med daggry lige om hjørnet.Han vidste hun hverken havde penge eller stedsans, men han håbede nok hun ville have dræbt en eller anden.istedet havde hun for første og sidste gang hele sit liv, ladet en hotel fyr....bruge hende....for husly og tøj fra hans søster.Det hele havde været forfærdeligt, og hun fortrød så enormt meget, men hun var ung...nåde af mennesker og helt nyfødt som vampyr...og hun kunne mærke det spæde gry prikke hende i huden- dengang- så hun så ingen anden udvej.

" Lyde...du er glad for lyde..." Hun grinede.
" Så...fortæl mig lidt mere om dig? Er du på kontoret hverdag....og...vent...vi skal da også lige huske at se i de to tegnepunge!" Udbrød Millicent , men først ville hun lokke Gordon til at fortælle lidt mere om sig selv.
Mon han kunne lide musik og sang, det elskede hun, selv om det lød forfærdeligt når hun sang.

"Oh you wouldn't believe" Svarede han bare. Fester og alkohol havde dengang været hans liv, og nej det var ikke forkert en gang imellem at gå ud og snakke med en sød pige i byen. Problemet bestod i at han var ude hver torsdag - søndag dengang. Altid godt påvirket, og det måtte betyde uheld på et tidspunkt, hvilket det så havde gjort. Måske var det guds måde at give ham en øjenåbner. Han var ret lukket hvad det angik, og derfor ville han ikke fortælle hende at den vampyr havde mindet ham om hende, som han havde mødt et år tidligere.

"Det må være endnu mere gyseligt ikke at kunne se solen" Svarede han igen og foldede sine hænder i skødet efter endnu et sip af sin fanta. Han var selv mere en dagsperson end en natperson.

Han smilede og kiggede ned på fantadåsen som han havde imellem hænderne. Hans fingre trommede let på siden af den.
"Ja jeg ... elsker rytme, lyd, musik. Jeg driver kontoret vanvittig når mine hænder er rastløse. De trommer altid på et eller andet" Grinede han og huskede med fornøjelse hvordan hans kollega havde tapet hans fod fast til stolebenet efter at det havde trommet den halve dag.
"Find du de punge frem så. Op med dem!" fortsatte han og lavede en gestus med hånden.
"Jeg er på kontoret hver hverdag det meste af dagen. Egentlig har jeg en rimlig åben vagtplan, men jeg bruger det meste af min tid der alligevel. Jeg mener.. hvad skulle jeg ellers lave?" Afsluttede han og kørte en hånd igennem det brune hår.

Med et lettere nysgerrigt blik , lod hun emnet ligge.
Noget hviskede til hende, at hverken Gordon eller Millicent selv ville opnå noget godt, ved at forfølge hans fest og meget 'glade' tilværelse ,dengang.
Ikke lige nu anyway. Men det betød jo ikke emnet var helt droppet....når man som Millicent havde en evighed at slå ihjel, så var det en godbid at have interessante samtale emner tilgode.

" ikke at kunne se solen er....slemt...jeg savner som en sindsyg at solbade...bare ligge og lade solen nusse over ens krop, og jeg har ikke engang mistet en hel sommer endnu.Forstil dig efter nogle år, hvor meget man vil savne det!" Millicent tog endnu et stykke chokolade, denne gang med rosiner og nødder i.
" A tror a de iiige med Ange enge kan købe kunstig sol..eller noget" gumlede hun løs, så den første del af sætningen dårligt kunne forståes.
Hun funderede lidt over det. Et stort kunstigt solarie,der lyste og varmede det hele op." En anden ting jeg har tænkt en del over....alle vampyrer behøver jo ikke være så lyse...jeg mener jo i 18oo grøn langkål måske, men nu er der altså opfundet spraytane...alle de store stjerne bruger det" rablede hendes tanker derud af.Men yet var jo sandt. Og en ganske god måde at camouflerer deres natur på, så de ikke skildte sig ud. Millicent måtte bare prøve sådan en omgang, snart.

" Sålænge du ikke render rundt og laver den der med armen...den hvor det lyder som man prutter, for den lyd er da til at undvære" grinede hun og syntes det var lidt sødt. " Musik...jeg..tror...næsten det ville være det mest forfærdeligt at blive døv ja...jeg er enig med dig. Det er jo både alle de påvirkninger musikken giver os, allede stimula, men også stemmer....ikke at kunne høre og opfange folks dril, glæde eller ...tristhed. forfærdeligt.
" Uff..,en tanke..." Rundede hun af , og rejste sig leende for at hente sin taske.
Da hun satte sig igen, smed hun den ene tegnebog over til Gordon og den anden åbnede hun selv . " Hmmm lad os så se hvad det er for nogen bisser? .."
Millicent trak det ene uinteressante kort op efter det andet.
" For pokker...her er visit kort til hele tre bordeller" sagde hun og vrængede af ordet bordel.Et sted hun aldrig havde sat sine ben.
" Hvad ....hvordan ...altså de penge du snød dem for...hvordan hang det lige sammen igen?" Spurgte hun og så over på Gordon for at se om han fandt noget af interesse...noget med navn eller bankoplysninger.
Hun måtte jo også tænke på om det her havde interesse for Operation Libra, in any shape or form?

"For at være ærlig, så tror jeg det ultraviolette lys fra solariet ville riste dig som en grillkylling" Grinede han af hendes næsten uforståelige sætning og tog selv en chokolade, som han håbede var kirsebær, men ved nærmere eftersmagning fandt han ud af at det var med romlikør og han skar en grimasse. Rom kunne han lide, men ikke den kvalmende masse i chokoladen.

Han smilede for sig selv og nikkede. Ah ja musikken. Den næsten ekstatiske tilstand man kunne opnå af at lade sig flyde med takternes slag og toner.
"Nemlig. For mig kan lyd skabe så mange billeder og følelser hvis man kordinere kadencen rigtigt" vrøvlede han lidt og stirrede et sekund ud i luften imens han overvejede om en omvendt kadence ville fungere i den mol melodi han var ved at arbejde på.
Han prøvede at lave lyden med armhulen, men måtte indrømme at han ikke rigtig kunne finde ud af det. "Sådan noget må være glemt når man dør" grinede han og tog imod en af pungene.

Han hev det ene kort op efter det andet og fandt først ikke noget interessant. "Kørekort, rejseforsikring.... Lusty Lobster?" Læste han op da han bladrede forbi kortene. Den sidste med en højrød baggrund og en mørk kvindeskikkelse der var fastfrosset i en poledance i forgrunden.
Imens Millicent var optaget af den anden pung listede han meget diskret mandens sygesikring i lommen. Identiteten fra kortet ville kunne give ham en hel del oplysninger han kunne bruge, og han tvivlede på at mafiaen ville kontakte politiet for identitets tyveri.

"Åh det er bare lidt forretning´i fritiden. Ikke noget specielt" Undveg hans spørgsmålet og sendte hende et smil. Mafiaen kunne kølhale ham for hvad han lavede, så jo færre der vidste det jo bedre.

Han bladrede videre i pungen og stoppede ved et lidt kedeligt udseende visitkort, som han synes gav en forfærdelig stank fra sig da han tog den op. Han kunne ikke hel bestemme sig om det var fra at have ligget der længde, eller fra noget der stank alt for meget af aftershave.
"Jeg har fundet noget" Sagde han så og læste navnet på kortet. "Andrija.. Luzar?"

Millicent så efter chokolade og ærgede sig over at Gordon fandt rom chokoladen , før hende. Det var hendes top favorit. Imens hun næsten kunne smage den lækre søde fylde på sin tunge , smilede hun lidt fjoget.
Kadence ? Hun anede ikke hvad det var . Og for at gøre ydmygelsen komplet , så fik det hende til at tænke på.... Kondomer .. Og hun var rimelig sikker på det ikke var den slags spilleri og sød musik , Gordon talte om. Det hjalp bare ikke på det , da han begyndte at snakke om at se billeder og skabe lyde , slt sammen noget der pustede til hendes helt malplaceret fantasi. Godt han ikke kunne læse tanker den engel !

" Så har døden da en væsentlig fordel , hvis man mister evnen til at lave lyde som det" små grinede hun da Gordon forsøgte med en prutte effekt lyd , en der slet ikke blev til noget.
Millicent rodede nysgerrigt i pungen , og det eneste der poppede frem var en recept på noget mavesårs medicin. Da både navn og cpr var recepten, blev den hurtigt stoppet ned mellem sæde og armlæn. Hun kunne tjekke det senere. Gordon havde intet at bruge den oplysning til, ifølge Millicent. Hun skulede lidt mistænksomt over på ham.Havde han også lige gemt noget ? Ej, SÅ tarvelig kunne han da ikke være ? Hun nåede ikke at forfølge tanken , for Gordon fik hende bragt ud af balance , da han annoncerede navnet på et visit kort.
" Giv mig det " lød det kort og hun læbede sig frem for at snuppe det fra gordons hånd. Millicent vidste dig han ikke snød. Det var ikke lige et navn man kunne slynge ud tilfældigt og den karakteristiske duft at Andrijas aftershave , den der altid fik hende på helt børne censureret tanker, opfangede hun en svag duft af. " hva fanden skal det betyde ?" Mumlede hun hendes overvejelser højt. " Hvad laver han dog med sådan nogle ... Mafia ... Idioter " vrissede Millicent og så op fra kortet over på Gordon. Hun skyndte ham vist en forklaring på hendes humør skift. For en lille solformørkelse havde taget sted i hendes øjne.
" Andrija er min forlovet ... Eller... Han er min ex forlovet " sagde hun stille og vendte hans visit kort mellem hendes fingre er par gange, eftertænksomt.

Gordon trak på skulderen og prøvede igen, men ikke så meget som en lyd undslap hans armhule. Han anede ikke om han nogensinde havde kunne, men lige nu var det i hvert fald ude af billedet. Måske var det guds måde at sige at det trick var en årlig joke.

Et øjeblik synes han at kunne høre lyden af noget der krøllede , som en bon af en art, og han kiggede hurtigt hen på Millicent. Havde hun gemt noget? Neeeej det var da kun ham som var så fej!
Næsten så snart han havde fået kortet op og sagt navnet var det revet ud af hans hånd. Han kiggede overrasket op og hen på hende. Så hostede han en gang og prøvede at få den hæslige aftershave ud af næsborene. Der var intet galt med en god aftershave, men denne stank langt væk af noget alt for dyrt kattepis. Ingen inflation der i hvert fald.

Han nikkede bare ved det hun sagde og så ud af vinduet med et: "Nårh.. okay". Han vidste ikke helt hvad man kunne sige til det. "Han lugter af katteurt" Var det eneste han fik mumlet da han kiggede lidt ned i den nu næsten tomme pung.

Millicent var en vaskægte lille mis, der altid instinktivt ville forsvare hvad hun holdte af...og hvem...også selv om hun ingen grund havde til det længere.Så missen skød ryg og hvæsede en smule af hendes ellers så søde gæst.
" Du må have røget din lugte sans væk, Gordon....JEG har udsøgt smag og ikke at dufte godt er nok en af de få ting man ikke kan beskylde Andrija for" stak hun lidt igen, mens hun var lidt forundret over han overhovedet sagde det. Hun fandt ikke duften påtrængende og slet ikke dårlig ....tvært om ...den fik hend til at savne ham og til at...Åhhh nej...hendes tunge spids gled over hjørnetænderne.de var ikke helt fremme endnu, men det var begyndt at værke i Millicents tandkød, og det plejede st betyde at de kunne ses om et meget lille øjeblik.
Hun ville ikke skræmme ham, så hendes hånd røg med et lille klask op foran hendes mund." J-jeg ...undskyld....det...det duften..jeg har nærmest kun prøvet at bide Andrija...sådan frivilligt" mumlede hun sløret af hånden.
" Hans navn....Gordon han har intet med mafiaen at gøre???det er ???forkert?Andrija ejer Salles , diskoteket du ved...det må være derfor hans navn lå i pungen" hun ville ikke angive Andrija, men huskede stadig hans advarelse om hun skulle holde sig fra mafiaen.de var farlige ...mange væsner.Var han selv en af dem?
Nå...men hvis han var, så ville hun vel være i sikkerhed.Han ville aldrig lade dem kigge på hende....og hvis han gjore ..så skulle hun nok ordne de små drengerøve helt selv....måske med hendes nye boytoy ! At Gordon var alt andet end hendes legetøj...det vidste de jo begge.Manden var intelligent som bar Helvet og formidabel selvskab...kun hans lugtesans synes at fejle noget.

Gordons mund foldede sig i et lille, men overbevisende smil. Et klassisk tilfælde af ikke at være over sin ex? Han fandt lugten på kvalmende og overbrugt. Sådan en duft der kunne findes overalt, og som mange foretrak... for en stund. Indtil den blev stikkende og kvalm.
"Jeg må se mig uenig. Jeg synes den lugter af noget der har kostet meget.. Og giver sig ud for at være mere ned den egentlig er. " Svarede han skarpt og så på hende. Hvorfor han overhoved gad diskutere det overgik ham, men af en eller anden grund havde han en trang til at stå fast her. Han var ikke sikker på om det kun var duften fra aftershaven, eller om det var personens der havde brugt dens duft der skinnede igennem en smule. Noget i den måde hun forsvarede den på virkede i hvert fald usund.

Gordon kiggede væk fra hende da hun begyndte at undskylde for sine tænder. En vampyrs måde at blive opstemt på? Over en duft. Han blev lidt kvalm, men sagde det ikke. Det var de tænder... Han ville ikke tro hun kunne finde på at bide ham, men at være så tæt på en der rent faktisk kunne skulle han lige vende sig til. Det skræmte ham udover det normale, og han håbede at han skjulte det ved at vende sig lidt væk.

"Jeg ved ikke hvem han er. Hvem ved, måske var de to fyre bare på diskotek, eller ville leje det eller noget." Svarede han kort som det sidste og gabte lavmælt.

Hun kendte stort set hans svar , mere eller mindre , inden han gav ordene liv. Smilet på Gordons læber og noget attitude i hans blik , havde talt for ham. Millicent var sikkert en mis men hun rullede ikke bare rundt på gulvet og lod andre bestemme stryg eller kæl. Ikke altid.
" Jamen .." Tavshed blev hun bragt til , af Gordons blik. Skarpt , fast og et det egenlig ikke ønskede modsætning. Millicent studsede og greb sig i at kigge væk. Hun var på glat bane da hun sagde ... " Det ville være underlig om vi reagerede ens på den duft " blev det hun kunne få frem.
Stemningen var ikke ødelagt , men der lå helt åbenlyst usagte ting og dinglende i luften mellem dem. Og kikset var det at bisserne nu var brudt igennem. Millicent havde ikke kæmpe lange tænder , bare lidt længer end normalen og ekspsionelt skarpe. Trak hun overlæben tilbage i en advarende snærren , var hendes nye herkomst ikke til at tage fejl af.
Gordon så den anden vej , enten var han ved at dø af skræk eller brække sig af væmmelse. Regardless gjorde det hende helt ulykkelig.
"De forsvinder om lidt " sagde hun " og ellers eh drikker jeg lidt fra mit køleskab, så gør de det bestemt "

Lidt irriteret på sig selv over at have påført din gæst ubehag , forsøgte hun lette lidt på stemningen. Men emnet Andrija og mafia var sku lidt svært at komme uden om.
" Jeg håber du har ret . Han burde ikke involverer sig med det slæng. Kun penge og magt driver dem og metoderne er skræk og intimidering , helt og aldeles uacceptabelt" sendte hun Gordon et lille smil.
De skulle lige tilbage til deres hygge humør. Hun ville ikke tænke på Andrija. Han gjore hende ... trist.
Om det var Andrijas skyld eller Millicent der efterhånden var så messed up? Hun kunne ikke længer vurderer det objektivt. Desværre. Hullet i hjertet var for stort.
" Har du prøvet at elske en ... Sådan rigtigt ? Du ved .... Bryllup and the works og så smutter den udkårende uden så meget som en forklaring?"
Hun overvejede at banke sit hoved ned i sodabordet , for det var da årets mest ringe forsøg på humør hygge spredning hun der lancerede!
" Ej .... Vi sætter noget musik på ... Noget .. Glad .. Musik ! Hvad skal vi høre ?" Lavede hun en U turn . Hun var blevet rastløs og mindre jordnær , og hendes tænder nægtede at gå deres vej men blev stadig hængende , til pigens store frustration. Nu kunne hun også dufte Gordon , meget tydeligt enda.

Han nikkede ved hendes forsikring om at tænderne ville forsvinde. Han vidste det var åndssvagt, men noget i ham kunne ikke få ham til at se på dem.
"Nej nej det er okay, jeg overlever" Forsikrede han hende og sendte et lidt blegt, men dog opmuntrende smil.
Han lukkede samtalen om den ækle lugt der. Noget i den frastødte ham bare, men det omvendte havde nok også været meget værre og mere underligt.

"Jeg kender dem. Penge og magt er virkelig alt for dem.. Og dem der er involveret" Svarede han og hans blik var et øjeblik advarende da han så på den smukke vampyr ved siden af ham. Ikke mere ned et sekund, så smillede han igen.

Han tog en slurk af fantaen foran ham, og var glad for at han havde nået at synke slurken før hun spurgte for så havde han nok hostet den op igen. Hvad var det også for noget at spørge om? Hendes ansigt afslørrede at hun selv lige nu spurgte sig selv om det samme, og derfor besluttede han at give hende svar.
"Nej. Nej det har jeg ikke. Jeg husker det i hvert fald ikke, og ærlig talt så tror jeg aldrig jeg selv ville kaste mig ud i sådan noget som 21 årig" Drillede han hende, og tilføjede lidt efter. "Den eneste pige jeg husker at have været lidt vild med er dig, og det er fordi du lige mindede mig om det" Han lo lidt flovt.

"Mnhhh.. hvad med noget bowling for soup?" Svarede han på hendes spørgsmål, og kom i tanke om at hun nok ikke havde en cd med dem. Great. "Ellers måske noget Maroon 5" Fortsatte han og regnede med at der var større chance for at det befandt sig i hendes cd samling.

// Gordon, jeg holder en pause....så der vil gå lidt eller meget tid mellem mine svar. Bare så du ved det. Du kan oute emnet hvis du ønsker, eller vi kan lige lade det stå.....the choice is yours //

//Heyyy :) Det er bare helt i orden. Jeg håber ikke du finder emnet kedeligt hvis det er det der er galt? Ellers så kan det jo være personlige ting jeg ikke skal blande mig i lad os lade det stå hvis du har lyst, også optager vi når du er klar igen //

// nej ! Det er da bestemt ikke kedeligt. Jeg sender dig en pm //

// DEAL //

// næsten død for strøm. Skriver når jeg er hjemme. Måske vi kan finde på er nyt plot ... Eller starte et nyt emne, jeg forklare lige senere //

//Tænkte jeg faktisk også :) Jeg er fuld af ideer til plots i hvert fald //

//Hvis du kan overskue bare lige et lille svar i nærmeste fremtid, så kan jeg godt oute, også kan vi opstarte nyt emne når du er klar igen :) //

// Sounds fair , Gordon. Det skal jeg nok //

//lyder godt :) //

// so sorry. Jeg lukker ned for min profil. Undskyld for den tid jeg har taget fra dig . Siden er fuld med søde pragtfulde folk- kh Millicent //