Someone? //Calthos

Han nikkede da hun snakkede og sukkede. Han kløede sig i nakken og kiggede på hende bagefter. ”Det går nok... Alyssa.. Jeg elsker dig, hvis du har gjort det her, så må vi finde ud af hvorfor du gjorde det og vigtigere endnu, hvorfor du mistede din hukommelse.” Sagde han med et let smil imens at han kiggede på hende og huset på skift. Han kunne godt se på hende at det ikke var nemt at se alt det her og specielt heller ikke når at hun nu vidste hun havde gjort det. Han sukkede og smilte til hende. ”Rolig, jeg er her for dig.” Sagde han og kyssede hendes pande.

Han kiggede op på huset imens at han havde ørene åbne for hvis der skulle komme nogen andre. Han vidste jo ikke om beboernes spøgelser stadig var omrking eller om hendes magi havde tiltrukket andre magiske væsner. Dette måtte jo betyde hun var ild dæmon? Ild dæmoner var faktisk nogen der jagtede ham, men et eller andet sagde ham at hun ikke var en af dem der var efter ham. ”Hey.. Jeg er her med dig, jeg ville ikke være andre steder. Som sagt så er jeg her for dig... Skat.” Det sidste sagde han for at give hende mere mod og for at prøve på at få hende til at smile en lille smule. Han ville være der for hende og det var han, det føltes faktisk godt at gøre det her sammen med hende selvom det var så trist en ting at finde ud af omkring hende, men det ændrede ikke på hans følelser for hende. ”Desuden kan du ikke have været helt ond, hvis du var.. Så tvivler jeg på at der var nogen der ville få dig til at glemme det hele.. Jeg tænker lidt på tankekontrol.” Sagde han og kiggede på hende. Han tog hendes hånd da hun rakte ud efter hans og gik sammen med hende ind.

Alyssa smilte ganske stille og strøg ham over armen. Vidste ikke hvad hun skulle gøre uden ham. Hun elskede ham, uden tvivl. Kort lænede hun sig hen og kyssede ham længe og ømt. "Måske.. Var jeg bare ond.. Måske slog jeg mig?" sagde hun ganske stille og sukkede lidt. Hun havde aldrig set sig selv som værende ond, men det var ligesom om at det gik mere og mere op for hende, at hun nok var det. Så ville hun slet ikk fortjene Calthos. Han kyssede hendes pande, og hun så blidt på ham "Det ved jeg.. og det er jeg glad for du er"

De brune øjne hvilede på huset, hun så dog kort efter om imod ham. Rødmede lidt da han kaldte hende skat. Hun vidste godt hvorfor, men det virkede faktisk også. Blidt tog hun ham med ind, og så sig omkring. Hun vidste egentlig også godt at han sikkert tænkte sit når nu hun var ilddæmon. Men hun kunne aldrig drømme om at gøre ham noget. Uanset hvad der så ville ske hende. Som de begyndte at gå rundt i huset, fandt de mange ubehagelige ting. Forskellige torturredskaber, lænker på væggen. "Jeg.. blev holdt fanget her mod min vilje.. Jeg tror måske at du har ret. At jeg gjorde det under en form for kontrol" sagde hun langsomt og flettede deres fingre. Ville gerne have ham så tæt på som muligt. Vidste ikke om der kunne ske noget dårligt, men hvis der gjorde ville hun passe på ham. "Hvis der sker noget.. Så lov mig du bare går.." bad hun stille og så om imod ham. Hun ville ikke have at han risikerede sit liv for hendes skyld.

Han trak på skuldrene. ”Ja, måske var du ond engang.” Sagde han og kiggede ned på hende. Han lukkede kort øjenene da hun kyssede ham. ”Men det var du dengag.” Sagde han og gav slip på hendes hånd og tog et skridt tilbage så de kiggede på hinanden. ”Men se dig nu.” Sagde han med en optimistisk stemme. ”Du redder folk uden at forlange noget tilbage.” Han kiggede på hende, nærmest som en fotograf ville inden at han skulle tage modelbilleder. ”Så du kan umuligt have været ond.. Desuden.” Sagde han og gik tæt på hende, vendte sig om ved siden af hende og smækkede hende bagi. ”Så er du for smuk til at være ond.” Sagde han og grinede en smule, det var klart at han prøvede at få hende til at grine for at få humøret lidt op. Han kunne ikke lide at se hende være så ked af det, han elskede hende jo.

Han kiggede op på huset sammen med hende og ville ikke tvinge hende til at gå indenfor, så han ventede på at hun selv var klar til det og fulgte så med hende ind da hun tog hans hånd og smilede lidt til sig selv. Han smilede endnu mere da hun nævnte det med at det var imod hendes vilje. ”Jeg tænkte det nok. Det godes kræfter er for naiv til at slette hukommelse, kun et ondt geni ville kunne gøre det... En som..” Han stoppede sig selv og fnøs en enkelt gang og kiggede sig derefter omkring og droppede egentlig emnet fuldstændig. Der var noget han holdte skjult, noget han ikke havde fortalt. Han kiggede derefter overrasket på hende da hun sagde han bare skulle gå. ”Alyssa.. Jeg efterlader dig ikke her, vi er i det her sammen og hvis der kommer problemer så overvinder vi dem sammen. Det er det et par gør.” Sagde han og blinkede en enkelt gang til hende og så ikke ud til at være i dårligt humør længere. Den effekt havde hun i hvert fald på ham, at bringe ham i godt humør med det samme.

Alyssa kunne ikke lade være med at grine lidt af ham. Hun sukkede opgivende og strøg ham over kinden. Vidste ikke hvad hun skulle gøre af sig selv, var bare så glad for at han var der. Da han slog hende bagi, grinte hun igen, og skubbede blidt til ham. "Du fjollet.. Alle de onde er jo smukke" smilte hun og blinkede drillende til ham. Han var nu sød ved hende.. prøvede at gøre hende i godt humør når hun var trist, og det var virkeligt rart at han tænkte over det. Tænkte at han ville gøre hende glad igen. Også selvom han ikke behøvede. Hun elskede ham.. Lige fra hans drillende glimt i øjnene, til de smilehuller han fik når han smilte til hende. Alt ved ham var perfekt.. i hvert fald for hende. Stille kyssede hun hans kind, inden hun gik med ham ned i kælderen, hun så sig tøvende omkring.

Det havde været dejligt at han ventede til hun var klar til at gå ind, for det var ikke noget hun havde specielt meget lyst til. Det var meget godt at finde ud af at det havde været mod hendes vilje, men da de kom ned i kælderen stoppede hun op foran en lukket dør. Hun rystede svagt på hovedet. "Jeg vil ikk derind.." mumlede hun stille, og så op mod ham. Hans ord fik hende til at smile lidt, hun lod hovedet glide lidt på skrå. "en som hvem?" spurgte hun undrende. Det var vigtigt for hende at han gik hvis der skete noget.. men det ville han ikke. Det gjorde hende lidt utryg.. For hun ville vireklig ikke have at der skete ham noget. "Jeg mener det Calthos.. hvis der sker noget, så skal du gå.. vil du ikke nok" bad hun og kyssede ham længe og ømt. Hun ville virkelig ikke have at der skete ham noget.

Han grinede da hun skubbede til ham og gik med vilje bagud og ind i en væg og lavede en lyd som om han var såret. ”Damn... Du er stærk! Du skubbede mig helt ind i væggen!” Sagde han og grinede lidt igen imens han gik over imod hende. ”Nja.. Det ved jeg nu ikke, jeg ved bare at du er alt for smuk til at være ond.” Svarede han derefter og blinkede en enkelt gang til hende. Han kiggede sig omkring for at få en bedre ide omkring huset de var i. ”Hmm.” Sagde han og gik en lille smule rundt for at se hvad der var rundt omkring inden han gik tlbage til hende og blev kysset på kinden. Han gik med hende ned i kælderen og kiggede sig stadig omkring, han var altid på vagt hvis nu der skulle ske et eller andet.

Han kiggede på hende da de var kommet derned. Der var ret mørkt da det jo var kælderen de var i, men det var jo ikke noget problem, Calthos fik små lyn til at flyve rundt om hans hånd, hvilket fik rummet lyst en lille smule op. Han kiggede på hende da de kom til døren. ”Jamen, så behøves vi ikke at gå derind, vi kan kigge os omkring og se hvad der ellers er.” Sagde han og skulle til at gå da hun snakkede til ham igen. Han sukkede en enkelt gang. ”En skygge dæmon der hedder Kharzil.. Han er skyld i min families død og hans skygge dæmoner jagter mig smat mange ild dæmoner. Men jeg går ikke ud fra at du er en af dem.” Sagde han og nussede hans næse imod hendes. Han kunne ikke forestille sig at hun var en af dem der jagtede ham, hvis hun var så ville hun da ikke have fået hendes hukommelse slettet. Han sukkede og rystede på hovedet. ”Hør, vi er i det her sammen og det forbliver vi.” Sagde han og nikkede en enkelt gang. ”Jeg går ingen vegne, jeg bliver lige her ved din side og jeg skal nok sørge for at vi kommer ud af det her sammen.” Sagde han og kyssede hendes pande. Hun havde ikke noget at være bange for når han var her.

Alyssa smilte lidt og strøg hans arm ganske stille. "Calthos?.. Jeg elsker dig" sagde hun blidt og så ham længe i øjnene. Hun var så bange for at der skulle ske ham noget. At der skulle ske ham noget ondt. Noget hun var skyld i. Som han gik rundt holdt hun øje med ham, betragtede ham mens han gik, og lod derefter blikket glide en enkelt gang rundt i rummet for at se om der var noget de skulle passe på. Hun havde en underlig følelse af at blive overvåget. Det var nok bare hende der var lidt paranoid. Det måtte det næsten være, for der kunne vel ikke være nogen her, som de ikke allerede ville have opdaget? De havde jo næsten gået rundt over det hele, så der kunne vel ikke skjule sig noget i mørket?..

En lyd fik hende til at se mod døren hun før ikke ville have gået ind af. Den stod nu på klem. Hun så tøvende rundt efter Calthos der lige var gået lidt væk. Hun kunne faktisk ikke rigtigt se ham lige nu. Forsigtigt skubbede hun døren op og så ind i rummet. Der var ikk så meget derinde, andet end en seng med lænker på. Usikkert pillede hun ved en tot hår og gik længere ind i rummet, så sig lidt omkring. Der var ikke nogen vinduer overhovedet. Døren blev pludseligt lukket bag hende med et brag, hun gispede og så mod døren, hvor der nu stod en mand. Han havde sort kort hår, og en masse ar i ansigtet. Hans hud var hvid, og kroppen meget muskuløs. "Jamen dog.. Se hvem der endelig har valgt at komme tilbage." smilte han roligt og gik hen imod hende, Hun trådte et skridt tilbage og mærkede den kolde fugtige mur mod sine fingerspidser. "Hvem.. hvem er du?" spurgte hun lavt, hvilket frembragte et grin der fik det til at løbe koldt ned af ryggen på hende. "Du skal nok huske mig igen, det var ikke med min gode vilje du stak af jo.. Også slog du hovedet på vej væk.. En dårlig ide.." svarede hun køligt.

Calthos smilede til Alyssa og strøg hendes kind blidt efter hun havde talt til ham. ”Jeg elsker også dig Alyssa.” Svarede han på det hun sagde. Det gjorde ham helt varm indeni når hun sagde det, en følelse han ikke rigtig var vant til, eftersom han ikke havde haft nogen kæreste før, men det var bestemt noget han godt kunne vænne sig til. Men så skulle det også være på den betingelse at det var Alyssa der sagde det og ikke andre. Det var jo trods alt hende som han elskede. Calthos havde selv på fornemmelsen at der var en eller anden der holdte øje med dem, men han ville ikke sige noget til Alyssa da han ikke ville skræmme hende, men noget sagde ham at hun også havde det på samme måde som ham. Han vidste ikke helt hvad han skulle gøre, andet end at holde sig tæt på hende hvis nu der skulle gå hen og ske et eller andet.

Calthos hørte lyden der kom fra døren og så at Alyssa gik derind. Han rystede på hovedet med et smil og valgte at det nok var bedst at han gik med hende derind, hvis nu at der skulle ske et eller andet, så ville han i hvert fald være i nærheden. Da han kom derhen blev døren smækket i og han tog et par skridt tilbage og kunne sagtens høre de lyde der kom derinde fra, nogen var i færd med at snakke og det lød egentlig ikke som om at det var en som Alyssa kunne lide. Han gik et par skridt tilbage og sigtede på døren med hans hånd hvorefter han sendte en lyn kugle afsted imod den. Det fik døren til at springe af og med det samme dukkede Calthos op foran Alyssa og kiggede på den anden person der var inde i rummet. ”Jeg ved ikke hvem du er.” Han kiggede på Alyssa og derefter på den fremmede. ”Og jeg er egentlig også ligeglad, men du fortæller med det samme hvad du vil her.” Han talte på en truende på imod den fremmede imens han havde lyn til at flyve rundt om begge hænder. Han ville ikke angribe før han vidste hvem det var, men han var klar til at komme væk med ham selv og Alyssa hvis den fremmede skulle angribe først.

Alyssa bed sig hårdt i læben, og betragtede manden som stod overfor hende. En masse minder kom pludselig frem i hende, og hun følte sig syg. Hun havde lyst til at kaste op, svagt så hun væk fra ham. Han grinte let, "Jeg kan se din hukommelse er ved at vende tilbage, du havde også det blik i øjnene af og til overfor mig.. det vil sige, når du kunne se" smilte han koldt. Hun rystede svagt på hovedet, og så ham i øjnene igen. "Du lyver.. Jeg ville aldrig lade dig gøre sådan noget" hviskede hun lavt og mærkede tårene presse på. Det fik ham til at grine igen, og han kiggede ondskabsfuldt mod sengen. "Neij.. Det lod du mig heller ikke, men jeg kan godt tage selv.. vil du prøve igen for hukommelsens skyld?" hvislede han roligt.

Hun så mod døren da Calthos kom ind, og stilte sig foran hende. Hun sukkede kort lettet, og lod hånden hvile mod hans arm. "Pas nu på.." mumlede hun blidt, og så kort mod manden der åbenbart morede sig over Calthos. "Jamen dog.. En lyndæmon Ally.. Oven i købet en der bliver jagtet af andre" smilte han koldt. Tøvende så hun væk, og knyttede den ene hånd. "Hold dig ude af mit sind" mumlede hun vredt, og trådte lidt tilbage fra Calthos. Hun måtte prøve at holde den her mand ude af hendes sind, så han ikke opdagede for meget om Calthos. Manden løftede hånden mod Calthos, og jernkæder samlede sig om hans arme, Alyssa så på kæderne, og det gik op for hende at manden havde kontrol over jern. "Hvad jeg vil? tjo.. Nu er hun jo kommet frivilligt tilbage, så det ingen sag at beholde hende her igen" grinte han køligt og så på Alyssa med et gennemborende blik. "Lad ham være.. Icho.." bad hun og gik hen foran Calthos.

Calthos havde hørt hvert eneste ord der var blevet sagt. ”Det er ligemeget hvor meget du ved om mig. Det gør ikke mig noget.” sagde han med et smil og rystede på hovedet. Han kiggede på Alyssa. ”Du har nogle mærkelige venner.” Sagde han med et tryk på ordet ”venner” der ligesom fortalte at han var sarkastisk omkring det. ”Jeg er egentlig ligeglad med hvem du er og hvorfor du er efter Alyssa, men du får ikke fat på hende uden at skulle forbi mig først, og tro mig mester.. Det er ikke noget du ville ønske dig.” Sagde han og gjorde lynene omkring hans hænder meget større. Det varede dog ikke længe før at der var noget der fangede ham, nogle lænker. Jern der bevægede sig af sig selv? Det var ikke noget Calthos havde set før, men han lod sig ikke skræmme. Han havde slået mange dæmoner ihjel og været i værre kniber end det her. Han skulle lige til at sige noget, men Alyssa gik ind foran ham. ”Icho var?” Sagde han og rystede på hovedet. Det var ikke noget han havde hørt før, så det var ikke en han kendte.

Calthos begyndte pludselig at grine. ”Lænker?!” Sagde han imens han grinede. ”Har du aldrig kæmpet imod en lyn dæmon før?” Spurgte han og rystede på hovedet. Han kiggede ved siden af Alyssa og samlede noget energi før at han teleporterede hen ved siden af hende, lænkerne var ikke længere omkring ham, men det tog energi fra ham at teleportere sådan, dog ikke så meget endnu. Han rystede på hovedet og kiggede på Alyssa. ”Det her bliver nemmere end jeg troede.” sagde han med en provokerende stemme for at gøre Icho sur. Han kiggede derefter på ham og stod klar. Side om side med Alyssa og var sikker på at de begge to kunne overkommer alt hvad Icho smidte efter dem.

Alyssa smilte ganske svagt til Calthos da han kommenterede hendes underlige 'venner'. Men da Icho først havde fanget ham, var det som om en lille klokke begyndte at ringe.. som om hun kunne huske noget med de lænker.. men hvad det var, kunne hun bare ikke komme i tanke om. Calthos fik sig selv fri af lænkerne og stod nu ved siden af hende. Icho grinte roligt og betragtede dem begge. "Der begik du en enkelt lille fejl.. Ser du kæderne kopiere dine evner, og gør det umuligt for dig at bruge dem, efter at du er blevet fanget" Smilte han køligt. Alyssa bed sig i læben. "Det var det der var med dem.." mumlede hun lavt. Lænkerne fik hurtigt fat om Calthos igen, og Icho gik tænkende hen imod ham. "Hm.. Det ser ud som om Ally er ret glad for dig.. Men skal vi se hvor meget?" smilte han koldt, og grinte let. Hun virkede undrende, og blev derfor stående, for at finde ud af hvad hun skulle stille op. Hun havde aldrig rigtigt gjort nogle noget.. ikke med vilje i hvert fald. Det kunne desværre nemt være at, det blev nødvendigt.

Icho fandt en kniv frem, og lod den glide i et fint snit nedover Calthos's arm, Alyssa gispede kort og så ned på sin egen arm, hvor blodet piblede frem. Skævede derefter op imod Icho, der tydeligt blev meget mere ivrig over at se det. "Jamen dog.. Så meget.. det bliver jo bare sjovere så" sagde han køligt, og så længe på hende. Svagt bed hun sig i læben, inden hun rystede lidt på hovedet. "Vil du ikke nok lade ham være? han har ikke gjort noget.." bad hun stille, morskaben hvilede i Icho's øjne, som han gik hen imod hende. "Hvad får jeg ud af det?" spurgte han roligt. Tøvende så hun hen imod Calthos. "Hvis jeg bliver her.. Lader du så ham være?" sukkede hun.

Calthos blinkede af det Icho sagde og kiggede ned igen da lænkerne bevægede sig omkring hans ben igen, han sukkede og rystede på hovedet. Han kiggede på Alyssa med et hævet øjenbryn og derefter over på Icho igen. Han sagde ikke noget til alt det der blev sagt, hvad skulle han sige? Han plejede bare at komme med smarte bemærkninger for at provokere hans fjende, men det så ikke ud til at virke på Icho, så han måtte finde på noget andet. Han kiggede på Icho imens han snakkede og vidste godt at han ville prøve at gå efter ham for at komme til Alyssa, hvilket han ikke ville lade ske, men der var bare ikke meget han kunne gøre ved det når han stod lænket sådan her, han var nødt til at finde ud af hvordan han kunne komme fri uden at kæderne kom efter ham igen, de var sikkert ikke til at bryde da de nok er magiske eftersom de kopiere hans evner. Calthos vidste godt hvad der ville komme, en del smerte til ham for at Icho kunne finde ud af hvor meget Alyssa holdt af ham.

Da han mærkede kniven på hans arm sagde han ikke så meget til det, han havde prøvet værre ting, men han var bekymret for Alyssa og hvad der ville ske på grund af hendes evne til at føle den samme smerte. Han så at hun begyndte at bløde og med det samme vidste han at Icho ville være i stand til at gøre hende fortræd via ham. Han lukkede øjnene imens de to snakkede og mumlede meget lavt. Da de var færdige med at snakke kiggede Calthos op og hans krop begyndte at blive omgivet af lyn der fløj alle vegne omkring ham, det var en slags skjold så Icho ikke kunne komme tæt på ham igen. Han skød et par af lynene efter Icho, men der var ikke meget han kunne gøre imens han var lænket.

Alyssa betragtede blodet som det sneg sig ned af hendes arm, og dryppede videre ned på gulvet. Ville ikke tillade at Calthos kom til skade, hun elskede ham. Og når nu Icho allerede vidste hvad hun følte for ham, havde hun ikke rigtigt andet valg, end at prøve at gøre noget slemt ved Icho. Let så hun hen imod Calthos, og lod kort den ene hånd hvile mod ryggen, hvor hun dannede en flamme. Hurtigt kastede hun flammen mod Icho, der ikke var forberedt på det og derfor blev ramt af den. Da hans fokus forsvandt fra lænkerne, slap de Calthos. Alyssa fik fat i Calthos og hev ham med ud af rummet, og videre ud af huset, så lyset ramte dem. Icho var vampyr, og kunne dermed ikke komme ud i lyset til dem. Forsigtigt så hun Calthos i øjnene. Det havde været en helt anden slags tur, end hun havde forventet i starten. Hun havde aldrig regnet med at have opdaget den slags.. At han havde gjort sådan ved hende.. Nu forstod hun bedre en masse ting.

"Jeg er virkelig ked af det her.. Måske.. Skal vi bare gå hjem, jeg tror jeg har fået minder nok for en stund" Smilte hun forsigtigt og holdt om hans hånd. Hun var glad for at han var der.. glad for at han var taget med hende. Hvordan ville det ikke være endt, hvis hun bare var taget afsted alene? Blidt lod hun sig gemme ind mod ham, og sukkede en anelse for sig selv. Det ville sikkert være endt grimt.. Men det behøvede hun ikke at tænke på, for han var jo taget med hende, og hun havde ikke noget at frygte når han var hos hende.

Calthos kiggede på Alyssa de hun bevægede sin hånd om bagved hendes ryg. Han vidste godt at hun var dæmon, men så først nu hendes kræfter på nært hold. Han smilede da han så flammen ramme Icho og løb sammen med Alyssa ud af huset. Han vidste ikke hvorfor det hjalp, men han gættede på at Icho af en eller anden grund ikke kunne følge efter dem herud. Han kiggede på hende da hun snakede og rystede på bare på hovedet en lille smule. ”Hey, du skal ikke være ked af det, jeg ville selv med, og det lyder som en god ide at vi tager hjem. Men først..” Han kiggede over imod huset og fnøs en lille smule. Han hævede hånden og fik et lyn til at slå ned i huset. ”Så.. Det var for at skære i min arm..” sagde han og lagde sin arm omkring Alyssa før han kiggede ned på hende. Han vidste godt at det lynnedslag ikke ville få ram på Icho, men det ville nok tvinge ham til at finde et andet sted at være. ”Jeg sagde jo at du ikke var ond af natur.” Sagde han og lænede sig ned for at kysse hendes pande. ”Men nu hvor vi ved så meget, så er du sikket træt.” Sagde han med et smil og begyndte langsomt at gå hjem imod hende, med en arm omkring hende.

Han sagde ikke så meget imens de gik, mest fordi han tænkte at hun gerne ville have ro til at tænke lidt over alt det der var sket i landsbyen. Han kiggede sig omkring for at være sikker på at de ikke blev forfulgt og det så heldigvis ikke sådan ud, men hvem vidste nu hvad der skete når de kom hjem? Han ville bare bruge dagen sammen med hende uden at tænke på noget andet. ”Jeg er glad for at jeg tog med dig Alyssa.” Sagde han med et smil og kiggede ned på hende inden at han kiggede ligeud igen for ikke at gå ind i nogen. ”Men der skal nok gå lidt tid inden vi prøver på sådan noget igen.” Sagde han med et lille blink.

Alyssa skævede hen imod huset, og forventede hvert sekund at Icho kom ud efter dem. Også selvom hun godt vidste at han var vampyr, og dermed ikke kunne gå ud i sollyset efter dem. Så stille tilbage på Calthos. Hun var ked af at have hevet ham med ud i alt det her, men på den anden side var hun lykkelig for at han havde været med hende. Uden ham havde hun nok slet ikke stået herude nu. "Jeg ved det godt.. jeg ved godt du selv ville med, og jeg er virkelig glad for du var med.. men jeg ville ønske det var gået bedre" mumlede hun og strøg hans arm ganske svagt.
Så mod huset da han fik et lyn til at gå igennem. Smilte ganske svagt, og holdt om hans arm mens de gik. hvilede kort hovedet mod hans skulder. Hun følte sig træt.. Minderne havde fuldstændigt udmattet hende. Slap hans arm da han lagde den om hende, og sukkede mildt for sig selv. "Måske du har ret" sagde hun blidt, og så op på ham. Det var dejligt at gå hjem sammen med ham. Det føltes bare så rigtigt når han holdt om hende. "Jaa.. jeg er faktisk rigtigt træt.." svarede hun stille og smilte undskyldende til ham.

Smilet hvilede på hendes læber ved hans ord, og hun var glad for at han havde det på den måde. Som de blev ved med at gå, kom de snart tilbage til hendes lejlighed. Hun tog ham med indenfor, og låste døren bag dem. Tog i stilhed sin jakke og sine sko af. Hvordan ville det ende mellem dem nu? ville han stadig holde af hende efter alt det her? Mon han ville gå.. Forlade hende. Svagt tog hun sig til hovedet. Rummet dansede nærmest om hende, og hun måtte støtte sig til væggen for ikke at vælte omkuld. Kort sukkede hun.

Han kiggede på hende da hun snakkede imens de gik. ”Gå bedre? Alyssa, vi kom derfra i live og med næsten ingen skræmmer. Jeg tror ikke det kunne være gået meget bedre kære.” Sagde han og smilede til hende. Han vidste godt at det kunne være gået meget værre og han vidste godt at han havde ret med hensyn til hende være træt. ”Jamen så må vi se hvad vi skal lave når vi kommer hjem, jeg skal nok se om ikke jeg kan lave et eller andet til dig hvis du er sulten.” Han havde sin ene arm om hende, men han tog hendes hånd med hans den anden og kyssede den imens de gik. ”Du skal ikke se så undskyldende ud. Det var jo hvad jeg regnede med.” Sagde han med et smil og kiggede op. Det så ikke rigtig ud som om at der ville regne, men skyerne var ved at trække sig sammen.

Da de var kommet hjem kiggede han på hende og lagde godt mærke til at hun ikke rigtig kunne stå uden at skulle støtte sig imod væggen. Han gik hen til hende og lagde en arm om hende efter han havde taget sin jakke og sko af. ”Hey, tag det roligt nu skat.” Sagde han og kiggede imod stuen og derefter soveværelset. ”Hvor vil du hen? Sofaen eller sengen?” Spurgte han hende. Han regnede med sengen, men hvis hun hellere ville ind i stuen så ville han hjælpe hende derind. Han gik lidt om bagved hende og løftede hende som man ville løfte en brud. Selvfølgelig kun hvis hun ikke gjorde modstand.

"Joh jeg ved det godt.. men jeg havde ikke regnet med at vi ville møde nogen overhovedet.. Jeg havde ikke regnet med at der ville ske oz noget, og det gjorde der.. Det er det jeg mener.." svarede hun let og så tænkende på ham. Vidste godt at det kunne være endt værre, og at de havde været ganske heldige, men derfor syntes hun ikke at det var sjovt alligevel. Grinte svagt af hans ord, og smilte så lidt til ham. "Det lyder dejligt" svarede hun kærligt og kyssede hans kind blidt. Det havde sikkert været en lidt dårlig ide at gøre det her, at de havde taget derhen. Men hun havde jo fået si hukommelse igen, så helt slemt var det vel ikke. Det var sødt af ham at prøve på at opmuntre hende, men hun havde bare svært ved at se det gode i det hele lige nu. Det var sikkert helt normalt.

Da de var kommet hjem og hun pludselig fik det dårligt, mærkede hun hans arm om livet på hende. Hun smilte ganske svagt og så om imod ham. "Jeg fik det bare lidt dårligt.." svarede hun stille, og strøg hans fingre ganske blidt. Hans spørgsmål fik hende til at virke lidt tænkende. "Helst ind i sengen.. Men kun hvis det er okay med dig?" sagde hun forsigtigt. Hun ville gerne være sammen med ham så meget som muligt, og hvis han ikke ville have at hun lå inde i sengen var det okay nok. Kort efter løftede han hende op i sine arme, og hun grinte ganske let. lod armene hvile om hans nakke.

Calthos trak bare let på skuldrene. ”Nej, men vi er her endnu og vi er i god behold.” Sagde han og kiggede på hende da de kom ud af skoven. Han var faktisk glad for at han havde været med hende for at finde ud af hendes fortid. Han gik og tænkte lidt og det var klart på ham at der var et eller andet han gerne ville sige til hende, men han lod være. I hvert fald lige nu, hun havde været igennem nok i dag, så det var ikke lige det rigtige tidspunkt at lægge noget mere over på hende.

Han nikkede da hun sagde hun ville ind i sengen. ”Jamen så må vi få dig derind.” Han løftede hende derind og lagde hende i sengen, han stod og tæntke lidt. ”Øhm.. Vil du.. Eh..” Sagde han og sank en klump. ”Ehm.. Skal du have.. Tøjet af og under dynen? Jeg kan.. Kan godt du ved.. Kigge den anden vej?” Han var lidt akavet når det kom til sådan noget, men han havde faktisk aldrig set en kvinde nøgen før, da slet ikke en han elsker, så han vidste faktisk ikke lige hvordan han skulle reagere hvis hun sagde ja. Han kunne vel bare gå ud og vente på at han måtte komme ind igen, medmindre hun ville have han blev der inde sammen med hende, hvilket han et eller andet sted håbede. Han smilede imens han kiggede ned på hende. Hans hånd strøg stille over hendes kind imens han satte sig på kanten af sengen. Han var helt klart glad omkring hende, han følte at intet betød noget så længe hun var der, sammen med ham.

Alyssa bed sig blidt i læben, strøg ham kort over armen. Hun vidste ikke hvad hun skulle gøre uden ham, og lige nu ville hun helst have ham så tæt på som overhovedet muligt. Lod ham lægge hende i sengen, og strøg kort hånden gennem sit hår. Hun var stadig utroligt svimmel.. Men glad for at han var der. "Du må gerne kigge?" spurgte hun mildt og satte sig langsomt op, hun tog stille bukserne af, og trak trøjen over hovedet, gav sig lidt da den skulle af hendes arm med den lange flænge i, men smed den så på gulvet,. Så lidt overvejende på ham, som for at finde ud af om han helst ikke ville kigge på hende når hun tog tøjet af, men tog så sin bh af, og lagde sig under dynen. Trak benene op til sig og klappede forsigtigt på pladsen ved siden af hende.

Hun ville gerne vide om det havde været okay det hele.. både det hun lige havde gjort, men også det de havde været igennem denne dag. Og den nemmeste måde for hende lige nu, var at de lå sammen. Hun kunne slappe af sammen med ham, selvom hun aldrig havde prøvet det før. Han strøg hende over kinden, hvilket fik hende til at smile ganske svagt. Kunne godt li når han rørte ved hende, han var så forsigtig. Så sød overfor hende, at hun nogle gange havde svært ved at tro det. Også selvom de kun lige havde mødt hinanden.

Calthos havde besluttet sig for at blive inde i soveværelset imens hun tog tøjet af. Han stod og kiggede på hende med et smil og blev rimelig overrasket. Hun var smuk, men han havde ikke regnet med at hun var så smuk. En perfekt krop, smukke øjne, et sødt smil. Hun havde det hele. Han nikkede en enkelt gang til hende da hun klappede pladsen ved siden af hende og tog så hans eget tøj af. Han stod nu kun i underbukser og så lidt forsigtigt på hende da han lagde sig under dynen sammen med hende. Det var som om at det var en refleks, at hans arme bare holdt om hende, som om at det var noget han følte at han skulle og gerne ville lige så snart han var i nærheden af hende. Hans hænder lå på hendes ryg imens han kiggede hende i øjnene, der var så meget han gerne ville sige, men vidste ikke hvordan han skulle få det sagt.

Han blev ved med at kigge hende i øjnene og til sidst blev han så nødt til at give sig. Han kunne ikke holde det inde mere. ”Jeg elsker dig.” Sagde han imens han kiggede på hende og lænede så sit hoved langstom tættere på hende. Da han var tæt nok på lod hans sine læber møde hendes i et kys, han rykkede hende så tæt på ham som muligt imens hans øjne lukkede i. Meget drilsk lod han den ene hånd glide ned og tage fat i hendes ene balle, han rødmede idet han gjorde det. Det var første gang at han lå sådan med en anden og han var rigtig glad for at det var hende, han elskede hende, ingen andre. Der var kun Alyssa.

Alyssa smilte lidt som han havde kigget på hende mens hun havde taget sit tøj af. En let rødmen havde fundet vej frem til hendes kinder, det var ikke noget hun gjorde foran alle. Faktisk var han en af de første der havde set det. Nu vidste hun desværre at Icho også havde set det, men det var noget andet med Calthos. Calthos var anderledes og det kunne hun godt li. Da han tog sit tøj af, betragtede hun ham smilende. Han så ret godt ud.. også uden tøj på, det måtte hun da indrømme. Han lagde sig ned ved siden af hende som hun havde givet tegn til, hvilket gjorde at hun lagde sig ind mod ham og lod ham lægge armene om hende. Hun sukkede svagt for sig selv, ville ønske de bare kunne lægge sådan for evigt, uden at skulle bekymre sig om noget som helst. Bare de to.

Hans sætning kom bag på hende. Den gjorde hende utroligt glad, men hun havde ikke forventet at han ville sige det. slet ikke til hende. For hun forstod stadig ikke helt hvorfor han kunne li hende. "Jeg elsker oz dig" hviskede hun blidt, og rødmede ganske svagt igen. smilte forsigtigt og gengælde så hans kys længe og blidt. Lod sig rykke tæt på ham, så det til sidst ikke var muligt at komme tættere på, og strøg ham kort op af brystkassen. Mærkede så hans hånd mod sin balle, og smilte lidt mod hans læber. Ikke at hun havde noget imod det på nogen måde, men det var så nyt for hende lige nu.

Calthos havde besluttet sig for ikke at gå længere end bare at tage hende bagpå, ikke medmindre hun selv førte det videre. Ganske vidst havde han lyst til hende, men han respekterede hende mere end nogen anden i hans liv og han ville ikke have at hun følte sig presset til noget som helst. Hans hånd bevægede sig derfor op af hendes ryg og hendes side, op af kravebenet og lagde sig på hendes kind imens han fortsatte kysset. Han ville ønske det kunne vare ved i en evighed, atde bare kunne ligge her og kysse, men han vidste det ikke var muligt, men heldigvis kunne han vel kysse hende lige så tit han ville, så længe det var hende ville han også godt, men det skulle være Alyssa, ingen anden. Hans hånd gled ned fra hendes kind igen, ned ved siden af hendes bryst uden at røre og så ned og hvile ved hendes talje. Dette gjorde han i håb om at hun vidste at han elskede hende og gerne ville gå længere, men at han respekterede hende og ikke ville medmindre hun ville.

Da han stoppede kysset kiggede han derefter i hendes øjne med røde kinder. ”Det var..” Sagde han stille of rystede på hovedet med et meget stort smil. ”Fantastisk.” Sagde han og smilte stadig. ”Alyssa..” Sagde han så og tog en dyb indånding. ”Må jeg.. Sove herinde sammen med dig i nat? I din seng med mine arme omkring dig?” Han havde sådan lyst til det og håbede at hun sagde ja. Det hele var gået så stærkt, men han elskede hende, det var han sikker på. Han kunne ikke finde på at gøre hende fortræd, aldrig. Han elsker hende.

Alyssa kunne godt fornemme at han gerne ville mere, men selv var hun i tvivl. Hun elskede ham, ingen tvivl om det.. Men minderne havde vist hende noget, hun ønskede hun aldrig havde set. Og hvem kunne vide om hun ville komme videre fra det? om hun kunne lade det ligge, og ikke blive usikker mere. Svagt strøg hun hans arm, og holdt bare kysset længe. På den anden side, var der vel egentlig kun en måde at finde ud af det på. Og hun stolede på ham, mere end nogen anden, så han var den rigtige at finde ud af det med. Mærkede hans fingre nedover sin hud, og smilte kort mod hans læber imens. Hvilede begge hænder mod hans brystkasse, og lod ham røre hvor han ville. Det var en mærkelig følelse at have alle de her følelser for ham, selvom de ikke havde kendt hinanden så længe. Men hun var kun glad for at han kunne li hende, for ellers ville hun ikke gøre noget af alt det her. Sådan var hun ikke.. Gav sig ikke bare til hvem som helst.

Svagt rødmede hun ved hans ord, efter at de havde stoppet kysset. "Ja det var det.." hviskede hun mildt og så ham i øjnene. Spørgsmålet fik hende til at lægge hovedet undrende på skrå. "Ja self.. Jeg vil faktisk meget gerne have at du sover herinde sammen med mig" svarede hun mildt, og strøg ham over kinden. Lige nu kunne hun slet ikke forestille sig at han skulle gå nogensinde igen. Hun ville bare gerne være sammen med ham. Hendes brune øjne hvilede længe på ham, hun anede ikke hvordan tingene ville se ud, hvis de ikke havde mødt hinanden.

Den følelse han fik når han rørte ved hende på den måde var fantastisk. Han havde ikke følt sådan før, han havde en eller anden trang til hende, men han var også lidt bange for det da han ikke vidste hvordan hun følte. Han valgte ikke at gøre noget ved det, i hvert fald ikke lige nu og han ville heller ikke fortælle hende at han havde det sådan, hun skulle jo ikke tro noget forkert om ham.

Det var klart at han kæmpede for ikke at røre ved hende, han havde sådan en lyst, men hvis han gjorde det og hun ikke kunne lide det, så ville det jo nok ende med at hun smed ham ud og det var det sidste han ville have lige nu, for alt i verden så ville han ikke miste hende. Han ville give sit liv for at være sikker på at hun havde det godt og det var ikke mange han ville det med. En tanke slog ham pludselig med ham og hende i fremtiden. Han elskede hende, men ville det være hende han ville bruge sit liv med? Lige nu føltes det sådan, dem med børn måske? Tanken gjorde ham varm indeni og fik ham til at smile rigtig meget.

Da hun sagde at han kunne sove herinde sammen med hende begyndte han at smile. Det var lige det han håbede på at hun ville sige. ”Der er ikke noget jeg hellere vil lige nu.” Sagde han og kyssede hendes pande. ”Er du tørstig eller sulten?” Spurgte han og tog hendes hånd stille og holdte den i hans egen, hans fingre flettet med hendes. Han ville bare gerne have at hun havde det godt og han skulle nok sørge for at hun havde det. Han kunne ikke stoppe sig selv og kiggede ned af hende og så hvad han nu kunne. Han smilede til sig selv. Hun havde personlighed, charme, lækker krop, smukke øjne, sødt smil, hun havde simpelthen det hele. Alt hvad han kunne bede om, det havde hun.

Alyssa smilte blidt til ham og strøg ham stille op af armen. Hun var så glad for ham, så glad for at kunne lægge her sammen med ham. Også selvom de ikke havde kendt hinanden så længe, det gjorde det kun meget bedre for hende på en eller anden måde. Det fik hende til at føle, at hun virkelig var elsket. Af ham.. Og det var det eneste der betød noget for hende.

Han virkede meget tøvende med at røre hende, og hun kunne først ikke finde ud af hvorfor, men det gik op for hende at han ikke ville gå over hendes grænser. Blidt smilte hun og kyssede ham ømt. "Du skal ikke være bange for at røre mig.." hviskede hun mildt og puttede sig tæt op af ham. Det var dejligt at han også tænkte på hvad hun ville, om det var okay med hende, inden han bare gjorde noget. Det at være sammen med ham, at være så tæt på ham, Dele alt med ham, gjorde hende virkelig glad. Det var en skøn følelse. Og hun håbede inderligt at han også havde det sådan. Det virkede det nu også til.

At han havde spurgt om han måtte sove sammen med hende, fik hende til at føle sig mere værd. Men der var ikke andet hun hellere ville have han gjorde lige nu, hun ville virkelig gerne sove sammen med ham fra nu af. At de kunne lægge tæt. At han kunne passe på hende. "Hm ikk som sådan.. Medmindre du er?" spurgte hun mildt og kyssede ham ømt. Hvis han var sulten, ville hun gerne gå ud og lave noget mad sammen med ham. Men det gjorde hende heller ikke noget bare at ligge der sammen med ham. Da han kiggede ned af hende, rødmede hun ganske svagt. Hun så på ham. "Kan du li hvad du ser?" hviskede hun drillende, og nussede ham blidt på brystkassen.

Han kiggede på hende med et overrasket blik. Han vidste stadig ikke helt om han skulle gøre det eller om han skulle lade være, han ville jo ikke gøre det uden hendes tilladelse og selvom han havde fået den så vidste han ikke helt. Han var vel nervøs? Han smilede til hende og nikkede. Han læende sig ind for at kysse hende og denne gang kørte hans hånd op af hendes mave og op til det ene bryst, hvorefter han tog fat og tog på det blidt. Det fik ham til at rødme en hel del da han gjorde det, men han kunne godt lide den følelse han fik når han gjorde det og håbede bare på at hun også godt kunne lide det. Lige nu havde han ikke lyst til at stoppe og hans greb om hendes bryst bliv lidt hårdere, men han sørgede for at han ikke gjorde det alt for hårdt, han ville jo ikke gøre skade på hende, det kunne han aldrig finde på. Han elskede hende jo.

Efter han havde kysset hende kiggede han på hende med et smil, hans kinder var stadig røde efter det han havde gjort, men han smilede da til hende som aldrig før. Han havde en mærkelig følelse i maven lige nu, det var som om at der fløj sommerfugle rundt dernede og hans hjerte bankede hårdere end det plejede. Han rystede stille på hovedet. ”Nej, ikke rigtigt.” sagde han og nussede hans næse imod hendes efter at hun havde kysset ham og da hun snakkede til ham igen smilede han og grinede en smule. ”Jeg elsker det jeg ser.” Sagde han og besluttede sig for at drille hende lidt ved at hurtigt gribe hendes bryst igen på en drillende måde og lege lidt med det. Han gav dog hurtigt slip igen hvis nu hun ikke kunne lide det. Han ville aldrig nogensinde kunne finde på at gøre noget ved hende som hun ikke kunne lide.