Someone? //Calthos

Alyssa grinte blidt og så ham i øjnene. Hun vidste godt at han ikke mente det, og derfor kunne hun tillade sig at slappe af. Han var anderledes end så mange andre, og hun følte sig tryg i hans selskab. "Neij.. det sagde jeg heller ikk" drillede hun smilende og bed sig svagt i læben. Måske han ville blive længere end bare til dagen efter, hun håbede det lidt. Men hvor mærkeligt ville det ikke yde at spørge ham om. Han kendte hende jo ikke rigtigt, og hun ville ikke blive vred hvis han havde andre ting at lave. lige nu nød hun bare at han var der. Sammen med hende, og ikke havde nogle planer om at gå med det samme. Let strøg hun hans fingre med sine, og smilte for sig selv. Om hun var forelsket i ham, var hun ikke sikker på. Men han gjorde hende glad, og det var det vigtigste lige nu.

Han kiggede på deres hænder ligesom hende, og hun håbede ikke at han blev sur over at hun ikke fjernede sine hænder. men han havde jo selv lagt sine der. "Det er jeg glad for Calthos" svarede hun mildt og så ham i øjnene. Efter at have spurgt om hun måtte sove hos ham, afventede hun tavst hans svar. Han kunne jo reagere på mange måder, men hun håbede på det bedste. Hans svar fik hende til at smile lidt, "Tark.." svarede hun mildt, og lagde sig blidt op af ham. Hun sukkede let afslappet for sig selv, og mærkede hans ene arm om livet på hende. Det var meget rart det her.. Hun nød faktisk at ligge hos ham, og han havde heller ikke noget imod det, gik hun ud fra. Siden han kyssede hende på hovedet. Svagt gabte hun, inden hun faldt i søvn.

Der gik adskillige timer, før hun vågnede igen. De mørkebrune øjne gled kort rundt i rummet, inden hun strakte sig lidt. Hun så op imod ham, og smilte. Han sov stadig virkede det til, så hun ville ikke vække ham. Istedet rejste hun sig langsomt, inden hun gik ind i soveværelset for at finde noget andet tøj.

Han lå og kiggede sig lidt omkring inden at han faldt i søvn, men han lå faktisk mest og kiggede på hende. Der var et eller andet over hende der gjorde at han kunne kigge på hende i lang tid. Hun var utrolig smuk, men det ville han jo ikke sige til hende lige med det samme, det ville lyde mærkeligt. Han sukkede tilfreds og smilede da han kiggede op i loftet inden at hans øjne langsomt lukkede i og han fald i søvn med hende i hans arme.

Da hun vågnede var han ikke helt vågen endnu selv, men det var tæt på. Da hun rejste sig åbnede han sine øjne langsomt og kiggede sig omkring, men der var hun allerede væk. Han smilede til sig selv og rystede let på hovedet af glæde. Han kunne ikke rigtig forstå at han havde lagt med hende i hans arme hele natten. Det var han rigtig glad for. Han gabte let og reejste sig op efter lidt tid og så sig omkring. Han regnede med at hun var gået ind for at finde tøj så han ville ikke forstyrre hende hvis nu at hun ikke havde noget på. Han tog sit eget tøj på og strakte sig lidt imens at han kiggede sig omkring og belsuttede sig derefter for at gå ud ind i hendes soveværelse alligevel. "Godmorgen." Sagde han i håb om at hun var påklædt.

Alyssa bed sig blidt i læben og redte tænkende sit lange hår, inden hun satte det i en tyk hestehale. Hun hørte godt at han begyndte at røre på sig i stuen, og regnede med at det var fordi han var stået op. Eller i hvert fald på vej til det. Let strøg hun sig selv over armen, inden hun tog et par jeans på. Da han kom ind stod hun derfor kun i jeans og bh, så man kunne skimte den grønne sten i hendes navlepiercing. Men smilte dog bare lidt til ham. "Godmorgen" svarede hun mildt, og tog en grøn top på med gennemsigtige ærmer.

Let lod hun hovedet glide på skrå og betragtede ham for en stund. Det havde ikke endt ud med den kedelige aften hun havde forudset, men det her var helt klart også så meget bedre, derfor nød hun også at have ham her. Det virkede egentlig ganske rart for hende, forhåbentlig også for ham. "Er du sulten?" spurgte hun mildt, og trak lidt på skuldrene. Hun ville da gerne lave lidt mad til ham, egentlig ville hun nok også have meget godt af lidt mad. Hun var bare ikke rigtigt sulten. Langsomt gik hun forbi ham og ud i køkkenet, ventede lidt at han fulgte med. Hun tog langsomt et glas vand, og drak det stille.

Han blinkede et par gange da han så at hun stod der kun i bh og bukser. Han sank en klump og rystede på hovedet hurtigt da hun snakkede. "Øhm.. Ja.. Godmorgen." Sagde han og prøvede at gemme de røde kinder, men det gik ikke så godt som han havde håbet. Han havde nydt at være hos hende. Lige nu ville han ikke rigtig nogen steder, han ville faktisk bare blive og nyde hendes selskab, men han havde lovet at hjælpe hende og det ville han holde, der var ikke noget der skulle komme i vejen for ham. Han smilede til hende.

Da hun spurgte om han ville have noget mad nikkede han stille med hovedet. "Det ville ikke være så tosset." Sagde han og smilede til hende. Da hun begyndte at gå stod han og tænkte. Han havde jo holdt om hende hele natten og det kunne hun vidst godt lide. Så han tog en dyb indånding og tog lidt af en chance. Eftersom at han rigtig godt kunne lide at have hende i hans arme så da hun begyndte at gå ville han bevæge sin arm om livet på hende og smile genert imens at han gik sammen med hende ud i køkkenet og tog noget vand selv efter at have givet slip på hende. "Hvad havde du i tankerne at lave?"

Alyssa smilte og grinte lidt for sig selv over hans generte blik. Hun havde ikke noget imod det, kun hvis han havde det. Og det virkede det ikke til. "Har du sovet godt?" spurgte hun mildt og bed sig en anelse i læben. Hun holdt allerede meget af ham, og håbede ikke at han havde tænkt sig at gå lige med det samme. Heller ikk selvom han havde lovet at hjælpe hende. Det kunne jo godt være at han bare ville have det overstået, men han havde jo ikke behøvet at holde om hende hele natten, hvis ikke at han ville.

Hun smilte til ham da han lagde armen om livet på hende, og lod ham følge med hende ud i køkkenet. "Hvad kunne du tænke dig? jeg har lidt forskelligt" smilte hun venligt. Hun åbnede køleskabet og virkede lidt tænkende for en stund. "Måske.. Æggekage med bacon eller sådan noget?" spurgte hun og så om imod ham. Hun ville gerne lave noget han også kunne li. Langsomt lukkede hun køleskabet og så ham i øjnene. Hun satte sig op på køkkenbordet og trak blidt på skuldrene. Det var op til ham hvad han helst ville have. Hun havde jo andet end det hun havde spurgt om, men hun var sikker på hvordan man lavede lige netop det.

Han nikkede til hende som svar på hendes spørgsmål, men hvordan kunne han også andet end at sove godt når han havde lagt med hende i armene? "Ja, har du?" Spurgte han med et smil imens at han kiggede på hende. Han regnede næsten med at hun ville sige ja, men det var nu alligevel rart når man havde lagt med en så smuk kvinde og hun sagde at hun havde sovet godt. Det ville give ham et smil at høre det fra hende. Han havde faktisk lyst til at gøre det igen i nat, at sove med hende i hans arme, men spørgsmålet var jo om det var noget hun kunne tænke sig, men det ville han lade ligge indtil i aften. Der var jo ingen der vidste hvor lang tid de ville være væk.

Han kiggede på hende da hun kiggede ind i køleskabet, han kiggede på hende fra top til tå og smilede til ham selv. Da hun snakkede kiggede han på hende igen og trak på skuldrene. "Jeg er ikke kræsen, så det lyder fint." Sagde han med et smil. Da hun satte sig på borde kunne han ikke længere modstå. Han gik hen til hende og stod imellem hendes ben og smilede da han lagde sine hænder på hendes hofter. Han håbede ikke at han var hende alt for nær, men han havde en eller anden følelse der sagde at han skulle bare holde om hende imens at han kiggede hende i øjnene.

Alyssa smilte venligt til ham, hun lod hovedet glide stille på skrå. Hun havde faktisk sovet dejligt resten af natten, sammen med ham. "Jaa det har jeg faktisk" smilte hun blidt, og så ham i øjnene. Mon han havde lyst til at blive hos hende længere? eller bare var der af nød. Hun vidste ikke om han havde lyst til det, men hun håbede det.. Mærkeligt nok, fordi normalt ville hun ikke være sammen med en hun knap nok kendte, men noget ved ham tiltrak hende. Hun kunne bare ikke finde ud af om han havde det på samme måde. Måske hvis hun fandt ud af det, ville hun gøre noget ved det, men ikk lige nu.

Han sagde at han ikke var kræsen, og det gjorde hende mere rolig. For så var det nemmere at lave noget til ham. "Jamen så laver jeg bare det.. Vil du have noget at drikke til?" spurgte hun mildt. Hun ville gerne sørge for at han havde fået noget godt mad, inden de tog afsted. Lidt genert bed hun sig i læben, da han gik hen til hende og stilte sig mellem hendes ben, og holdt om hende. En let blussen i hendes kinder, fik hende til at se væk. Hun hadede at rødme, det gjorde hende endnu mere genert end noget andet. Forsigtigt lod hun armene glide op omkring hans nakke, hvor de hvilede.

Han havde længe gået og tænkt over at han ville spørge hende om ikke han måtte blive i længere tid, men det var bare som om at det ville være mærkeligt at spørge hende allerede. Det var for tidligt, men han ville ellers meget gerne. Det havde faktisk kommet ind på hovedet af ham at spørge mange gange, han var tæt på at spørge hende da de var ved at falde i søvn i går, men han var selv faldet i søvn inden at han fik spurgt, hvilket nok var for det bedste, hun kunne jo afslå ham og det ville han faktisk blive ked af. Han holdt meget af hende allerede selvom at de ikke havde kendt hinanden i særlig lang tid. Normalt ville det også tage ham noget tid at stole på folk, men der var et eller andet over hende der gjorde at han bare ville være i nærheden af hende hele tiden. Hun var tiltrækkende og smuk og det var gået hurtigt, men han var faktisk ved at være ligeglad.

Da han stod med hende kunne han godt se at hun blev rød, hvilket han bare synes bare synes bar mere sødt. Der var pludselig noget der gik op for ham. Han smilede lidt til sig selv og lagde hans pegefinger under hendes hage for at vende hendes hoved så hun kiggede på ham. "Jeg kan stadig mærke at jeg har brug for hvile på grund af den modgift du gav mig. Jeg tænkte på om jeg måtte blive i længere tid?" Spurgte han og brugte modgiften som en dårlig undskyldning. Alting virkede til at han var i fin form og at han ikke havde brug for at hvile sig, det måtte hun vide eftersom at hun var eksperten, men det havde han ikke tænkt over, så han brugte den alligevel som en dårlig undskyldning imens at han kiggede hende i øjnene. Han havde lyst til at kysse hende.

Alyssa bed sig blidt i læben og så ham længe i øjnene. Det var svært at se på ham, om han kunne li hende, eller bare ville være venner med hende. Hun ville helst ikke ødelægge noget mellem dem, ved at tro noget der ikke var sandt. Men forhåbentlig kunne det da blive til lidt mere. Bare nogle enkelte dage mere hvis hun var så heldig. Ville ikke bebrejde ham hvis han ikke følte noget for hende.
Folk ville nok mene det var gået alt for stærkt, men man sagde jo også at kærlighed kunne opstå ved den første øjenkontakt. Så hun var lidt ligeglad.. Det eneste der betød noget for hende lige nu, var at han var hos hende, og ikke lignede en der havde planer om at gå endnu. Det var svært at skjule at hun var glad for ham, og hun havde ikke noget imod at han opdagede det, kun hvis han blev vred over det. Hun lod hovedet glide på skrå.

At have ham så tæt på gjorde hende helt varm indeni, og hans smil fik hende til at se kort væk. Hans finger hvilede kort efter under hendes hage, og hun så ham blidt i øjnene igen. Hans næste ord fik hende til at smile. Hun grinte dog ikke, men hun forstod godt hvorfor han sagde det. "Hm.. det må du gerne.. Jeg har ikke noget imod du er her" svarede hun mildt. Det virkede lidt som en dårlig undskyldning, men nu havde hun da fået af vide at han gerne ville være sammen med hende.
Tøvende trak hun vejret ind. Hun havde nu besluttet sig for noget, også var det bare at håbe på at han ikke havde noget imod det. Langsomt lænede hun sig hen imod ham, og lod deres læber mødes i et ømt kys. Kort efter trak hun sig dog væk og så en anelse usikkert på ham.

Fristelsen til at kysse hende blev bare større og større med tiden og det var ved at være svært for ham at holde det tilbage. Han måtte bare kysse hende, eller sådan følte han det i hvert fald. Men han kunne jo ikke bare tillade sig at læne sig ind for at kysse hende, for det første kunne hun jo blive pisse sur på ham og derefter sende ham ud af hendes lejlighed, det var ikke ligefrem det han havde lyst til, han ville være her, hos hende og ikke andre steder. Hvis det havde stået til ham så ville han bare blive her med hende og egentlig ikke tage af sted, men han havde lovet hende det og han holdte altid hvad han lovede og han ville jo også gerne. Det var vel også en måde for ham at vise hvor glad han var for hende. Det var jo ikke hver dagat man tilbød en fremmed pige sin hjælp med noget så stort. Nu var det jo heller ikke fordi at hun var fremmed, men i hvert fald en man lige havde mødt. Han kom tilbage til virkeligheden efter et par minutter og smilede imens at han kiggede hende ind i øjnene.

Calthos nikkede en enkelt gang da hun sagde det var i orden. Han skulle også lige til at snakke, men med det samme blev han afbrudt af at hun kyssede ham. Han havde faktisk ikke forventet at hun ville det samme som ham og kiggede derfor bare på hende og blinkede et par gange. Det gik dog ikke ret lang tid før at hans arme var omkring hende og hans hænder hvilede på hendes ryg da han trak hende ind til et kys. Hans øjne lukkede idet deres læber mødtes endnu en gang og det var ikke ligefrem et kort kys, han havde i hvert fald ikke lyst til at stoppe, ikke nu, det føltes rigtigt.

Da han endelig stoppde kysset, kiggede han bare på hende uden at sige noget. Hans kinder var blevet røde efter at han havde kysset hende. Han vidste ikke hvad han skulle sige. Der gik lidt tid inden han fik presset de første par ord ud af munden. ”Jeg.. Øh..” Var så dog det eneste han kunne sige eftersom at han stadig var usikker på hvad hun ville sige til det selvom hun havde kysset ham først.

Alyssa så ham længe i øjnene i håbet om at kysset havde været okay. Det var tidligt at være forelsket, ingen tvivl om det. Men hun var bare nødt til at følge sit hjerte. Nødt til at gøre det hun følte for, og det havde hun så gjort nu. Også selvom det kunne koste hende at han gik. De skulle sikkert også snart gå, hvis han da stadig ville. Forhåbentlig havde hun ikke skræmt ham helt væk. Stille lod hun en hånd løbe ned af hans brystkasse, fulgte hans musklers aftegninger, og kunne mærke hans hjerte banke mod sine fingerspidser for en stund.
Sammen med ham følte hun sig bare på en helt anden måde.. Hun følte sig afslappet, men samtidig var hun helt oppe af køre. Lige nu forstod hun det ikke. Hvorfor ville han bruge tid sammen med hende? hun var jo ikke en gang specielt køn, efter hendes mening. De mørkebrune øjne fandt langsomt hans igen, efter at hun havde kigget væk. Hun var bekymret for om han ville gå nu.

Stilheden fra ham virkede som en uendelighed, og hun var lige ved at fortryde det hun havde gjort, da hans læber så mødte hendes igen. Mærkede hans arme om sig, og lod igen sine arme glide op om hans nakke, gengælde kysset intenst. Kysset varede længe, ikke noget der generede hende på nogen måde. Faktisk var hun utroligt lettet over at han kyssede hende. På den måde fik hun også bekræftet at han kunne li hende. Det gjorde hende helt varm inden i at vide. Og hun havde ikke en gang behøvet at spørge. Det ville også være endt akavet, hvis han ikke kunne li hende.

Da deres læber slap hinanden, så hun ham blidt i øjnene. Smilte lidt over hans røde kinder, inden hun strøg ham over halsen. Tøvede for en stund. Hans ord gjorde hende en kende usikker. Forsigtigt så hun ned i gulvet mellem dem. "Undskyld.." mumlede hun lavt.

Han vendte hovedet lidt på skrå og kiggede på hende med et hævet øjenbryn. ”Undksyld? For hvad?” Spurgte han. Det var jo ikke fordi at hun havde gjort noget galt. Det var bare ham der ikke lige vidste hvad han skulle sige. Han smilede og løftede hendes hoved igen så hun kiggede på ham. ”Der er ikke noget at undskylde for.. Alyssa..Jeg..” Sagde han og tog en dyb indånding. Han fattede faktisk slet ikke at han skulle til at sige det her. ”Jeg er nok.. Måske.. Helt sikkert.. Gået hen og er blevet lidt.. Er faldet for dig.” sagde han hvilket egentlig bare gjorde at hans kinder blussede endnu mere op end de allerede gjorde i forvejen. Han tog et par dybe vejrtrækninger lige i træk, hans hjerte bankede hurtigere end normalt, hvad var det der skete for ham? Var det her krælighed? Det måtte det jo være. Dog ville han endnu ikke gå så langt at sige de 3 ord som folk siger til hinanden. Han kiggede bare på hende i stedet.

Hans arme var omkring hendes hofter imens at han kiggede på hende. Han havde ikke set sådan en skønhed før i hans liv. Dog vidste han ikke hvad hun kunne se i en som ham? Han var jo bare en lyn dæmon der blev jagtet af skygge og ild dæmoner, der var da ikke rigtig noget specielt over ham, ikke det mindste, men det var hun vel uenig med ham i hvis han sagde det.

”Men.. Jeg.. Jeg ved ikke.. Hvad..” Han vidste faktisk ikke hvad det var han prøvede at sige. Istedet kiggede han ned på hendes hænder og smilede lidt for sig selv, han var ved at forstå det nu. Han var forelsket, det kunne han ikke benægte. Hans hånd gled over hendes og hans fingre flettede sig langsomt med hendes imens han vendte blikket langsomt imod hende. ”Jeg føler mig...Lykkelig.” Sagde han stille imens han kiggede hende i øjnene.

Alyssa tyggede sig stille i læben og lod blikket hvile ned i gulvet for en stund. Hun ville ikke se ham i øjnene for at møde et bebrejdende blik. "For at jeg kyssede dig.. Jeg skulle ikke have gjort det.. Jeg burde vide at.. At jeg ikke er god nok til dig" hun smilte ganske let, og sukkede forsigtigt. Han løftede hendes hoved, og hun mødte stille hans blik. Hans ord fik hende til at rødme ganske svagt. Hun så ned igen. Hvorfor havde han dog også den virkning på hende? hun kunne af en eller anden grund ikke modstå ham. "Virkelig?... men hvorfor?" spurgte hun ganske stille og en smule undrende. For hende at se, måtte de stå i kø for at få ham. Han var flot.. sød.. rar at snakke med, han havde det hele. Måske var det dumt at binde sig til ham på den her måde.. Måske han ville forlade hende.. Måske han var sød lige nu, men egentlig ikk gad hende. Men hun ville så gerne være hans.

En svag trækning i skulderbladet fik hende til at dreje hovedet kort mod siden. Hun måtte have lidt luft. Måtte klare tankerne inden de tog over, og hun mistede kontrollen. Hun hoppede langsomt ned og strøg hans arm, inden hun gik ud på altanen. Lod hænderne holde om jernhegnet og bed sig hårdt i læben. Så ned mod sine hænder. Det ville gøre så ondt hvis han bare legede med hende. Det havde hun prøvet før.. Lige nu var hun i vildrede.. For hun var virkelig glad for ham, og ville ikke andet end at være hans.. Men han kunne jo sagtens lyve for hende. Vinden hev fat i hendes lange brune hår, og fik det til at flyve let om hende. Kort efter mærkede hun de varme tåre mod sine kinder, og bed sig hårdt i læben.

Han kiggede på hende da hun gik ud imod altanen og sukkede derefter for hamselv. Han vidste ikke lige hvad han skulle gøre, han kunne jo rigtig godt lide hende, men det var som om at der var noget der fik hnede til at holde tilbage fra at sige noget til ham eller for at være tæt på ham. Han vidste ikke lige hvad han skulle gøre. Han valgte at gå hen til altanen, men ikke ud på den. Han stod bare midt i rummet og kiggede på hende imens hun stod derude. Hvad var der mon galt? Havde han gjort noget forkert?

Han valgte at gå hen til hende. ”Hey..” Sagde han stille imens at han kiggede på hende og sukkede. ”Er der.. Noget galt? Har jeg gjort noget forkert?” spurgte han hende med et lettere hævet øjenbryn. Det havde jo aldrig nogensinde været hans mening at gøre hende fortræd. Det han var mest forvirret over var dog at hun havde kysset ham og efter at han havde kysset hende havde hun set ud til at kæmpe med et eller andet inde i hovedet. ”Jeg ville ikke gøre dig fortræd.. Det bare.. Jeg har aldrig følt sådan her før.” Sagde han og kløede sin arm lidt akavet.

Han gik helt ud til hende og valgte at tage en chance og stille sig bagved hende hvorefter han lagde armene omkring hende bagfra. Hans hænder hvilede på hendes mave og han kyssede toppen af hendes hoved. ”Jeg har aldrig følt sådan her, så jeg ved ikke om jeg har gjort noget forkert?” Han kunne lige så godt være ærlig overfor hende og lukke op. Han var faldet for hende og han synes at hun da skulle vide det, men han vidste ikke hvordan han skulle fortælle hende det. Det ville jo være akavet bare at sige det ligeud, men han ville heller ikke gemme det i gåder og alt muligt andet. Hans tommelfingre strøg hendes mave ganske let imens at han bare stirrede ud i luften.

Alyssa sukkede ganske svagt for sig selv. Hun burde give ham en chance.. burde ikke lade fortiden gå udover ham, men det var så svært at lægge bag sig. At tage skridtet ud i noget nyt med et åbent sind. At have kysset ham havde føltes så rigtigt, og da han efterfølgende havde kysset hende, havde hun mærket sådan en behagelig varme indeni. En hun ikke ville være foruden. Hendes ene hånd gled op og strøg en tot hår om bag det ene øre. Hun vidste ikke hvad hun skulle gøre af sig selv. Vidste ikke hvad han ville gøre nu.

Hans stemme brød hendes indre konflikt, og hun skævede kort om imod ham. Rystede lidt på hovedet, og strøg en tåre væk inden han så den. Han skulle ikke se hende græde. Så ville han da først gøre nar af hende. "Neij.. Neij slet ikke.. alt er fint" svarede hun forsigtigt. Hun tøvede for en stund. Måske han virkelig ikke var så ond som hun troede.. Måske han også mente det når han sagde han kunne li hende? og ikke bare som i hendes krop, men hele hende. "Du har ikke gjort mig noget.. jeg er glad for du sagde det" svarede hun stille og bed sig en anelse i læben.

Da han kom ud til hende, mærkede hun kort efter hans arme omkring sig. Et svagt smil fandt frem til hendes læber. Forsigtigt lod hun sine arme hvile på hans arme, og så frem. "Du har intet gjort galt.. det er bare.." hun tav og så ned, inden hun vendte sig om imod ham. "Jeg er ikke som du tror.. Og.. jeg er så.. bange for du ikke mener det du siger? at du bare leger med mig?" sagde hun lavt og så ham i øjnene. Hun måtte vide det.. måtte vide sandheden, uanset om det så ville gøre hende ondt eller ej. Det hele ville bare ikke være det værd, hvis han i virkeligheden egentlig ikke gad at være sammen med hende. Forhåbentlig forstod han også nu, hvor meget hun følte for ham. Ellers ville det ikke gøre så ondt at hun var i tvivl.

Han sukkede let for sig selv og smilede lidt imens han rullede med øjnene. Det passede jo ikke, der var noget galt og han kunne da se det på hende, men hvis hun ikke ønskede at han skulle vide det, så ville han jo heller ikke tvinge hende til at fortælle ham det, sådan var han ikke. Han kunne personligt ikke fordrage dem der fik folk til at gøre noget imod deres vilje. Han kiggede på hende da hun snakkede igen. ”Nej, men derfor føler jeg det stadig. Som om at jeg har sagt et eller andet eller gjort noget jeg ikke burde have gjort.” Svarede han og hentød til da han kyssede hende. Hun havde jo kysset ham tilbage så det var en lille smule forvirrende for ham, men det kunne jo være at hun fortrød det. Måske havde hun allerede en anden?

Hun smilede til hende da hun begyndte at snakke endnu en gang og vidste ikke hvad han skulle sige til det første efter som at hun stoppede det ret brat op. Han hævede derefter et øjenbryn da hun vendte sig om og begyndte at snakke igen. Hun var ikke som han troede? Hvad mente hun dog med det? Var der noget over hende han ikke kendte til og i så fald, hvad var det? Hun var lidt mystisk, men det havde han faktisk ikke noget imod overhovedet. Den sidste del af det hun sagde kom som lidt at et chok for ham, men han kunne faktisk godt forstå hvorfor hun følte som hun gjorde. ”Hey..” Sagde han og smilede til hende. ”Jeg er ikke som andre. Jeg ville ikke sige alt det her til dig hvis jeg ikke mente det. Hvad der skete i køkkenet er.. Noget jeg gerne ville have skulle ske. Jeg ville aldrig nogensinde kunne lyve overfor dig Alyssa.” Sagde han og prøvede så vidt muligt at holde øjenkontakt med hende så hun kunne se på ham at det han sagde faktisk var sandheden. Han smilede og rystede let på hovedet og han lyst til at kysse hende endnu engang.

Han havde været stille i lidt tid inden at han besluttede sig for at sige noget til hende igen. ”Jeg vil ikke såre dig, så jeg vil spørge dig i stedet.. Hvis du kan lide mig.. Tror du så at vi kunne få noget til at fungere? Eller vil du bare glemme hvad der er sket?” spurgte han. Han håbede så inderligt på at hun sagde at hun gerne ville se om de kunne få noget til at fungere, men hvis hun nu ikke følte som ham så var der ikke noget at gøre ved det. Han kiggede hende i øjnene og smilede til hende imens.

Alyssa bed sig hårdt i læben, vidste ikke helt hvad hun skulle gøre af sig selv. Ville jo ikke såre ham ved at gøre ham trist, eller tro at han havde gjort noget galt. "Det må du ikke tro.. Jeg er virkelig glad for dig.. " mumlede hun mildt og pillede lidt ved hans fingre der hvilede mod hendes mave. At være sammen med ham ville være det bedste hun kunne tænke sig til, men hvorfor skulle han blive sammen med hende i længden? Kort kyssede hun ham igen, og kunne stadig fornemme hans læber mod sine, da hun stoppede kysset. Hun fortrød ikke at hun havde vist ham hvad hun følte, ej heller at de havde kysset. Faktisk var hun utroligt glad for det. Endnu gladere for at han ikke var blevet vred på hende.

Forsigtigt lagde hun armene om hans nakke. Han betød så meget allerede. Hun ville ikke miste ham. "Hvis du virkelig mener det du siger.. Så stoler jeg på dig" hviskede hun lavt. Hun smilte lidt forsigtigt til ham og kyssede ham længe og ømt igen, inden hun strakte sig,. Gemte sig tæt ind imod ham. Hun nød at stå her hos ham, følte sig sikker i hans arme.

Han blev tavs hvilket fik hende til at se usikkert på ham. Strøg hans arm lidt forsigtigt, mens hun så ham i øjnene. "Jeg kan godt li dig.. Meget.. og.. hvis du kan love mig du ikke bare er ude på at såre mig.. Kan vi godt få det til at fungere er jeg sikker på" hviskede hun stille og smilte blidt til ham. Hun ville gerne give det en chance, hvis det var okay med ham. Det var så dejligt at han virkede til at kunne li hende. Hun troede faktisk på ham. "Skal vi... gå?" spurgte hun forsigtigt, hun glædede sig til at have ham med, til at være sammen med ham.

Han blev utrolig glad da hun kyssede tilbage og stod bare med hende i armene og ville ikke gøre andet lige nu, men han havde lovet hende at hjælpe med hendes fortid og det var et løfte som han havde tænkt sig at holde. Når de endelig var kommet hjem fra det hele, så havde han jo hende for sig selv i lige så lang tid hun ville have det. Han kunne faktisk allerede nu ikke være vred på hende, hvordan kunne han det når hun er så sød? Og så smuk? Han smilede bare efter at kysset var brudt og strøg en hånd over hendes kind. ”Jeg ville aldrig kunne finde på at såre dig Alyssa.. Jeg holder for meget af dig.” Sagde han stille til hende som svar på den lille hvisken hun var kommet med. Han ville overbevise hende om at han ikek ville såre hende, men han vidste ikke hvordan. Tiden måtte jo vise det.

Han nikkede til hende et par gange efter at hun havde snakket. ”Jeg er som sagt ikke ude på at såre dig og jeg mente alt hvad jeg sagde Alyssa.” Han lænede sig ned for at kysse hendes pande og smilede derefter til hende. Der ventede dem sikkert snart noget at et eventyr og alt hvad han håbede på var egentlig bare at de begge to kom uskadte hjem, men han havde i tankerne at hvis det gik helt galt, så ville han ofre sig selv for at redde hende, men det blev forhåbentligt ikke nødvendigt. Han kunne ikke lade være med at smile da hun gemte sig ind imod ham og det fik ham egentlig bare til at trække hende tættere ind til sig med et smil.

Han kiggede ned på hende da hun igen begyndte at snakke. Han tog en dyb indånding. ”Inden vi går Alyssa.” Sagde han og kløede sig i nakken. Det var klart at det han skulle til nu ikke lige var noget der var nemt for ham, han sukkede og rystede på hovedet af sig selv. ”Jeg holder også rigtig meget af dig. Du skal vide at uanset hvad der sker.. Så.. Elsker jeg dig.” Sagde han og blussede fuldstændig op i kinderne da han sagde det. ”Og af den grund.. Vi har ikke kendt hinanden længe, men det føltes rigtigt fra da jeg så dig for første gang... Alyssa.. Vil du være min?” Spurgte han hende og sank derefter en klump og kiggede på hende med røde kinder.

Alyssa bed sig blidt i læben og nussede hans nakke en anelse. Var afslappet over at være sammen med ham, over at han gav sig tiden til at lytte til hende. At han forstod hende, forstod hvad hun mente og ikke bare blev vred over det. Hvis han ville forlade hende havde han nok allerede gjort det, og hun ville gerne give det her forhold en chance. "Det er jeg glad for.. jeg vil heller aldrig såre dig" hviskede hun kærligt, og nussede hans kind kort. Tiden ville også vise om han havde mente det han sagde, eller om han bare havde løjet. Hun var nu faktisk ret sikker på at han ikke løj for hende. At han virkelig holdt af hende. De brune øjne hvilede kærligt på ham. Kyssede ham kort på kinden. Hvis de skulle afsted nu, var hun bare glad for at han havde sagt ja til at blive hos hende.

Hun vidste ikke hvad der ventede dem når de tog afsted, forhåbentlig ville der ikke ske nogen af dem noget. Hun ville aldrig tilgive sig selv, at der skete ham noget. Hun ville hellere dø. Kort smilte hun da han kyssede hendes pande. "Jeg er glad for du tager med mig.." mumlede hun blidt og så ham længe i øjnene. Mon han virkelig forstod hvor meget han betød for hende? Han var en af de første hun sådan rigtigt havde holdt af, den hun stolede allermest på. Hvilket skræmt hende lidt.. når de ikke havde kendt hinanden længere tid. Sådan var det nu bare, og hun ville nyde tiden sammen med ham.

Da han begyndte at snakke igen, smilte hun forsigtigt og ventede med at sige noget til han var færdig. Ordene der forlod hans mund fik hende til at rødme dybt, det var ikke noget hun havde ventet han ville sige. "Uanset hvad der sker Calthos.. Så elsker jeg oz dig" svarede hun mildt og strøg hans arm. Det var virkelig utroligt sødt når han rødmede, Sikkert ikke noget han var specielt stolt af, men hun syntes at det var sødt. "Om jeg vil være din? meget gerne.." hviskede hun genert og så kort ned. Hun kunne ikke lade være med at smile. Det var jo det hun gerne ville.. være hans, så længe han gad det.

Han stod bare og kiggede på hende da hun snakkede til ham for at svare på det han havde sagt. Han kunne stå og kigge på hende i lang tid, hun var utrolig smuk. Han forstod faktisk ikke hvad så smuk en kvinde dog ville med ham, men det var vel noget alle tænkte når de mødte en de holdte af. Han nikkede en enkelt gang af hende med et smil. Det var vel også ved at være på tide at de kom afsted, men han vidste jo ikke hvor de skulle gå hen, og så vidt han huskede, så vidste hun det heller ikke hlt. Alt det med at han var faldet for hende havde forvirret ham rigtig meget. Men han var jo nødt til at få fokus på, han kunne ikke lade hans følelser få ham til at kæmpe dårligere i kamp, men noget sagde ham at det ikke blev et problem, han var sikker på at når tiden kom til at de skulle kæmpe imod hvad det nu end var der havde fået hende til at glemme sin fortid, så ville hans kærlighed til hende føre ham igennem det. Han ville ikke lade der ske hende noget overhovedet.

Han kunne heller ikke lade være med at rødme mere end før da hun sagde at hun også elskede ham. Han havde faktisk ikke noget imod at rødme, han var ikke typen der var bange for at sige eller vise vad han føler for en og da især slet ikke overfor hende. Hun lukkede jo op for ham, så han var nødt til og ville gerne gøre det samme og havde jo egentlig også allerede gjort det. Han vidste godt at det var ville ske muligvis kunne ændre hende når hun fandt ud af hvad der var sket de år hun ikke kunne huske, men uanset hvad så ville han være der for hende og hjælpe hende igennem det.

Han smilede til hende efter at have været i sin egen lille verden. ”At hjælpe dig er noget jeg rigtig gerne vil. Vi bliver nødt til at finde ud af alt det der er sket med dig.” Sagde han med et smil og kyssede hendes hånd en enkelt gang. Hvad det end var der ventede dem, så ville han være klar til at beskytte hende, men han vidste godt at hun ikke var helt hjælpeløs, et eller andet sagde ham at hun kunne finde ud af at tage vare på sig selv og at hun sikkert ville redde ham lige så mange gange som han ville redde hende. ”Er du klar til at finde ud af hvad der venter os ude i skoven?” Spurgte han med et smil.

Alyssa pillede lidt ved en tot af sit brune hår, vidste ikke helt hvad hun skulle sige til det hele. Men den her dag havde helt klart udviklet sig til det bedre efter hendes mening. Egentlig var hun ikke bange for at turen ville ende skidt, for hun vidste at hun godt selv kunne forsvare sig, men var heller ikke i tvivl om at han også godt kunne. Og at han også ville beskytte hende, var hun også sikker på. Hvis hans følelser for hende var så oprigtige som de virkede, ville han passe på hende. Men hun ville også uden tvivl passe så godt på ham, som hun nu kunne. Det vidste han forhåbentlig også godt. Gik langsomt med ham ind og tog sine sko og sin jakke på. Det var godt han tog med.. Hun havde aldrig gjort det uden ham. Mens hun ventede på at han gjorde sig klar, tog hun sig selv i at tænke over de ting der kunne ske. Måske ingenting.. Måske noget skidt.. Det var ikke til at sige med sikkerhed, og hun ville ikke vide det, før de var derude.

"Lad oz gå så" sagde hun mildt og gik med ham ud på gaden. holdt langsomt om hans arm mens de gik. Hun sukkede en anelse. Igen var hun bare glad for at se ham, glad for at han tog med hende herud, også selvom han ikke vidste særligt meget om hende. ingen af dem vidste jo hvad der ville ske dem ude i skoven. Der var kun en måde at finde ud af det på.

De nåede starten på skoven, og hun tøvede længe. Det var lidt som om at noget trak i hende. Som om hun genkendte noget. "Jeg tror.. faktisk jeg kan huske det her sted" sagde hun mildt og fulgtes sammen med ham ind i skoven. Jo flere skridt hun tog ind i skoven, desto mere usikker blev hun. Begyndte mere og mere at tro at der var sket noget dårligt her. At hun havde gjort noget dårligt.. Og det gjorde hende faktisk bange. For hvad havde hun gjort? Hun bemærkede noget blod på jorden, Det kunne sagtens være hendes. Hun fortsatte med at gå sammen med hende, indtil de nåede en tydeligt nedbrændt landsby. Et svagt gisp slap fra hendes læber, hun holdt sig for munden, vendte sig imod ham og gemte ansigtet mod hans brystkasse.

Han smilede af hende og fulgte med hende ud for at gøre sig klar. Han sukkede imens at han tog sin jakke og sko på. Han kiggede på hans hånd og fik lyn til hurtigt at vrimle rundt om hånden for at teste om han kunne gøre det uden nogen side effekter fra modgiften og det gik faktisk meget godt. Han smilede of blinkede til hende en enkelt gang og kiggede på hende efter at han var blevet klar og sod i et kort sekund i hans egen verden. Nu skete det virkelig, de skulle ud og finde ud af hvad der skete og han var klar til at gøre det sammen med hende, uanset hvad der var sket eller hvad hun havde gjort så ville han være der for hende. Hun ville jo næsten med sikkerhed have brug for ham, brug for at han var tæt på og det var lige præcis det han ville være, tæt på hende.

Han gik over til hende og nikkede en enkelt gang hvorefter at de begge to smuttede ud af lejligheden. Da hun tog om hans arm kiggede han på hende i et kort sekund og smilede hvorefter han førte sin hånd ned for at holde hendes. Han ville vise hende at han ville holde hendes hånd i offentligheden, et klart tegn på at han ikke var bange for at vise at han var med hende. Han ville heller ikke have andre end hende.

Da de var kommet ud til starten af skoven kiggede han på hende da hun snakkede. ”Jamen så må vi jo se hvor du mener vi skal hen. Det er en god start.” Sagde han med et smil og fulgte efter hende da hun begyndte at gå. Han kiggede sig omkring og havde egentlig en dårlig fornemmelse omkring stedet, så han var da klar hvis nu at der skulle komme et eller andet for at angribe dem. Da de nåede byen kiggede han sig omkring med halv store øjne. Hvad mon der var sket her? Han kiggede derefter ned på hende eftersom at hun gemte hendes hoved imod hans brystkasse. Han kunne næsten regne ud at det her måske var noget hun var skyld i eller havde været med til. Han lagde sine arm omkring hende i et kram. ”Hey.. Det er okay, jeg er her for dig.” Sagde han og kyssede toppen af hendes hoved og kiggede endnu engang imod byen.

Alyssa bed sig hårdt i læben. Hun var ikke længere i tvivl om hvad der var sket, og alle de mareridt havde været glimt af hendes fortid. Så havde hun virkelig gjort alle de frygtelige ting hun havde drømt om, og det gjorde ondt. Hun havde aldrig troet at hun virkelig kunne finde på den slags? Hvad ville han ikke også tro om hende nu? ville han mon hade hende? ville han gå fra hende nu, hvor han havde set hvad hun kunne finde på? Hun turde slet ikke tænke så langt. For hvis han forlod hende nu, vidste hun slet ikke hvad hun skulle gøre.

Hun tøvede og så ham i øjnene. Tårerne glimtede i hendes brune øjne, men hun smilte dog ganske svagt. "Tark.." hviskede hun lavt. Hun holdt fast om hans hånd, inden hun så mod byen igen. Gav hans hånd et let klem, inden hun begyndte at gå lidt hen mod byen. Mon hun virkelig havde gjort det? Minderne om byen og folk i den begyndte at komme tilbage til hende. Hun stoppede op foran en af de brændte bygninger, men denne her virkede til ikke at være ligeså brændt som de andre. "Jeg.. har været derinde" sagde hun stille og strøg hånden gennem sit hår. Det hele virkede som om hun var i en anden verden.. Minderne var som en form for tåge, og hun forstod ikke noget af det hele lige nu.

Han kiggede over imod byen da hun snakkede og kiggede derefter ned på hende da hun klemte hans hånd. ”Tror du... Det er noget du har gjort?” Spurgte han hende derefter da hun gik ind imod byen af. Han fulgte efter hende, men dog ikke samme vej, han besluttede sig for at kigge sig omkring, men sørgede for at de altid kunne se hinanden og høre hinanden snakke. Han kiggede lidt på nogle nedbrændte huse og lagde en hånd på nogle af bygningerne imens at han altid holdt et vågent øje med Alyssa. Han ville være sikker på at der ikke skete hende noget nu hvor de var her. Man kunne jo ikke vide om der var nogen der ville angribe dem og hvis det var hendes værk, så var der jo magi på spil og det kunne tiltrække forskellige ting.

Han gik over imod hende da hun snakkede og kiggede på huset hun stod ved. Han lagde en arm omkring livet på hende. ”Alyssa.. Hvis det her er noget du har gjort..” Sagde han og kiggede på hende. ”Så forlader jeg dig altså ikke.. Der kan være mange grunde til at du så har gjort det. Tankekontrol eller sådan noget. Jeg lovede dig at være her for dig imens du gik der her igennem, og det har jeg også tænkt mig at være.” Sagde han med et smil og blinkede til hende imens han lænede sig ned for at kysse hendes læber hurtigt. ”Så hvad tror du at du lavede inde i den bygning?” Spurgte han hende derefter og kiggede på den.

"Jeg.. er ikke længere i tvivl om at jeg har gjort det.." mumlede hun stille. De brune øjne hvilede på omgivelserne. Hun kunne huske så meget nu, at hun følte sig helt svimmel. Alle de minder der pludselig fyldte hendes sind, de var svære at holde styr på. Glimt af ild.. Folk der skreg.. En sær form for tilfredshed. Hun følte sig som den værste person der fandtes. Efter at hun var kommet hen til den bygning hun nu stod foran, virkede hun mere og mere tænkende. Alyssa huskede pludselig en mand.. En høj mand.. En skræmmende mand. En hun ikke kunne navnet på, men en der ikke havde været sød ved hende. Men hun kunne ikke huske om han var død.. om hun havde dræbt ham.

Da Calthos lagde en arm om livet på ende, bed hun sig i læben og holdt lidt om ham. Var så utroligt glad for at han var taget med hende. også selvom han ikke havde behøvet det. "Hvad hvis jeg har gjort det.. Fordi jeg var ond?" hviskede hun stille og så ham i øjnene. Blidt kyssede hun ham, og smilte forsigtigt. "Tark.. fordi du er taget med mig" sagde hun mildt og strøg ham kort over brystkassen. Så derefter mod bygningen. "Jeg.. Boede der.." mumlede hun og tog hans hånd, hun gik langsomt med ham ind.