Friendship comes first

af **Angel** Lør 7 Dec 2013 - 22:29

Tid † 21:32
Sted † Café Yum
Vejr † Sne/Kulde
Dag † Søndag

†Beklædning†
†Skinny jeans (Vin røde)
† Sorte støvler(med 3 cm hæl)
† Hvid skjorte (Lidt gennemsigtig
† Sort cardigan(strik)
† Pastel blå Halstørklæde(+kan bruges som hætte)

Tiderne skiftede og ligeså gjorde vejret. Kimberly havde fået en opringning, tidligere ved 12 tiden, fra en af hendes gamle bekendte. Jason. Jason var vampyr, men alligevel så hadet hun ham ikke for hans race,- På grund af at han var som en bror for hende. Jason var en af de få fyre som Kimberly faktisk stolede på, så selvfølgelig havde hun gået med til at møde ham, nu da han var i Di Morga. Hun vidste at Jason arbejdet for CIA i Frankrig, så hun havde nogle få spørgsmål, dog var hun ikke sikker på om han måtte sige noget om sagen, vis han overhovedet var sat på den. Kimberly havde mange kontakter, fra verden over.. eftersom hun var freelance fotograf, der blev hyret til lidt af hvert.- Det var også det der havde betalt for hendes smukke penthouse lejlighed, samt arve penge ofc.

Kimberly rettede en smule på det pastel blå halstørklæde, der kunne tages en smule over hovedet, så det havde en form som en hætte. Hun sad og rettede lidt på sin sorte cardigan, der var af utrolig blød strik. Hun lukkede sine øjne en smule og sippede til den varme kakao, med de små skumfiduser, som hun havde foran sig. * hvor lang tid tager det? *. Hun havde sat der en halv time. Normal var Jason utrolig punktlig, men måske han var rendt ind i problemer?. Hun tog nervøst sin mobil op og betragtede den lysende skærm, som hendes iphone 5 havde. Hun trykkede hans nummer ind og tog den op til øret, i det hun syntes at kunne se ham udenfor. Sneen dalede så smukt, som et fint hvidt lagen, lagde den sig på de nu glatte brosten. Hun smilede en smule, da hun endelig kunne se personen. Jason. Hun vinkede kort til ham, fra caféen´s indre. Hun havde fået en vindues plads til dem, eftersom hun kendte ejeren og havde hjulpet hende en gang imellem.

Hun nød Di Morga, skønt den bragte nogle minder, som hun ikke så meget brød sig om, som.. da der var krig. Hun havde fået taget nogle pænt fine billeder den gang, men byen, samt de uskyldige indbygger.. de blev ramt af disse ' racer´s ' had. Hendes elskede mor havde altid sagt til hende ' Blot fordi man ikke er menneskelig, betyder det ikke, at man ikke kan opføre sig som et. I hendes mor´s øjne, var mennesker blide væsner, der hjalp hinanden, samt holde sammen. Mennesker for hende, var ikke had og krig, nej det var racer nærmere. Hendes far var en engle, så det var klart hendes mor havde sådan et forskruet indtryk af menneskeheden.. og dog, det var vel ikke hendes opgave at pegefinger af folk og deres tro, samt.. hendes mor havde vel ret. Man kunne vælge hvem der var synder og hvem der var helgen. Racer og mennesker.. de var vel en og samme skabning, blot med hver deres unikke evner, samt træk.

Da Jason endelig kom indenfor, skubbede hun stolen overfor sig ud, med spidsen af sin sorte støvle, før hun rettede sig op igen og stillede sin kakao fra sig. De isblå øjne så glinsende på ham, med det samme uskyldige legesyge glimt som altid. " Velkommen slowpoke ". Hun grinte kort, så de perle hvide tænder kunne ses, før hun skubbede en flaske hen af mod ham. " Varm blod. Engle ". Hun vidste at vampyr drak blod og hun havde ikke en skid imod det, når det altså var Jason. ´Han drak blod for at leve, ligeså vel som nogen fik blod, for at kunne overleve. " Hvordan har din dag været? ". Hun lagde hovedet en smule på skrå og betragtede ham med de nuttede babydoll øjne hun nu havde, der var en smule større end normale menneskers, dog med et katte ligene træk. " Du godt nok langsomt,- Ved du det?. Jeg har sat og ventet en halv time på dig Jas ".

af **Jason** Lør 7 Dec 2013 - 23:13

Fuck hvor lang tid var der gået? Det var vist ved at være 5 år siden. Og alligevel kunne han stadig huske det dejlige smil. Ærlig talt så var han glad for at kunne huske det. Det havde hjulpet ham meget. Hun var sandelig hans bedste veninde. Og han glædede sig til at se hende.

Denne mand der havde begivet sig ud i kulden. Kun påklædt med et jakkesæt. Var Jason. Jason var en vampyr. Derfor kunne han gå ud i kulden uden problemer. Han så kort mod himlen. Solen var væk. Vejret var dejligt syntes han selv. Personligt elskede han vejret. Han syntes det var dejligt. Langsomt gik han hen imod Caféen hvor han skulle møde hende. Hans veninde. Hans søster. Hans eneste betroede. Selvom Jason arbejdede indenfor CIA fortalte han altid hende alt. Specielt når de overnattede sammen. Han elskede at have hende helt tæt. Og sove i ske med hende. For hun var nok den eneste kvinde han ikke ville i bukserne på. Ikke fordi hun ikke var attraktiv. Det var hun. Men han så hende mere som en søster end som en kæreste. Han så hende mere som noget hun ville gøre alt for at beskytte. End alt for at knalde. Og på grund af den tankegang. Elskede han hende.

Han opdagede hurtigt hun vinkede til ham før han overhovedet nåede helt hen til vinduet. Han vinkede smilende tilbage. Og skyndte sig så derhenaf. Løb faktisk. Men med en menneskelig fart. Folk skulle ikke vide han var vampyr. Selvom det var ret tydeligt. Han havde rosarøde øjne. Og hans hud var bleg på en sensuel og attraktiv måde. Han skyndte sig indenfor og børstede sneen af sig. Og vendte sig så imod hende smilende. Gik roligt hen til hende. Og krammede hende med et glad smil. Hans elskede Kimmie. Hans dyrebare søster. Han var så lykkelig for endelig at se hende igen. Han satte sig roligt i stolen som hun havde skubbet ud til sig. "Fuck hvor er jeg glad for at se dig igen Kimmie. Undskyld forsinkelsen. Men min chef ville bare ikke slippe mig til tiden. Du ved hvor vigtigt mit arbejde er." Sagde han smilende. Han havde jo sendt hende breve selvom de ikke havde set hinanden. Så havde hun altid fået et brev eller to fra ham om ugen. Så hun vidste stadig en del om ham. Han tog roligt imod flasken. Og åbnede den svagt. Hvorefter han tog en dejlig lang tår af den. Og tørrede sig roligt om munden. "Undskyld Kimmie. Jeg har ikke fået noget at drikke i et par dage nu." Sagde han over at han lignede sådan et rovdyr at drikke halvdelen af flasken i en slurk. Han lukkede roligt flasken og lagde den på bordet mens han stadig smilede til hende.

af **Angel** Lør 7 Dec 2013 - 23:37

Hun kunne ikke lade være med at grine en smule, da Jason pludselig satte i løb. Det var typisk ham. Han havde altid haft en barnlig sjæl, hvad angik hende, men det havde de begge vel. Hun elskede at være i hans selskab, så selvfølgelig kunne det ikke gå hurtigt nok for nogen af dem. Da han kom ind og gjorde tegn til et kram, rejste hun sig op og lænede sig over bordet, for at kramme ham tilbage. Han var iskold, dog havde han vel altid været det, hvilket var derfor at hun også var en trænet vinter sover, med åben vindue og det hele, uden at blive syg. " Du kold som altid Jason. Burde du ikke få dig en ordentlig jakke eller sådan noget?, selvom du er en V.. ". Hun grinte lidt og smilede sukker sødt til ham, før hun tog endnu en tår af sin kakao og så med store øjne til, at han tog næsten hele flasken´s indhold, i en slurk. " Wauw, du virkelig sulten ". Hun havde ikke regnet med at hans appetit ville være så stor, dog havde hun en ekstra klar, men ikke flere. " Får du ikke nok på jobbet ". Hun blinkede kort til ham,- på en drilsk måde, eftersom hun hentydet til tøserne på jobbet. Jason var jo ikke grim på nogen måde, nej faktisk.. var hans skønhed blot blomstret siden sidst, dog der var også gået 5 år.

" Wauw Jason, du virkelig... Har du trænet eller sådan noget? ". Hun betragtede hans overkrop en del, det hun kunne se af den i hvert fald. Hans form, den måde som hans tøj sad på ham. Han havde været en smule spinkle da hun havde mødt ham, samt han var ikke altid the lady´s mand, dog.. han havde udviklet sig til et smukt stykke mandfolk. " Drik du bare løs, der mere hvor det kommer fra ". Hun smilede lykkeligt og tog koppen op til sine fyldige rosa pink læber, før hun tog endnu en varm tår og derefter stillede glasset fra sig og tog en skumfidus op fra kakao´en. Hun pressede den blidt mellem de slanke fingre(pegefinger og tommeltot) før hun tog den ind i sin mund og lyttede en smule til Jason. Hun kunne ikke fatte, at hans chef stadig var såen. Det havde også været sådan, da han startede, lige inden hun skulle til at væk fra ham. " Såh`? Mr favorite. Har du fået mere arbejde siden sidst ". Normalt fik man papir arbejde og kom sjældent ud, men hun håbede dog alligevel Jason havde været ude en smule, eftersom det næste hun skulle spørge om, var noget i stil med det.

" Jason.. har du hørt noget om... ham ". Hun hentydet til en meget speciel person, en hun virkelig ikke kunne fordrage, dog søgte hun sin hævn, og den skulle hun skam også få.. vis blot hun kunne finde frem til denne person. Jason vidste tydeligt hvem hun hentydet til. Den person som tog hendes møgdom, samt knuste hendes hjerte i tusinder stykker, så hun aldrig nogensinde ville se på en mand med begær eller nogen former for indre følelser, andet end broderlig eller venskabeligt. " Han fortjener at bøde for hvad han gjorde ". Hun knugede om sin kakao kop og mærkede en vrede blusse op i hende, som fik hendes kinder til at blive svagt røde. " Så har i fundet ham.. ".

af **Jason** Søn 8 Dec 2013 - 0:31

Han smilede og lyttede til hvad hun sagde. Og grinte svagt. Indtil hun var ved at sige Vampyr. Så valgte han at tysse på hende. Og så rundt hurtigt. "Ikke så højt Kim. Hvis folk finder ud af hvad jeg er. Kan jeg ikke holde mig hemmelig mere." Han så på flasken kort som han roligt drejede lidt rundt og så hen imod personalet som tydeligt var upåvirket af hans tyssen. Han kunne godt li dette her sted. Det var hyggeligt. Og skjult. "Kimmie du ved lige så godt som jeg at jakker er ligegyldigt for mig." Sagde han og grinte svagt. Hvorefter han tog en tår mere af flasken. Hvorefter han så på hende kort igen. "Jeg drikker ikke fra andre mere. Siden jeg startede i CIA har jeg fået doneringer fra blodbanke." Hviskede han smilende mens han så på hende roligt.

Langsomt grinte han svagt. "Jep. Jeg træner 3 timer om dagen. Bare for at holde min krop og min kondi i top." Sagde han smilende og så på hende med rolige glædelige øjne. Som viste den broderlige kærlighed til hende. Han holdte normalt altid skjul på sine følelser. Men for Kimmie. Var han altid som en åben bog. Hun var trods alt den eneste han stolede 100 procent på. Han stolede ikke engang på hans kollegaer. Han så på hende kort og smilede. "Ja det var en af grundene til jeg ville snakke med dig. Ham du søger er ikke som du vidste dengang." Han fandt roligt en mappe frem fra sin jakke. Og så kort på den. Hvorefter han så rundt. Rakte hende den. Den indeholdede en hel del billeder. Af Zero som han så ud nu. Give hånd til flere forskellige personer. Mafiabosser de fleste af dem. Men ikke nok med det. Også Zero's straffeattest. Hvor der stod flere ting på.

Kendt kriminalitet begået af Zeronium Allistor Elliot Bang.
Voldtægt.
Tyveri.
Slaveri.
Seriemyrderi.
Vold mod tjenestemand.
Vold mod embedsmand i tjeneste.
Vold mod civil.
Skattesvindel.
Falskmøntneri.
Barslagsmål
Hærværk.
Brandstiftelse.
Bankrøveri.
Indtrængen på privat område.
Besiddelse, Indtagelse og videresalg af narkotika.
Identitetstyveri.
Terrorisme.

Jason sukkede kort. Og så på hende roligt. "Og det er kun dem vi kender til. Men vi har mistanke til mange flere." Sagde han svagt og lod hende læse mappen igennem. Det meste af det var streget over. for hemmelighedsdokumentering. Selv ikke engang Jason vidste hvad der stod. "Men det her vil interessere dig." Han fandt roligt et dokument frem fra sin inderlomme. "Juli måned. År 2008. 5 mand døde med mistanke for forbindelse til Zeronium Allistor Elliot Bang. Som samtidig er forsvundet sporløst. Yderligere fundet mulige beviser for mordforsøg på Hr. Bang. Hvilket muligvis forklare hvorfor han er væk. Starten af Februar måned. Indgiver Zeronium sig selv. Men til gengæld for en formildet straf på kun 5 år. Ville han fremvise beviser for de andre Mafiabosser. Og deres forbindelser til over 100 kriminaliteter. Zeronium Allistor Elliot Bang prøveløsladt 22 Februar 2011." Han rakte hende papiret så hun selv kunne læse det. Det var et skriftligt bevis for at nogen i Terre ønskede ham død. Og at folk han holdte af var i fare. For der stod yderligere at de 5 mand døde. Var Zero's venner. Og kollegaer indenfor det elektroniske firma han ejede dengang. Det hele var et tegn på at han var gået. For at beskytte Kimmie. Inden de også fandt hende. "Zero er nok den største idiot der findes. Men det der dokument beviser. At han gjorde det af kærlighed." Han trak på skulderen og så på hende roligt. "Jeg ved ikke med dig Kimmie. Men selvom han gjorde det på en dum måde. Så gjorde han det for at beskytte dig."

af **Angel** Søn 8 Dec 2013 - 0:58

Hun smilede en smule og sagde" Aha. Og frisk blod, fra nogle engle smin din søster kender ". Hun blinkede kort til ham og sagde" Kun det bedste til dig Jas ". Hun grinte en smule. Hun syntes det var så sjovt, at han var så hemmeligheds fuld, samt at han altid virkede tusind gange ældre end hende, hvilket han var, dog ikke udseendets mæssig, der var han omtrent hendes alder. Hun smilede og tog sig en smule til sin slanke stramme mave, før hun sagde" Måske burde jeg også træne lidt mere end normalt ". Hun trænede hver anden dag, dog hun var en af de personer, der bare ikke kunne blive overvægtig, fordi hendes krop forbrændte fedt så hurtigt. Det måtte være noget der lagde til hendes mor´s side af familien. Slanke, spinkle og stramhudet væsner, med fantastisk ynde og skønhed. Hun hævede det ene øjenbryn en smule, da hun hørte Jason snakke om ham. Hun tog imod mappen og så kort rundt, før hun rejste sig op og sagde " Alle sammen ud. Vi lukker nu ". Personerne der sad og nættede sig, så rundt som om hun lavede sjov, men da hun gik hen til dem og tog deres glas, samt hang et skilt op på døren, forstod de endelig hendes alvor. Da der ingen folk var andre end hende og Jason, satte hun sig ned igen og så kort på Jason og sagde " Jeg passer forretningen i nogle timer.. ". Hun svarede kun såen, før hun åbnede mappen og begyndte at skimte dens sider.

Hun så på mappen med de isblå øjne, der skimte hvert billede, hver en tekst, før hun klappede mappen sammen med et ordentligt smæk. Kgr!. Kimberly rejste sig op og vendte ryggen kort til Jason, mens hun tog den ene hånd op til sin pande og gled sine finger igennem det fine løse pandehår. Hun vidste ikke hvad hun skulle sige. Alle de følelser der ramte hende lige nu, endte i et stort kaos inde i hende, forvirrede hende, pissede hende af, gjorde hende ked, gjorde hende vred, gjorde hende glad. Hun sukkede dybt og tog sig til ansigtet med begge hænder og faldt på knæ, før tårerne begyndte at trille. Hun kendte slet ikke denne Zeronium.. hun havde så inderligt troet at hun kendte ham, men så viste det sig, at han havde været inde for slaveri, voldtægt, terrorisme, mord.. vold. Hun kunne slet ikke samle sig selv igen. Tårerne strømmede uden kontrol, mens hulk kunne høres igennem hendes hænder, der desperat var sat op foran hendes ansigt, for at skjule hendes hulkende lyde. Hun snøftede og kom endelig til sig selv, efter en 15 minutter eller mer. Hun strøg sig under sine øjne med sin håndryg og sagde" Hvorfor.. hvorfor sagde han intet?. Hvorfor opførte han sig så, så.. gentleman´s agtigt ". Hun huskede da hun mødte ham. Han havde været fantastisk, samt de ture de havde i Paris, de nætter, de stunder. Han havde forladt hende efter de endelig havde fået hinanden helt. Hun huskede hans blide arme, hvordan han havde holdt om hende og kysset hende, krammet hende, elsket med hende. Hun snøftede yderligere og så kort mod Jason og grinte lidt, før hun sagde" Ey!, kig væk.. jeg ligner lort lige nu ". Hun grinte lidt og snøftede igen, før hun tog noget køkkenrulle fra disken, da hun endelig fik sig rejst op.

" Jeg troede virkelig jeg kendte ham, men en mand der er i stand til disse ' ting ',- Det en mand jeg intet vil ha med at gøre ". Hun følte sig forrådt, dum.. og en smule naiv. Hun burde ha set det komme, at han var for god til at være sand, men.. han havde været så blid mod hende, som var hun en prinsesse. " Hvor er han nu.. ". Hun så mod Jason og stoppede ham hurtigt i at sige det. " Nej ved du hva?.. jeg vil ikke vide det ". Hun rystede på hovedet og satte sig ned på en af de nu mange ledige stole. " Vis du mere sulten, så er der frisk blod på flaske, inde i køleren under disken ". Hun tørrede sig under øjnene, hvor der var kommet sort mascara. Hun følte sig så ufattelig dum, fordi hvordan skulle hun ellers ha det. Han havde forladt hende, for at passe på hende.. men så igen.. Han fortalte hende aldrig om hvad fanden han gik og lavede, dog.. han var jo os blot på besøg.. og hun havde været en fremmed, så han følte måske, at hun ville dømme ham, som hun gjorde nu.

af **Jason** Søn 8 Dec 2013 - 1:13

Jason så på hende roligt. og sukkede svagt. Han vidste egentlig godt hun ville reagere sådan. Jason følte sig helt hjælpeløs. Før han endelig så hende falde på knæ og græde. Han rejste sig hurtigt op. Og satte sig på hug ved siden af hende. Lagde en arm trøstende om hende. Før han slap hende og rejste sig op for at finde et andet dokument i sin jakkelomme. "Jeg har gravet meget i sagen Kimberly. Og sandheden gør ondt. Desværre." Han foldede roligt papiret ud og så på det. "Juni 2012. Zeronium er godkendt til giftemål med Kaia (Kan ikke huske efternavnet)." Han sukkede svagt. "Derefter forsvundet sporløst inden brylluppet i 3 måneder." Han foldede papiret sammen og satte sig ned foran hende. "Jeg kendte personligt Kaia dengang. Hvis der var nogen som var venlig. Var det hende. Og hvis Zero har været forlovet med hende. Så må han have en følsom side. En side han gemmer væk. Og det betyder at han godt kunne ha været ægte dengang." Sagde han roligt og lagde papiret ned i lommen. "Efter de 3 måneder hvor han har været væk. Har han været virkelig inaktiv. Vi har flere gange set ham lægge roser på Kaia's grav. Han har et hjerte Kimmie." Han vidste det nok ikke var en trøst men et eller andet måtte han gøre. Han hadede at se Kimmie græde. "Han er på molen imorgen klokken 14. Det er mandag. Hver mandag går han en tur på molen præcis klokken 14. Hvis du vil skal jeg nok tage med dig." Sagde han og smilede svagt.

af **Angel** Søn 8 Dec 2013 - 1:38

Kimberly så kort på Jason og gemte sit ansigt i hænderne igen, mens hun støttede sine albuer på sine knæ. Hun fattede ikke at han var blevet sådan et monster, at Zero kunne finde på at handle sådan, med sådan nogle folk, samt tage stoffer, sælge dem.. voldtage personer, slaveri.. hvad var han for en forskruet type?. Hun kom hurtigt i tanke om hans personligheds spaltning, han havde fortalt hende om ham, inden han var taget afsted, en dag eller to før festen, dengang. " Havde han sort eller hvidt hår? ". Hun rejste sig hurtigt op og gik hen til mappen og bladrede i den, dog da hun opdagede hans hvide hår på billederne, faldt hun ned på stolen igen og sukkede dybt, mens hun begravede sit ansigt i mappen. " Forhelved.. ". Hun havde det elendigt, men hun kunne ikke lade sine følelser tage over,- I hvert fald ikke mere end de allerede havde gjort. " Undskyld Jas, det var ikke mening at vi skulle mødes sådan her ". Hun grinte lidt og lukkede forsigtigt mappen i, dog.. stoppede hendes krop med at rør på sig, da han sagde at Zero befandt sig i Di Morga.. i Terre.. Centrum endda. Hun så kort mod Jas med de lysende isblå øjne, et uskyldigt blik, med håb.

" Han.. han er her ". Hun kunne ikke fatte det, at hun havde gået så tæt på ham, måske endda arbejdet for en konkurrent af hans, samt for politiet, med at nedlægge denne nye kriminelle person, der steg til topperne hurtigere end forventet. " Han er i Terre ". Hun så kort ud af vinduet, så sit eget spejlbillede, samt gaderne der var fylde med sne. Jul nærmede sig, det samme gjorde nytår. Hun huskede hvordan Zero så ud for 5 år siden, dog så han meget mere maskulin og mandig ud på de billeder som Jason havde i sin vartægt. Hun anede ikke om hun turde ses med Zero, om hun overhovedet turde at se ham, snakke med ham. Hun så kort mod Jason og sagde tøvende. " Han har voldtaget kvinder, drevet slaveri.. været terrorist. Jeg har intet at komme efter mere ". Hendes hjerte gjorde ondt, samt hun var i stærke psykiske smerter. Hun kunne ikke fatte at han var blevet sådan, eller måske havde han altid været sådan. " Og han skulle også giftes.. ". Den del gjorde måske næsten mere ondt end alt det andet crap. Hun kunne forstille sig, vis Zero ikke havde efterladt hende, så havde det måske været ham og hende, der skulle giftes, men så måske også hende der ville ende med en gravsten og blomster i ny og næ.

" Hvordan ved du egentlig han går tur der?. Du skal vel ikke møde ham ". Hun så pludselig et mønster. Jason der pludselig efter 5 år var taget til Di Morga, samt taget kontakt til hende. Havde han forventet, at hun havde fået kontakt med Zero?, havde han.. planlagt et møde med Zero, angående flere kontakter der skulle udryddes. " Har i en aftale med Zeronium. ". Hun hentydet til en aftale, at han måtte gå frit omkring, vis han udgav en kontakt hver måned eller hver halve år?, samt beviser for deres handlinger. " Jeg må tænke over det Jas ". Hun vidste ikke om hun ville se Zero, men så igen.. hun ville gerne se ham tæt på. " Vis, vis.. det var mening at du skulle se ham, så vil jeg gerne med, men... men ikke hvor han kan se mig ". Hun ville så inderligt gerne se Zero, men hun ville ikke ha at han så hende. Hun var blevet en smuk kvinde, som man kaldte det, så hvorfor afsløre sig selv, vis hun kunne undgå det. " Blot et lille kig, før.. før jeg vender ham ryggen og tager min hævn ". Hun lukkede sine øjne kort og tog flasken med blod ud og gav Jas i hånden og pegede op af. " Vi kan overnatte her i nat, eftersom mit hus er under ' arbejde ' ". Der havde været indbrud, dog var det ikke så sært.. hun glemte tit at låse, samt hun boede et temmelig lækkert sted. " Kom ". Hun gik op af nogle trapper, hen af en gang og ned til en dør på hendes venstre side, der første ind til et værelse der havde et stort aflangt vandret vindue. Hun gik ind og rullede for, så intet sol kunne komme ind, når den tid ville komme. Sengen var i midten af rummet, med senge gæret op af væggen og 2 nat borde, et på hver side. Hun satte sig på sengen og så kort op mod Jason. " Hvordan går det egentlig med dit kærligheds liv...? ".

af **Jason** Søn 8 Dec 2013 - 3:13

Han så på hende kort. At se hende så trist gjorde også ham trist. Men et svagt smil kom frem da hun spurgte om håret. "Vi har informationer om hans personlighedsspaltning. Og at de er blevet sat sammen. Han skifter ikke hår mere. Det skete omkring 2009 at han ikke længere skiftede hår. Vi har mistanke om at Orez er en del af ham nu. Og det er derfor han har nået så langt uden at blive fanget. Alle de billeder du har set. Det er kun aftaler. Og teorier. Vi har intet på ham til at kunne låse ham inde. CIA har bedt mig snakke med dig. Men jeg afslog. For jeg vil ikke blande dig ind i det. Vi ved han har snakket en del om dig. Ja faktisk brugte han 2 af de 3 år i fængsel. På at skrive breve. De alle sammen fik afslag." Han stak roligt hånden ned i sin jakkelomme. Og frembragte et lille bundt breve. Han holdt dem kort i hånden. Før han rakte hende dem. "De alle sammen er desværre blevet åbnet og læst igennem. Men der havde aldrig været noget tegn på at han havde en kriminelt fortid. Kun at han fortæller at Orez havde styret det meste af hans fortid. Men da han mødte dig indså han problemet. Og kæmpede imod. Vi ved at når han siger Orez styrede hans liv var det kriminalitet. Men vi havde ingen beviser." Han smilede svagt. Og så på hende roligt.

Brevene var fulde af kærlighedserklæringer. Undskyldninger. Men mest af alt. Tiggelse for tilgivelse.

Han så på hende roligt. "Vi skal ikke mødes med ham. Han nægter at tale med mandlige CIA agenter og vi føler han er for farlig til kvindelige. Han har en evne der gør at han kan forføre selv vores bedste agent. Så hvis vi prøver at sætte en mikrofon på hende. vil han finde den. Og dræbe hende." Han sukkede svagt og så ned kort. Han var nød til at arbejde professionelt. Han vidste godt det ville være hårdt det her for hende. Det var lige så hårdt for ham. Roligt tog han sin jakke af. Og lagde betryggende om hendes skuldre. Hvorefter han roligt fulgte hende ovenpå og ind til soveværelset. Han smilede roligt til at hun trak gardinerne for. Og begyndte roligt at knappe sin skjorte op. "Du ved godt jeg ikke sover Kimmie men jeg tør vædde på du har brug for at jeg ligger mig hos dig i nat." Sagde han smilende og åbnede sit slips roligt mens han fortsat så på hende.

af **Angel** Søn 8 Dec 2013 - 3:25

Kimberly tog imod brevene og betragtede Jason en smule. Jason kendte godt Zero, de havde mødt hinanden før, dog var de ikke ligefrem ' venner ' i den forstand. Kimberly betragtede bundet af breve i sin hånd. Åbnet og læst. Hun kunne forstille sig, hvor pinligt det måtte ha været for Zero, at andre havde læst hans undskyldninger, hans tiggelser.. hans følelser. Zero var ikke en mand der blot viste følelser for enhver, så at de havde gjort det, havde nok bragt Orez mere frem end normalt. " Har han.. virkelig skrevet dem alle? ". Hun tog forsigtigt et af dem frem, den første han havde skrevet nogensinde. Hun læste den igennem, mens hun satte sig mere til rette i sengen og tog dyne over sine ben, så hun ikke frøs, eftersom værelset var ret så koldt. " Men.. jeg kender ham jo slet ikke ". Hun havde det stadig skidt med tanken om Zero. Han havde løget for hende, så hvorfor kunne han ikke os blot lyve i dette?, samt hvordan var han nu, da Orez.. også var en del af ham. Hun så kort op mod Jason og nikkede forsigtigt. " Vis.. du ikke har noget imod at sove ved mig i nat ". De plejede altid at sove tæt op af hinanden, så følte de sig sikrest. Hun gjorde i hvert fald, samt Jason var ikke så bekymret, når hun lå i hans arme. Som bror og søster, der passede på hinanden i hårde tidere.

Hun begyndte at klæde sig af og trak sig i en stor oversize tshirt i mørkegrå. Hun lagde sig under den dejlige dyne og lagde sig tæt op af Jason, efter at ha lagt breve fra sig. " Kunne han virkelig finde på at dræbe en.. blot på grund af en mikrofon ". Hun gøs let ved tanken om at Zero kunne myrde sådan uden videre, men måske var det Orez`?.. eller måske var Zero blot blevet hård indeni og kold. " Vent, når du siger at du ikke er kommet for at mødes med ham, siger du så.. at du er kommet, på grund af din chef prøvede at.. få dig til at overtale mig til at ". Hun mærkede sin hals stramme til, ved ordene, at hun skulle komme ind på livet af Zero og finde ud af hvad han havde gang i. Hun var freelance fotograf, så hun kunne tag billeder, samt hun havde været i forskellige krige, været hvor det gjaldt.. i svære situationer, hvor man var nød til at tænke klart, skønt alt andet rasede om en og ikke tænkte klart. " Nej. Du kan sige til din chef, at jeg aldrig nogensinde vil se Zero igen ". Hun lagde sig helt tæt ind til Jason, så hun nu lå med sin ryg helt op af hans brystkasse. Hun lukkede sine øjne kort og sagde" Så det derfor du kom forsent.. du afviste ham sikkert og så truede han dig.. ". Hun var nervøs, fordi vis Jason kunne miste hans job på grund af hende, hvad skulle hun så gør.

af **Jason** Søn 8 Dec 2013 - 3:42

Han smilede roligt og så på hende roligt. "Faktisk. Så tror jeg du kender ham bedre end nogen anden. Zero har ikke valgt det liv han har. Han blev tvunget ind i det for 13.000 år siden. Jeg tror ærlig talt at du kender den eneste side af ham som han ikke vil vise til nogen andre." Sagde han smilende og tog roligt slipset helt af. Hvorefter han knappede skjorten helt af. Og smed bukserne. Hvorefter han roligt lagde sig i sengen. Med en undertrøje og et par underbukser. Lod hende lægge sig hos ham. Han lagde armene tæt om hendes mave. Og ind under hendes hoved. Han så på hende kort. "Det er hvad CIA tror. Jeg ved ikke om det er sandt. De er for bange til at sende nogle ind til ham." Han nussede hendes mave blidt mens han puttede sig ind til hende.

Langsomt så han på hende roligt. "Nej min chef ville bare spørge mig en sidste gang. Jeg tror han håbede på jeg ville sige ja. Men da jeg så sagde nej undskyldede han for at han pressede mig. Min chef er ikke ond. Han kender risikoen. Han ved bare at hvis der skulle være nogen mulighed. Så skulle det være dig. Men jeg vil ikke udsætte dig for fare. Du har ikke den korrekte træning i at kunne klare dig selv." Han smilede roligt. Og lukkede svagt øjnene i. Han vidste hun ikke brød sig om at han stirrede på hende hele natten. Så han lod altid som om han sov. Indtil hun selv faldt i søvn. "Jeg siger ikke du skal gøre det. Men under alle omstændigheder så synes jeg du skal prøve at snakke med ham. Jeg kan skaffe hans mobilnummer. Så du kan snakke med ham over telefon." Han smilede roligt og puttede sig videre ind til hende.

af **Angel** Søn 8 Dec 2013 - 3:54

Kimberly rystede en smule på hovedet, da han sagde at han kunne prøve at skaffe Zeronium´s nummer. " Nope. No fucking way. Jeg vil ikke snakke med ham ". Hun havde ikke lyst til at høre hans stemme, fordi så ville hun blot savne ham endnu mere, samt hun tænkte stadig over det som Jason havde sagt tidligere. Zero gik altid en morgen tur ved havnen. Hun kunne forstille sig, hvor stor kontrast der var, mellem sneen og det hvide hår af hans, mens han gik rank og mandigt, helt for sig selv, uden at frygte nogen eller noget. Hun kunne ikke lade være med at grine en smule og sagde så tøvende. " Måske.. skal i ikke tag ham alt for seriøs ". Hun huskede Zero´s fjollede episoder, samt det klodsede episoder han havde haft, hvor han havde liiiige lidt for travlt og så var endt på røven, på grund af glat lakeret gulv, eller fordi han havde spildt vand, eller nærmere hun havde. Hun sukkede dog en smule igen, da hun tænkte over hvad papirerne sagde om ham. " jeg kunne godt tænke mig at se ham, så sig til vis i har brug for en fotograf, til at stalke ham, men ellers.. så der ingen mulighed what so ever, for at jeg skal i nærheden af ham nogensinde ".

Hun havde gået mange gange nede ved havnen, dog var hun aldrig stødt på Zero, dog forklarede det vel alt, når han først gik sin tur ved 14 tiden og hun altid løb nede ved havnen, ved en 9 tiden, samt en tur forbi skoven og så hjem igen, inden hun tog på arbejde, eller blot fik sig en slap af dag. " Godnat Jason.. ". Hun smilede en smule og sagde tøvende " Vis der kommer noget op i nat, så glem ikke at fortæl mig det ". Hun vidste nu, at der var mange der muligvis holdte øje med Zero, så vis han kom for tæt på, så kunne de vel nå at advare hende, så hun kunne undgå ham, dog.. hun var så nysgerrig... måske skulle hun opsøge ham igen. * Nej Kimmi.. stop de tanker, det ikke den samme mand som du kendte! *. Hun sukkede dybt og endte med at falde i søvn en halv time efter.

Næste dag..
Solen udenfor var så småt begyndt at stå op, samt klokken slog 8. Hun kunne høre en smule snakken og kvidren nede fra underetagen, men det var klart når der kom nye vare ind til caféen. Den havde lukket i dag, dog kom Eli alligevel forbi for at tag imod varene. Kimberly satte sig forsigtigt op og så en smule rundt, før hun strøg sig under hvert øje og lagde sig ned igen og faldt i søvn, til en 12 tiden. Hun havde lagt og sovet som en sten, som kunne intet vække hende, end ikke en fucking eksplotion, skønt der ingen var, så ville det alligevel ikke ha hjulpet, vis der havde været en. Kimberly var så udmattet, fysisk og psykisk.. så hun havde ikke fået sin morgen træning, samt sin morgen te, og hun havde heller ikke fået sit morgen knækbrød og set fuglene kvidre frit rundt her og der. Hun vågnede ved en lyd af en ved siden af sig, der rykkede en smule på sig og sagde " Jason, læg stille... du rør for meget på dig ". Hun grinte lidt og skubbede blidt til ham, så han ville ende med at ryge ud over kanten, vis han ikke lagde lidt vægt mod hendes hånd.

af **Jason** Søn 8 Dec 2013 - 4:23

Jason smilede roligt. Mens han fortsatte med at nusse hende. Alt imens han slappede af. Lyttede interesseret til hvad hun sagde. "Kimberly. Du kender jo ikke hele historien. Jeg ved hvor meget han betyder for dig. Måske vil du forstå ham. Jeg ønsker ikke at du kontakter ham. Men jeg ved du selv ønsker at finde ud af sandheden." Sagde han roligt og smilede svagt. "Desuden er Zero ikke typen der faker hans følelser. Han spiller interesseret. Men hvis han siger han elsker nogle. Så er det altid sandt." Han smilede roligt og lagde sit hoved ovenpå hendes mens han lå ind til hende. "Vi kunne godt bruge en til at stalke ham. Så hvis du vil kan du jo gå ned og fotografere ham imorgen når han går tur. Min chef har opgivet sagen. Så han har ladt mig i kontrol over sagen. Så jeg bestemmer over hvad vi gør." Sagde han roligt og nussede hende videre.

Han smilede roligt. Og kyssede hendes kind blidt. "Godnat Kimmie. Håber du kan sove godt." Sagde han smilende og lukkede øjnene for at lade som om han sov. Så bedre kunne falde i søvn. Indtil hendes næste kommentar kom. Og han grinte svagt. "Var det meningen jeg skulle misforstå den der? For det gjorde jeg." Sagde han og grinte svagt.

Dagen efter flyttede han svagt på sig da hun vågnede og kiggede rundt. Han nåede dog dårligt nok at sige godmorgen. Før hun lagde sig ned igen. Han lagde sig ind til hende og lod hende falde i søvn igen. Han lod hende sove. Hun var træt. Og selvom han aldrig selv vidste hvordan det var at være træt. Så vidste han at man burde lade trætte folk sove. Jason var jo født vampyr. Han var ikke skabt. Så han vidste ikke så meget om det. Men han vidste at træthed var det der gjorde man havde brug for søvn. Skønt vampyrer ikke kunne sove. Da hun vågnede anden gang ved nogen rykkede på sig. Var det Jason som prøvede at nå et vækkeur for at se klokken. Indtil det var han mærkede en hånd skubbe ham. Kort efter lå han på gulvet. Med et chokeret ansigt. Og så kort op på sengen. Og begyndte så at grine.

af **Angel** Søn 8 Dec 2013 - 4:44

Kimberly gav ham en albue ind i siden, blot for at understrege at det IKKE var for at han skulle misforstå det hun sagde, dog.. hun kunne ikke lade være med at grine lidt selv. Hun håbede virkelig at hun kunne få taget nogle billeder af ham. Zero måtte ha modnes så utrolig meget i løbet af årene, så hun kunne næsten ikke vente til dagen efter. Kimberly besad en perfect evne, evnen til at gør sig selv usynlig, samt det der rørte hende også, som tøj. Dog ikke store ting som bygninger eller mennesker. Natten gik med drømme, tusinder drømme og tanker, der blot kom igen og igen, ja nærmest hjemsøgte Kimberly i evigheder, eller noget der føltes som det. Da hun endelig vågnede, var det skam ikke lyden af et vækkeur, men nærmere lyden af Jason´s forfriskende grin. Hun smilede en smule og satte sig op i sengen og så ned mod ham, før hun begyndte at grine igen og sagde " For helved Jason hehe ". Hun satte sig op i sengen og så ned mod ham, før hun rejte sig op i sengen og hoppede ned ved kanten. Hun gik hen og samlede sit tøj op. Den hvide skjorte, det pastel blå tørklæde, den sorte tanktop, undertøjet i baby pink, samt de vin røde bukser og de sorte støvler.

Hun iførte sig sit tøj og så kort over mod Jason, før hun tjekkede klokken og sagde" Vi må hellere se at komme afsted, så han ikke opdager os ". Hun så kort mod ham og sagde" Fordi du kommer med mig, gør du ikke? ". Hun havde tænkt sig at sidde oppe på et tag med sit kamera, så hun kunne få taget nogle billeder, samt aflytte hans mobil. Hun savnede Zero´s stemme, samt hun savnede at se hans smukke øjne. Alt ved ham savnede hun faktisk. Hun fik noget varmt kakao med i en termokande fra Eli og nogle fine varme hvide handsker, før hun smuttede ud af døren med sin sorte cardigan over den hvide skjorte. Hun så kort mod Jason og sagde" har du alt dit udstyr med? ". Hun smilede og sagde" uh forresten Jason, tjek dette her ud ". Hun blev kort usynlig i få sekunder og så synlig igen. " Ret syret ikke sandt?. Jeg har lært at gør mit tøj usynligt.. altså, alt jeg rør ved.. af mindre ting, samt lette ting... dog bygninger og større genstande samt mennesker er et no go ". Hun grinte lidt. Da de endelig var nået frem, stillede hun udstyret, så Zero ikke ville kunne se det. " Så kommer han altid denne vej.. og kigger han ikke op af eller sådan noget? ". Hun så tøvende mod Jason. Hun var bange for vis han gik ned, fordi hvad vis Zero så ham.. ville han skade Jason så.

af **Jason** Søn 8 Dec 2013 - 5:08

Et kort pust kom fra ham blandet med et grin da han mærkede hendes albue. Derefter lukkede han bare øjnene.

Langsomt rejste han sig op. Og begyndte at tage sit tøj på. Hvorefter han roligt så på hende. Og smilede svagt. "Du ser vidunderlig ud smukke. Han burde vide hvad han går glip af." Sagde han og grinte svagt. Før han tog en tår af flasken med blod. Og fyldte roligt hans lommelærke op. Som han lagde ind i inderlommen af jakken. Derefter tog han roligt sit bælte op fra gulvet. Som han satte i bukserne. Før han fulgte med hende ud. Og lod hende tage imod tingene. Før han roligt gik ud. Stormen var ved at lette. Det gjorde deres arbejde en del lettere. På den modsatte side af vejen holdt en Porche 918 spyder. Jason gik roligt hen over vejen. Og låste roligt bilen op. Som han hurtigt åbnede bagsmækken. Og tog sin jakke af. Og satte fast en pistolholder. dem der er beregnet til at pistolen kunne sidde under armen. Så man ikke kunne se den. Hvorefter han satte sin Glock ned i den. En semi-automatisk pistol. Samt ekstra mags holder på hans bælte. Med små 15 skud i hver. Han havde et i pistolen. Og 2 i holderne. 3 mags måtte være rigeligt. Dog var han ikke sikker. Zero var en ekspert. Meget mere erfaring end Jason havde. Dog havde Jason sine evner så det burde kunne klare sig. Roligt smækkede han bagsmækken ned. Og gik direkte hen til føresædet hvor han satte sig og startede motoren. Ventede til hun var inde i bilen. Før han begyndte at rulle.

Der gik ikke lang tid før de så var på havnen. Og ventede på Zero. Jason så på hende kort og smilede. "Zero er en international kriminel. Men som alligevel aldrig er blevet taget. Eller fanget. Tror du virkelig han gider bekymre sig med at kigge op?" Spurgte han roligt med et roligt smil.

// Bilen: http://srv2.betterparts.org/images/porsche-911-turbo-13.jpg

af **Zero Bang** Søn 8 Dec 2013 - 5:20

En Hummer Limousine kom kørende. Tunede ruder så man ikke kunne se ind i den. Den stoppede ved molen. Der gik et par minutter hvorefter døren blev åbnet. Og med et roligt men selvsikkert skridt. Steg en mørkhåret ud. De blodrøde øjne så kort rundt. Dog uden at kigge op. Den sorte skjorte blæste kort med vinden. Og de sorte cowboybukser blæste også lidt med. Det perfekte ansigt kiggede kort rundt. Håret bølgede svagt. Roligt steg han helt ud. Og lukkede døren bag sig. Hvorefter han begyndte at gå. Længere ud på molen. Indtil han ikke kunne komme længere ud. Hvor an så stoppede op. Og så kort mod en stor bunke sne som sad for enden. Og roligt hævede han sin hånd. Varmen begyndte at flyde ud af hans hånd. Og langsomt begyndte der at danne bogstaver af smeltet sne. Først kom der tre bogstaver. K-I-M. Derefter grinte han svagt. Og nedenunder kom nogle andre bogstaver. J-E-G V-E-D D-U E-R D-E-R. Derefter vendte han blikket kort og kiggede rundt. Han vidste ikke præcis hvor hun var. Men han kunne fornemme hende. Hendes varme. Han kunne genkende folk på deres varme. Alle udsendte hver deres form for varme. Og den han aller bedst kendte. Var Kim's. For det var den varme han havde tænkt på i årevis. 5 år og 4 måneder faktisk. Langsomt så han ned i vandet og så sit spejlbillede. Zero lignede langt fra sig selv. Han havde ikke noget hvidt hår mere. Det var kulsort. Men samtidig havde han sit gamle jeg's venlige ansigt. Det var som om hans ansigt var en blanding af alt det som der var i hans gamle personligheder. Der gjorde ham både unik. Uimodståelig. Men samtidig også badass at se på.

// Hummeren: http://www.thesupercars.org/wp-content/uploads/2007/11/hummer-limousine.jpg

af **Angel** Søn 8 Dec 2013 - 5:30

Kimberly kunne ikke lade være med at rødme en smule, da Jason sagde, at Zero ikke vidste hvad han gik glip af. Jason var sådan en gentleman, samt den største charmøre. Hun var virkelig glad for at ha fundet sådan en god ven, der var der for hende, samt at de stadig kunne finde hinanden tiltrækkende, men aldrig nogensinde drømme om at kysse hinanden og gå i seng sammen. Kys på kind og pande var iorden, men alt det andet var udelukkende et no go. Hun fulgte med Jason udenfor caféen og fulgte med ham hen til den modsatte side af vejen, hvor en smuk Porche 918 spyder, holdte så smukt parkeret. " O.M.G!?, er det din Jason ". Hun så på ham med store øjne og gik hen til den smukke babe og berørte blidt dens køler med de slanke finger. " Wauw!. Jeg vidste godt du tjente kassen, men dette!? ". Hun var helt starstrucket. Denne bil var det feste hun havde set i lang tid, så selvfølgelig skulle hun også pointere det.

Kimberly så bekymret rundt og tog et lille lagn frem, et specielt et, der nærmest reflekterede sig, så himlen lignede hvad den gjorde. Hun bredte det ud over udstyret og så kort på Jason og fik ham hevet ned på knæ. " Det ved jeg ikke, men jeg tager INGEN chancer, især ikke når du er med, Hr. jeg går i sort og er total åbenlys ". Hun så kort ned af sig selv og kom til at grine en smule, da hun jo også bar sort og vin rødt. " Dont say a word ". Hun grinte lidt og smilede sødt til ham, før hun begyndte at finde sit kamera frem og gjorde klar til at tag billeder af Zero og tændte også udstyrret, på den laveste frekvens, så det end ikke kunne høres af hunde eller katte. Hun puffede dog hurtigt Jason ned med hovedet, da hun så Zero komme kørende, eller det hun helt klart troede var ham. " Duk dig! ". Hun gjorde sig selv usynlig, så hun havde fuldt syn, samtidig med hun kunne tag billeder, så kunne Jason lægge på det tæppe de havde taget med op på taget, mens han kunne lytte til samtaler, vis Zero sagde noget, eller ringede til nogen. " Jeg tror det ham ".

Hun havde nær tabt kæbe, da hun så hvor lang denne hummer limousine var. " Omfg!?, har i alle bare vildt lækre biler eller hva? ". Hun tog sig dog hurtigt for munden og gjorde sig kort synlig og så undskyldende på Jason, før hun blev usynlig igen og så ned mod Zero og begyndte at tag billeder da bildøren blev åben. Kimberly tog billeder af ham og hviskede kort til Jason. " Han har ændret hårfarve.. samt, jeg tror ikke han ved at vi er her, samt hvor vi ville være vis det var ". Hun fik sig dog en grim overraskelse, da hun så hvad han skrev. Hun tabte sit kamera ved et uheld, så det gled ud af hænderne og ned af. Hun havde nemlig lænt sig en smule frem af, dog nåede hun at gribe det med sin hånd, i den lange rem, der skulle ha været om hendes hals. Hendes usynlighed varede ved, men hun havde dog svært ved at komme op selv, nu da hun hang ud over kanten, med det halve af kroppen. Vis Jason rejste sig, ville Zero se ham, kun ham.. og så ville han være fuckt, fordi han jo gik i sit jakkesæt hele tiden. " F!... Jason, bliv hvor du er... ". Hun prøvede forsigtigt at hive sig selv op, uden at få for meget sne til at glide ned fra kanten. " Han ved jeg er her... bare ikke hvor.. tror jeg ".

af **Jason** Søn 8 Dec 2013 - 5:48

Jason greb roligt fat i hendes ene ben. Så han var sikker på hun ikke faldt helt udover. Så ville han hellere blow deres cover. End at lade hende falde ud over. Men da det så ud til hun klarede det fint. Valgte han i stedet at trække pistolen. Og langsomt trække toppen tilbage. Før han slap den. Dum som han var. For en høj kliklyd kom fra det. Jason pressede sig mere mod kantvæggen. Og håbede inderligt Zero ikke havde hørt det. Men Jason var klogere. Han vidste at Zero's forstærkede sanser havde advaret ham allerede. Så nu kunne Jason ikke gøre andet end at vente til han fik Zero i kornet og kunne skyde efter ham. En ting var sikkert. Kimberly's sikkerhed var vigtigst. Og Jason ville ikke ha Zero i nærheden af Kimmie. Ikke hvis Jason kunne gøre noget ved det. Han trykkede på en knap han havde på sine nøgler. Og et lille skud kom fra hans bil. Og en kuffert fløj op til dem. Og landede ved siden af dem. Med en hurtig bevægelse løb Jason hen til kufferten. Og åbnede den roligt. Indeni var der en dragt. Og så hurtigt som hans fart kunne klare. Tog han den sorte dragt på. Og så den sorte maske. Derefter blev hans sværd skudt op til ham fra hans bil. Han tog sværdet på ryggen og satte glocken i en holder på hans lår. Hvorefter han vendte sig imod kanten. "Kimmie. Flyt dig hellere. Han ved vi er her." Sagde han roligt og stod i sin kampdragt klar til at han skulle komme.

// Kampdragt: http://www.lethalagents.com/yojoe/gijoe_snake_eyes_2.jpg

af **Zero Bang** Søn 8 Dec 2013 - 6:01

Han kunne høre noget suse igennem luften. Så han kiggede i retning af hvor lyden kom fra. Nu havde han en nogenlunde fornemmelse af hvor det kom fra. Indtil han så hørte noget helt andet. Et klik. Det lød præcis som en pistol der blev ladt. Zero grinte svagt. Hvorefter han løb hen til Limousinen. Og tog fra den en 9mm pistol. Som han satte fast i holderen ved hans højre hofte. Derefter tog han sit sværd. Som han satte fast til sin ryg. Og spændte godt fast. Hvorefter han øgede varmetrykket fra sine fødder. Hvorefter han svagt lettede fra jorden. Og fløj direkte op til kanten af bygningen. Hvor han landede roligt. Og så på Jason i kampklar stilling. Hvorefter hans blik roligt gled hen på Kimberly. Og roligt hoppede han ned for bygningskanten. "Tænk at du tror at du kan gemme dig i usynlighed skat. Du udsender stadig varme. Mit element." Sagde han roligt og smilede hvorefter han fandt et par solbriller frem fra sin lomme som han roligt tog på. Ligesom dem robotten havde i terminator. Hvorefter han vendte blikket imod Jason. "Har du tænkt dig at slås imod mig Jason? Helt ærlig. Jeg vil ikke slås bare snakke med min kæreste. Så hvis du vil være sød at gå." Sagde han halvvenligt hvorefter han vendte sig imod Kim. Og gik roligt hen imod hende.

// Pistolen: http://world.guns.ru/userfiles/images/handguns/italy/hg07/1287740238.jpg
// Sværdet: http://eagleswords.com/library/OrnateDragonLordKatana.jpg

af **Angel** Søn 8 Dec 2013 - 6:10

Kimberly så temmelig chokeret ud, da Jason pludselig fik noget til at give et højt klik fra sig. "Hvad var det!? ". Hun kom kort til at snerre af ham, dog da hun blev trukket op, kunne hun ikke tænke på andet end at Zero nu vidste hvor de var. Hun var altså slet ikke klar til at møde ham, samt Jason´s get up, sagde at Jason heller ikke ville ha, at Zero mødte hende, eller kom nær hende, men hvorfor?. Hun så kort på Jason og derefter mod udstyret og lagde det hurtigt ned, så det ikke kunne blive beskadiget. " Jason, lad os komme væk her fra, inden han finder os ". Hun turde ikke lade ham mødes i en kamp med Zero, fordi vis Zero var så nasty som de sagde, så ville Jason ikke komme tilbage i live, fra denne kamp. Hun gik i shok, da hun hørte at Zero landet oppe ved dem. Hun kunne ikke rokke sig ud af stedet, mens hendes usynlighed vedligeholdte sig selv. Hun var frosset fast i sin usynlighed, så Jason var den mest udsatte, samt Zero´s ord gjorde hende ikke en skid rolig. Hun vidste ikke hvad hun skulle gør, før hun tog en pistol op fra siden af et holster fra Jason´s dragt. Hun gik ind foran Jason og blev synlig for øjnene af dem begge.

" BACK THE FUCK OFF! ". Hun pegede direkte mod Zero og så på ham med kolde isblå øjne. Alt kærlighed, alt venlig var væk fra dem. Hun tog sikringen af pistolen og sagde" Jeg fucking ligeglad, om jeg så skal fylde dig med hele magasinet. Du bliver hvor du er! ". Hun stod foran Jason og lænede sig blidt bagud mod ham og sagde" Jason, du blir bagved mig. Du skal ikke komme noget til ". Hun betragtede Zero og mærkede sine hænder ryste en smule, men hun lod sig ikke påvirke af det. " Tro ikke, at jeg ikke tør at trykke Zero ". Hun turde godt og ville gør det, vis han rørte sig ud af stedet. " Jeg IKKE din kæreste. Du efterlod mig. Remember!. Du har ingen ret, til at bruge ordet kæreste og mig, i sammenhæng mere ". Hun lød hård, men retfærdig. Hun ville ikke finde sig i hans forsvinden, samt alle løgnene, samt hun kunne hør ham... den anden side af ham, den var så tydelig. Skønt han var sig selv, så var han hårdere end normal. Hun tog blidt Jason i den ene hånd, der var fri og sagde " Bliv bagved mig Jason ". Hendes stemme var usikker, nervøsiteten var tydelig. " Jason er som en bror for mig Zeronium.. så vis du skader ham, så VIL jeg tag hævn ".

af **Zero Bang** Søn 8 Dec 2013 - 17:47

//Fra nu af skriver jeg både Jason og Zero over denne profil fordi jeg personligt ejer begge mine karaktere :D

Jason så på Zero med et forberedt blik. Samtidig med han trak sin pistol frem fra sin holder ved låret. Og sigtede den imod Zero. "Hvordan vidste du vi var her?" Spurgte han roligt og så kort på ham. Mens hans blik borede sig ind i Zero's øjne. De så drabelige øjne. Dem som Jason ikke kunne fordrage. Da Kimmie gik ind i vejen. Og bedte Jason blive bagved. Så han kort på hende og rystede på hovedet før han langsomt skubbede hende lidt til siden så han var blottet. Før hans øjne langsomt ændrede sig. De var ikke længere normal rosarøde. De blev gule. Med en spalte i midten. De lignede drageøjne fuldstændigt. Og pludselig begyndte alt at gå i slowmotion for ham. Også ham selv. Men det gjorde så også at Jason kunne trykke aftrækkeren af inden Zero nåede at skyde.

Zero så kort mod scenariet. Og grinte svagt. Før han roligt tog fat i sin pistol. "Skyd ikke." Sagde han roligt og trak pistolen op roligt. Han gjorde det i langsomme bevægelser så de ikke fik et chok. Hvorefter han trykkede på magknappen på pistolen. Og magasinet gled ud. Og landede på jorden. Hvorefter han roligt trak toppen tilbage. Og skuddet i kammeret fløj ud. Derefter smed han pistolen væk fra sig. Og roligt vendte blikket imod Kimberly. "Kimberly skatter. Jeg har sådan savnet dig." Hans bløde søde stemme som han normalt snakkede til hende med dengang var tilbage. Og hans øjne som normalt var blodrøde. Ændrede sig langsomt til en lysere version af rød. Der tydede på at han så på hende med et forelsket blik. Noget han ikke kunne fake. Hans øjne. "Kimmie har du fået mine breve?" Spurgte han roligt og begyndte roligt at tage nogle langsomme skridt hen imod hende. Mens han trykkede på en spænde på hans bryst. Hvorefter sværdet faldt til jorden. Så han var helt ubevæbnet.

af **Angel** Søn 8 Dec 2013 - 17:59

Kimberly holde stadig om pistolen, med et fast greb, så vis der skulle ske noget uventet, kunne hun altid fyre nogle pistol skud af. Hun så en smule muggent på Jason, da han skubbede hende til siden, så han nu var blottet. Hun blev vel lidt stødt over hans beslutning, fordi han var den der var i fare, ikke hende.- Vis han havde talt sandt om Zero. Da Zero begyndte at smide alt han havde, så hun lettere chokeret ud. Hendes greb om pistolen blev en smule blidere, så det ej var så stramt mere. Hun kunne mærke sig selv langsomt træde ud af forsvars position.

* Hvorfor? *. Hun forstod ikke hvorfor han gjorde det, dog hans ord gjorde ondt. Da han spurgte ind til brevene, så hun på ham og en tåre gled ned af hendes kind. Hun så overrasket på ham, da hun tog sig til sin kind og mærkede den saltede tåre. Hun forstod ikke hvorfor hun græd, hvorfor tårerne begyndte at trille frem,- Måske var det blot fordi hun var så ødelagt indeni. Alt gik for stærkt for hende, alt for stærkt... Hun ville ønske at han ikke havde set dem, at hun ikke havde været dum nok til næsten at tabe sit kamera. Hvorfor havde hun fået den geniale ide at tag der ud, når hun ikke ville ende i denne situation.

Hun strammede grebet om pistolen og betragtede Zero, før hun sagde" Du løg for mig. Jeg har aldrig fået nogen breve ". Efter at ha sagt de ord, trykkede hun af. Hun tømte hele magasinet i brystet på Zero, for derefter at vende sig mod Jason og skubbede til ham, som tegn på at de skulle stikke af nu. Hun havde fået sin hævn. Zero ville mærke den samme smerte, som hun havde følt, da hun blev efterladt. Han kunne sige han ville beskytte hende, han kunne lade som om alt han ville, men hun var IKKE hans mere.

Hun tog Jason i hånden og hoppede ud over kanten og landede på et tag, der var lige neden under, blot 2 meters fald. Hun løb derefter hen til en dør og åbnede den hurtigt og løb ned af trapperne, uden at se sig om. Hun mærkede tårerne få frit løb, mens hun løb halvt i blinde ned af de mange tusinder trin, eller i hvert fald det der føltes som tusinder trin. Da de endelig kom ud på gaden, løb hun mod Jason´s bil og åbnede døren ind til den og satte sig ind. " Kør.. kør! ". Hun så alvorligt på Jason og krøllede sig sammen, mens hun prøvede at hive sikkerheds selen over sin krop, der var bøjet sammen til noget der kunne ligne fosterstilling. " Bare bliv ved med at kør.. ". Hun ville ikke ha han stoppede. Hun havde det elendigt for at ha skudt Zero, samt det var første gang hun faktisk havde ramt noget med en pistol. Det kunne godt være hun vidste hvordan man holde en og skød, men hun havde aldrig ramt.. med vilje.

af **Zero Bang** Søn 8 Dec 2013 - 18:11

Jason så overrasket på Kimmie. Hvorefter han så hvad der skete. Skudende kom egentlig som et chok. Og Jason valgte selv at trykke alle skudende af i hans eget mag. Hvorefter han smed maget. Satte et nyt i. Trak pistolen tilbage. Og fulgte så med Kimmie da hun hev ham med. Men tøvede dog lidt før han satte sig ind i bilen og startede den. Da den pludselig ikke gad at starte. Den sad fast. De var fanget.

Zero nåede heldigvis at reagere på at hun ville trykke aftrækkeren af. Og lige før hun trykkede den af. Kom en mur af havblå flammer frem foran ham. Smeltede hvert et skud der ramte. Dog et smuttede igennem og ramte ham i skulderen. Smerten fik Zero til kort at skrige. Før vreden dulmede frem i ham. Hvorefter han begyndte at løbe. Og hoppede ud fra bygningen. Til forskel for dem. Hoppede han direkte ned på fortorvet. Hvor han landede yndefuldt. Men med en kræft der gjorde at nogle af fliserne knækkede. Han så lige Jason hoppe ind i bilen. Før de havblå flammer gled hen af jorden. Og smeltede Jason's dæk. Udover det. Kom nogle af hans bodyguards frem fra skyggerne. Og stillede sig i vejen for dørene. Så de ikke kunne åbne sig. Hvorefter Zero langsomt gik hen imod bilen. "KIMBERLY!!!" Råbte han hårdt. Hvorefter han stillede sig ind foran bilen. Bodyguardsene trak deres G18 fuldautomatiske pistoler frem. Og sigtede mod Jason begge 2. Selvom Jason var hurtig ville de umuligt kunne nå at stoppe dem begge to. "Kimberly Ann Campbell. Stig ud af den bil. Og kom over til mig. Eller jeg kan love dig for at Jason vil kunne mærke sølvkuglerne i mine vagter's pistoler." Sagde han roligt med et roligt blik. Mens blodet roligt løb ned af hans højre skulder. Der hvor kuglen havde ramt hele vejen igennem.

af **Angel** Søn 8 Dec 2013 - 18:27

Hun snøftede en smule og sagde" hvorfor kør vi ikke? ". Hun vendte sig om og så mod Jason, der pludselig så ud til at være blegere end normal. " Hey Jason, er du okay?? ". Det var en overskyet dag, så der havde ingen sol været.. men alligevel var det tydeligt at se, at Jason pludselig ikke havde det for godt, og hun fandt hurtigt ud af hvorfor. Hun lænede sig en smule frem og opdagede Zero der var på vej mod dem. " Oh fuck.. ". Hun havde haft lyst til at løbe tilbage og tjekke op på ham, sige undskyld for at ha skudt ham, dog da han med vrede stillede sig foran bilen og sagde hele hendes navn, vidste hun.. at ingen ord ville kunne dulme den smerte han havde fået, eller det chok hun måtte ha givet ham. Forsigtigt så hun mod Jason og gav ham et ordentligt kram. " Jason.. uanset hvad der sker, please.. please gør intet okay. Jeg har ingen familie andre end dig, så please lov mig, at du ikke vil.. du ikke vil blande dig ". Hun låste bildøren op og så surt mod bodyguarden, før hun skubbede bilen op mod ham og sagde" Flyt dig ". Han flyttede sig, så hun kunne træde ud af bilen og så lukkede hun bildøren efter sig og så mod Jason. " Pas på min lejlighed for mig.. ". Hun kastede nøglerne til ham ind af vinduet, hun havde haft åbnet.

Hun så derefter hen mod Zero og sagde" Vis du gør ham noget, vil jeg aldrig tilgive dig ". Hun trådte derefter langsomt men sikkert.. hen af mod Zero og stod nu foran ham og så på ham, dømmende... med et blik der udstrålte foragt. De isblå øjne virkede kolde og uden nogen former for kærlig følelser. Hun så sig derefter hen mod Jason, og bevægede sin mund, dog uden at ordene kom ud. " Undskyld Jason.. ". Ingen lyd kom, men Jason var godt til at tyde mund bevægelser, så han burde vide hvad hun sagde, uden lyden tilføjet. Hun så derefter på Zero, før hun mærkede en bodyguard tag fat i hendes arm, dog ikke for hårdt, før han førte hende med Zero. " Slip mig! ". Hun rev sin arm løs og så vredt på bodyguarden, før hun sagde. " Jeg kan udmærket godt selv gå ". Hun fulgte med Zero hen til hvor hans limo holde, før bodyguardsene syntes at gå. Hun så kort rundt, før hun hævede det ene øjenbryn en smule i undren. * hvorfor går de alle sammen?? *. Hun vendte sig derefter mod Zero og forventede det værste.. eftersom hun jo havde læst hans mappe, samt hans stemme dengang han sagde hele hendes navn. " Jeg er faktisk temmelig overrasket, over at du kunne huske hele mit navn ".

af **Zero Bang** Søn 8 Dec 2013 - 18:46

Jason så kort mod bodyguarden som stod og holdt øje med ham. Han tog roligt imod nøglerne. Og smilede og nikkede til hende. "Bare råb. Hvis der sker noget. Bare råb. Jeg kommer. Det ved du." Sagde han roligt og smilede blidt. Hvorefter han lod Kim gå. Og så så til sin overraskelse at den ene bodyguard begyndte at gå. Perfekt. Så havde han kun en bodyguard at skulle overmande. Det kunne Jason godt. Men han ville ikke gøre det. Ikke medmindre han hørte Kim.

Zero så kort mod hende. "Hvis du gør noget. Er han en død mand. Jeg vil ikke ha et skud mere. Det første sårede rigeligt." Sagde han roligt. Og så på hende kort. Med et blidt blik. Det var det bedste han kunne gøre uden folk ville tro han var begyndt at blive blød. Han lod sin vagt følge hende. Men vinkede ham væk da hun bedte ham slippe. Hvorefter vagten bare gik bag dem. Da Zero så vinkede sin hånd kort da de nåede limousinen. Roligt valgte vagten at gå væk fra dem for at efterlade dem alene. Zero åbnede roligt døren til limousinen. Og vinkede hende roligt ind. "Dit navn? Sådan er det når man igennem 5 år kun har tænkt på dit navn. Og savnet at kunne sige det." Sagde han lidt lavt så hans vagt der gik væk ikke hørte det. Da hun havde sat sig ind satte han sig selv roligt ind i limoen. Og lukkede døren efter dem. Hvorefter han satte sig ned foran hende og så på hende kort. Før hans smil ændrede sig. Til det søde blide smil han normalt gav hende. Og han rejste sig op for at give hende et kram. "Kimmie. Jeg har virkelig savnet dig." Sagde han og holdte hende lidt fast. Mens han kyssede hendes skulder. Og nussede hendes ryg lidt. Før han roligt slap hende igen. Og lænede sig tilbage. For bedre at se på hende. "Du er virkelig blevet en voksen kvinde mens jeg ikke har set dig. Du ser smukkere ud end nogensinde." Han smilede roligt mens han så på hende med et fast blidt blik.

af **Angel** Søn 8 Dec 2013 - 18:57

Hun stod og stirrede noget tid på den smukke hummer hvide limousine. Hun overvejede om hun skulle råbe, men Zero´s ord bekræftede, at det ville være et dumt træk. Han havde altid været en der tænkte frem af, langt mere frem af end andre ville ha gjort, så hvorfor skulle han ikke os ha en ekstra plan ved siden af, vis hun skabte kaos igen. Hans ord med at det gjorde ondt at blive skudt, gjorde ondt på hende også, eftersom hun faktisk var gået mere i panik, end at ha skudt med vilje. Hun ville blot skræmme ham, blot skyde her og der, uden at ramme ham, for at vise hun var alvorlig, men.. skudet havde ramt ham, direkte, samt hun havde vel også indeni, gerne villet forvolde ham samme smerte som hun havde haft alle de år. Hun endte dog med at sætte sig ind, efter at ha rystet en smule på hovedet og trukket på skulderne, som kunne det ikke hjælpe at gør modstand i dette øjeblik. Hun satte sig ind på det bløde læder og så kort rundt, før hun rykkede sig en smule, da Zero trådte ind, men da han satte sig overfor hende, slappede hendes krop af.. og hun satte sig tilbage til midten af sædet, mens hun betragtede Zero en smule, fra hvor hun sad.

Hun trak sig hurtigt bagud, da han rejste sig, dog da hans søde ord kom ud af hans dejlige mund, kunne hun ikke lade være med at føle sig en smule mere tryg. Hun mærkede hans faste greb, de pumpede arme, samt den muskuløse sten hårde krop, mod sit bryst og resten af sin krop. Hun rødmede en smule, da han kyssede hendes skuldre. Hun kunne ikke rigtig sige noget, eftersom hun var alt for chokeret, til overhovedet at kunne tænke over noget at sige. Hun nikkede forsigtigt, da han komplimenterede hende og hendes udseende. Hun var halv engle og halv aspara, de smukkeste mest uskyldige væsner på jorden,- Om ikke hun var køn så. Hun så ned mod gulvet og turde ikke rigtig se op mod ham, eftersom det havde været så mange år siden. Der var så meget der kunne siges, men inderst inde, havde hun lyst til at råbe af ham. Hun mærkede på sin cardigan det sted han havde presset sig mod hende, med det sted han var skudt. " Burde du ikke.. heale det ". Hun huskede at han kunne heale, samt han var jo ikke menneskelig, men en dæmon, så hvorfor healede han ikke?. " Zero, please lad mig tag hjem.. ". Hun så op mod ham og hendes fine isblå øjne, så sårbart på ham. Tårerne begyndte at falde som perler ned af hendes kinder, mens hendes fyldige underlæbe dirrede en smule. Det lange hår var i en blid fletning ned af den ene side af hendes skuldre. Hun så på ham med de våde og blodsprængte øjne... ligesom da de mødtes første gang. " Please lad mig gå hjem ". Hun kunne ikke holde til at se på ham, det bragte alle mulige følelser op i hende.. følelser hun ikke ville føle igen.

af Sponsoreret inhold

Friendship comes first

Friendship comes first

Sv: Friendship comes first

Sv: Friendship comes first

Sv: Friendship comes first

Sv: Friendship comes first

Sv: Friendship comes first

Sv: Friendship comes first

Sv: Friendship comes first

Sv: Friendship comes first

Sv: Friendship comes first

Sv: Friendship comes first

Sv: Friendship comes first

Sv: Friendship comes first

Sv: Friendship comes first

Sv: Friendship comes first

Sv: Friendship comes first

Sv: Friendship comes first

Sv: Friendship comes first

Sv: Friendship comes first

Sv: Friendship comes first

Sv: Friendship comes first

Sv: Friendship comes first

Sv: Friendship comes first

Sv: Friendship comes first

Sv: Friendship comes first

Sv: Friendship comes first