We need to talk... - Skyler

Lawrence nikkede: "Jeg vil gerne have du bliver" sagde han blot med et smil, ikke at han mente forevigt,men bare noget tid for han kunne faktisk godt lide hende og han havde sovet ganske godt i hendes selskab, hun var bare noget specielt for ham og efterhånden som tiden gik begyndte han også at acceptere det, nok også fordi hun var sjov og skør, de havde det bare godt sammen.

Lawrence kiggede på hendes hænder der bevægede sig nedover hans krop og han kneb let øjnene sammen imens han kiggede på hende som forventede han at hun lige nu holde ham for nar, hvilket jo også viste sig da hun vndte rundt og gik i mod køkkenet.

"Åh Ms. Lockhart, det er farligt at være en narrefisse" sagde han i et drillende grin som han satte sig ned ved køkkenbordet: "Det går værst udover dig selv" sagde han med et skævt smil og rystede på hovedet da hun spurgte om der var noget specielt han ønskede sig til morgenmad: "Er der noget... du ønsker?" spurgte han udfordrende og kiggede hen i mod hende med et mørkt blik som han sad på stolen i køkkenet og afventede.

Hun så kort mod ham og hævede det ene øjenbryn, da han sagde narrefisse. " Er der noget der går dig på Mr. Watson ". Hun smilede uskyldigt og rakte kort tunge til ham, inden hun gik ind i køkkenet og fandt noget frugt frem, som hun skar. Hun stillede tallerken, med de små kanin formede æble skiver, samt røde og grønne druer, agurk skiver, samt bananer. Hun betragtede ham en smule og smilede, da han sagde at det ville gå værst ud over hende selv. " Det tvivler jeg nu på ". Hun havde bragt et glas med ned til dem begge, samt appelsin juice, æble juice og vand. Hun tog noget appelsin juice i et glas og førte det op til sine læber, før hun tog en lille tår og stillede glasset forsigtigt fra sig.

Da han så på hende med det mørke blik.. udfordrede hende ligefrem. Hun kunne mærke at det allerede kriblede i hendes mave, samt hendes krop spændte musklerne en lille smule i underlivet. Forsigtigt lod hun sin finger glide fra kraveben, ned til barmen af sig selv, hvor der lød et klik.... inden bhen sprang op. Langsomt trak hun den af, uden at tage skjorten af, før hun lagde den på bordet og smilede uskyldigt med ordene. " Den strammede en smule ". Hun tog derefter en banan og skraldede den med vilje.. utrolig langsomt, hvorefter og førte læberne blidt mod dens spids, dog bed hun ikke, eftersom hendes blik var rettet mod Lawrence.

Blidt, bed hun ned i bananen og lagde den på sin tallerken, i det hun holde en hånd op foran sin mund, mens hun tyggede.(Dog med lukket mund). Hun fjernede hånden, da hun var sikker på, ikke at se dum ud, hvorefter hun tog endnu en tår af juicen og sagde " Du ser noget anspændt ud?. Er du okay Mr. Watson ". Hun trak forsigtigt ud i skjorten, så noget af barmen kunne ses, mens hun sad på den bestemte måde, så de fyldige bryster blidt klemte sig en smule sammen, mens brystvorterne kunne lige anes igennem det fine silke stof på skjorten.

Lawrence vidste godt hvad for et spil hun spillede og han ønskede ikke at gå med på den, ikke nu. Han ville ikke være den der tikkede, det var ikke hans stil og han ville derfor hellere vente til hun tikkede: "Du kommer til at fortryde det" sagde han blot og smilede let til hende imens han slog sin hjerne fra.

Lawrence gik hen til køleskabet og tog en flaske vand ud som han så tog en tår af inden han satte sig tilbage, han rystede let på hovedet:"Jeg er helt rolig" sagde han med et stille smil: "Lad mig gøre det klart for dig, Skylar" sagde han og smilede roligt til hende: "Jeg holder længere end dig, og du kommer til at tikke efter mig" sagde han og smilede udfordrende i mod hende.

"Så, laver du morgenmad?" spurgte han og tog en avis frem fra hylden under bordet og lagde den op til sig, naturligvis t finans magasin der kunne fortæll ham hvordan hans økonomi stod til netop i dag, det startede han næsten altid med at læse, han syntes det var spændende at sætte penge på firmaer og enten opnå at få flere millioner ind eller måske tabe et par, det skiftede ret så ofte, alt efter hvad dag det var og hvordan markedet gik.

Hun spærrede sine øjne en smule op, da han sagde at han holde længere end hende. " Tsk, det noget du tror ". Hun smilede udfordrende selv og sagde hurtigt " Challenge accepted! ". Hun grinte kort bagefter og satte sig til at spise sin banan helt almindeligt. Hun spiste af frugten foran sig og betragtede ham. * Hm. Som om jeg den der vil ende med at tigge... det vil jeg IKKE *. Hun gjorde sig mentalt og fysisk klar, til at overleve uden Lawrence og hans fantastiske krop. En tanke strejfede hende dog.. straffede hun Lawrence eller straffede hun blot sig selv, ved at holde sig væk fra den lækre sex guru. Hun sukkede tungt og rejste sig op, da hun blev enig med sig selv, om at være uenig. Hun gik hen og fandt en pande frem og nogle æg samt bacon. " Bacon og æg? ". Hun så kort over mod ham og begyndte at stege bacon, for derefter at tag dem over på en anden tallerken, hvor hun tog en lille tallerken over, så det holde varmen.

Hun tog 2 æg i hver hånd og flækkede åben, på hver side af den varme stegepande, før hun stegte videre. Hun mærkede da olien hun havde puttet på, ramte hende lige ved brystet, hvor så hun gav et skrig fra sig og trådte væk. " Auv! ". Hun tog sig hurtigt til det ene bryst og trak lidt ud i skjorten, dog var der intet sket. Hun så flovt mod Lawrence og sagde " Nu ikke noget med at grine, ellers bader jeg dig i vand ". Hun grinte kort og rakte tunge af ham, før hun knappede skjorten op til halsen næsten, undtagen en knap. Hun havde sat sit hår op i en stram hestehale, så det ikke var i vejen, samt så der ikke kom hår i maden. Hun stegede æggene færdig, så det var scramble egg, med skåret tomat stykker i, samt lidt hvidløg, meget lidt.. Hun tog det over på en tallerken og gik så hen til Lawrence´s side og stillede det blidt foran ham. " Håber du kan lide det.. og vis ikke, så spis det alligevel ". Hun smilede uskyldigt og en smule drilsk. Hun mente det ikke. Vis han ikke kunne lide det, måtte han lave noget andet til sig selv. Hun drak sin juice færdig og så kort mod Lawrence, i det hun sagde " Angående tøj.. er der noget af mit her? ".

Lawrence nikkede: "Ja det er fint" sagde Lawrence og smilede roligt til hende, lige nu kunne han spise hvad som helst, de dage han havde siddet ved Skylar's side havd ehan knapt spist og det var kun fordi at Ella komind og nærmest fodrede ham at han fik taget sig sammen til bare at spise en smule, han havde ikk haft lyst til mad. Han havde været så bange for at miste hende, også endda på grund af noget han selv var skyld i.

Lawrence grinede kort og rystede så på hovedet, ork nej han griende bestemt ikke. Lawrence spiste roligt maden: "Det er fint" sagde han og smilde imen han roligt spiste, han var faktisk ret så sulten og alligevel så havde han ikke lyst til at spise, dog vidste han udemærket godt at han behøvede det hvis han ønskede sig at holde sig i form og ikke blive tynd.

"Ja der er lidt ovenpå dit værelse, og ellers så sig til" sagde Lawrence: "Jeg ejer et modefirma, der må være nogen derinde der kan finde ud af at shoppet" grinede Lawrence let, faktisk talte han sjældent med de mange mennesker derinde, han kunne måske navnene på 10 af dem han så til dagligt,også selvom der arbejdede flere hundrede mennesker i den store bygning, men Lawrence så dem jo sjældent.

Hun grinte en lille smule og sagde " Godt ". Hun nød at han syntes det var fint. Fint var altid tusind gange bedre end dårligt. Hun begyndte at rydde op efter sig, samt gør ren og tørre af. Da hun havde fået alt sat på plads, gik hun hen til sin stol og satte sig og drak sin juice færdig, i små slurk. Hun kunne ikke tag øjnene fra ham. Han var underskøn og hun var en smule liderlig. Hun så flovt på ham og strakte sig en smule, i det hun sagde " Nårh, men så vil jeg gå op og trække i noget ordentligt tøj, samt måske samle lidt vasketøj og smutte ned i kælderen for at vaske ". Hun smilede uskyldigt og gik forbi ham, nussede ham blidt i hovedbunden. " Skulle du noget indtil din søster kommer?, eller har du måske tid til at lægge på sofaen og slappe lidt af ". Hun vidste ikke om han skulle afsted til sit arbejde med det samme, eller om det måske kunne vente, dog regnede hun da med.. at han var her, når hans søster kom, skønt.. hun havde lyst til at flygte.

" Jeg regner med, at når din søster kommer, så tager jeg et smut hen til markedet, for at strøge lidt ". Hun mente, at hun blot ville gå sig en afslappet tur, kigge på ting og slappe af. Det var mærkeligt at skulle møde hans søster, samt de var jo egentlig ikke kærester... så, at møde en fra hans familie igen, det var et stort skridt for hende. " Angående tøj.. det har jeg rigeligt af Lawrence... du har allerede givet mig så meget, men som du ved, så elsker jeg jeans og lidt for store trøjer. Casual but stylish, vis jeg selv må sige det ". Hun grinte kort. Vis han ikke tog fat i hende eller noget, ville hun smutte op og trække i nogle jeans, samt bh, dog kun så hun var iført trusser, skinny jeans, med huller her og der, samt bh.. intet andet. Eftersom hun blot skulle rande frem og tilbage, for at finde vasketøj, så hun kunne vaske det.

Lawrence kiggede roligt i mod hende og nikkede så, han vidste faktisk ikke helt om han havde noget at lave, men ellers så ville han da nok tage hendes foreslag og gøre et forsøg på at slappe bare en lille smule af: "Måske en lille lur, mit hoved er ret fyldt op" sagde han og sukkede så roligt, efter at have været bekymret for hende i så mange dage så kunne han godt mærke at han var træt både fysisk og psykisk, også selvom alt var godt nu.

"Jeg ville nu ellers gerne have dig her når min søster kommer" sagde Lawrence i et roligt smil: "Hun har jo fået alt at vide, så jeg tror meget gerne hun vil hilse på dig, og bare rolig hun er flink" sagde Lawrence i et lille grin. Hans søster var en dejlig kvinde og Lawrence satte stor pris på hende, han snakkede meget med hende og hun var faktisk en af de eneste han følte at han bare kunne dele alt med.

Lawrence nikkede: "Shop online hvis det er, så skal jeg nok få nogen til at afhente det" sagde han med et smil og tog sin hånd i lommen og fandt en lille sølvfarvet kortholder op, og fremdrog et blåt visa kort og rakte over i mod hende: "Køb til du brækker dig" sagde han og kiggede i mod hende:"Og du skal ikke sige nej tak" sagde han blot og kiggede på hende med et tag-det-nu-bare blik, han ville gerne føle han gav hende det bedste han kunne.

Hun så flovt på ham og sagde" 2 Sekunder ". Hun smuttede op og trak i bukser, med en trøje læggende over skulderen, før hun kom ned iført bh, trusser, samt jeans.. og ingen strømper. Hun så kort over mod Lawrence og sagde" jeg kunne måske godt.. blive her, når hun kom ". Hun så flovt ned. Hun anede ikke helt hvordan hun skulle ha det med hele denne situation, men det var dog en god mulighed for at møde hans familie, sådan en efter en, dog var hun stadig bange for at få et eller andet i ansigtet, som at hun skulle holde sig langt væk fra Lawrence, eller at hun var det værste der nogensinde var sket ham, eller at han kunne gør tusind gange bedre end hende. Hun sukkede kort over alle de tusinder tanker der begyndte at overtage hendes hoved.

Hun samlede vasketøj op, her og der, samt skjorten som hun havde lagt på køkken stolen. Hun stoppede dog op, da hun hørte hans ord. " Lawrence jeg har ikke brug fo.... ". Hun stoppede dog kort, da hun så ham trække kortet op. Da han rakte det over mod hende, med de øjne der bad om ikke at blive afvist.. kunne hun umuligt sige nej. * jeg kan altid blot lade være med at bruge det *. Forsigtigt rakte hun sin hånd ud mod ham og tog imod det, før hun betragtede det en lille smule. " Din familie, ender med at tro, at jeg blot er en gold digger Law.. ". Hun sukkede forsigtigt og betragtede ham lidt igen og gik så hen til ham, før hun plantede et kys på hans kind og sagde tøvende. " Tak.. Og smut så op i seng med dig, inden du falder i søvn her nede ". Hun grinte kort og smilede forsigtigt, før hun smuttede ned i kælderen med vasketøjet. Hun stillede kurven fra sig og stod der lidt, efter at ha sat den igang. Hun så kort mod rummet... mod det fine rum, det lokkende rum. Forsigtigt så hun sig over skulderen og gik hen til det, før hun mærkede efter. Låst. Hun tog en af sine bob pins ud af håret, før hun bøjede den en smule og stak den ind i nøgle hullet. Drejede den forsigtigt rundt, før døren gik op. Hun skubbede den blidt op og trådte ind i rummet. Rent og klinisk som altid, duftede lettere indelukket. Hun gik hen til vinduerne og åbnede den på klem, før hun gik hen til en af de vægge hun havde malet. Hun huskede det kæmpe skænderi hun havde haft med Lawrence her nede, da det var ved at blive malet.. hvor han kyssede hendes læber, hvilket fik et smil frem på hendes læber. Deres første rigtige kys.

Lawrence kiggede kort i mod hende da hun forsvandt, men vendte så sin opmærksomhed på sin avis inden hun kom tilbage og han vendte så igen opmærksomheden på hende igen og lukkede så roligt avisen sammen, han havde sådanset læst det han ville og det viste sig jo at dagen nok skulle blive ganske god hvilket også gjorde at Lawrence smilede som han lagde avisen væk.

Lawrence rystede på hovedet: "Det ville de aldrig tro" sagde han roligt: "Min familie er meget søde, desuden er dagens Compress Bank aktie lige gået op, så jeg har lige tjent 8 millioner" sagde Lawrence med et roligt smil, han pralede aldrig med hvad han tjente og få vidste det i tal, men han ønskede at hun skulle forstå at hun ikk skulle bekymre sig om penge, på en nat var han blevet 8 millioner rigere, og hun kunne nok ikke ligefrem nå at bruge dem lige så hurtigt.

Lawrence nikkede: "Jeg ligger mig nok ind i stuen, gider du vække mig klokken halv tolv?" spurgte han let: "Så kan jeg nemlig lige nå et bad inden hun kommer" sagde han stille og smilede så inden han roligt gik ind i mod stuen og lagde sig på sofaen, egentligt overvejede han at tænde TV'et, men hans øjne blev hurtigt tunge, og inden længe var han faldet hen i en dyb søvn.

Hun gik ud fra rummet og låste døren efter sig, på samme måde som hun havde låst den op. Blidt satte hun den i sit hår igen, før hun gik hen til vaskemaskinen og tjekkede tiden. En time. Hun smuttede op i stuen, hvor hun så Lawrence lå og sov. Hun kunne ikke lade værd med at ryste en lille smule på hovedet, da hun så han blot lå der, uden nogen form for tæppe eller andet. Hun smuttede op i hans seng og fandt hans dyne, samt hovedpude. Forsigtigt løftede hun hans hoved og placerede puden under, så han lå perfekt med nakken og hovedet, så intet blev overbelastet. Blidt tog hun fat i dynen og lod den falde smukt over ham, som et tæppe af skyer.. hvor hun så puttede den varmt ind til ham, før hun strakte sig en lille smule. Hun så kort rundt og tændte for en radio, der stod ikke så langt væk der fra. En radio med klassisk musik, klaver, violin og såen. Hun skruede ned på den nederste, så der var den dejlige fornemmelse af fred, harmoni.

Da hun havde gjort det, smuttede hun op på sit eget værelse, hvor hun smed sig i sengen. Hun lå og sov i godt og vel ret så lang tid, indtil hun syntes at høre en speciel lyd. * Hva er det?... *. Hun gabte kort og kunne høre nogen eller noget, der bankede. " shit! ". Hun rejste sig hurtigt op og farede ned af trapperne, mens hun knappede sine bukser og tog strømper på. Hun stoppede dog op, da hun var ved at tag trøje på, i det hun opdagede den sovende Lawrence. Hun vidste at hun skulle vække ham... men i stedet for, lukkede hun døren ind til ham og gik så ud og åbnede døren. Hendes hår var sat op i en uglet høj hestehale, samt hun bar hullede maler plettet skinny jeans i mørk denim, samt en hvid tanktop indenunder, der kunne ses ved skulderne. Trøjen var sort og gik lige ned til under bagdelen´s bue, viste lidt skulder, samt var langærmet og gik lidt ned over håndryg. Hun rettede en smule på sit hår, før hun åbnede. " Hej ". Hun smilede en smule undskyldende og sagde tøvende. " Sorry, vi eller.. jeg ikke kom før, men både Lawrence og jeg, var faldet i søvn ". Hun så sig kort over skulderen, i det hun så mod stuen, hvor hun havde lukket nogle fine glas døre med hvid glas, som man ikke kunne se igennem. Hun gjorde plads til at Lawrence´s søster kunne komme indenfor, dog skyndte hun sig at sige. " Oh!, forresten... Jeg tror ikke Law har sovet så godt for tiden, såh.. jeg lod ham sove.. ". Hun smilede undskyldende og sagde " Men han vågner sikkert snart, om en time eller to.. ".

Grace, det var navnet på Lawrence's søster. Hun havde langt mørke blondt hår, hun var 30 år gammel, altså to år ældre end Lawrence og var en køn og smilende kvinde. Denne dag havde hun en hvid sweater på med høj krave på og et sort bælte om livet i læder og et par lyse cowboy bukser, som en fremmede kvinde åbnede døren smilede hun så roligt: "Åh hej, du må være SKylar" sagde Grace varmt og rakte hånden frem for at hilse.

Hun trådte snart indenfor og Ella der netop var mødt på arbejde var hurtigt inde og tage hendes jakke: "Mrs. McLevy" sagde Ella blot og smilede: "Hej Ella, lang tid siden... Alt vel?" spurgte Grace i venlighed og den ældre kvinde nikkede blot med et smil: "Jo tak" sagde hun og hang så jakken over, og Grace vendte nu fronten i mod Skylar.

"Så nu er det store spørgsmål jo faktisk om du vil vække min lillebror eller om jeg skal gøre det?" sagde hun med et smil og betragtede roligt Skylar, hun var ikke en type pige som hun helt kunne placere, nok fordi at familien kun havde oplevet Lawrence sammen med Madison og man kunne jo ikke ligefrem sige at de to piger lignede hinanden fantastisk meget hverken i udseende eller type, men Grace var nu ikke videre dømmende.

Hun så kort på dem begge og forbandet sig selv, at hun ikke var vågnet noget før eller kravlet ud af vinduet, som en eller anden stray cat, da hun havde chancen. " Øhm.. jeg burde nok ". Hun vendte derefter ryggen til dem begge og gik med hurtige skridt ind i stuen og betragtede den sovende Lawrence. * Fuck... fuck... fuck.. fuck.. fuck! *. Hun gik med rolige skridt hen til ham og strakte forsigtigt sin arm frem, før blidt at rokke ham fra side til side, i det hun tøvende sagde" L-Lawrence.. du... du skal op ". Hun så nervøst på ham og sagde " Jeg kom til at sove over mig, så.... din søster er her allerede og Ella med ". Hun sukkede dybt og tænkte at hun sikkert ville blive kvalt levende for dette her, så derfor stak hun af.

Hun gik ud til hvor Grace og Ella var. Hun lukkede dørene efter sig og smilede en lille smule, før hun tøvende sagde " Han kommer lige om et øjeblik.. ". Hun gik derefter ud i køkkenet, prøvede at lade være med at lade som om hun nærmest boede der, hvilket hun jo egentlig gjorde. * Awkward..... awkward... awkward..... denne situation er MEGA AWKWARD! *. Hendes indre skreg af hende, mens hun prøvede at gå rundt og være så naturlig som normal, men det var fandens svært, samt hun var ikke så pænt klædt på, som NOGEN af dem overhovedet var, i dette hus. Hun så tøvende mod Grace og smilede forsigtigt, før hun tog et glas vand og sørgede for at ha det oppe nær sin mund hele tiden, som indikeret det, at hun ikke kunne tale. * Please ikke spørg om noget.... *. Hun håbede Lawrence snart ville stå op, så han kunne overtage denne situation.

Grace ventede i gangen og bevægede sig ud i mod køkkenet imens Skylar forsvandt ind i mdo Lawrnece. Da han blev vækket åbned han roligt sine øjne og kiggede i mod hende: "What, hvad?" sagde han og blev hurtigt en smule panisk og kiggede så på sit ur: "What!" sagde han da han så at klokken var ti miutter over et og han kom meget hurtigt på benene, heldigvis havde han da tøj på: "Jeg går lige ud og ordner mit hår så er jeg der" sagde Lawrence og forlod hende.

Ude på badeværelset fik han hurtigt redt sit hår så det ikke lignede at han havde sovet alt for tungt eller knaldet for den sags skyld, sådanne tanker kunne han lige forestille sig hans søster ville går rundt med. Lawrence gik ud i mod køkkenet og fik øje på sin søster som han gik hen og gav et kram: "Hey" sagde han og smilede og gav hende et venskabeligt kys på kinden.

"Lad os sætte os i stuen" sagde Lawrence og kiggede i mod både Skylar og Grace og gik så ind i mod dagligstuen imens Ella stod og ordnede kaffe og lidt brød: "Så alt vel?" spurgte Grace og kiggede i mod Lawrence: "Jeg er ked af at høre om hele jeres hospitals tur" sagde Grace og kiggede over i mod Skylar med et roligt blik, det kunne ikke være sjovt, selv havde Grace tre børn nu, så hun havde ikke ligefrm været igennem hvad Skylar havde, hvilket hun egentligt havde det godt med.

Hun fulgte med Lawrence og Grace ind i stuen. Lawrence´s dyne, lå der stadig. Hun satte sig og tog forsigtigt dynen over sine ben, eftersom hun frøs en lille smule. Hun betragtede dem lidt, da de begyndte at snakke. Dog da snakken pludselig gik over mod hende, i stedet for Lawrence, samt hele hospitals turen.. så hun kort ned og sagde" Tjah, sådan er det jo ". Hun vidste ikke hvad hun skulle sige, fordi alt der var sket, det var stadig et ømt punkt at snakke om, dog var hun egentlig ikke så stødt over aborten. Hun ønskede sig ikke børn nu, samt det var ikke nået til stadiet at være et barn.. endnu. Hun så kort på Grace og smilede forsigtigt, i det hun sagde " Jeg blev dog glædelig overrasket, da jeg endelig kom til mig selv. ". Hun så kort over mod Lawrence og sagde " Det første gang, nogen.. nogensinde har taget så godt vare på mig ". Hun smilede forsigtigt og så derefter mod Grace.

Hun vidste ikke helt hvordan hun skulle opretholde en samtale. De var begge ældre end hende, samt Grace havde børn og Lawrence eget egen firma. Det var første gang, hun nogensinde havde følt sig som en rigtig teenager, der sad blandt voksne og egentlig ikke rigtig kunne snakke med på snakken. Hun bed sig en lille smule i underlæben og puttede dynen ind under sine ben, før hun mærkede en kulde gysning gå igennem hende, som fik hende kort til at ryste. * Grhh.. er det bare mig, eller er det blevet vildt koldt lige pludseligt *. Hun havde det ikke helt optimalt, dog var det vel fordi hun havde dyrket lidt motion om morgenen, så hendes krop kunne leve op igen. Hun så kort på dem begge og håbede inderligt, de ville begynde at snakke, så hun blot kunne lytte.

Grace smilede roligt i mod Skylar, hun var jo en ganske sød pige og som hun inddirekte roste Lawrence nikkede hun blot: "Ja han er en flink fyr" sagde Grace og puffede kærligt til Lawrence der blot smilede kort, egentligt brød han sig ikke så meget om alt den ros, mest fordi at han jo blot gjorde hvad hans indre fortalte ham at han var nødt til at gøre, nemlig passe på dem han elskede.

Grace smilede i mod Lawrence der spurgte til hvordan hendes nyfødte dreng havde det, og han snakkede ligeledes om at han håbede at få ham at se indenfor de nærmeste fremtid, men han ahvde bare haft så meget at se til, også med Skylar og alt det. Lawrence undskyldte sig et øjeblik: "Jeg er nødt til lige at ringe" sagde han og kiggede i mod sin telefon, det var hans sekratær der havde skrevet omkring aftenens møde.

"Så... Velkommen til familien" sagde Grace med et smil og kiggede i mod Skylar som Lawrence var gået ud af rummet: "Og jeg er glad for du er ovenpå igen, det må have været en hård omgang" sagde hun blot og nikkede så roligt, hun kunne jo kun forestille sig hvordan det måtte være og ikke engang det havde hun rigtigt lyst til, for hun elskede sine nu 3 børn utroligt højt.

Skylar så kort over mod Lawrence, i det han pludselig undskylde sig, samt sagde han lige skulle ringe. * Gad vide om der sket noget med hans møde *. Hun så en smule nervøst mod ham, dog da han gik, blev hun mere nervøs lige pludselig, i det hun kom i tanke om, at nu var hende og Grace altså helt alene igen!. Hun så nervøst mod Grace og smilede forsigtigt. Hun ville sikkert ende med at snakke om det emne igen... eller sige et eller andet, som ville være umuligt at svare på. Hun bed sig kort i underlæben, da hun hørte Grace, sige velkommen til familien. * Velkommen og velkommen... *. Hun så flovt mod Grace og nikkede forsigtigt, med ordene " T-tak.. tror jeg nok ". Hun grinte kort, for at skjule sin nervøsitet, dog var det ret så tydeligt lige nu. * AWKWARD... hvad skal jeg dog sige, eller gør.. *.

Grace kom hende dog i forkøbet igen, dog med et emne hun helst ikke ville ind på. " Mhm.. tak ". Hun anede ikke hvad hun skulle svare hende, da hun sagde sådan. Selvfølgelig var det hårdt, men hun ville ikke virke ufølsom og sige, at det faktisk intet gjorde hende med aborten. " Jeg blot glad for at det endelig er overstået. Jeg ikke klar til børn eller noget nær det ". Hun så tøvende mod Grace og sagde kort " Det samme er Lawrence vist heller ikke rigtig, fordi.. ja du ved ". Hun grinte kort og så forsigtigt mod døren hvor Lawrence var gået ud af. * Please kom tilbage Law.. jeg så bange for at kvaje mig!?.. jeg ved jo slet ikke hvad pokker du har fortalt hende!? *. Hun så kort mod Grace og sagde" Hvordan går det så med din dreng? ".

Grace kiggede i mod hende og nikked forsteligt da hun sagde at hun ikke var klar til at få børn, Grace ville helst heller ikke rode for meget rundt i det: "Det skal nok komme" sagde Grace og smilede venligt til Skylar: "Du er jo heller ikk så gammel" sagde hun med et smil, som sådan følte Grace sig ikke ældre end hende men det var jo et faktum at det var sådan.

"Det går godt" sagde hun og smilede: "Han er efterhånden tre uger gammel, han er rigtig skøn" sagde Grace roligt og kiggede i mod Skylar: "Du må da endeligt tage til døbs festen sammen med Lawrence" sagde hun roligt, dt var jo ikke en barnedåb eftersom hun som dæmon ikk var under Gud, men derfor fejrede de nu alligevel at en lille ny var kommet til verden: "Jeg har også to tvillinger, de er ni år efterhånden. De holde meget af Madison" sagde Grace med et smil.

Der gik ikke længe inden Lawrence roligt kom tilbage ind i rummt med et roligt smil og han satte sig så ned ved siden af sin søster. "Har du opført jer pænt?" spurgte Lawrence roligt, Grace kom med et lille grin: "Vi snakkede om at du burde tage Skylar med til dåbs festen" sagde Grace, hvilket fik Lawrence til at stoppe op et øjeblik som var det et mindre chok for ham:" Ehm... Ja" sagde han en smule tøvende: "Det er da en god idé" sagde han og forsøgte at lyde overbevisende.

Hun så chokeret på Grace, da hun kom på den smarte ide, at tag hende med til denne døbs fest. Hun så nervøst på hende og gjorde en kort fagte med hænderne, i det hun tøvende sagde" Årh nej, det kunne jeg umuligt.. det.. det for tidligt, at møde hele jeres familie. Især efter alt det der er sket ". Hun så kort ned mod dynen og puttede den tættere ind til sig, i det hun hørte Lawrence komme tilbage. Hun så op mod ham med et smil, da han spurgte om de havde opført sig pænt. Hun nikkede forsigtigt, dog havde hun nær tabt kæben, da hun hørte Grace, introducere Lawrence for hendes lille ide, eller nærmere store ide. Hun kunne høre det på ham... hvordan han prøvede at hale i land. Hun så kort mod Lawrence og smilede forsigtigt og sagde " Hvornår er det? ".

Vis Grace sagde datoen, samt tidspunkt, ville hun blot svare, at hun skulle noget andet den dag, så hun kunne ikke komme. Hun vidste at Lawrence jo ikke så på hende sådan, samt det var hele hans familie.. og det var hun end ikke selv klar til at opleve, især ikke efter alt der var sket på det sidste. " Måske en anden gang, altså.. at møde jeres familie og såen ". Hun rejste sig forsigtigt, efter at ha fjernet dynen, i det hun sagde " Kaffe ". hun gik ud og lavede sig en kop kaffe, skønt hun slet ikke rigtig kunne lide det kaffe som lawrence havde. Hun kom tilbage igen kort efter og så en smule afventende på Lawrence.

"Om fire uger tror vi ender på D. 9. November" sagde hun rolig og kiggede i mod Skylar der pænt afslog, hun nikkede blot: "fair nok" sagde hun bare med et venligt smil og kiggede så i mod Lawrence der blod sad ganske stille og smilede let, mest for at skjule at han slige nu tænkte på alle mulige ting, faktisk lyttede han knapt efter hvad der blev sagt.

"Kaffe er fint" sagde Lawrence. Som hun var gået begyndte søsteren straks at snakke med Lawrence om hvor flink Skylar virkede og at det var dejligt han var kommet videre, hvilket Lawrence ikke anede hvad han skulle svare på, han havde det stadig meget svært ved hele situationen og det gjorde ham frusteret at han ikke bare kunne have en mening eller noget han gerne ville, nej han skulle absolut forvirre sig selv.

Da Skylar kom tilbage smilede han roligt og det samme gjorde Grace: "Nå jeg må også hellere snart komme afsted" sagde Grace og kiggede i mod sit ur: "Jeg har lovet Mark at jeg er tilbage snart med bleer" sagde hun i et lille grin, hun rejste sig og af venlighed gjorde Lawrence det samme, hun gav ham et kram og sagde farvel og gav Skylar hånden: "Jg finder selv ud" sagde hun blot med et smil og gik stille ud af gangen imens Lawrence satte sig roligt ned igen som hun lukkede døren efter sig.

Hele situationen havde virket en smule mærkelig, men da hun var gået, kunne Skylar endelig slappe af. Det havde været alt for intenst at møde hans søster på den måde, samt de havde slet ikke haft tid til at snakke om de forskellige ting, der egentlig var at snakke om. Hun så kort over mod Lawrence, da Grace endelig var gået ud af døren. Forsigtigt rettede hun på hvor hun sad, i det hun nervøst smilede en lille smule og sagde tøvende. " Såh?.. hvornår skal du afted iaften? ". Hun så kort på ham og ændrede det hurtigt til et ikke så nysgerrigt spørgsmål. " Jeg mener.. har du tid til at sidde og spise aften´s mad, eller er du afsted i den tid? ". Hun lagde hovedet en lille smule på skrå, mens hun betragtede Lawrence lidt.

Hun anede ikke om han var vred eller frustreret, eller om han overhovedet var noget lige nu, eftersom Grace var gået og der virkede mere stille end nogensinde før. " Undskyld jeg ikke vækkede dig til tiden.. jeg sov virkelig over mig.. det må ha været alt den stress, jeg har brygget op ". Hun grinte en lille smule og så nervøst mod ham, før hun sagde " Er der noget galt law? ".

"Faktisk er det et middags møde" sagde Lawrence roligt og tog kærligt fat omkring hendes hånd og trak hende over til sig: "Så du må selv sige til Ella hvad du gerne vil have" sagde han med et smil og kyssede så roligt hendes læber, han var glad for at hans søster kunne lide Skylar, for hun betød trods alt meget for ham og han tog altid sin søsters mening med op i sine vurderinger.

"Du skal slet ikke undskylde" sagde Lawrence roligt og lod en hånd hvile på hendes lår: "Det kan ske for selv den bedste, og desuden må du stadig være lidt rundt på gulvet" sagde han og hentydede egentligt både til hendes mentale og fysiske tilstand: "Du må sig hvis du vil snakke om det" sagde han og kyssede hendes kind: "Også selvom det ikke er med mig" sagde han, han kunne uden at blinke skaffe landets bedste psykologer hvis hun havde brug for det.

"Og ellers har jeg faktisk mit eget terapi rum i kælderen" sagde han i et lille grin og kyssede hendes kind. Da hun spurgte om der var noget galt blev han en smule mere alvorlig og rystede så på hovedet: "Nej jeg har det okay" sagde han bare, 'godt' var nok ikke helt ordet med det var 'dårligt' jo sådanset heller ikke, han havde det bare mærkeligt og... måske var han også lidt utilpas for tiden.

Hun nikkede forsigtigt, da han fortalte hende, at det var et middags møde han skulle til. " Javel ja ". Så hun ville ende med at sidde alene, igen. Hun sukkede forsigtigt, da det var, at han tog om hendes hånd. Hun lod sig hive hen til ham, så hun endte oppe på hans skød. Hun tog imod hans blide kys og smilede forsigtigt til ham, i det hun sagde" Jeg burde sige undskyld, fordi jeg lovede jo at vække dig ". Hun nikkede, da han sagde at hun skulle sige til, vis hun ville snakke om det. Der var dog intet at snakke om, fordi hun var ikke ked, det var hvad hun fortalte sig selv. Hun slog ham blidt mod skulderen, da han sagde at han havde sit eget terapi rum. " Ha ha Lawrence... din skid ". Hun grinte lidt og kyssede ham blidt på læberne, dog blev hun noget overrasket over, da han så en smule mere alvorlig ud.

Senere på aften..
Da Lawrence tog afsted til mødet, kunne Skylar ikke andet end at sidde der hjemme og kukke lure. Hun mærkede kedsomheden langsomt overtage, i det hun fik en ide. " Ella!, jeg spiser ude! ". Hun iførte sig en trøje i navy blå, samt nogle hvide hullede jeans. Hun lånte cykel nøglen, før hun smuttede ud af døren og tog cyklen og cyklede ind til byen. Da hun kom der ind, gik hun rundt lidt for sig selv. Hun ville blot opleve byen en smule. Hun tog til salon, der flettede hendes hår i en smuk løs fransk fletning, samt fik klippet sit pandehår, så det hang langt foran, lige til skulderne. Hun fik lavet negle, fine hvide, med glitter på spidserne, samt fik lagt pæn naturlig makeup, der fremhævede hendes smukke træk. Hun smilede og betalte med Lawrence´s kort, før hun tog en tur ned og fik købt sig noget tøj, samt.. da hun gik forbi en LV forretning... gik hun ind og købte en smuk fin sort/hvid taske, der kunne være alting i, sådan en rigtig pige taske. Hun gik derefter ud af forretning, dog noget hun ikke havde opdaget var den store bil, hun trådte ud foran. Chaufføren bremsede hårdt i, i det hun så mod bilen og gik nærmest i chok. Den nåede lige at stoppe, så den ramte hendes venstre ben med et lille bump. " Arh! ". Hun tog sig kort til sit ben, da hun blev revet ud af sin chok tilstand. " Auuc ". Hun humpede kort hen til et trappetrin og så ned mod sit ben, før hun sukkede. * Please sig det blot er fra bumpet og intet er brækket *. Chaufføren kom ud og skælde hende ud, hvor så hun undskylde.

Lawrence var taget ind på Desiré Noir, hvis de fik dealen i stand med Louis Vuitton så kunne de tjene flere millioner når efterårs collectionen skulle ud, og på samme måde vidste Lawrence jo også godt at det var en god deal for LV og derfor havde han egentligt ganske god selvtillid som han parkerede sin Audi R8 udenfor den 6 stjernede resturent, han havde et sort jakkesæt på med et sølvgrå slips og en hvid skjorte under, klassisk stil til et klassisk møde.

Manden som Lawrence skulle til møde med var den unge arving til Louis Vuitton, den 25 årig Dennis Albert Vuitton, hele verden anede næsten hvad han var og efter hvad medierne fortalte så havde han samme smag for piger som Lawrence, helst altid en under armen, dog var Lawrence på ingen mulig måde så åben omkring det som Dennis havde været i medierne, men det ville han måske finde ud af med alderen at det gav bagslag.

Dennis havde i mellemtiden fundet sig en ung pige, nemlig Skylar som han så ganske fint havde undskyldet overfor og inviteret med ud at spise. Dennis var en høj fyr, hans mor fransk og hans far italiensk og uden tvivl en fyr med udseendet i orden, Dennis havde selv et sort jakkesæt på der kun gjorde ham en smule kønnere og han vidst hvordan han skulle charmere en pige med den mørke hud og de blå øjne. Dennis og Skylar kørte hen i mod resturenten i en flot sort limosine med en privat chaufføre foran, og Lawrence sad en smule utålmodigt og ventede ved bordet på den store resturent.

Skylar havde fået sig selv iført en sort kjole, som de havde været inde og købe. Kjolen sad som syet på hende, smuk og stram, lace her og der, samt en smuk falsk hvid læder jakke, der gik til hofterne, med side lynlås. Hun så kort over mod Dennis og sagde forsigtigt " Du havde ikke behøves at inviter mig ud på middag, jeg.. jeg er altså okay ". Hun smilede forsigtigt, med de perle hvide tænder, der så, så smukke ud, som var de nærmest falske, fordi de var så rene og klar i faren. Hun strøg blidt en hårlok om bagved øret, i det hun satte sig en smule tilbage. Hun havde den sort/hvide taske over den ene skulder. Hun havde taget mobil, samt kort/pung, nøgler og andet i den.

Da de endelig ankom til stedet, steg hun forsigtigt ud, da han åbnede døren. Hun lignede sig selv, blot tusind gange kønnere, mere unik, mere perfekt. Hun fulgte med Dennis indenfor og betragtede ham en lille smule. Når han sagde noget sjovt, grinte hun.. dog hendes grin falmede hurtigt, da hun opdagede Lawrence. Hun så chokeret mod ham, i det han sad der.. og Dennis gik hen til bordet. * Fuck! *. Hun så kort på Lawrence og sendte ham et undskyldende blik, før hun forsigtigt tog plads. Hun så kort på Dennis og derefter mod Lawrence, hvor hun flovt rakte sin hånd frem, for at hilse på ham, som var han en fremmed, skønt hendes øjne samt rødmen der viste sig i kinderne... viste alt andet end netop dette. Det kunne jo faktisk godt ligne, at hun havde gjort klar til dette møde med 'Dennis'.. skønt hun ikke havde... hun havde blot forkælet sig selv lidt.

Lawrence sad et øjeblik i sin egen verden som en tjener kom hen og satte en falske hvidvin på bordet og hældte det op i det ene glas til Lawrence, der var plads til fire mennesker ved det lille bord, men Lawrence havde med vilje valgt at være alene til mødet, han havde brug for at intet distraherede ham.

Dog opdagede Lawrence ret så hurtigt at dette ikke var en mulighed, ikke nok med at han så på Dennis som han havde hilst på så mange gange før, så så han nu også Skylar. Hende, Skylar? Hvad dælen lavede hun sammen med ham? Lawrence blev et øjeblik helt stille både indeni og udenpå som stoppede alt hjerterytme og bevægelse imens en millard tanker nåede at strømme igennem ham. Var det en del af hendes spil? Var hun spion for Dennis? HAvde hun mødt ham? var det måske hendes kæreste? Tanker som han måske godt vidste var langt ude mens som alle nåede at strejfe ham.

"Dennis" sagde Lawrence da han var gået ud af sin stilstand og smilede imens han gav ham hånden og rejste sig op i respekt, han gav hånd til Skylar som kendte han hende slet ikke, og han sagde heller ingenting til hende andet end at stirre ind i hendes øjne et par sekunder med at blik der sikkert både kunne dræbe og græde på samme tid. Lawrence satte sig igen, Dennis satte sig overfor ham med Skylar ved siden af og Lawrence begyndte at fremlægge sin sag, og kiggede på intet tidspunkt i mod Skylar.