Crazy in a million Ways

Millicent smed tankerne inde i entreen og lukkede Senka ud af snoren. Hunden løb hurtig ind i soveværelset og efter et par runder i hundekurven , sank han sammen med et suk , og faldt i søvn.
Millicent tog sig længere tid.
Hun tog en pose blod som det første , for at sikre hun ikke gik amok hvis færden af et menneske skulle finde vej til hende. Selvkontrol var en mangel vare lige nu.

Efter mad , strippede hun nøgen og gik ud under sin bruser. Her blev make up skyllet af og det fint satte hår vendte tilbage til det mere messy udseende.
En bodystocking i due blå og sweatpant i hvide , mindst to nummer for store så snoren blev der trukket hårdt i -blev hendes nat tøj / hjemme hygge tøj .
Efter en kam til håret og tandbørstning , slentrede hun ind til sin seng.
Hun så på den knaldrød enorme æske, hjertet æske.
Det kunne kun være fra Andrija.
Diego havde nøgle som den eneste ,men han ville aldrig stille et hjerte formet noget som helst til hende. Ham ville sætte noget der ' skreg bøh ' - eller havde horn !!

Hun havde mest lyst til at ignorerer den. Ham havde sikkert sat den inden de blev uvenner! En sød gestus , men nu sad han med lydia - og hun sad her. Alene.
Hvad var det ? Den lille røde smykkeæske stod ved siden at hjerteæsken som i første omgang havde taget opmærkspmheden.
Millicent skubbede sine baller hen over sengekanten , så hun rykkede nærmere. Hun rakte ud efter den og holdte vejret da hun havde den i sin hånd. Hun kiggede sig kort omkring.
Var han her ? Millicent snusede ind .... Nej , hun var alene. Kun Senka var her nu.
Med en lille bevægelse fik hun låget åben og .... Så på en chokolade.
En chokolade med appelsinkrokant på toppen.
* klap * låget røg i.
Hun sad lidt uroligt og klikkede lidt med tungen .hænderne trommede med svage slag på hendes lår.
Øjnene gled fra æske til hjerte æsken.
Med vampyr hast snuppede hun den og satte sig op af gavlen med puder i sin ryg.
Hjerte æsken i sit skød.
Hun slog låget op og sendte blikket på rundfart. Men det var ikke svært at finde skatten. Den var ikke længere skjult.
Midt i æsken var placeret en yderst elegant og meget smuk ring med en sten i. Raffineret og stilren.
Millicents øjne blev større og hun trak den op med sin pegefinger og lade den i håndfladen.
* Andrija * mumlede hun og selv om det var modvilligt , kunne hun mærke Hvordan alt i hende reagerede , i hans favør.
Hun trak den ned over sin ringfinger og vendte og drejede nogle gange.
Den passede perfekt.
Hun fik en klump i hjertet. Han kunne have sat det her , Da hun var på vej hjem til ham. Nu ... Nu var det ikke sikkert tilbudet galdte. Og hvad skulle hun sige ?

Hun lod ringen side på da hun ilede ind efter mobilen og trykkede hans nummer... Blev den svaret ville det lyde fra en Millicent , lidt slået ud af kurs.

" Du har lagt en ring - hvad betyder det ?"

De røde tåre hobede sig op og lagde et tryk i hendes øjne , det var begyndt at lette da hun stillede sit enkle spørgsmål- de løb ned af de lyse kinder.

Andrija var kommet ind i huset og var godt i gang med at få ryddet op, da hans telefon ringede. Det kom bag på ham, men til trods for hvad der stod på displayet, tog han den og lyttede. Et lille smil løftede op i hans mundvige, før han så teleporterede hen ved siden af Millicent. Ikke helt ubesværet, da han ikke havde nogle idé om hvor hun stod i rummet, men mirakuløst ramte han plet. Så meget at han næsten stod på hende, da han dukkede op i luften.
"Hvad ringe nu normalt betyder, når man får dem fra sin kæreste." Svarede han og trak Millicent ind til sig. "Lad os håbe anden gang er lykkens gang. Vil du gifte dig med mig?" Han kiggede på hende, ikke helt sikker på hvad han skulle forvente. Hun burde sige ja, men det var jo ikke just fordi at deres sidste dans havde været på roser, så hun kunne også sige nej. Det ville være fælt.

Hun havde ringen på sin finger, da hun nervøst ventede på hans svar.
" Andrija!" Gispede hun ud, da han nærmest landede på hendes ene fod og hun hoppede lidt tilbage .
" Christ...du skræmmer livet ud af mig " mumlede hun, og blev halet ind i hans arme. Hun var en ren zoologisk have af følelser. Der var nok ikke den der ikke var repræsenteret, da Andrijas ord....søde ...varme...langt ventet....l
Kom hende i møde.
Hun så op i hans øjne og tiden stod stille et øje blik.
Hun kunne ikke lyve .Hendes hjerte elskede ham og hun ville gerne giftes med ham, men de ar han havde tildelt hende sidst var store og hun havde været et split sekund far at tage livet af sig selv og lukke helt ned, da Andrija skrev hende ud af hans liv. Uden at det kostede ham noget som helst.

" Andrija " mumlede hun og lagde en hånd på sin pande.
Hvad var nu det her ? Dejlig aften, gæsteværelse, myre og Lydia... Og nu giftes? Millicent var ør i hovedet og det kunne diskuterres om hun overhovedet havde styre på hvad hun lavede lige nu.
Hun havde lagt sine hænder på hans arme og de krøb nu helt op og lagde sig på hans skuldre. Den ene anyway. For den anden strøg ned af hans kind nussede ham og lod pegefingeren kort flugte hans overlæbe og lidt i mundvigen.
Hun lignede en der var ved at læne sig ind og kysse ham, men noget homdte hende tilbage. Hun VAR bange. Bange for at miste hvis ikke andet, så sig selv i dansen med Andrija. Hun var for involveret i den mand , tilgav ham for meget og mistede hendes sunde fornuft.....han var ikke en blid fyr, og slet ikke over for Millicent...men hun elskede ham. Alligevel.
" Har Lydia slået dig?" Spurgte hun først og tørrede sine kinder rene , så godt det nu lod sig gøre. Aldrig havde det været sådan et svineri at græde, som efter forvandlingen,
" Andrija ..." Hun knækkede i stemmen og kiggede ned, kunne ikke se ham i øjnene.
Bange...bange for hun ville ændre mening.
" Jeg elsker dig, men jeg kan ikke gifte mig med dig...ikke NU ....det for tidligt " hviskede hun til ham.
Hun slog blikket op. Millicents øjne var indkranset af mørke lange vipper , våde med spor af tåre.
Hvorfor forstod han ikke hvordan han ristede hende følelser ved hele tiden at smide is på hende...og så kærlighed....og så is....og så kærlighed.
" Skal vi ikke sætte os og snakke lidt....jeg ...jeg er glad for du ...altså...det er jo ikke at jeg ikke vil, men ikke nu Andrija...vi skal først...hele"
Hun ville tage hans hånd og trække Andrija over til hendes lille sofa.

Andrija tog hendes kropsprog som et ønske om et kys, så han var allerede igang med at søge hendes læber, da hun trak sig tilbage. Det samme gjorde han sekundet efter, mens han forsøgte at styre sin undren. Selvom hun efterfølgende ikke direkte afviste ham, tog han det som en afvisning at Lydia kom på banen. Havde hun virkelig ville gites med ham, havde hun sagt ja - eller i det mindste ikke forsøgt at skifte emne.
Skuffelsen var enorm, men takket være masser af års øvelse, var den ikke synlig, ud over at han ikke smilede, hverken i mundvigerne eller i øjne.
"Salles har lukket og jeg aner ikke hvor Lydia er, hun er helt forsvundet." Svarede han, mens han pludselig havde travlt med at gøre sig fri fra Millicents greb. Ingen grund til at skjule at endnu en afvisning ikke havde været med på regningen. Måske skulle han bare holde sig fra det helt, når det kom med Millicent.
"Det kunne du ellers før." Lød det spidst fra ham, mens han næsten skulede til hende.
"Hele? Over hvad?" Han havde næsten sat armene i siden, mens han kiggede på hende, før han så irriteret slog sig ned på sengen og ventede på at de skulle gøre et eller andet. Han var blevet rastløs og ville gerne ud af døren i en fart. Hjem og finde ud af hvad han så skulle gøre. Opgive Millicent? Lød på sin vis tiltrækkende, for alt ting var pludselig blevet så kompliceret med hende inde i billedet. Men han kunne stadig godt lide hende og ville nødig give slip. Der var for meget til at han troede at han kunne sådan uden videre.

" Salles har lukket og Lydia ..? ...men Hvorfor ? Andrija !" Hun rystede på hovedet.
Havde det været en undskyldning for at tvinge hende hjem ...og finde hjertet?
Så var han den eneste mand hun kendte der ville forbinde det at gøre sin kæreste ked af det, med et frieri!

" ja, jeg kunne godt sidst...efter noget tid sagde jeg ja, godt du husker det " Sagde hun sagte.

Hun havde været så lykkelig. Og han havde været så sød. De havde valgt bryllups tøj og haft det skønt. Troede hun.
Men han smed det hele tilbage i hendes fjæs. Og blev desideret ond.Frost kold.

" Spørger du om hvad vi skal hele fra ? Fra dig , sku da ' kom hun til at snerre.
Hun var så forvirret i sit hoved, og havde brug for der blev fred. Brug for der ikke var beslutninger hun skulle tage.
" Andrija ...er du klar over hvordan det er for mig? Du er ved at fyre mig på rødt papir hver anden dag, når jeg ikke makker ret. Og ....du har droppet hele bryllupet en gang. jeg ELSKEDE dig, ville gå gennem ild og vand for dig...hell...jeg går sku stadig igennem det , for dig...men du ænser det ikke, vel. Du forstår ikke de ting.
Jeg vil gerne giftes...men jeg har brug for det skal være anderledes...jeg vil ikke gå og vente på hvornår jeg igen skal sidde med min brudekjole i hænderne og græde og smide den ud. ....jeg ville ønske du forstod" sagde hun vemodigt.

Inde på sengen satte hun sig ned.
" Det er ikke en afvisning af dig....havde jeg en facebook ville der stå jeg var i et forhold " sagde hun med et skævt ' smil'.
" Jeg synes bare der er et stort mellemrum fra din gæstesengen til ægteskab. "

Hun ville rakke sin hånden ud og tage hans . Millicent borede snuden ned i Andrijas håndflade og kyssede den.
" Vær sød ikke at blive vred. Bliv her ? Bare så vi kan slappe af og være lidt tæt?" Bad hun om.

"Det gør da der også ved mig." Han skævede imod Millicent. "Du bliver nød til at lærer at du ikke rigtig kan stole på hvad der kommer ud af munden på mig." Derpå lod han sig falde tilbage i sengen og lå og stirrede op i loftet. Han var ikke helt sikker på hvad der nu skulle ske og han fik de helt forkerte tanker, når hun sagde at 'de skulle ligge tæt' eller hvad det nu præcist havde været.
"men du siger stadig nej til at gifte dig med mig, ikke?" Han kiggede kort imod hende. "... og jeg elsker dig. Det kan du være sikker på, fordi at det nu er anden gang jeg frier til dig - og jeg vil også gøre det tredie gang hvis jeg får muligheden. Fjerde gang hvis du er heldig og femte gang hvis jeg er syg." Derpå kiggede han igen op i loftet.
"Skal der flere til, så må du gøre det." Han rejste sig op fra sengen. "Men skal vi ligge tæt, så tager jeg det som en invitation til at blive at sove, enten hær eller i gæste sofaen." Hurtigt trak han habit jakken af, smed den over den nærmeste stol og trak så også sko, strømper, skjorte og bukser af. "Sofa eller seng?"

Det var næsten lige så vildt som en scf film. " Det står der også ved dig - men hvorfor.." Han afbrød hendes spørgsmål om hvorfor han så ikke bare svarede at der stod i et forhold , istedet for at tirre hende - og såre hende - og gøre hende usikker ?
Hun så forundret på ham.
" ... Har du overvejet at du måske skal lære bare at svare mig sandt ? Istedet for alt det andet gejl "
Millicent tog fat om hagen på Andrija og drejede hans hoved , så de så på hinanden .
Hun var gal , men han spændte ben for hun kunne blive ved med at være det.
" Jeg siger ikke JA og ikke nej - jeg siger vi skal vente lidt ? " hun smed sig ned , men ikke som Andrija på ryggen , men på maven istedet.
Andrija var på en både ret sød med hans hjemmestrikkede logik for hvor mange antal gange han ville fri.
Hun slap hans hage og lod sin finger flugte dæmonens overlæbe.
" jeg elsker også dig ... Det er ikke der katten ligger begravet " sagde hun med et lille smil og trak så fingeren til sig og lo , da han slog fast at fem gange var max og så var det hendes tur.
" Ja ja... Okay " gav hun ham medhold. At han så regnede forkert og faktisk havde friet et par gange mere , inden han fik det første ja , det lod hun ham slippe afsted med.
Millicent satte sig op og klappede på madressen. " Nej ingen sofa , hvis vi ... NÅR vi er et par så sover vi altså sammen. Det andet er for underligt - selv for mig " mente hun.
Millicent valgte at forsøge løfte stemningen og klappede begejstret og gned håndfladerne mod hinanden , da Andrija begyndte at afklæde sig.
"Wuhuu DET har jeg ventet på hele aftenen " spøgte hun og ville ikke sådan rigtig indrømme at han var et dejligt syn. Han vidste der kun al for godt.

Millicent trak de hvide sweatpants af og kom på plads under dynen.
" Mr.Luzar ... De er et krævende bekendtskab hr. - Hvad siger du til vi får sovet en smule og sat punktum for i nat ?"
Kom han ned ville hun pakke ham godt ind i dynen og kysse lidt på hans læbet. Millicent ville putte sig i ske ind til ham , med hans arm , tryg.. Beskyttende omkring hendes liv.
Hvis det altså stod til Millicent.
Og sådan ville de så falde i søvn.

Det var ligefør Andrija havde taget det sidste af, når han nu var igang og med den kommentar fra Millicent, men han styrede sig og valgte endda også at holde sit lille grin for sig selv. Ros og komplimenter kunne han ikke få nok af, for det var jo slet og ret hvad det var.
Efter at have lagt tøjet væk, gik han hen til sengen og kom knap nok ned under dynene med bene, før han blev lagt ned og ligge og så gik Millicents mor-instikt ellers i gang med at sikre at han lå i en lille sommerfugle-dims.
Han lod hende bestemme hvordan og hvorledes de skulle ligge og at de så skulle sove, var ham ganske fint. Ikke fordi han var så træt, men så kunne de få lukket den dag af. Ikke flere ulykker. Dog kunne han ikke dy sig fra at fortsætte snakken, efter et par minutters tavshed. "Du har ikke sagt ja, så du har sagt nej. du kan ikke sige begge dele - heller ikke selvom du har ringen på."
Ville hun ikke svare ham imod, ville han ligge sig til at sove, men kom der modstand, ville han hårdnakket holde ved sin påstand - også hvis det krævede han skulle op og diskutere. Hun havde sagt nej. Bum.

Uhm ,..endelig en oplevelse af at være afslappet og ligge godt.
At have Andrija her var en luksus hun kunne tilvænnes, det var da ret sikkert.
Daggry var nær nu, og Millicent kunne mærke det i hele sin krop.
Den føltes tungere og blev mere træt , som natten gik på hæld.

" Mmm...mere snak ?" lød det træt og nysgerrigt,
Andrija plejede ikke være så pokkers snaksagelig,da Andrija genoptog samtalen.

Hun drejede sig ikke om , men begyndte at nusse hans arm istedet, den arm der lå om livet på hende.

" skal vi så ikke bare sige at jeg venter med at svare ? Og ringen...den passer jeg på imens ?" Håbede hun han kunne godtage som en middelvej.
Millicent havde gerne ville gifte sig med Andrija. Hellere end gerne. Men hun var nød til at føle sig mere sikker på ham. På hans intentioner.
Det var et behov hun havde.

Og så var der den lille pointe at Andrija ALTID fik tingene som han ønskede, og Millicent havde en ide om han skulle have en lille smule modstand.
Og en hel del kærlighed. Så ville det sikkert se fornuftig ud.
Nu vendte hun sig om..." du må accepterer jeg ikke er en bestillings pizza....det kræver en smule mere , jeg tager ægteskab alvorligt. .....desuden tror jeg Dajana ville dø ! " sluttede hun af med et skælmsk lille smil.

" Har du tænkt over det? Hendes søde lillebror vælger en dame hun har lyst at slå mere eller mindre ihjel !" Millicent gøs lidt ved billedet af en noget rå Andrija der smækkede en knytnæve lige i fjæset på sin søster.

Andrija kunne ikke undlade et lille smil. "Så pas ordenligt på den, for det kan være jeg skal genbruge den sener hen. Jeg kan jo ikke blive ved med at købe ringe til dig." Han gav hende et lille klem med armen. "Men jeg er ikke tålmodig!" Det var vigtigt at tilføje, for hun kunne jo ikke bare få og vente i evigheder med at svare.
"Take away sushi, er det bedre?" Han skævede imod Millicent. "... det er sundere og feder ikke så meget - og er langt mere delikat. Sushi. Jo, det lyder også helt fint." ævlede han løs, før han så kvalte et gab.
"Min søster bliver bare nød til at acceptere det, det er ikke noget hun får lov at bestemme. Men tys, nu sover vi. ikke mere snak i dag." Godt nok havde det været ham selv der havde startet med at snakke, men det var bare en lille detalje. Ikke noget de behøvede at gå op i.

Den efterfølgende nat var Andrija stået op, hoppet i samme mørkeblå smoking, for så at gå på rov i køleskabet. Det kunne være hun havde noget. Det var ikke tilfælde, der var derimod en masse blod. Skuffet luskede han tilbage og kiggede ned på Millicent til hun vågnede. "Har du et svar?" Blev det første fra ham. Ikke noget godmorgen, det var der slet ikke tid til. Hans tålmodighed var allerede ved at nå bunden.
"... ellers vil jeg lave en sidste salgsdato ... nu!"

" jeg skal nok passe på den, så den ikke får en rift " smilede hun ud i luften.
" Skal det absolut være noget fra et menu kort? Du får det til at lyde som du vil fortære mig ?" Små lo hun og endte så ud i et søvning gab.
Efter en ret begivenhedsrig nytårs aften faldt hun meget snart i søvn, med en kærkommen indre ro.

Den varede så til hun igen slog øjnene op, og blinkede et par gange.
" Du ...sidder du der og kigger på mig "
Hun fik trukket sig op og sidde.
" Et svar? Altså Andrija ...nu skal du være sød " hun tjattede uhårdt til ham og lænede sig så at hun kunne sætte sine læber til hans, og give ham et kys.
" Godmorgen skat.....og lad os nu lade det der giftemål lige hvile ....vi har en evighed og vi skal nok nå det hele....en pige har vel ret til betænkningstid....og jeg...jeg er altså ret piget " drillede hun og vrikkede kokettet med hofterne, efter at være stået ud af sengen.

" Jeg har nytårs ferie fra Desire Noir...skal du arbejde ? "
Skulle Andrija på Salles, ville hun tilbyde at tage med.
Skulle han ikke, ville hun lige bade og så komme op med en god ide de kunne lave måske.

Andrijas mundviger hang nede på gulvet, da millicent afviste hans forslag om at hun kunne svare. Det var åbenlyst bare ikke hans tid. Han sukkede en smugle irriteret, men lyste lidt op ved kysset. "Nej, som sagt holder Salles lukket. Vi åbner først i den kommende weekend." Han stak hænderne i bukselommerne og betragtede så Millicent imens hun steg ud af sengen med en fuglerede på toppen af hoved. Elegant.
Mens hun fik nettet sig, snusteste Andrija rundt i lejligheden. Kiggede lidt på diverse af hendes projekter og alt andet der var lidt mere privat. Der i blandt nogle telefonregninger han tilfældigvis faldt over, inklusiv en vandregning. Millicent var en flittig bruger af vand, kunne han hurtigt konstatere. Varmt vand.
"Har du noget spændende at lave i dag - eller hedder det at dase på sofaen og se tv? For så bliver det hjemme ved mig. dit tv er jo kun til mus."

Den skuffede mine var svær for hende at rumme. Hun var ikke god til at være den der skuffede folk. Langt heller ville hun gerne gøre dem glade. Især dem hun holdte tæt på hjertet.
" come on Andrija ... I didn't turn you Down " hun kyssede hans læber igen , før hun fandt en bunke tøj frem Bestående af sort undertøj , sort figursyet skjorte med trekvart ærmer og hægter foran og en tæt rødlig nederdel. Der var også strømper der sluttede ved hende lår , men ikke i fin nylon - blot almindelige sorte tynde bomulds nogen.

Hun gav sig god tid under bruseren .
Milicent hørte til dem der lid vandet være omkring de 37 grader hvilke var en skøn temperatur for hendes noget køligere krop. Og så kunne hun stå der i evigheder. Små evigheder.
Hun ordnede sig derude- fønnede sit hår og tog en let dagsmake up på , holdt i gråt og sort til øjnene og pudder farver til læber .
Hun lavede en løst flettet fletning , der hang dovent ned af ryggen.

Alt dette imens Andrija inspirerede hendes lejlighed. Det var ikke fordi der var mange underlige ting. Men mobil regningen ville afsløre opkald til et hemmeligt nummer.
Nummeret tilhørte Mother ' stemmen hos operation Libra ', hende der gav Info og formidlede videre. Hun traf ingen beslutninger .
Så ville der være opkald eller mest SMS til Gordon , hendes nye ven.
Og til arbejdet og enkelt veninder , eller bekendte nærmere.
Resten var primært til Andrija.

Diego og alias havde været i lejligheden og om de havde efterladt spor ? Alias havde røget i hvert fald.
Men ellers havde hun ikke rigtig nogen hemmeligheder. Hun fortalte Andrija det meste der skete i hendes liv.

Efter at have studeret lejligheden vente Andrija tilbage til badeværelset hvor han skubbede døren ind og stak hoved ind i brusekabinen. "Davs smukke, er du ikke snart færdig?" Han var omhyggelig med at give hende et elevatorblik fra stuen til himlen. Der var ikke noget der ikke fik et grundigt kig, men det blev ikke en stirren på et bestemt sted. Det var han al for erfaren til.
"Når du er færdig, så kan vi gå ud og få noget mad til dig." Forslog han, stadig med hoved inde i kabinen. Det ville fortsætte til han blev jaget ud, hvilke han ville nyde som en anden lille pige der hvinede højt af fryd. Han grinede.

" Andrija !" Skændte hun halv hjertet og var hurtig til at lade diverse håndklæder dække sig . Hun var ikke en der bare spankulerede nøgen rundt imens hun rødmende påstod at hun var en genert type. Hun VAR halv genert og der ville nok skulle et mindre mirakel til før hun kunne smide den væk. Hun var ikke snoppet omkring sin krop- eller falsk beskede. Hun vidste hun havde været rimelig heldig , det var mere af sind og natur hun var bly. Helt off når man tænkte på hendes vampyr gener - men de havde åbenbart ikke været stærke nok til at nedtone genert heden.
Efter at have jagtet Andrija ud , men et snoet håndklæde der gav ham er par rap i røven , kom Millicent snart efter.
" Ja ! Lad os gå lidt ud. Det lyder fint.
Faktisk ... Jeg har en ide ! Lad os besøge der nye spa bad på rue de fontaine? Der skulle være lækkert ! Massage , jacuzzi ... Vin " lokkede hun.
Det ville da være den bedste måde af slappe af og Andrija ville elske det , hvis deres ry var sandt, var det meget luksus agtigt.

Andrija gloede mærkeligt på Millicent. "Gå lige ind og vask ørerne." Han havde troet hun ville eksplodere ved at høre ham forslå at hun skulle have noget at spise, men enten havde hun overhørt det eller også valgte hun ikke at kommentere det.
"Men fint, vi kan godt tage der hen, men det bliver på den gammeldags måde, jeg har absolut ingen anelse om hvor det er." Han ringede efter en taxa og var Millicent ikke gået ind for at ranse sine ører, ville den komme efter ti minutter.
Inde i bilen lod han Millicent om at fortælle hvor de skulle hen. Han gad slet ikke prøve på det, han skulle mentalt indstille sig på massage og andre 'afslappetheder'. Bare tanken var en smugle ubehagelig. At få massage havde Andrija prøvet nogle gange før, men aldrig på samme måde som Millicent ville nu.
Kunne de ikke bare gøre det der hjemme, frem for at drikke vin og lege græske guder samtidig? - Det lød egentlig ikke så dårligt, det sidste. Det med græske guder, men han var stadig ikke helt vild med tanken.

" Jeg hørte dig godt...men du ved det med at spise af andre er ...lidt ..eh..det gider jeg ikke altid! " lød det som en stædig unge ville svare.

Hun fløj om halsen på ham og smilede op til Andrija.
" du gider ? Fedt...du vil elske det!"
At hun måske havde skudt lidt forbi var slet ikke gået op for Millicent. Hun forbandt ordet luksus med Andrija , så hun mente han ville elske det, og det grad af opvarmning der ville være.

Efter en god halv time , kunne de stå ud af taxaen.
Millicent kiggede på den flotte facade. Det lignede de stod foran et gammelt græsk tempel, yderst stemningsfyldt.
" uh hvor spændende , ik" henvendte hun sig til Andrija, og skubbede en sving døren op med sin hofte.
Da de trådte ind måtte hun lige stoppe op og se sig omkring. Der var rigtig nok højt til loftet.
Der var de smukkest udskæringer og malet med bladguld ,der gav det hele et dyrt eksklusivt look.
Store grønne planter og små vandfald med rindende vand og små statuetter.
En smuk skranke med en endnu smukkere værtinde var luge foran dem .
Kvinden der var 30, men ekstrem velholdt og lignede mere en omkring nogen og tyve, havde et langt kastanie farvet glat hår og blågrønne øjne der smilede venligt til de nye kunder. Så fik hun store øjne.

" Mr.Luzar " udbrød hun med et smil og trådte hurtigt ud foran skranken, så man kunne se hendes meter lange solbrune ben forneden af en miniature hvid kittel.
" Mig en fornøjelse at se dem og deres ledsager her hos Afrodites spa" sagde hun og rakte en perfekt manicuret hånd med røde negle frem mod Andrija.
" Ja ...undskyld..vi kender ikke hinanden..mit navn er Miranda , og jeg ...jeg har hørt så meget om dem , på Salles ...og fra bladene....de er også Dajanas broder, ved jeg....hun kommer her jævnligt" Mirandas smil var imødekommende , men ikke grænse overskridende- for de fleste anyway.

Det var som at komme tilbage i tiden. Hoppe ind i en tidsmaskine og komme ud i en hel anden tidsperiode. Andrija kiggede imponeret på bygningen, før han fulgte med Millicent indenfor. Også her fik arkitekturen et ekstra blik, før han blev hilst af en modelligne kvinde. Miranda. smukt navn til en smuk kvinde. Han trykkede hendes hånd høfligt og smilede. "Ah, så det er dét min søster har lavet mens hun har været her. Dejligt at møde Dem."
Han skævede imod Millicent, ville have hende til at fortælle hvad de skulle, for han havde ingen anelse om hvad det var de var ude efter eller prøvede. Han stod bare og var pyntet på lavkagen, havde ingen yderlig funktion. Ikke hvis man spurte ham selv.

Om det ligefrem var dejligt at møde Miranda ? Millicent var ret ligeglad men Andrija synes at bifalde det , sikkert af de mere åbenlyse årsager.
Miranda var ikke uhøflig , hun var meget professionel , hvis man ignorerede hendes lidt tydelige forblændelse af Andrija. Men det gjore nu ikke Millicent noget. Hun var ligeglad.
Miranda hilste pænt på Millicent der præsenterede sig som Andrijas veninde og forklarede at de begge gerne ville have den græske glæde , som de havde valgt at kalde den treatment der indeholdte både krops peeling , diverse bade , massage og en let måltid med afslapning bagefter. Der var døgn åbent hos Afrodite. De havde mange rige kunder , fra alle verdens hjørner - med jetlag og derfor åben på alle tider , hvilke også gav dem en stribe væsner i deres kunde kartotek.

Miranda smilede til dem begge og bad dem hænge overtøj.
" jeg tror at jeg vil bede Nellie om at være deres spa guide miss. Walker og så kan jeg personligt sørge for dem Andrija. " hun tillod at være på firstname basis med Andrija , som hun var med Dajana. Hun havde ofte talt om hendes bror og sagt han var en mand der ikke gad de gængse regler og steriotype handlinger. Så mon ikke det gik.

Miranda henviste dem til hver deres boks , hvor de skulle klæde om , sno et håndklæde om sig og komme ud til det store lune bad. De kunne vælge et der både var til mænd og kvinder. Eller et hvor de var hver især.

Miranda og Nellie ville møde dem der.

Mens Millicent forklarede hvad de skulle have, snuppede Andrija et lille hefte med beskrivelse af hvad der var af løjer på stedet. Da han hørte hvad han slev skulle udsættes for, og læst hvad det indebar, prikkede han til Millicent. "Kan vi ikke bare hoppe til maden?" Han lage heftet tilbage og kiggede bedende på hende. Han havde ikke spor lyst til at slæbes igennem alt det helse fis.
Var Millicent nok fastholden, ville han følge efter hende hen til omklædningsrummet, hvor han ville forsvinde ind til mændene for at skifte om til hvidt håndklæde og låse sine ting inde. Først efter meget mental overtagelse fulgte mobilen med ind i skabet, som han var overbevist på ingen måde ville fungere som nogle beskyttelse, hvis man virkelig ville ind. Kunne de ikke bruge pengeskabe? Det var i det mindste lidt mere holdbart.
Efter at have klædt om, gik andrija hen til badet for at vente på Millicent og mødes med de to ansatte.

Millicent ville ikke føje ham men sendte ham et moragtig blik der kunne være til en uvorn søn.
" Nej vi kan da ej , Andrija ' skyndte hun sig at sige og selv Miranda så lidt forvirret ud , ved Andrijas udmelding om at gå direkte til maden. Det ville da være en sund og skam.
Millicent gennede ham afsted og futtede selv ind for at klæde om.
Hun kæmpede bravt og brugte halvtreds hårnåle omtrent , for at få det fæstnet på toppen uden at se alt for dumt ud. Men hun var sikker på de ansætte ville sætte pris på hun ikke optog 1/4 af karret med hendes ' flydende ' hår.
Med håndklæde omkring sig , kom Millicent ud og spidsede læberne da hun så Andrijs og ... De ansatte.

Han var kommet ud før Millicent og Miranda havde straks været klar til at dirigerer ham ned i et lun bad- enten et for mænd eller det fælles.
Miranda havde serveret en kold drink i er stort glas og havde taget en hamp ganske på.
Hun knælede ved karrets kant, næsten med Andrijas nakke , mellem hendes ben.
" Luk dine øjne " lød hendes stemme mørk og mild , hvorefter hun ville stryge handsken i lange blide strøg fra hans nakke , hen over den brede skulder og ned af hans muskuløse arm.

Millicent gik over til sit bad , overfor Andrija , enten i samme lille pool , eller i et tilsvarende. Nellie stod klar til at give Millicent samme behandling. Nellies øjne synes dog ikke at have samme glød som Mirandas.

Andrija havde valgt 'badekaret' for to, så da Millicent kom i, var han ikke sen til at trække hende hen til sig og plante et stort kys på hendes læber. "Nu ikke mobset, det var dit eget valg." Hviskede han drillende i hendes ører, før hastigt kyssede hendes kindben. Derpå fulgte han Mirandas instruktioner, mens han spekulerede over om det var tilfældigt hun hed det samme som en Appelsinvand (//kunne du ikke have valgt et andet navn, bliver så tørstig xD)
Det gjorde næsten ondt på Andrija at have en kvinde til at røre ham der. Andre steder ville han ude mærket kunne klare, men det var som om det var ubehageligt for ham. Muligvis fordi han ikke havde prøvet det i mange hundrede år - og han bar rundt på lidt ekstra end normale mennesker. Han var generelt ikke helt indrettet som normale mennesker, selvom han lignede en. Hvordan i gudernes navn kunne Dajana udholde det? Det var utrolig pirrende.
"Har du et svar?" Andrija slog øjne op og kiggede direkte imod Millicent.

Millicent gled gennem vandet , da Andrija lænede sig frem for at trække hende ind.
Miranda var nær faldet frem over da det skete, fordi hun sad lænet ind over Andrija.
Millicent sendte hende et misbillingende blik, det kunne umuligt være meningen at personalet praktisk talt skulle i vandet med gæsterne ?
Hun kyssede Andrija, et ikke så stort kys da de ikke var alene.
Hans stemme mod hendes øre, var ophidsende, for de andre ikke kunne høre ham.
De vidste jo ikke at han ' skændede på hende' han kunne lige så godt havde hvisket noget mere privat- og for at drille pigerne lidt, svarede hun underdanigt..
" åh...mener du det ? Vil du gerne have det ? Selvfølgelig skat, alt for dig " og sendte Andrija et blik der ikke lige kunne tolkes så let.

Hun trak sig tilbage , efter at have nappet ham i læben og faldt så roligt hen til den lette peeling.Millicent var heldig, detår var sørme også en drink til hende.
Hun satte den til læberne og lod den kølige promillefyldte drink glide over alle hendes smagsløg, og fik dem op på stilke. Lifligt.
Aargdjdko!!! Millicent kom til at sprutte hele næste tår ud, og den grape farvet drink blandede sig med de hvide bobler af sæbe, næsten som havde hun tisset i vandet.

" Guuuud undskyld,,,jeg " hun fik et meget stramt blik af Miranda.

" ej,DET er dog uheldigt...nu skal vi skifte HELE karret " kom det med en noget stram stemme og Millicent kiggede irriteret igen på hende. Nu skulle hun ikke spille smart, for det var Millicent slet ikke i humør til. Og døden skulle bare have een lille årsag, ik sandt ?

" Andrija...det gælder altsår ikke at du spørger hver dag,...og det er enda anden gang i dag ! Der skal da være tid immellem.....måneder eller ....da ikke timer " kom det fra en forpjusket Millicent ,der prøvede at skubbe den nu grapefarvet sæbe om bag hendes ryg, så den ikke var så tydelige for andre.

Andrija for sammen da Millicent legede vandfontæne. "Okay." Blev hans eneste svar, hvor efter han rejste sig fra vandet, hvis det skulle skiftes. Hastigt svang han håndkædet over sine skuldre og placerede sig lidt ude i siden, så vandet kunne blive ordnet. Han sagde ikke et pip, han brød sig ikke om alle de afvisninger, men han kunne heller ikke vente i flere måneder!
Efter vandet var skiftet, satte han sig ned i vandet og lukkede øjne for at lade Miranda gøre sit arbejde. Kun hvis han direkte blev spurgt om noget, ville han svare og ellers ville han være tavs som natten til de var færdige og kunne komme i tøjet igen.
I sidste ende fandt han ud af at nyde det en smugle, i hvert fald så meget at han kunne drive væk i sine egne tanker. Det betød dog ikke at han ikke var glad for at være færdig og kunne komme videre til maden, selvom det ikke havde den vilde effekt på ham.

Millicent der var ret ked af forstyrrelsen med den spildte drink, forholdte sig også i stilhed. Nellie var ellers sød, og forsøgte flere gange at viske til Millicent at det slet ikke var besværligt at skifte vandet, det gik tjept og man skulle bare trykke på en knap. Hun havde tilgængæld ingen råd omkring Andrija, så det ud til. Hvis hun havde , valgte hun at beholde dem for sig selv- hvilke var en smart beslutning.

Miranda fik trykket på et par knapper, og snart efter var der rent vand i karret.
Millicent bemærkede at hun fyldte Andrijas glas igen, men ikke Millicents.
Det var dog frækt. Det var da Millicent der ikke havde fået fornøjelsen af alt hendes!
Hun valgte dog ikke at kommenterere noget.

Nå, men armene blev skrubbet færdige og turen ende med de skulle op og stå , for de så kunne få den samme skrubbe tur på deres ben. Sjovt nok var Nellie færdig et pænt stykke tid før Miranda . Millicent lænede sig fremover og lod sine hænder glide
Ned af de glatte ben. Glatte ben....ja ...de VAR færdige, men Andrija skulle åbenbart have den udviet omgang,og Millicent vidste udmærket at han ikke have hverken dårlig hud, tør hud eller noget som helst andet hud - udover en velplejet en.
Han havde derimod velformet stærke ben, og Mirandas 'omhyggelighed' gik ikke Millicents opmærksomhed forbi, men hun beherskede sig..... De var trods alt en del af behandlingen...sådan da.

Den smukke Miranda blev endelig færdig.
Hun så op Andrija, før hun langsomt kom op fra hendes stilling på hug foran ham, hvor hun havde hamphandske peelet hans ben.

" Sådan...Andrija....nu skal i over i selve jacuzziet, der vil i sidder i 10-15 min og bagefter blive smurt ind i olier...hvis du vil følge med ?"
Guide hun ham vej.
" Har du ikke været i spa himlen før ? Eller er vand ikke rigtig dit element" spurgte hun på vej derover...og anviste så boblebadet ,der lå i endnu mere exotiske omgivelser.Der var næsten lidt regnskov og ikke så meget græsk stil over det rum.
Mange grønne smukke planter ihvertfald.

Miranda ledte Andrija ned og denne gang satte hun sig skråt over for Andrija.hun skulle ikke kunne røre , før efter badet når olien skulle på.Men hun ville gerne kunne se.
Hun satte sig i skrædderstilling på ' bade kanten ' . Det var et dumdristigt valg, da den lille hvide kittel kravlede op over de solbrune gyldne lår, og også de lyserøde trusser kunne skimtes fra netop Andrijas vinkel.

Millicent og Nellie joinede, og fra Millicents synsfeldt var der blot Mirandas ryg, og så naturligvis Andrija.

" Kan du lide det ?" Smilede hun til ham og håbede han nød boblebadet.
Hun stod ned i det, og beholdte håndklædet omkring sig. Millicent fandt at de livlige bobler, havde en kildende effekt. Hendes hud var også langet mere sanseligt, reagerede stærkere på stimuli, end for eksempel menneskers.