Crazy in a million Ways

Senka var blevet sendt ind på gæsteværelset. Der kunne den få lov til at gå amok og det var gemt længst væk fra gaden. Der ville være mindst risiko for bulder og brag, så meget det nu en gang var muligt når det var nytårsaften og hele landet var på den anden ende. Næsten.
Sådan så det i hvert fald ud da de ankom til tårnet. Andrija havde ingen problemer med at møve sig op i forreste række, hvor han trak Millicent med ind foran sig, så hun kunne få lov til at se uforstyret på himlen der ville blive lyst op. Ham selv frygtede han ikke for, for de fleste veg når de fandt ud af at han ikke lige gad at flytte sig - men nærmere skubbede tilbage, fik han chancen. Det dog kun i yderste tilfælde.
"Jo, en klokke ringer, et eller andet sted. Men der er nu sket så meget." Han trak let på skuldrene. Millicent havde helt ret i at han ikke gik så meget op i detaljerne. Så ville hans hoved eksplodere. Han kunne nogen lunde huske hvad han lavede i de forskellige årtier i syttenhundredetallet og et par enkle datoer hang da også fast, men det var ikke imponerende. Den franske revoulution var dog ikke noget at glemme, heller ikke når årstallet var så let. 1789.
"Er du sur over jeg ikke kan det?" Han skævede imod Millicent. Han kunne aldrig finde ud af det væsen. hun kunne hidse sig op over selv de mest enkle ting og andre gange trak hun på skuldrene over de mest mærkelige ting.

Hun havde meget at lære.
Med hendes bare 19 år alt i alt, havde detaljer en vigtig betydning for hende. Det var jo de ting der havde betydning man huskede . Resten gik i glemmebogen. Måske om nogle 100 år hun ville grine af den banale tankegang ?
Hun lænede sin ryg lidt op af Andrijas bryst , da hun stod foran ham.Hun tillod sig at slappe lidt af og lade ham bære hendes krops vægt , der trods alt ikke var som en elefant.
Tankerne vandrede. ...
Hvis hun lod sig falde ud over rækværket, kunne han så gribe hende i luften ?
Ville han være i stand til at Zappe sig ud i frit fald , holde hende i sine arme og bibbe dem på fast grund ? Sikkert ikke. Der krævede nok han vidste nøjagtigt hvor i luften hun ville sprælle, og det var noget nær umuligt.

Om hun var sur ?
" ...mere en smule ærgelig over du ikke husker det" sagde hun stille og trak på skuldrene.

Millicent huskede de fleste detaljer. Bagsiden var hun også huskede de dårlige oplevelser og ikke kun de gode.
Begge dele var svære at slippe.

" Bare du ikke glemmer de vigtige overskrifter " rundede hun af.

Hun kunne godt have fundet på at forfølge den udtalelse at han ikke huskede, men det var jo ikke noget han valgt at glemme med vilje. Så det gav ikke helt mening at blive sur.
Skuffet var mere tilladt.

" Kan en dæmon blive dement ?" Drejede hun sig om , og smilede så drillende.
" Du jo en ret gammel herrer efterhånden. " hun spidsede læberne for ikke at smile op til begge øre.

Andrija var godt i gang med at ånde lettet op, da Millicent stoppede hans glæde brutalt og bræt, ved at spørge ind til hans hukommelse. Han skulede til hende. "Nej, det tror jeg ikke de kan - og min hukommelse fejler intet." Han lage godt med tryk på det sidste ord, før han bukkede sig ned og kyssede hende.
"Hold nu øje med at ikke én raket suser forbi dit syn. Ingen grund til at bekymre dig om at jeg glemmer dig, det bliver helt umuligt." Han havde lagt armene omkring hendes talje. Noget han normalt ville have gjort for at få varmen, men det var ikke just fordi varmen strømmede ud af Millicent.
Imens klokken nærmede sig tolv, kunne man afgjort se en stigning i fyrverkeriet og uanset hvor man kiggede hen, ville man kunne se en farvestrålende raket oplyse nattehimlen endnu mere. Ved tolvtiden var nat næsten blevet til dag, da der konstant fløj raketter om ørerne på dem.
Andrija var ikke helt sikker på om det overhoved var godt at stå oppe i tårnet, de var jo i risiko zonen for at få en raket i hoved. Det syntes folk dog ikke at tage sig så meget af, de fortsatte med deres fascinerende udbrud.

" Det er jeg glad for den ikke gør . For jeg er simpelthen AL for ung til at skulle være din personlige barnepige " tog hun lidt gas på ham. Man blev jo nærmest født med ble... Og mange gamle endte også deres liv iført en. Det var så bare mindre hyggeligt at skifte den - end det var at skifte en lille baby.

" uuuhh Mr . Luzar ... Så NU du bekymret for mit helbred " hun kyssede ham og strøg en hånd ned af hans kind. Det midnats blå sæt og hvide skjorte var meget elegant. Flere af kvinderne kastede klikke hans vej og ja ... Der var dejligt at være den hans arme lukkede sig omkring.
" Der laves ikke glasøjne til vampyrer. Eller hva ?" Jokede hun videre med havde dig fanget hans pointe. De VAR lige i skud vinkel og hun ville nødig miste et øje grundet en raket.
Hun gøs lidt, men blev så optaget af det rabalder der begundte.
Hun lagde sine hænder over hans , næsten som holdte de over hendes gravide mave. Det ville så aldrig blive et aktuelt scenario , men denne aften handlede det også mere om at udtrykke ... Nærvær.
Himlen gik amok og Millicent fik stjerner i øjnene. Det var udsøgt og magisk at se.
Millicent listede en hånd ind under sin frakke og trak en champagne ud fra gemmerne. Hun kiggede sig for til begge sider og knaldede så hurtigt toppen af flasken mod gelænderet.
De måtte drikke forsigtigt for ikke at skære sig.
Hun stillede sig så hun kunne se på Andrija og hviskede så kærligt op til ham... " godt nytår skat " hvorpå hun ville kysse ham , fik hun lov.
Bagefter ville hun stolt række ham falsken så de kunne skåle det nye år ind- igen.
Hun sendte dem hun kendte og holdte af , en særlig varm tanke.
Hun var typen der blev en smule sentimental ved højtider. Hun var virkelig en røv dårlig vampyr.

Andrija kiggede imponeret på flasken Millicent fremdrog, før han så grinte. "Imponerende, du kunne blive en helt god smugler." Han tog imod flasken og smagte på væsken og kom ved et lille 'uheld' til at skære sig i læben.
Han kommenterede det ikke, slikkede den hurtigt rent så Millicent ikke ville bemærke noget, før de kyssede. Så skulle der nok kunne klemmes en lille dråbe blod ud. Bare lige for at give kysset prikken over i'et, selvom han var overbevist om at han også kunne uden blod.
"Lad os håbe det bliver et godt år." Lød det så efter kysset var blevet færdig.
Omkring dem stod alverdens andre par også og kyssede året ind, men alle var de mennesker. Ingen overnaturlige væsner havde fundet på den tosset idé at tage der op og se byen stå i brænd, hvis de overhoved holdte nytår. Det var for Andrija den første i mange år, for de sidste mange havde han ikke holdt det. højtider var ikke rigtig ham. Han købte hvad han ville og lavede ikke mærkelige undskyldninger for at købe noget.
"Sig når du vil hjem."

At smyge sig ind til ham under en raketfyldt himmel , var i sig selv en lille luksus, og at kysse var jo dejligt.
Hun havde fingerspidserne hvilende halvt på Andrijas hals og halvt på hans kinder, da hun lod sine læber lege på hans. Hendes nytårskys blev til en nysgerrig tunge der begyndte at arbejde på egen hånd, så snart hun kunne smage blods tilstedeværelse og hans kys.
" Mmmmm" kom et lille støn og hun pressede sig tættere op af Andrija, da blodet ligesom limede hendes interesse og lyst til ham fast.
Han havde bestemt ikke gjort dette ved et uheld.Hun blev ophidste af smagen af blod , og så midt i et kys enda.
Men hun kunne ikke tillade at det hele løb løbsk her.
Årh, hvor han drillede hende. Han vidste ganske udmærket hvad han pustede til nu.
Millicent forstillede sig ikke at han havde bidt sig ...eller skåret sig på flasken, uanset så var det en ekstra tease for hende, og hun nød den, hvilke hun ikke rigtig kunne skjule i sit hengivende kys.
" lad os se lidt mere... " bad hun og kyssede hans kind. Det var så smukt og der var langt i mellem deres fredeligt stunder.
" Det skal nok blive sjovt....jeg har alledere bestilt et katalog ...fra aftenskolerne....så vi kan finde en ny hobby til dig " drillede hun og kradsede hans kind lidt, men ikke så det efterlod mærker.
Millicent kiggede lidt mere på al glitterstadset og besluttede så at de skulle hjem til mere kransekage og hund!
" Tak for oplevelsen....skal vi tage hjem og se hvordan det går med Senka...om han har spist din gæsteseng?" Det var hundens første nytårs aften, så det var jo ikke til at sige , hvordan han ville reagere.

Aftenskoler?! Andrija gloede lidt på Millicent, men kommenterede intet. Han forstod ikke hvorfor hun var så opsat på det og han kunne forsikre hende om at der ikke ville være en grund til at gøre så meget ud af det, for han ville ikke lige skifte 'hobby'.
"Hvorfor skulle han have spist gæstesengen?" Af hvad han vidste om hunde, spiste de ikke når de var nervøse, ellers var det i hvert fald en ganske speciel vane de havde fået på den ene eller anden måde. Ikke naturligt. Sult skulle kun være der når man var sulten.
Med et fast greb omkring Millicents talje, fik Andrija dem hjem, ind i varmen, hvor han smed sin jakke og skruede op for varmen med en fiks betjening, som han stærkt advarede Millicent bare at kigge på. Man kunne ikke vide hvornår ting ville gå op i røg i hendes selskab, så han ville endelig ikke prøve noget. Derfor blev betjeningen også fjernet, gemt godt og grundigt væk, så hverken vampyr eller hund kunne nå den.
"Tjekker du dyret, så får jeg champagnen og kagen her ud." Før hun fik lov til at svare, forsvandt han selv ud for at finde hvad han havde sagt. Det var ikke længere lige så fint, da de havde spist, men han mente det gik an. Ingen grund til at købe endnu en krænsekage og ødelægge formen, selvom det var blandt Andrijas mindste bekymringer i livet.

Millicent var som enhver anden mor, beskyttende og hun ville ikke have Andrija skulle blive irriteret på Senka. Han viste dog han kunne lide den, men...hun huskede også hvordan han bare havde vendt den og Millicent ryggen og var gået, da Senka lå døden nær og de havde brug for hjælp til at komme til en dyrlæge.
Så hun havde lært at man det ene øjeblik var et hit og det næste rent shit, hos Andrija. Hun selv var ....anderledes. Var man lukket ind , ville hun næsten gøre alt for at holde en glad.
" øøh...dens tænder klør ?" Prøvede hun og brugte inspiration fra sin egen verden , når vampyr bisserne pressede sig på og skulle igennem hendes gummer.

Klokken var nok lige på den anden siden af 01 da de kom tilbage til Andrijas'.
Denne gang løsnede hun spændet på skoens ankelrem, så de løsnede sig og hun kunne få dem af.
På denne tid var det vel okay at smide lidt af pyntet. Havde hun skulle overnatte, ville hun havde trukket kjolen af, og istedet taget et par træningsbukser og en tank top på, for at slappe totalt af.Men ...hun skulede ud til taskerne...det skulle hun jo så ikke.
Istedet gik hun oven på, og udover en pude ikke var helt hel i det ene hjørne, havde Senka opført sig godt.
Hun gik ned i knæ og slog armene omkring den dejlige hund.
" Godt nytår lille skat...,jeg håber ikke du var bange " små snakkede hun til den.
" Løb du bare ned....far er der også" og som den forstod, pilede hun ned af trappen for at overfalde Andrija med sine poter og hunde kys.

Millicent gik kort over og kiggede ud af vinduet . Udsigten herfra var ned til den store smukt plejet have. Den var flot i måneskin, men måtte være et lukrativt dejligt sted i en lun sol, tænkte hun kort, inden hun drejede omkring og gik ned.
På vej ned af trappen , besluttede hun at klæde om, efter en sidste tår champagne.
Det ville også være lettere at løbe hjem , vis ikke Andrija bibbede hende, i bukser end i stramtsiddende kjole.

Hun strøg over og med sig i sofaen , med begge ben oppe.
" Så blev det sku 2014... Mit første nytår som vampyr " stedfæstede hun højtidig, og sendte Kalamka og Liam en tanke. Hvad mon de to væsner lavede netop nu?

Da huden kom løbende, var Andrija hurtigt til at tage imod den, det blev dog uden stor glædesleg, da han ikke havde nogle ønsker om at få tøjet smurt ind i hundesavl og andet sjovt. Det måtte vente til han havde noget andet tøj på, hvad var der ellers specielt ved nytårstøj, hvis også det måtte blive savlet til?
Senka måtte dog se sig slået, da Millicent kom ned og smed sig i sofaen. Andrija var ikke langsom til at finde selv et glas, sammen med en kage og sætte sig på armlænet og tygge løs på kagen. "Jamen har det så været godt indtil nu?" Ville han vide, bevidst om at han selv havde fyldt en stor del af det. Det havde hun jo selv sagt.
"Der er sket meget, det har du ret i." Han nippede tænksomt til sit glas, for så at spise noget mere kage.
"Men hvad skal det nye år så bringe?" Han kiggede ned imod med et nysgerrigt blik. "Måske noget jeg kan hjælpe med?" Det var den del han var mest interesseret i, men det andet var da også lidt spændende.
"Du snakkede om min hobby. Skal du så også med til aftenskole?" Det var også noget Andrija var vældig interesseret i. "Kom med et bud på hvad du vil. Kulissemaling for teateret, slagtøjsmusik eller yoga?" Det lød frygteligt, men var det ikke sådan noget man gik til aftenskole med?

Millicent strøg en hånd over Andrijas lår , da han satte sig på armlænet.
At sofaen var bedste kvalitet kunne ses da den ikke knirkede og dårligt gav efter for den ekstra byrde.
Millicent begyndte straks at gumle mere kage.
"Mmm nogle ting har været fantastiske , andre..kunne jeg have undværet " hun peb ikke men svarede egenlig bare ærligt , selv om der ikke var skyggen af detaljer i hendes svar. Andrija kendte dem, der var ikke grund til at udpensle dem.
" Men havd det nye skal rumme ? Uh den var værre. Renhed ... I abstrakt betydning.. Du ved ..Klare linier , udviske tvivl , et daglig karbad ? " hun rettede lidt på sig og så op på ham. " Jeg har ikke nogen ide , som du kan høre. Der er ingen spåkugle i min taske " grinede hun.

" aftenskole ... Ja , hvis vi finder en fælles hobby kan jeg da være der- kulisse maling lyder da fedt - mon så vi får gratis biletter til teateret ?...men hoved fokus er at finde en til dig ... En der ikke er ulovlig ... Hverken i forhold til loven ... Eller i forhold til mig "
hendes øjne skinnede glade , da hun satte en pegefinger mod Andrijas næse , og gav ham et lille dut .

" vi skal vel ikke feste mere ? " hun dvælede ved sit hjemme tøj og ærgede sig over ikke at have tjekket ind med ham , inden hun skiftede.
Der var kun hårspænde og kæden der stadig signalerede fest , men kæden ville blive en daglig sød luksus, og ikke en fest ting.
" ... Det var mere fordi jeg ligesom smed de sorte fest fjer og er trukket i de mere hjemmelige dun " forklarede hun.

Mafiaen. Selvfølgelig var det den der spøgte som et gammelt spøgelse i et hjemsøgt hus. Andrija sukkede højlydt, men brød ikke ind da Millicent fortsatte med at snakke om hvad hun havde i tankerne. "Du får mig ikke i teateret! Jeg ved ikke hvor mange gange jeg har været der, men nok. Det er heller ikke fordi effekterne er blevet bedre. så heller biografen." Gjorde han klart og tydelig, med så høj en tone at hvis de havde været i lejligheden, havde naboen hørt dem.
"Hjemmelige dun?" Andrija fik et fjoget grin, før han så lænede sig ind over Millicent, for at vippe hende tilbage i sofaen. "Måske vi også skulle få dem plukket af. Jeg er overbevist om at du er den smukkeste fjerløse høne i hele dette rige." Han strakte sig op imod hendes læber, mens hans hænder allerede var godt igang med at kravle ind under hendes tøj. Mere ivrigt end normalt, men ikke anmasende - endnu.
"Der er ingen andre høns i mit hønsehus i aften, så måske du vil være hønen?" At bruge hønse-termonologi var absolut ikke spor sexet i følge Andrija, der også havde svært ved overhoved at se noget som helst i ordne, men Millicent måtte forstå dem. Hun forstod altid sådan noget, uanset hvor mærkeligt det var. "... og det kunne jo være jeg vil beholde dig."

" Hvis vi skal undlade alt du har prøvet mange gange før , så er jeg bange for det kun efterlader lakering af dine tånegle ... Med mindre det var på mode engang ? " pjattede hun lidt videre.

Andrija ville lege.
Millicent tiltede bagover da Andrija hoverede over hende for til sidst at puffe hende ned. Hun kom til at ligge med hovedet ved det modsatte armlæn, end hvor Andrija sad.

" i hele riget ligefrem ... Wow " mimede hun drillende og tog imod hans læber i er varmt fast kys.

Millicent bøjede i knæene og satte fødderne i det bløde læder , med formålet at skubbe sig væk, da hun havde afluret Andrijas lille triks.
Hun ville bare drille ham lidt og mere blev det heller ikke for han var for hurtig. Hans hånd begyndte at føle sig vej på hendes mave imens han talte insinuerede til hende , på den sødeste underlige måde.

" Den eneste høne ... I aften ? Hvad så med 1 januar , 2,3,4,5,6 osv osv .... " hun så på ham med små spor at spørgsmål i øjnene.
" Beholde mig ? Du kan få et hamster , hvis du mangler en at kæle med. " prøvede hun at sænke ham lidt ned , med det var ikke nemt med ham over sig og hans hånd op af hendes mave.
Hun begyndte at le og vride sig en smule under ham. Hans hånd kildede en smule og hun kunne se komikken i det hele.
" Så... Nu er jeg altsår Millicent den skaldede put høne ?.... No wonder du er et hit hos damerne , du kan virkelig charmerer trusserne at dem ! ..., de fleste af dem " tilføjede hun med et glimt i øjet og strøg ham ned af kinden, før hun greb fat i hans mørkeblå slips.
" Så.. Du tror jeg er god til at gogge?" Kørte hun visere ud af vejen , men kunne selv høre det lød lidt... Forkert .

" Hmmm var det ikke mig der have sex remoten? Der sker intet før jeg trykker på en kanal " sagde hun med et skævt smil, bare for lige at tjekke om det nu stadig forholdte sig sådan.

Andrija kunne godt mærke at han ikke helt fik samme reaktion som han plejede, hvilke i starten var ved at slå ham ud af kurs. før det skete, fik han dog rettet skibet op og blev ved, bare lige for at tjekke om hun nu virkelig faktisk ikke gad. Det syntes dog ikke at ændre sig, så da emnet faldt på sex - i lidt mere direkte form - trak han sig tilbage og betragtede hende. "Sex? Mig? Hvad tror du om mig?" Han spillede dybt fornærmet, mens han trak sit slips til sig og satte sig op for at rette på tøj og slips. Til sidst lod han en hånd løbe igennem håret, bare for at det sad ordenligt.
"Mere at drikke eller spise?" Han gjorde en gestus imod champagnen, som han selv skænkede op til sig selv. Derpå satte han sig i en lænestol og fik Senka op på sit skød, hvor den rullede sig sammen som en anden kat og lå og logrede let med halen. Den kiggede kort imod Millicent, før den så lukkede øjne med et tilfreds suk.
"Find på et ordenligt aften kursus, hvor jeg ikke skal sidde sammen med gamle bedsteforældre, så kan det være du kan overtale mig." Det kunne jo sagtens være der var noget spændende, men han var meget skeptisk.

Det var ikke en bevidst handling fra hendes side , at hun afviste ham.
Det var mere det at ... Hun følte hun druknede lidt og forærede ham det sidste hun selv var i kontrol over , når hun gav sig til ham , på den måde.
Sådan havde det været inden de blev uvenner. Næsten hver gang druknede hun i det vidunderlige ocean kaldet Andrija. Men efter han slyngede hende hårdt mod bundet af det hav , var hun måske blevet nervøs for en dukkert. Man vidste aldrig hvad der var af understrøm.
Hun var ... Usikker.
Og derfor var det også med at skjule den lille skuffelse da han var sød at lytte til hendes signaler. Nu skulle han jo ikke punkes over at være ordenlig.
" Jeg er stop mæt.. Men champagne jo tak " der kunne hun næsten altid. Hun var snart værre end Andrija på det punkt. Der havde eleven snart overhalet sin mester.

" Vil du ikke ud af dit pæne tøj og i noget mere afslappende ?' Spurgte hun inden han snakkede om aftenskole.
" .. Men Andrija jeg ved ikke lige hvad der er ... Line dans? Du ved cowboy outfit og fælles dans på en linie!" Somehow lød der ikke helt som noget for hendes dæmon.
" pool dancing , men der bliver så UDEN mig og kun dig !.... Nej .. Bare glem det forslag igen " hell no om HUN skulle være den der placerede Andrija i et lukket rum med halv afklædte kvinder der gned dem og deres , op at en stang, vendte op ned - så hovederne var i hinandens skridt højde ... Nej nej ... Så var mafiaen næsten bedre . Næsten !

"Ellers tak, jeg har det fint i det her." Andrija så ikke noget anstrengende ved at bære jakkesæt, da han efterhånden gjorde det så tit når han var sammen med mafiaen. Det var ikke noget der var påkrævet, men det viste at man ikke var en af de lokale gadebander - og så var der dem, som ham selv, der bare godt kunne lide og være lidt stilfuld når han befandt sig sammen med andre.
De to forslag fik ham til at glo en ekstra gang på Millicent. "Jeg kan ikke stå på line - og nej, jeg tror ikke du vil have mig sammen med andre afklædte dansere. Måske skulle du overveje dine eksempler før du smider dem på bordet." Forslog han, i et mislykket forsøg på at være morsom. Han var stædig fornærmet over afvisningen.
Han forstod ikke hvad der havde fået hende til at trække sig tilbage, men han havde et væld af muligheder det kunne være inde i hans hoved. For eksempel hendes lille smykke-jule-ven eller måske at de ikke var gift? Det havde aldrig før været et problem. Hverken sex eller andet sjov, derfor tvivlede han på at dét var grunden.
"Du er velkommen til at gå i seng. du kan tage gæste værelset hvis du vil."

Han fik hende til at smile da Andrija ikke ville ud af hans stilige outfit.

”jamen..jeg må medgive dig at du også ligner en lækkerbisken i den, jeg tænkte bare …du ved…at det andet ville være afslappet. Men én som dig er vel født i en suit, da du kom til verden ” gav hun igen med et skælmsk lille blik.

Millicent sukkede og satte sig sig op i sofaen. Ansigtsudtrykket var ved at morphe til et lidt mere mut et, da Andrija skød igen med aftenhobbyen.
Hun løftede begge hænder op foran sig, signalerede et værn mod hans lille mini angreb.

”Ja ja bevares..jeg skal da gøre mig mere umage. Men du kunne jo også bare forslå noget selv, den mulighed eksisterer faktisk også” surmulede hun en lille smule.
Men så fyrede Andrija så lige op for det…surmuleriet.
Hvad der skete i manden tanker var et lukket land for hende, men hans tilbus om at hun kunne overnatte i gæste værelset, virkede alligevel som lidt af en lussing.

” Gæste værelset ? ” sagde hun og var oprigtigt forbløffet. Hun var RET sikker på at dengang Andrija havde et hav af elskerinder, så var der da ingen af dem der skulle overnatte i …gæsteværelset.
Hun følte sig dekraderet.

” Du vil have jeg skal sove i gæste værelset….lad mig lige forstå noget her…vi ER kærester ikke ? den del troede jeg vi avde lovet ikke at stille spøgsmålstegn ved…så gæsteværelset? Ved du hvad Luzar…så…så tror jeg sku bare tager min hund og sover hjemme hos mig selv. DER skal jeg nemmelig ikke sove i GÆSTESENGEN!” var hun begyndte at snurre sig selv op.
At hun så ikke engang ejede en gæsteseng, det var jo helt uden relevans.
Hvis han forsatte sådan..så ville hun skubbe hans gæsteseng op hvor solen ikke skinnede…på ham altså…
Hendes stemme var måske hård, men øjnene refekterede at hun var såret over at skulle installeres i gæsteværelset. Hun havde desuden troet hun skulle sove her, taget det som en selvfølge når hun skulle holde nytår med ham….og først nu---klokken to tre…fire? Fik hun tilbudet halv surt serveret …om at sove i gæste sengen.
Hun rejste sig fra sofaen og så sin dejlige nytårs aften var ved at få en dum slut.
Hun kaldte på Senka, hun kunne vel lige så godt tage hjem. Hell no om hun skulle ligge i en gæste seng , hos sin kæreste….i det hus der skulle have været hendes hjem.

"Fint, så tag min seng." Udbrød Andrija til sidst, tydeligt irriteret da han fyldte sit glas helt op til randen. "Det gør ikke dne store forskel for mig." Efter at have sikret væsken ikke ville skulpe over glassets kanter, ved at drikke lidt af den, forlod han stuen for at sætte sig op på et kontor, der var udstyret med et monster af en stationær computer.
Den vågnede op med et bling og på få sekunder kunne Andrija gå ind og tjekke de sidste regenskaber fra Salles og hvad der ellers var af vigtigheder på hans computer.
Efter at have gennemlæst en kvittering hvorpå der stod at våbende han havde købt, da Millicent var fulgt med, var leveret, gik han ind og tjekkede nyhederne. De var fyldt op med hvordan skadestuerne og brændfolk havde travlt med at redde byen fra ikke at gå op i ild.
Intet der normalt ville interessere Andrija, som nu læste dem alle omhyggeligt igennem, fra ende til anden. Også de lange rapportager og myrens myretue og dens parrings tid.

" Nej tak , behold du den også " sagde hun skuffet over hans indstilling til tingene.
Andrija smuttede og efterlod hende alene. Flot ! På en nytårsaften.
Smooth move.
Millicent traskede ovenpå for at få pakket Senkas habengut ned.
Hun kunne have sørget for det på tre vampyr sekunder , men hun var længere om at ordne det . End en handicap svømmer der hverken var i besiddelse af arme eller ben.
På ven ud fra værelset kom hun forbi Andrijas kontor.
Døren stod på klem og lyset trængte svagt igennem dør sprækken og ud i gangen der var mere afdæmpet oplyst. Hverken Andrija eller Millicent var særligt hæmmer af nattens mørke.
Hun slap grebet om taskens læder hanke og den faldt på gulvet med et stort * dump*.
Millicent skubbede til døren med en af de bare fødder. Den åbnede sig og synet af Andrija bag en kæmpe computer mødte hende.
" Nå... Så aftenen er slut formoder jeg , siden du er på com !" Hun trak sit hårspænde ud . Bevægelsen blev hurtig til en irritation da den selvfølgelig satte sig fast i det fyldige lange hår og Millicent måtte hive adskillige gange i det , da en knude havde dannet sig.
Samtidig forsøgte hun være alvorlig.
" jamen .. Så tak for en dejlig aften - det meste af den. Næste år skal jeg nok tage hjem lidt før så holdbarhed for din gode opførelse ikke udløber , så kan vi måske lige frem også runde af på god vis. Næste år ".
Hun var gået om bag ved hans bord.
Hendes exellente syn snusede hurtigt op at han læste om .... Myre.
Et lavt hvæs kom fra de maleriske røde læber.
" du vælger at læse om ... Myre ... Nytårsaften. Go fuck yourself , Andrija " snærrede hun og var næsten allerede på vej ud igen.
Det var ikke Millicents mening at være så dum i munden . Han havde bare en tildens til at kunne ramme hvor det gjore mest ondt.
Ikke en eneste kompliment på nytårs aften. Ikke at hun var typen der higede efter det crap, men læber negle og det mere dramatiske look havde faktisk været i forsøg på at tække dæmonen. Ellers havde det været langt mere afdæmpet. Hun var langt fra diva typen. Mente hun da selv.
Hmmm... Og så blev hun droppet for en myre artikel.
" Gider du ringer efter en vogn- jeg tager Senka med hjem nu. "
Hun gad ikke løbe med hund og to tasker.

Langsomt vente Andrija sig imod Millicent, da hun kom ind. Yderst utilfreds over det hele, tydeligis. "Du sagde du ville sove der hjemme - og allerede var i gang med at smide tøjet, så frem for at gå nøgen hjem, tænker jeg at du måske ville hjem inden det sker?" Han vente sig om imod skærmen og fortsatte med at læse hvor han havde sluppet.
Ved hendes efterfølgende kommentarer sagde Andrija ikke noget. Myrer mente han var vældig spændende, de blev i hvert fald ikke fornærmet over at få gæstesengen. De ville nok elske at få det, men det var bare ikke tilfælde for Millicent. Normal ville hun aldrig blive. Det ville selvfølgelig også være en smugle kedeligt, men bare lidt som de andre ville han ikke have noget imod.
"Det har jeg ikke rigtig lyst til. Der har jeg nogle fysiske problemer - men jeg har vældig stor lyst til at tage dig." Han slukkede skærmen og drejede rundt på stolen, der efter at have snurret rundt en halv omgang, fortsatte tom. Andrija stod foran Millicent, langt inde i det personlige rum.
"Nej, jeg har ikke rigtig tid til at hente en taxa. Jeg har nogle behov der skal stilles og måske vil du være så flink at hjælpe mig med at stille dem? Det vil jo gøre det hele meget lettere, men ellers har vi også to andre muligheder. At det blive på den trælse måde eller jeg finder en anden. Du vælger selv."
Andrija havde ikke ligefrem tænkt sig at voldtage Millicent, det var han hævet op over, men han kendte hende og var overbevist om at han kunne få hvad han ville have, uden at spørge om lov og uden at det behøves at blive dårligt for hende, var hun bare lidt samarbejdsvillig.

" Åh..jeg glemmer somme tider helt hvor betænksom du er Andrija " kom det tørt som hø fra hende, da Andrija igen fokuserede på sin com.
At han ikke var parat til et rektalt møde med gæste sengen ...ja...hun havde forventet en reaktion på det, men ikke helt hvad han fandt på.

" TAGE mig ?" Sagde hun og det røde blod nærmest boblede i hendes åre.
Nu skulle han ikke begynde at lege smart...og slet ikke med sex.
" Drøm videre" var alt hun kunne nå at slynge efter ham, for selv om hendes vampyriske syn var knivskarpt , kunne det ikke se ham når han blitzede sig omkring.
Så da han med et øjenvipper blink stod helt tæt , helt oppe i hendes ansigt, gav det et lille sæt i hende og den døde puls lavede al for hurtige fantom bank i hendes krop.

Millicents øre fik een på opleveren.
Dét sagde han bare ikke.
Om hun ville hjælpe ham ? " Are you kidding me?" Snerrede hun.
Efter hans ' du kan få gæstesengen ' var alt der bare duftede af sex gravet væk de næste mange år! Hun blev meget stædig og med et meget direkte blik så hun ind i hans øjne.
" NU holder du Andrija, hvad er det du står og fyrer af? Tror du jeg er en af dine små åndsvage finker du kan tale til som det behager dig ? Den trælse måde ? Min fantasi er bare for beskeden til at forstille mig du tør noget i den bane og ....andre damer ? Fyr den af een gang til Luzar og du ser mig aldrig igen. DEN har vi taget ...skal andre kvinder ...hjælpe...med andet end at hælde drinks op til gæsterne i din røgne bar...så sig det...NU...for så er det ikke mig du skal have...kan du fatte det?
Hun prikkede ham hårdt på skulderen og ville bagefter puffe han væk.
Han havde indtaget hendes personlige space, og det var virkelig forstyrrende.
Hun var også bekymret for hans temperament. Det var ikke en hemmelighed at var man klog så tirrede man ikke et vild dyr og at påstå Andrija var tæmmet, var en løgn...stadig. Men det kunne ændres in time.
Hun løftede hagen en smule, bare for ikke at se slået ud.
" Er du færdig med at lege gangster? Kan jeg please få min kæreste tilbage nu ?" Forsøgte hun med ironi, dog var hendes øjne vrede.

Det kom en smugle bag på Andrija at Millicent ikke bare smeltede som smør i armene på ham, men det ville på den anden side også have været død sygt, så at hun gav igen gjorde kun det hele meget sjovere. Han fortrak ikke en mine da hun puffede ham væk, men han trak sig tilbage, frem for at stikke sit hoved op i hendes igen. At tro det var et tegn på at han var igang med at hive det hvide flag til tops, var dog en fæl fejl at begå.
"Du svarede mig ikke." Han lage armene over kors og ville meget gerne være med i stirre konkurrencen, hvis det var sådan noget hun ville byde ham. Han havde ikke noget at frygte, for alt hvad Millicent gjorde, som ikke var helt efter den normale dulle-bog fascinerede ham og gav kun mere brænde til bålet.
"Er du færdig med at lege fornærmet?" Gav han igen, stadig interesseret i at få et svar, på den ene eller anden måde. Hvordan hun ville sige det, var han ligeglad med, bare han fik et svar som han kunne forstå og bruge til noget.

Millicent fulgte hans bevægelser og slap ham ikke fri. Det var et kejtet forsøg på at være forberedt. Forberedet på lidt af hvert.
Hun havde taget adskillige omgange i sværvægtsklassen med Andrija , og hun kunne fint hamle op med ham ... Altså lige indtil han besluttede at hun skulle sendes til nedtælling. Så var han som en katastrofe der rev alt med sig på sin vej, og konsekvenserne var fatale.
Hun håbede dog det ikke vill ende så galt. Indtil nu var det hendes retfærdigheds sans der snappede af ham og den var en hidsig lille sag.

" Hvad skulle jeg svare på ? Alle de tre ting du ævlede om før ?
Hmm lad mig se .. 1 hmm pænt nej tak !... 2 den træls måde NEJ !
Og den 3 finde en anden ... Nej - men mindre du vil have mig til at adskille dit hoved fra din hals ? " hun smilede det sødeste smil ... " for dét vil jeg hvis du så meget som tænker i den retning .... Skat " blev der svaret , og man kunne nok forstå budskabet i det.

Hun var som altid lidt fanget i en saksefælde. Hun endte ofte ud i at pådrage sig skader selv i forsøg på at opdrage en lille smule på Andrija.
But so be it.

" Lege fornærmet ? Tror faktisk ikke fornærmet dækker det længere "
Blev hun tvært ved.
Skulle hun tø op , måtte han undskylde for at ville proppe hende i gæsteværelset - det gjore man vel ikke med sin kæreste?

Millicent trak lidt ned i tanktoppen og var så småt ved at fortryde det hele.
Aftenen havde været vidunderlig men hun var bange for det hele ville springe op i deres ansigtet nu.
Ingen af dem havde standart reaktioner , de var begge skøre på en million måder , kunne dette puslespil overhovedet samles ?

Millicent havde fået spændet fri af håret nu.
Hun holdte det i den ene hånd og slog det mod den anden håndflade , eftertænksomt.
Det ledte hende til et simpelt spørgsmål.

"... Du jo på facebook Andrija , hvad står der egenlig der ? Singel eller i et forhold ? " hun havde ikke trukket blikket til sig. Tvært om . Hun lænede sig 'afslappet ' op af dørkarmen. Åh... Han havde da lige fået trykket på de rigtige knapper.
Hun kunne mærke hvordan hele hendes krop og alle hendes sanser stod på spring - klar til at bryde ud i lys lue.

Der stod egentlig i et forhold, men Millicent syntes ikke at have Facebook. Han havde endnu ikke fået en venneanmodning fra hende, så hun kunne ikke tjekke om han fortalte sandheden eller ej. Derfor så han heller ingen grund til at holde sig til den, hvis han kunne få større effekt ud af at lyve.
"Single - og det tror jeg også er helt fint. Men vil du have mig undskyldt, nu vil jeg ned på Salles, Lydia venter på mig." Han strøg forbi Millicent og gik ned i gangen for at tage overtøj på. "Men hyggeligt at være sammen med dig, Walker." Han bukkede næsten da han gik ud af huset og satte sig hen bilen, som med hjulspind drejede ud af udkørslen og for ned af gaden imod Salles, som var lukket.

" Singel ? .. M-men ... " hende mund klappede i da hjerte truede med at gøre det samme. Hvad var der galt med ham? Eller ... Hvad var der med hende , siden han aldrig synes tilfreds ?
Hun så han strøg forbi, flyttede sig enda lidt til siden , så hun ikke blokerede døråbningen.
" Lydia venter ? D-det er nytår ..." Kæmpede hun og følelserne var efterhånden begyndt at fylde mere end vreden i hendes stemme.

Millicent sad i et kvarters tid , efter lyden af motoren fra hans bil var for langt væk til at opfange.
Han var virkelig kørt. Hen til en anden . Ok- det var ikke den afslutnig havde håbet på denne aften.
Måske hun kunne finde på at tage efter ham ,men ... Nej... Han var ikke sød. Ikke som han ellers havde været resten af aftenen.
Millicents hånd lukkede sig om hendes halskæde. I et kort øjeblik h hvor også øjnene røg i og hun ville forsøge dysse sit urolige hjerte.
Lydia ?! Var det et privat møde var hun færdig med ham. For altid. Clean Cut. Var det arbejde var han en stor røv - på en nytårs nat.
Nej. Hun ville ikke tage på Salles. Hun ville tage hjem. Elles ville hun enden med at slå en eller anden ihjel. Millicent havde fået sin nytårs aften med sin kæreste. Den første med ham, den første som vampyr.
Højt at flyve langt at falde , var de ord aftenen efterlod hende med.
Hun kaldte på Senka og sætte snoren på hunden. Tog de to tasker og et par army sneakers på.
Så begyndte hun ellers at gå hjem mod sin lejlighed. Sikke dog noget lort. Hun løb gennem aftenen. Prøves at være objektiv , finde egne fejl og tage et ansvar. Men ... Hun kunne se hvad hun havde gjort for han skulle vende sig sådan imod hende.
Hun låste sig ind i den lille mørklage lejlighed. Parat til at slutte denne nat.

Efter at være kørt fra huset, havde Andrija sat vejen hen til Millicents egen lejlighed. Imens han gjorde det, ringede han efter et taxa selskab, der ville sende en vogn til hans hus, så når hun kom ud, havde hun noget at komme hjem i. Regningen var betalt.
Efter at have været på den anden side af jorden, fordi butikkerne ikke havde åbent på den rigtige, havde han fået købt en enorm chokoladeæske i form af et hjerte. At man overhoved kunne få så store overraskede ham, men han fandt det også ganske morsomt. Om Millicent nogle sinde ville få det spist viste han ikke, men det var også mere en indpakning.
En rød lille smykkeæske, som man altid så på film når manden skulle på knæ, fik sit indhold erstattet med en af chokoladerne imens ringen ( http://3.bp.blogspot.com/-QtR_S-9uNUs/UP9rSBAztcI/AAAAAAAADUs/NhJHsotJiE8/s1600/diamond-rings.jpg ) blev lagt ned på chokoladets plads. Sammen blev det sat på sengebordet ved Millicent, før Andrija så kørte hjem og ventede på at hun forlod hans hus. Han var næsten lettet over at der ikke stod røg ud af taget.
Måske var det ikke den smarteste måde at fri på, men Andrija turde slet ikke være under samme tag som Millicent før hun var kølet ned, hvilke nok ville tage lidt længere tid end en dag eller to. Så hvis han nogle sinde skulle få muligheden for det, den traditionelle vej, ville det tage måske måneder. Det rakte hans tålmodighed ikke til - og slet ikke når han havde forsøgt en gang før. Nok var det så ham selv der havde ødelagt det hele, men det havde han jo det med at gøre i deres forhold, så det var kun en lille detalje.