Crazy in a million Ways

Efter at være kommet tilbage i karret forsøgte Andrija sig med den urørt drink. Det var noget sjovt stads, næsten for fint og sødt, men det gik lige med at klemme det ned.
Da det skulle fortsætte ned til hans ben, blev han beæret for om de nu skulle til at trække hårdne af, men ingen grund til bekymring. De sad fortsat hvor de skulle være da de var færdige og skulle over i regnskoven.
''Nej, vand er ikke lige mig. '' blev hans svar, mens han lod sig glide ned i vandet, der følges langt mere behageligt uden hænderne der konstant skulle røre og pille.
Andrija trak på skuldrene som svar. Det var absolut ikke hans farvorit, men det havde været bedre end han turde håbe på. Måske lidt tilvænning ville hjælpe, trods han så med frygt på det foranstående oliebad.
Han skævede imod Miranda da hun blottere sig, men kommenterede det ikke. Blikket gled tilbage til omgivelserne, mens han utålmodigt ventede på at tiden skulle gå. Da det skete ville han pænt følge med og gøre som der blev sagt.

Millicent fandt stor glæde i de små lune bobler, og hendes små snakken stumpede langsom af.
Den sidste tid var der helt stille.
" Olie tid , Andrija...følg med mig " lød Mirands lidt mørke bløde stemme , lige ved Andrijas øre.
Hun gav hans skuldre et lille klem og vrikkende så over mod en afskærmet lille kabine. Det var en briks i sort læder, med et dejligt vamset blødt håndklæde over. Det var lunt.
" Andrija....du skal ligge der der, og du smider bare de våde håndklæder i kurven i hjørnet. Læg dig på maven" instruerede hun ham.
Det havde været fristende at sige på ryggen, så hun ville få et helt andet syn på ham, men det kunne hun alligevel ikke få sig selv til.
Miranda stod klar, med en foldet lunt håndklæde.
Det blev lagt lige over Andrijas nøgne bagdel, men efter lod 95 procent af dæmonen bar.
" Jeg tager lidt olie og varmer mellem mine ....og så starter jeg massagen " oplyste hun ...og inden længe arbejdede hun med kyndige hænder på ham.
Meget kyndige...ikke få hårdt og bestemt ikke for blødt. Inderlår var et godt sted, mente hun....men hele kroppen blev tilset og....nydt. For en gangs skyld en kunde i biksen , som Miranda selv fandt glæde i at tage sig af. Lidt...for meget glæde.
På et tidspunkt, kom hun til at læne sig frem og kysse Andrija i nakken.

Andrija gloede dumt på massagebordet, hvor han så åbenbart skulle ligge nøgen! Næste gang fik Millicent ikke lov til at bestemme, men hun kunne heller ikke sige noget til det, for hun havde selv valgt at han skulle ligge mere eller mindre nøgen sammen med en fremmed kvinde, som åbenbart havde et godt øje for ham, men hvem havde ikke det?
Imens massagen blev udført skete der ikke meget fra Andrija. Han gled hen i sine egne tanker og brugte tiden nyttigt. Først da han mærkede de fremmed læber i nakken vågnede han op. "Du må hellere holde op, ellers sladre jeg til Millicent og hun ser ikke mildt på at man piller ved ting der er hendes." Lød det lavt fra ham, mens han stadig havde lukket øjne og hoved placeret i hullet til ansigtet. Overraskende behageligt, når det nu endelig var der.
Da de var færdig kom Andrija op og stå og fik hurtigt viklet håndklædet omkring sine hofter. "... og hvad så nu? Hvad står der som det næste i brugsvejledningen?"

Miranda gav sig tid...rigtig god tid, til at forsøge gøre det behageligt for Andrija.
Tænk hvis han fik lyst til at komme igen, måske blive regelmæssig kunde.Dét ville være for fedt. Da hun i egne tanker var kommet til at kysse ham i nakken, stoppede hun med det samme han talte.
" Undskyld Mr.Luzar " skyndte hun sig at sige.Hun ville bestemt ikke have ballade, hverken af hans kæreste og slet ikke af ham. Hun lod hænderne tale videre for sig og masserede videre på hans ryg.
Da Andrija var færdig, havde hun diskret stukket sit visit kort...men privat nummer tilføjet med kuglepen...ind i det lille menu kort hun rakte ham.
Hun havde dog pli nok til at se væk, da hun rakte Andrija en stor sort frotte morgen kåbe , med Afrodite logoet vævet på brystet.
" Hvis du tager den her på...så skal jeg følge dig ned til din veninde. ....Andrija? Ved du jeg har kysset dit søster ?" Spurgte hun nysgerrigt. Det kunne jo godt være at Dajana havde nævnt noget om det? Miranda var blevet lidt betaget af den smukke iltre lidt bestemte pige, og havde ladet sig lokke ud på en ...øh..meget glad puge aften ....men ...hun havde nu altid været mere i teresseret i den yngste af de tre Luzar søskende.
Først nu havde hun mødt ham....Andrija.
Hun gik en smule tæt på ham....usikker på om hun burde risikerer sit gode ry og en påtale fra chefen, men....hun vidste jo ikke om hun kun havde denne ene chance.
Miranda trådte ind i hans space, men istedet for at pille ved ham , som der egenlig havde været hendes første indskydelse, tog hun Andrijas hånd og ledte den op under hendes skørt.Med et lille gisp og meget store øjne.
Hun kunne tydeligt føle hans hånd. Hans fingre.

Andrija gloede på Miranda som om hun var faldet ned fra himlen, før han eksploderede i en høj latter og måtte bruge flere minutter på at tage sig sammen for at stoppe sit anfald igen. "Kysset med Dajana?! Aha, jamen så håber jeg da i havde en god aften." Han kunne slet ikke forstille sig det, for han mente hans søster var noget af det mest hetroseksuelle man kunne finde, selv når hun skulle kæmpe imod Zoran, der ellers også var meget kvinde-interesseret og næsten gik i koma hvis en mand næsten blot rørte ham.
Da hans hånd blev trukket op under skørterne, kiggede han advarende på hende, før han så trak sin hånd til sig for at gå ud og mødes med Millicent. "Nød du det?" Han lage en arm omkring hendes skuldre, for at følge med hende hen til spise afdelingen, hvis de ikke først skulle have tøj på.

Miranda smilede.
" Ja...men hun var altså ikke helt ædru og jeg fik indtrykket af det mest af alt var noget hun lige skulle...afprøve..på en måde. Det var sjovt. Men hun talte meget om dig, om hvor fantastisk du er " indrømmede hun.Det var sandt , det hele.

Da hun fik et advarende blik af Andrija, gik hendes hjerte næsten istå. * pis pis pis....nu har jeg ødelagt det hele! Hvad tror han dog ikke om mig nu ?" Miranda slap hans håndled, og kunne desværre mærke hvordan det blide tryk mod hendes trusser og mere private dele, aftog med det sammen.
Det var som at vifte bolcher foran et barn.
Hun rømmede sig....måske der var et skud i bøssen stadig, men hun ville da luge gemme det, til sigtbarheden var helt perfekt.
" Denne vej " fulgte hun ham hen.

Millicent stod og betragtede et lille vandfald med en keramik engel der hældte vand ud af en lerkrukke.
Det så både kønt ud og den rislende lyd kunne hun godt lide. Hun så op, da en arm lagde sig omkring hendes skulder , på den røde kåbe, og strålede glad da hendes øjne mødte hans.
" Ja, det var da super dejligt..." Hun nikkede mod vandfaldet og den lille figur.
" Se....du burde lave sådan noget der i din have " forslog hun og Nellie kom så for at vise dem deres lille spise sted.
Det viste sig at være en lille 'ø' en træ pavillion med en lille bro ind til ' fasttland'.
Men når man sad derude og spiste, var der rislende vand omkring dem og under dem.Store guld fisk eller karper svømmede rundt og der var også nogle skildpadder.
Man sad helt privat derude, omgivet af smukke ting.

Millicent tog menu kortet fra Andrija og slog op, for at se hvad man kunne få.
Det hun først så, var den lille invitation fra Miranda.
" Gik din massage godt ?" Spurgte hun stille og smuglere visit kortet ned i frottekåbens lomme.

" hmmm....hvad skal vi have, måske bare noget is dessert med passion frugt og noget at drikke?" Tyggede hun sig igennem den lille eksklusive menu.

"Ikke engle!" Jamre han lavt, mens han fulgte med ud på øen. "Hvorfor alt det vand?!" Brokkede han sig fortsat, hvorefter han dumpede ned på stolen og betragtede deres omgivelser. Bevars, de var flotte. Men så meget vand?Man kunne jo helt drukne i det.
"Bare vælg noget du vil have og så gang det med to." Hvad 'morgenmaden' bestod af, betød ikke så meget for ham. Det havde jo ingen rigtig effekt på ham, så han så ingen grund til at spise sundt. Det havde han aldrig gjort, for hans krop holdte sig som den skulle. Hvordan og hvorfor forsod han ikke, men ville heller ikke finde ud af det.
"Er det kun kvinder der er ansat her, som massører eller kan man også få mænd, for så vil jeg gerne have en mand næste gang." Hentydede han diskret, før han snuppede menukortet og rynkede på bryne. "Tror du jeg er millionær?"

"Ikke engle!" Jamre han lavt, mens han fulgte med ud på øen. "Hvorfor alt det vand?!" Brokkede han sig fortsat, hvorefter han dumpede ned på stolen og betragtede deres omgivelser. Bevars, de var flotte. Men så meget vand?Man kunne jo helt drukne i det.
"Bare vælg noget du vil have og så gang det med to." Hvad 'morgenmaden' bestod af, betød ikke så meget for ham. Det havde jo ingen rigtig effekt på ham, så han så ingen grund til at spise sundt. Det havde han aldrig gjort, for hans krop holdte sig som den skulle. Hvordan og hvorfor forsod han ikke, men ville heller ikke finde ud af det.
"Er det kun kvinder der er ansat her, som massører eller kan man også få mænd, for så vil jeg gerne have en mand næste gang." Hentydede han diskret, før han snuppede menukortet og rynkede på bryne. "Tror du jeg er millionær?"


Miranda ankom og tog imod Millicents bestilling.
Is, frugt og champagne. Hvorfor ikke? Det var jo kun lige blevet 2014.
Millicent trak den røde frotte kåbe omkring sig.Hendes hår var så småt begyndte at tørre en smule, og stedet var dejligt opvarmet.
Det virkede sjovt at sidde her....skulle have champagne i en ' morgenkåbe' , men en hyggelig oplevelse. Hvis det ikke var for Miranda der vrikkede lidt ekstra når Andrija var i nærheden.
Millicent himlede med øjnene , da Miranda var på vej væk fra dem.
" Seriøst Andrija....alle steder vi går? Kunne du ikke lige ....ja...bed du om en mand næste gang...tror jeg også jeg vil...bare for at være solidarisk ,så du ikke er den eneste drillede hun ham.
" Engle er da helt fine " hun lagde begge hænder på bordet og så lidt på dem.
De var blevet en lille nuance mørkere....måske Millicent var en sjov vampyr, men hun havde lokket Nellie til at spraytanne hendes over hele kroppen og resultatet var ikke gulerodsfarvet, hvad der var ret heldigt, for så havde hun været næd til at gemme sig de næste tre uger. Fra sit job og især fra Andrija.Han ville jo dø af grin.
Hun var blevet en eller to nuancer mørkere....ikke at det var meget, når huden var så snerren lys som hendes....men det gav lige lidt teint.
Mon han opdagede det?

" jeg kender to engle....de er begge rigtig søde ...José er dog forsvundet, ham har jeg desværre ikke set længe...men der kan da snildt presses en engel ind i din baghave " sagde hun og spejdede efter deres drikkelse, der nærmede sig - sammen med Miranda.

"Jeg skal ikke have nogle engel i baghaven. Jeg skal ikke have noget vand der." Lød det fra Andrija, med en bestemt stemme. Han gad ikke diskutere det og det lod han Millicent vide. Det var fint nok de tog ud og legede spa og svømmede, men han gad ikke at have det til at invadere hans hjem, bare fordi nogle kunne lide det.
Isen så dog meget lækker ud, så han sendte Miranda ud efter en ekstra stor potion. Imens satte han den anden mindre skål til livs med stor appetit. Han mindes ikke is havde smagt så godt. Drikkelsen blev slet ikke bemærket, han havde for travlt med omhyggeligt at fortærer en bid af gangen, som han omhyggeligt slikkede til der ikke var mere.
Ved den nye potion tog han sig bedre tid og den blev spist ommuligt endnu mere omhyggeligt og større behag.
"Tror du folk i Salles ville kunne lide en isbod?" Han kiggede kort op imod Millicent, mens han suttede løs.
Først da han var blevet hel kold i kroppen, til trods for de lune omgivelser, ville han stoppe og skylle det sidste ned med et ordenligt glas. "Tak for is." Han lod sig falde tilbage i stolen og kiggede veltilfreds på Millicent.

Millicent rullede med øjnene da han legede daddy og talte i et meget bestemt tonefald.
" så siger vi det...det må du da selv om" mumlede hun tvært og bleb irriteret over Mirandas store smil, og måden hun strejfede Andrijas hånd på, da hun skulle ombytte skålene. Millicent kunne næsten mærke det lille visit kort brænde hul i hendes lomme.
Hvor meget skulle man egenlig finde sig i. At sådan en lille lamseben så tydeligt lagde op til hendes kæreste ?
Millicent rynkede på næsen, men forholdte sig tavs- endnu.
" Om de kan lide is? Få Miranda til at serverer den, så vil de have ekstra " sagde hun tørt og knejsede med hovedet så hun kastede håret bagud, på ægte gimpe diva maner.
" fortæl mig...hvordan er det egenlig at bo i det hus? Alene?" Slyngede hun lidt hårdt Andrijas vej.han var smart, han ville forstå hvad hun mente.
Hun så på flødeskummen på Andrijas nye is og ned på sin egen....Millicents var en almindelig klat....Andrijas var et hjerte.
" Vil du have mig undskyldt et øjeblik " smilede hun til ham, tørrede sine læber med stof servietten, der blev henkastet på bordet, da Millicent rejste sig og ud mod receptionsdisken, hvor Miranda stod bag og talte i telefon.

Så var det Andrijas tur til at sukke opgivende, da Millicent lod sig gå på at Miranda gav ham særbehandling. "Det ved jeg ikke." Blev hans svar, før han så næsten kastede sig ud over stolen for at få at på Millicents håndled og trak hende tilbage med et hårdt greb. "Lad være med at blive provokeret. Jeg har ligget halvnøgen med hende i det der olie-fis der, det var dit eget forslag."
For dog at undgå at hun skulle gå helt fra flippen, trak han hende ned på sit skød. "Du kan bare gifte dig med mig. Så skal jeg nok gå med ring." Hviskede han drillende ind i hendes ører, mens han lage en arm omkring hendes talje, for at hun ikke pludselig skulle fare af sted. Ingen grund til blodbad.
"... så kan du servere is for mig, med hjerte." Han placerede kort hendes læber ved hendes hals, med et lille kys. "Hun går og kysser på min søster, så Dajana vil ikke være glad for det, hvis hun gøre kål på hende - og jeg kan jo ikke løbe og passe på dig hele tiden, med mindre du selvfølgelig gifter dig med mig." Pressede han ivrigt på.

Det var ikke ofte Millicents vampyr natur truede med at tage over, men dette var en af de få gange.
Som når hendes tandkød blev ømt og begyndte at klø. Lige før tænderne pressede sig igennem, kunne også ændringer i hendes krop mærkes....som en sitren...en summen...en rus, noget hun ikke kunne standse men måtte give efter for trængen til.

" Lad vær med at dril mig, jeg lå også i Omie og ingen pillede ved mig eller gav mig deres mobil nummer" sagde hun og knaldede visit kortet ned i bordet , foran Andrija.
" Du skal ikke fri til mig hvert minut...det er ikke fair " sagde hun lidt mere blidt og lænede sig ind for at kysse ham, hvike hun regnede med ville få Andrija til at løsne sit hold på hende.
Hun slikkede ham over hans læber og frydede sig ved at Miranda ALDRIG ville komme til det, og så lod hun sin tunge glide ind i Andrijas mund.

* ...så hun var en Dajana havde kyssede med ? En Dajana kunne lide....well....Millicent var ikke fan af Dajana, og hun havde brug for af vise at hun ikke var bange overfor hende.
" jeg....kan passe på mig selv" hviskede hun og tog kælent Andrijas øre flip mellem sine bløde læber og sugede forsigtigt.

Så slap hun...øreflippen og Andrija og i en vampyrs smukkeste uovertruffende speed, for hun afsted ....ind til Miranda .
Her slog Millicent telefonen uf af Miranda hånd med et enkelt slag, så den fløj ind i muren og gik itu.
Millicent lage tryk på de tal hun udtalte klart og tydeligt, og en forskrækket Miranda ville høre sit eget mobil nummer blive remset op.
Som en kat, sprang Millicent op på disken og gik mod Miranda." dumt....meget dumt" hvæsede hun lavt, til hun gik ned i knæ og greb fat i den hvide kittel på en angst paralyseret Miranda.
Miranda var normalt en god pige. Ikke en tøjte.
Men ....hun havde ikke kunne modstå. Lige nu tænkte hun sig ikke om. Når hjernen opfattede en trussel , reagerede den ved angreb eller flugt...Miranda angrebs verbalt.
" spørg ham ...spørg ham om farven på mine trusser" kom det hånligt.
" Spørg ham hvordan det føles at havde fingrene ved mi..." * gonk* .....
Blodpølen bredet sig langsomt.
Millicent havde rusket Miranda en enkelt meget hård gang, og hendes baghoved var åbenbart lige så blødt som hende hjerne.
Ved synet af blodet, rev Millicent hende helt op og ligge på disken, og sprang over hende som en lille krumrygget kat. Hendes tænder var SÅ klar og Millicent ville hugge ned ved hendes krave ben og suge liv og løgne ud af den solbrune unge kvinde.

Kom Andrija , og blandede han sig ikke ville hun når hun var færdig slippe liget og kigge hen mod ham .
Millicents øjne ville være tåget og hendes blik forvirret .
Hun mumlede " jeg var sulten ...og så messede hun Miranda mobil nummer en, to tre, fire gange...til Andrija fik hende til at stoppe.

Andrija blev forført af Millicent, så han var slet ikke med på at hun ville løbe efter Miranda igen. Han for op og ville stoppe hende, men ombestemmete sig så til sidst. Han lage pengene på bordet, så de fik betaling, før han gik ud til Millicent. Han kiggede uden et ord ned på hende, før han hankede op i hende og slæbte hende med ud i omklædningsrummet. Først mændenes og derefter kvindernes så de begge kunne få tøjet på og derefter ligge stedet bag sig.
"Jeg sagde vi skulle finde noget mad til dig. Du kan ikke dræbe alle kvinder der ligger op til mig." Lød det da de var kommet ud foran bygningen, lidt væk. Ambulancerne kom kort efter. "Du bliver nød til at lærer at styre det, ellers kan jeg ikke have dig med. Vi kan ikke trække et spor af lig efter os."

Hun hvæsede af Andrija , da han slæbte afsted med hende, men hun prøvede ingen angreb.måske fordi hun godt kunne mærke hun var i en tilstand hvor hun behøvede komme ud fra.
Det tog noget tid før Millicent kom nogenlunde til sig selv igen.
Og da stod de påklædt , uden for spabadet.
Hun rettede sig op og glattede hendes nederdel og skjorte lidt ud.
" Jeg kan da slå lige hvem jeg vil ihjel ...selv din søster " mumled hun - så okay...helt sig selv var hun vist ikke endnu.
" Du kan bare give dem en knytnæve første gang de tænker tanken, så rør jeg dem ikke !" Hun drejde lidt på sig, og smilede op til ham.
Millicent kunne ligne en ren engel når situationen var rigtig, og hun prøvede virkelig nu.
" have mig med ? Du HAR mig ikke med, vi følges ad ! .... Hvorfor er du så beskyttende over Miranda ? Ja..nu er hun så død...men...du plejer da ikke brokke dig over jeg spiser "
Millicent fortrængte ret tydeligt hvad der var sket, og det væreste hun kunne lidt nu, var at begynde at spekulerer på hvilke familie der mon var knyttet til den smukke kvinde- som om tabet af hendes ikke var slemt nok.
" hvordan tænker du ...som min mentor...jeg skal lære at styre DET ? " sukkede hun og hævede dramatisk hænderne over hovedet.

Andrija sukkede. "Du opfører dig som en teenager." Han gad ikke føre samtalen videre, så han fortsatte turen hjem til Millicents lejligheden, hvor han kaldte på Senka for at tage hunden med ud og gå en tur. Ville Millicent med, måtte hun følge efter ellers ville han selv gå og tage sig en smøg. Bare få styr på tankerne og finde ud af hvad han skulle gøre, for han mente der formede sig et ubehageligt mønster. Fair at kvinden blev sur over en anden anmasende, men menneskerne plejede at få styr på det, uden at dræbe hinanden.
Nede i parken slap Andrija hunden fri og lod den løbe rundt og kastede et par pinde efter dyret, som den ivrigt løb efter. Da hunden fortsatte med at komme løbende tilbage, endte Andrija med at lege med den mere fysisk. Det var ikke godt for hans tøj, men det kunne han ordne sener. Han ville ikke få brug for det igen lige inden for den nærmeste tid.

Millicent var ikke helt tilfredsstillet ved at blive kaldt for en teenager.
Hendes øjne ville helt sikkert bære præg af mangel på glæde og ellers ville den sure trutmund vise vejen.
Hjemad kom de hurtigere, for denne gang kunne Andrija vejen.
Millicent lod ham dappe af sted med Senka og brugte ventetiden til at tænde et par levende lys og lufte en smule ud i lejligheden.
Da de vendte tilbage, satte Millicent sig straks på hug for at modtage en glad hund. Senka havde nær væltet hende omkuld, den lille fyr havde vokset sig til pænt med kræfter.
Millicent kælede for den, og så snart Senka sprang videre til sin kurv for at få en lille lur, rejste hun sig og børstede hænderne fri for eventuelle hundehår, på den sorte nederdel.
Hun skævede til Andrija, mon han stadig var sur ?
Millicent vovede pelsen og gik over til Andrija… ” Sååå jeg håber du kan lide teens ?” lød det som en lidt kejtet humoristisk undskyldning.
” Undskyld hvis det skaber problemer….men du vil selv havemin mere…dyriske vampyr side mere i forgrunden, sååå…i de her situatoner der kommer den helt af sig sev…ser det ud til ”
Kunne hun få lov, ville hun møve sig ind på Andrija for at færdiggøre hendes kys, fra før stak af fra ham, i Afrodites spa.

Andrija kiggede lidt på Millicent med et udtryksyløst ansigt. Han var lige kommet på en idé og den var han overbevist om ville indkassere ham et ja, langt før han natten var slut, håbede han i hvert fald.
"Man kan godt være dyrisk uden at dræbe alt og alle." Lød svaret kort for hoved, før han gik hen til sofaen for at smide sig, var han ikke blevet indfanget af en kyssende teenager. Han kiggede ned på hende, mens hun forsøgte sig. Han gjorde intet for at besvare det, men ventede passivt til hun var færdig.
"Du får ingen kys eller andet, før jeg har fået mig et ja." ulovligt eller ej, bare det havde en effekt og det var han overbevist om at det ville - og ellers blev det en konkurrance på stædighed og den var han ganske sikker på at vinde. Han kunne langt lettere undertrykke sine behov end hun formåede, det var han helt sikker på.
Efter Millicent var færdig med at kysse, ville Andrija sætte sig ned og strække bene, mens han smed sin jakke over armlænet. "Nå, men skal vi sige at spa ikke er noget vi gentager igen? Det har jeg ærligtalt ikke selv så meget lyst til."

" Jeg dræber da ikke alt og alle. Du er bare mopset over det var Miranda , sodavands trunten " sagde Millicent og gik til plan b , kysse planen.
Den virkede ekstrem dårligt og hun så op på ham med forundring i hendes øjne. Andrija var derimod ganske uanfægtet og det varede ikke længe , før hun fik grunden.
Millicent begyndte at le.
Hun fulgte ham over til sofaen og svarede artigt på hans spørgsmål..
" Du behøver det ikke igen , hvis du ikke kunne lide det - jeg ville bare prøve noget nyt med dig "

Andrija talte om ingen kys og ingen noget som helst .
" Hold nu OP Andrija , hvad er det med dig ? " hun pillede ved hans skjorte og sørgede for at læne sig tæt op af ham. Der føltes dejligt. Hun kunne godt lide han var en høj mand Og muskuløs .. Og helt uden at ligne sådan en der hev og sled i jern til kroppens proportioner ikke længer klædte hinanden eller passede sammen.
" Andrija ... Jeg elsker dig ... Men jeg brændte mig sidst, du ødelage hele min verden , jeg behøver tid - vær nu sød at forstå det. "
Millicent kærtegnede hans kind og så på ham med et bønfaldende blik.
" .. Og Du skal ikke straffe mig eller. Skubbe mig væk fordi jeg siger nej lige nu... Jeg har din ring på... Stadig ... Og jeg elsker dig , er det ikke nok for nu?"

Andrija betragtede Millicent, kunne mærke at hans ellers skide gode plan vaklede. "Jeg er ikke god til det med tålmodighed." Hans hånd rakte op imod hendes ansigt, som han let kærtegnede uden at sige mere. Hvad han mere skulle sige anede han ikke, kunne jo egentlig godt forstå hvad hun sagde, men havde svært ved at væbne sig med tålmodighed.
"Fint." Han trak sin hånd til sig, for at lade den blive erstattet af hans læber, som kort rørte hendes mund. "Så fortæl mig så snart du ved det. Som den første." Han sprang over sofaryggen og satte sig ned, før han fandt sin smøger i brystlommen og fik tændt. Efter et sug, lage han hoved tilbage og betragtede loftet.

// sidder Andrija i sofa eller på gulv nu ? Planter ham i sofa, er det ok ? Ellers laver jeg det om. O.o //

Millicents øjne gled i, som hans kærtegn næsten befalede det.
Hun nød hans hånd, det lune strejf af hengivenhed...eller måske var det mere overbærenhed? - men begge dele var en gave når det kom fra netop ham.
Da Andrija talte, åbnedes de dog igen langsomt, og fra de lange vipper så hun op på ham.Millicents læber bredte sig i et smil. Hun kunne godt mærke at han prøvede. At han virkelig forsøgte at være sød, og hun var rigtig taknemmelig over det.
Andrija havde en fin balance mellem det og mellem bare at 'tage over' - om det så blev blidt fordi man selv valgte at føje ham - eller om det blev mere kontant fordi han kørte sin vilje igennem? Begge dele var handlemåder han opererede med.
Så Millicent vidste hun skulle give , når hun samtidig krævede noget af ham.

" Jeg ved det Andrija, derfor betyder det meget for mig at du lige lader mig styre tempoet her " hun ' mistede' hans hånds nærhed og hun måtte lige sunde sig, så hendes romantiske tanker ikke bare boblede løs.

Millicent fulgte ham med øjnene . Som var hun forbundet af en ikke synlig snor til ham, fulgte hun efter.
Han havde nu trukket sig lidt ind i sig selv, var hendes oplevelse og hun ville have ham ud...helt ud til hende.
Hun satte sig ved hans side og tog hans smøg fra ham, så hun holdte den mellem tommel og pege pinger. Den osende stang blev først til hendes læber, uden hun slap hans øjne - og røget suget ind. Hun pustede ud efter et sekundt....luge i hovedet på Andrija.
" forfærdelig stads det der.." Sagde hun og skoddede den i et kaffe krus, på sofa bordet.
" må jeg beholde ringen på...som en reminder om det hele ?"smilede hun og legede med flippen på hans hvide skjorte.
" Selvfølgelig bliver du den første der får svar, hvem ellers ?" Kom svaret noget forsinket, da hun sad og tænkte lidt over det hele.
Millicent så ned på sin hånd...havde hun overhovedet sagt tak? Uanset om hun måtte beholde den på, så ..." Andrija, den er virkelig smuk...meget ..den er perfekt , og det var meget sødt af dig. Jeg håber du ved at dit forsøg gjore mig glad ?"
Hendes øjne blev ved at trække syd og hun fokuserede så endeligt på hans mund helt. Millicent lænede sig frem, og ville kysse ham, havde pludselig et behov for st han skulle vide at selv om hun sagde nej til at gifte sig nu, så var hun hans.
Hun behøvede bare at vise sig selv og andre at hun selv var kokken i eget køkken...eller....ja, et eller andet stod i vejen for den totale overgivelse til ham.den virkede farlig.

Dårlig vane Millicent havde fået med at tage hans sut. Han ville gerne beholde den, frem for at betale for nye hele tiden. Selvom han havde penge i baglommerne, gad han ikke at betale for så kun at få en halvpakke, fordi hun skulle tage dem alle sammen.
Han rynkede næsen da røgen blev smidt i hoved på ham, men blev siddende på sin plads i sofaen. "Jeg kan tåle det." Han syntes det var et fint nok argument.
"Ja, tænk nu hvis du skulle glemme det." Lød det knas tørt fra ham, før han endelig vågnede lidt op og rykkede på sig. Det kunne da ikke passe hun skulle have sådan en huskeseddel på fingeren, men hvis det hjalp hende med at beslutte sig hurtigere, så kunne hun gå med den til evigheder.
"Det ved jeg ikke, måske en veninde?" Det var ligefør han spurgte om hun overhoved havde nogle, for han mente ikke at have mødt mange af dem, for ikke at sige ingen af dem. Måske skulle han mase sig ind en dag, finde ud af hvordan hun var sammen med sine venner socialt, frem for kun at arbejde og være i blodkrise.
"Glad for at høre." Var det ikke det man normalt sagde til folk, når man fik sådan nogle ord smidt i hoved? Det havde det været sidst han tjekket og så håbede han bare at ordne ikke var totalt outdated. Det syntes dog ikke at være tilfælde, for pludselig han hun op af ham som en sugemalle og ville have et kys. Det fik hun, et langt og dybt et af slagsen, bare fordi de nu kunne gøre det.
"Har du ikke nogle veninder du skal besøge i dag eller noget, jeg vil gerne se hvad du ellers laver, ud over at arbejde og klistre op af mig. Du må endelig ikke tro at jeg ikke er smigret, vi ved jo begge hvor fantastisk jeg er."

Millicent lo af hans tørre bemærkning. Glemme et frieri fra ham , var der nok ikke nogen risiko for, men hun ville bare have han ikke følte sig afvist, selv om han ikke fik et ja.
Der blev bare trukket på skuldrene da Andrija mente en veninde var et bud på hvem der kunne få svar, før ham.
Ikke så meget at sige der, men kysset lod hun tale for sig selv.
Kunne læber og tunge tale, ville de klart fortælle Andrija at han var elsket.

Da hun igen trak sig en smule ud fra ham, og havde møvet sin ind så hun sad med hans arm over sine skuldre, lagde hun benene op på sofabordet, hvor hun vippede lidt med tærene.
" Ville det ikke være synd at skulle spise min veninde også ?" Svarede hun drillende og hentydede til endnu en kvinde der gerne så sig selv i armene på en fyr som ham.
" Hmmm jeg har ikke rigtig en god veninde. Jeg har...kollegaer, men det er mere dem vi taler om og ikke mig" svarede hun og skævede til ham.
Mon hun var unormal? " jeg havde jo veninder inden jeg blev forvandlet, med...dem kan jeg jo ikke se mere...og en gang....en gang prøvede jeg at lave mig en veninde, amber tror jeg hun hed...men ..hun sagde at vi ikek passede sammen, og det var nok sandt. Amber palomino eller noget i den dur var en helt anden type og havde ikke virket til at bryde sig om Millicent, så det havde været et mislykket forsøg- men Millicent havde da forsøgt. Hun ville rigtig gerne have en at tale med. En hvor tilliden var intakt , en der ville være der for Millicent og Millicent for hende. En rigtig veninde...men pigern ei byen synes ikke at bryde sig om hende?
Amy...havde dog virket sød...rigtig sød...men hun var Diegos...og en tidligere elskerinde af Andrijas, og Millicent så helst at en eventuel hjerte veninde ikke havde haft sex med Millicents kæreste. Millicent var lidt ...sårbar...med de ting.
" Det er mest Diego jeg taler med , når han er i byen....og så Gordon.
Vi har mødtes et par gange efterhånden " sagde hun og strøg en hånd over Andrijas kind. " Jeg tvivler stærkt på du vil møde ham ?" Lød det tøvende.
Gordon havde helt sikkert ikke lyst- det havde de talt om omkring juletid , da hun var ærgelig over Gordon skulle tilbringe julen alene.

Altid betryggende at vide at Andrija ikke var den eneste der havde lidt problemer med de der sociale venneforhold. Han var imodsætning til Millicent slet ikke interesseret i dem. Han forstod ikke hvad man skulle bruge dem til, når folk alligevel bare gik hen og døde i armene på en. Kun få gange havde han fået en rigtig ven, som så var forsvundet op til Gud. Derfor fandt han intet at hente på den kant.
"Jamen du må da gerne vise mig hvem ham Gordon er." Det var nu ikke så meget fordi han ville møde ham, han ville hellere kende mere til hans relation til Millicent, men det kunne han ikke rigtig sige. Så ville hun sikkert ikke præsentere ham for hendes ven.
"Måske du skal ud og være lidt mere social, finde dig nogle venner. Helt alene, så de ikke dåner over mig, men bare rolig, jeg skal nok stå gemt bag en eller anden plante og sikre at du kommer hjem i sikker tilstand." Som Millicent selv havde sagt, var hendes vampyr liv ganske kort og selv ældre vampyrer havde tit en ven eller to. "Måske vi skal forsøge at opsøge nogle af dine gamle venner?" Fortsatte han. Kunne selv godt lide tanken, for så fik han selv lige en historie lektion i hvor Millicent egentlig kom fra. Den undren affødte det næste spørgsmål: "Hvor kommer du egentlig fra?" Med et udtryk der så næsten helt skeptisk ud.

Hun trak på skulderen.
" Der er ikke så meget at vise....han er ældre end jeg, advokat og en klog fyr.
Jeg mødte ham første gang da jeg var 16 og så igen for nyelig. "
Hun havde nær talt over sig, og sagt hun mødte ham da han var ved at få bank af de to mafiafyre, men Millicent hjalp stoppe det. Hun havde skræmt dem væk med hjælp af sine vampyr tænder, og Gordon og Millicent havde snuppet deres tegnebøger. Gordon havde skummet mafiaen for penge, hvilke han vist nok stadig havde som bi erhverv, og fyrene skulle tæske pengene tilbage.
Istedet var de sendt ' hjem' og måtte fortælle at de var blevet bestjålet og hilse deres leder fra Black Swan og hendes boytoy, og takke for donationen.
Men det kunne hun ligesom ikke fortælle Andrija.

" Gordon er en engel...og ham der gav min kæden. ....andet du vil vide"
Hun strakte sig og smilede til ham.
Hun havde intet imod en introduktion af de to herre, blot så hun ikke lige hvad de ville høste af det ? Men hun kunne da lave en drink til dem begge en dag.
" ...nå ja...og så har han allergi, han tåler ikke Senka " tænkte hun højt.

" hmmmm jeg er fra Geneve, kerne familie og en kæreste der var bankkasser i Omari menage...den store bank du ved...så jeg kom med til alle de store fester.
Tror det er derfor jeg endte med hos Liam og Kalamkas middag...pragtfulde gamle vampyrer,...du vil elske Liam, DET er jeg ret sikker på. Lige din type " Millicent
Så direkte på Andrija, og ind i hans øjne i nogle lange sekunder.så
stirrede lidt ud i luften.

" mine gamle venner ? Jeg kan jo ikke besøge dem, vel? Mit gamle liv er afskrevet, men vi kan da lave nye venner ,hvis du ønsker det ?
" jeg besøgte iøvrigt børnehjemmet lige inden jul. Det er et fremragende sted at yde en indsats , hvis man vil lave andet end at drikke vin " forslog hun og så ned på sine negle.

"Liam ..." Andrija sad og trykkede lidt på navnet. "Jeg tror faktisk jeg har mødt ham en gang, eller så har jeg hørt ham omtalt før." Efter en endnu mere tænksom mine, med kløen på hagen, opgav han og slog sig så tilfreds med svaret. "Lyder da ... øh ... spændende! Ham kæresten vil jeg da ellers gerne møde. Skal jo lige finde ud af hvor høje dine standarterh ar været før du mødte mig."
Han lænede sig kort ind over hende, og plantede et kys på kinden, før han så rejste sig op. "Skal du have noget at drikke, kaffe?" Ude i køkkenet fandt han noget drikkelse til sig selv, helst noget sprut hvis der var sådan noget gemt i skabene og ellers måtte han ty til alternativerne.
"Det er da der ingen der kan hindre dig i. Selvfølgelig dit ønske om at de ikke skal indlægges på en galeanstalt, men de fleste mennesker kommer nu smertefrit igennem processen, det med at findes overnaturlige væsner, så jeg tror ikke det skulle blive et så stort problem. Vil du? Vi kan tage af sted så snart du vil." Tilbage kom han med et glas til sig selv og hvad ellers Millicent havde bestilt, for at slå sig ned ved siden af hende.