We need to talk... - Skyler

Forsigtigt fiskede hun sin mobil frem, diskret skrev hun en lang besked til Lawrence´s mobil.

' Sorry!, det var total ikke mening at dukke op ved dig iaften.
Jeg ved det lyder som en skide dårlig undskyldning, men..
Please tro mig Law.. jeg mente ikke dette skulle ske!?..
Jeg kom til at træde ud foran hans bil, så jeg vred rundt på
min ankle... han tilbød middag som erstatning og jeg var såh sulten..
Der forgår intet, please se ikke sådan på mig, med sådan et...
et bedrøvet blik. '

Hun sendte denne besked og gemte hurtigt sin mobil væk, i sin LV clutch/shoulder taske. Hun så kort fra Dennis til Lawrence, mens hun bestilte mad. Hun spise ikke hurtigt, dog potionerne her, var skam heller ikke vildt storre, hvilket vel var heldig nok, så hun ikke fik mave på. Hun så kort på dem begge to, før hun så ned mod den tomme tallerken der blev taget væk. Hun rejste sig forsigtigt op og undskylde sig, i det hun gik ud på the ladys room. Hun stillede sig foran spejlet og betragtede sit spejlbillede i 5 minutter eller mere.. før hun valgte at gå tilbage af.

Lawrence forsøgte viiiiirkeligt hårdt at fokusere på den samtale de have igang, men der var så mange tanker inde i hans hoved lige nu at det var virkeligt svært for ham at tænke klart. Havde det ikke været fordi han havde så stor selvkontrol havde han nok rejst sig op og råbt udover hele resturenten for det havde han lyst til og han var heller ikke itvivl om at hans blodtryk ikke var helt normalt.

En madret senere, som Lawrence knapt havde rørt - tilgengæl havde han drukket en del vin, lidt over en halv falske havde han selv tømt og han syntes på ingen mulig måde at det var nok til at drukne hans tanker. Han kiggede kort på sin telefon som den bippede, han så på navnet og lagde den så med det samme ned i lommen igen, han ønskede hverken at læse den eller tage stilling til den lige nu.

Klokken var efterhånden blevet halv ti og Dennis havde underskrevet en kontrakt som Lawrence havde med: "Jamen tak for aftalen" sagde Dennis i et smil og lænede sig tilbage på stolen og lagde en arm bag ryggen på Skylar. Lawrence rejste sig roligt: "Jamen vi ses Dennis, jeg sender min assistent ud til dig med resten af papir arbejdet" sagde Lawrence og nikkede så galant til Skylar, igen som kendte han hende ikke, og Lawrence forlod så roligt resturenten.

Skylar så kort op mod Lawrence, en smule bekymret, fordi han havde jo drukket. Hun bed sig en smule i underlæben, da det var at han gik. Hun mærkede Dennis arm, der gled bag hendes ryg, med et blid men dog fast greb, som ville han have hende med endnu et sted hen. Hun så kort mod Dennis og smilede forsigtigt, i det hun fjernede hans hånd og sagde" Det var utrolig dejligt, tak for alting og såen, meeeeeen jeg tror at vores veje skilles her ". Hun smilede undskyldende og smuttede hurtigt forbi ham, i det hun nærmest løb ud af selveste resturenten. Hun stoppede kort op ude foran, i det hun så rundt, men hun kunne ikke få øje på Lawrence nogen steder. Hun tjekkede sin mobil igen og tog den op til sit øre, før hun ringede ham op og sagde" please tag den nu.. ". Hun anede ikke om Dennis havde fulgt efter hende, dog hans ansigt udtryk, indikerede, at dette var første gang, nogen... nogensinde havde forladt ham, ja faktisk nærmest løbet væk fra ham. 7

" Please tag telefonen din store idiot ". Hun så vredt ned på sin mobil og hævede sin arm, som ville hun til at kyle mobilen direkte ned i asfalten, dog lod hun sin arm glide ned til siden igen og sukkede tungt. Hun anede ikke om han havde været stødt over at se hende, dog vidste hun.. at hun ville være ked over at se ham med en anden kvinde, sådan lige pludselig.. men de var jo ingen gang i forhold, samt hun havde ikke kysset Dennis, eller gjort noget med ham, eller ladt ham rør hende.. undtagen det med hånden om ryggen. Hun kunne forstille sig hans vrede, når hun engang kom hjem.

Dennis gik ud af resturenten i samme fart som Skylar gjorde det: "Hey hey hvad sker der?" spurgte han bekymret, Dennis var en sød fyr og det var nok også derfor så mange piger faldt for ham, han var ikke en idiotisk player, tilgengæl var han bare en sød fyr der ikke havde mødt en han ville binde sig til endnu: "Skal jeg ikke køre dig hjem?" spurgte Dennis og stilte sig ind foran hende og kiggede på hende helt uforstående over hvad der foregik.

"Du kan ikke bare stå her..." sagde han og kiggede i mod hende: "Er du okay?" spurgte han igen med en rolig stemme stadig helt uforstående overfor hvorfor hun var stormet ud af resturenten på den måde, havde han gjort hende et eller andet? Dennis havde på ingen måde en idé om at hun havde noget som helst med Lawrence Watson at gøre,for den mand havde man ikke set sammen med en kvinde siden Madison. Udover naturligvis de rygter der kørte efter aviserne outburst.

Lawrence selv havde taget sin bil og var kørt i fuld fart igennem byen, men han var ikke klar til at tage hjem lige nu, Lawrence drejede ned af en velkendt gade og stoppede ude foran en høj hvid bygning.

Hun så kort på Dennis og sagde " Fuck.. shit! ". Hun kiggede på sin mobil og ringede igen og igen. Hun kunne ikke få fat i Lawrence... hvor var han dog den store idiot!. Hun så kort op mod Dennis og holde ham hurtigt for munden, i det hun sagde" Sssshhh! ". Hun smilede undskyldende og sagde" jeg tænker.. ". Hun kiggede ned mod sin mobil og kom i tanke om noget. " 2 sekunder ". Hun trykkede sin mobil ind på internet og gjorde, så hun kunne hacke Lawrence´s mobil. Altid havde han den på sig. " Kan du køre mig her hen!? ". Hun vendte sin skærm mod Dennis, i det hun så yderst alvorligt på ham. " Det blot, en af mine venner er ret såh.. fuld.. og jeg lovede at komme hen og se til ham, på denne gade i... ". Hun søgte hvor Lawrence var og sagde " Den bygning.. hvad end den så er ".

Hun gik med Dennis, da han sagde ja til at køre hende. Hun satte sig ind i hans bil og så flovt mod ham, i det hun rettede en smule på sin kjole, men rev den så i stykker, i hver side, ved lårene, så hun bedre kunne gå og løbe. " Årh, meget bedre ". Hun smilede forsigtigt og så kort mod Dennis og sagde " Såh du arving til LV?. Tænk.. jeg kunne slet ikke genkende dig, fra de gange jeg har set dig i bladene ". Hun rakte sin hånd frem og sagde " Skylar Wolf Lockhart ". Et lille undskyldende smil viste sig, før hun så de endelig var nået frem, hvor hun steg ud og sagde" Tak for hjælpen og maden Dennis, men jeg tror jeg tager den her fra ". Hun smilede sukkersødt, før hun vendte ham ryggen og løb ind i bygningen, for at finde Lawrence, stadigt sporende hans mobil. * hvor er du?.. *.

Dennis smilede blot til hende: "Ring endeligt hvis du engang har brug for noget" sagde han og rakte et visitkort over i mod hende: "Ligemeget hvad, jeg er ofte her i Terre" sagde Dennis som ellers brugte det meste af sin tid nær Paris sammen med sin familie, hans mor var glad for vin og havde en hel del vinmarker som Dennis nød at holde ferie i blandt i det gode franske vejr

Dennis stoppede udeforan en hvid bygning, på nederste etage lå en bar, etage ovenover husede et bordel og længere oppe var almindelige lejligheder. Lawrence's sølvgrå audi R8 holde et stykke henne af vejen. Dennis smilede til Skylar som han satte hende af og lod så roligt bilen køre afsted væk derfra.

Inde på baren sad Lawrence over i et hjørne helt for sig selv, han så ikke bare gal ud, han så rasende ud og han sad lige nu med en whiskey foran sig, han var klar til at dræbe nogen, det var ihvertfald den følelse han havde inde i kroppen, som havde han lyst til at rejse sig op og slå nogen ned, han var såret, han var uforstående og han kunne absolut ikke forstå hvad der foregik, hvordan kunne hun dog gøre det i mod ham.

Hun tjekkede hans mobil, men der var ikke så meget at gør, fordi det var ikke ligefrem så præcis, så hun endte med at gå rundt og spørge om folk havde set en fuld ældre herre, der så rasende eller ked ud. Hun fik afvide at hun selv kunne vælge hvem, i baren. Hun gik der ind og så forsigtigt rundt, før hun opdagede Lawrence og gik hen til ham med faste skridt og satte sig overfor ham. Hun betragtede ham en smule, i det hun forsigtigt rakte sin hånd frem mod ham og sagde " hey.. skal du ikke med hjem? ". Hun så nervøst på ham og sagde" hvorfor tjekkede du ikke min besked, din store torsk... jeg.. jeg forklarede alt der i. I stedet sidder du blot og drikker foran Dennis ". Hun sukkede kort og rakte sin hånd frem, for at berør hans ansigt på en blid måde.

Hun var bekymret for ham, dog hvem ville ikke være bekymret for en mand, der havde drukket i denne tilstand. Hun forstod ikke helt hvorfor han var kommet til netop denne bygning, dette sted. " hvorfor tog du ikke hjem Law.. ". Hun så forsigtigt på ham, med et ked blik... som var hun virkelig ked af at ha gjort ham så trist til mode, eller rasende af sind. " Sikker på jeg ikke skal få en til at komme og hente dig ": Hun beholde sin venlige rolige tone.. hun ville ikke skændes med ham, men bevise overfor ham, at hun ikke havde ment noget som helst ondt med dette. " jeg vidste ikke det var ham.. samt jeg gjorde mig ikke i stand for ham, men dig Law... ". Hun sukkede forsigtigt og lænede sig en smule bagud og betragtede ham. Vis han gik, ville hun blot følge efter.

Den sidste person i hele universet som Lawrence ønskede at tale med lige nu, det var faktisk Skylar. Hvis han nogensinde skulle have en bare nogenlunde normal samtale med hende så skulle han trække vejret for sig selv først, fordi at lige nu der anede han ikke var der var op og ned, og ligeledes havde han allerede drukket for meget vin og nu var whiskey hans næste offer.

Han kiggede kort op da Skylar kom hen i mod ham og satte sig, alle muskler i hans krop var anspændte og selv hans tænder bed han sammen og et øjeblik knugede han også fast omkring glasset som skulle han virkelig astrænge sig for ikke at smadre et i hovedet på hende, Lawrence var ikke voldelig, det havde han aldrig ønsket at være, men lige nu var alt andet svært.

"Skylar, jeg siger kun det her en gang...." sagde han og kiggede på hende med øjne der næsten havde fået det røde dæmonniske skær: "Forsvind... Væk... Fra... Mig" sagde han med en langsom, ikke så høj, men meget meget bestemt tone. Han tog en tår af sit whiskey glas og kiggede så op i mod hende: "SKRIIIIID!" råbte han imens han voldsomt bankede i bordet og rejste sig voldsomt op og kiggede imod hende.

Skylar så bestemt på ham og rejste sig ligeså op, da han sagde at hun skulle skride. Hun stod overfor ham nu... modig, men dog hendes krop rystede en smule. Hun så kort rundt på alle folkene og sagde kort " Please vær sød at gå.. blot kort ". Folk begyndte så småt at gå der fra og de lukkede dørene efter sig, så Lawrence og Skylar var alene. Hun betragede ham med dette alvorlige bestemte blik. " Lawrence Watson!, kom så til fornuft!. Jeg elsker dig og vil kun have dig!.. så tag og mand dig op og tag dig sammen! ". Hun så alvorligt på ham og begyndte at forklar sig, selv vis han sagde hun skulle holde kæft. " Jeg gik ud foran hans bil!, okay... og han ramte mig!, så som undskyld, inviterede han mig til middag!. Jeg tog med, fordi jeg var sulten og HAN GAV. Jeg har ingen intention om nogensinde at forlade dig. VIL DU SÅ FORKLAR MIG, HVAD HELVED DER GÅR AF DIG FOR TIDEN!? ".

Hun knyttede sine hænder, mens hun betragtede ham med de magtfulde isblå øjne, der syntes næsten at stråle, som var hun virkelig oppe og stå på toppen af sine tær. Hun havde lyst til at skrige af ham, men hun havde holdt en hvis tone, dog hævet sin stemme, men det var kinda for at komme lidt igennem til ham, ellers virkede det som om der var intet der gjorde. " Please Lawrence... gi nu ned ". Hun så nervøst på ham denne gang, håbede at han snart ville falde ned. " please fortæl mig hvad der går af dig?!. Hvad er det der får dig til at flinge sådan op!? ". Hun havde mærket på ham, at der var noget galt, dog troede hun aldrig nogensinde, at hun faktisk ville se denne side af ham... se denne dæmoniske natur, dog frygtede hun den ikke, fordi det var jo Lawrence?... han ville da ikke... han ville ikke skade hende.. vel?.

Lawrence vidste ikke hvad han skulle sige, han vidst faktisk slet ikke noget som helst men han vidst at alkohol, frustration, sorg, kærlighed, magtesløshed, had og vrede var en meget besværlig kombination at rende rundt med og lige nu ville han ønske han havde en pistol så han kunne skyde dig selv.

"Skylar, jeg er SLET ikke i humør til hverken dine undskyldninger, dine forklaringer eller dine dårlige kærligheds erklæringer" sagd han og kiggede på hende: "Er du sød at skride herfra!" sagde han og afvented einden han så selv begyndte at tage jakke på, hvis hun ikke gik så skulle han nok gøre det, alt gik ham på for tiden og da han havde fået sin jakke på kiggede han igen over i mod hende.

Tårer var begyndt at trille ned af hans kinder selvom hans ansigts udtryk stadig var hårdt som sten, han kunne ikke kontrollere sine tårer: "Jeg er fandeme glad for jeg ikke blev far til din lorteunge!" sagde Lawrence og kiggede i mod hnde, og ordene ramte ham selv i hjerte som han havde dem: "Jeg ville fandeme ønske at jeg aldrig havde hjulpet nogen døende lorte unge i Italien" sagde han og vendte sig rundt og forlod baren, naturligvis hentydede han til at han ville ønske han aldrig nogesinde havde mødt Skylar.

Som han forlod baren gik Lawrence, han gik og han anede hverken i hvad retning eller hvorhen, han havde det forfærdeligt dårligt. Lawrence satte sig ind i sin bil og startede den og han satte speederen igang for fulde drøn, dog nåede han ikke langt. Han kunne knapt se ud af øjnene for tåre og han kunne knapt tænke for alkohol, Lawrence nåede ikke mere end halvtreds meter hen af vejen inden bilen slingrede ud og bragede ind i en husmur og pludseligt blev alt sort.

Hun prøvede at gå ind foran ham og stoppe ham. * Hvad er der dog galt med ham? *. Var det stress der havde sat sig, eller var det noget andet. Hun skulle til at gå ind foran ham igen, da hun høre hans ord. Intet havde rørt hende, samt hun havde været glad for at få abort, men da han sagde det på den måde, begynde tåre at glide ned af hendes kinder. Det ramte for dybt og for tæt.. hun stod blot der, efter han var gået forbi hende. Da han sagde han ville ønske, han aldrig havde hjulpet hende... stod hun blot og prøvede at få sig selv til at se over de fulde ord, ordene som han sikkert ikke mente, men så igen... måske mente han dem?. Hun bed sig i underlæben, til blodet begyndte at pible frem, eftersom hun holde sine hulk tilbage. Da døren bag hende smækkede... stod hun blot og tudet i noget tid, før hun kom i tanke om, at han var kørt... at han sikkert var kørt selv. " Nej Law! ".

Hun løb hurtigt ud af dørene og så forvirret rundt, indtil hun hørte sirener. Hun løb mod lyden, da hun så folk stå rundt omkring en bil. Hun så det og skrig " Nej! ". Hun skubbede dem væk og løb forbi dem og direkte hen mod bilen, hvor de prøvede at få Lawrence fri. " Nej!, please Lawrence ". Hun rakte sin hånd ind mod ham, men blev hevet væk. " Nej Please lad mig hjælpe ham! ". De så på hende og rystede på hovedet. Hun stod utålmodigt, da de endelig havde fået ham fri og ind i ambulancen. Hun så mod dem og sagde" lad mig komme med ". De sagde nej, men hun hoppede alligevel ind i den og nægtede at gå ud. De kørte til hospitalet med Lawrence.. kørte ham væk på den hvide seng, og derefter så hun ham ikke. Hun satte sig ned og mærkede tårerne falde. Dette her var alt sammen hendes skyld!. * hvorfor!.. hvorfor! *. Vis han ikke havde set hende.. vis hun ikke var blevet gravid.. vis hun ikke havde fristet ham dengang. Hun blev der, indtil de mente hans tilstand var stabil. Hun brugte kortet han havde givet hende, til at få et enmands værelse til ham, med flere blomster, end der næsten kunne være der inde. Hun kontaktede hans søster... som så sikkert ville kontakte hans familie.

Hun stod der alene med ham den aften. Forsigtigt tog hun hans hånd og så på ham, i det hun huskede hvad han havde sagt... at hun skulle skride, at han ville ønske han aldrig havde set hende. Hun mærkede et stort hul, forme sig i hendes bryst. Forsigtigt slap hun hans hånd og puttede dynen ind til hans krop, gav ham et sidste kys på hans læber, før hun lagde kortet på bordet og forlod rummet. Hun tog hjem til hans hus da det var blevet morgen. Rød sprængte øjne, samt trækheden tog på hende. Hun pakkede sine ting og gav Ella sin nøgle, sagde at det var sikkert sidste gang de sås. Hun tog hjem den aften, eftersom hun vidste han var i sin familie´s hænder.. samt lægerne havde sagt, at hans tilstand ikke var kritisk mere... forhåbentligt. Hun begyndte så småt at pakke sine ting. Hun kunne ikke være et sted hvor han var.. et sted hvor hun hver dag ville mindes ham. Da hun tog sin jakke, fyldt med tåre i øjnene.. faldt visit kortet ud... Dennis. Hun betragtede det en lille smule, før hun ringede ham op. " Må jeg overnatte ved dig.. indtil jeg finder et sted at bo ". Hun ville bo i Terre, men ikke samme sted.. ikke nær centrum og Lawrence. Hun stillede sig ud med kuffert til vejen og ventede på Dennis. Bilerne susede forbi.. men det eneste der rungede i hendes øre, var Lawrence´s sidste ord, samt lyden af sirener.

Dennis hentede naturligvis Skylar, han boede i en høj skyskraper i midten af Lawrence hvor han ejede de to øverste etager der til sammen var på næsten hundredeoghalvtreds kvadratmeter, alt i helt nye hvide møbler som var man trådt ind i et ikea blad: "Er du okay?" spurgte Dennis roligt og kunne tydeligt se at hun ikke havde det godt, han var jo ikke født i går og der måtte jo også være en grund til at hun ikke havde noget sted at bo.

***

Få kilometer væk på hospitalet lå Lawrence og var så småt begyndt at vågne, han havde været væk i cirka et halvt døgn, som han åbnede øjnene mærkede han nogen klemme hans hånd: "Skylar" sagde han som var han kommet op til vandoverfladen efter at have været ved at drukne og han kiggede så til siden, men det var ikke Skylar der sad ved hans side, det var hans søster Grace der sad med tårene i øjnene.

Hun rejste sig op og kyssede begge hans kinder: "Vi har været så bekymrede" sagde hun: "Skal jeg hente mor og far, de er udenfor" sagde hun og rejste sig, men Lawrence greb fat omkring hendes hånd: "Grace" sagde Lawrence og kunne mærke at hans tåre var begyndt at trænge sig på igen: "Ja?" sagde hun stille og satte sig så ned igen, imens Lawrence begyndte at fortælle hende de nyeste opdateringer, om Dennis og om alle de grimme ting han havde sagt til hende i galskab over hvad der var set, Lawrence anede stadig ikke: "Vil du ikke nok finde hende?" spurgte Lawrence, hvilket fik Grace til at nikke netop som hans forældre kom ind af døren, hans mor var helt opløst i gråd af bekymring, imens han far var mere rolig med stadig fuld af bekymring: "Jeg har det fint mor" sagde Lawrence som hans mor kastede sig ned over ham i et hulkende kram.

Grace forsvandt roligt ud af døren og tog først hjem i mod Lawrence's hus hvor Ella fortalte at hun havd epakket det hele og var blevet hentet af Dennis, han var jo ikke svær at genkende.

Hun trådte indenfor og tørrede forsigtigt sine tåre væk, før hun sådan rigtig kunne se hans storslået lejlighed. " Wauuuuuuuuw ". Hun stillede sin kuffert fra sig og trådte forsigtigt indenfor, i det hun så rundt. " hvid? ". Hun grinte en lille smule og sagde" lad mig gætte, det ikke dig der går rundt og gør rent ". Hun smilede forsigtigt og gik hen til en af sofaerne og satte sig der, i det hun havde taget sine sko af henne ved døren. Hun betragtede Dennis en lille smule og sagde" Undskyld vis jeg er til besvær... men det blot, situationen jeg står i lige nu, er ret så.. mærkelig ". Hun mærkede sine tåre begynde igen og så forsigtigt op mod Dennis. Vis han satte sig ved siden af hende, ville hun lægge sig op af ham, så hun havde hans skulder, at hulke mod. Hun kunne ikke fatte, at Lawrence havde sagt de ord til hende, at han havde sagt.. at han var glad for ikke at være far til barnet.. det barn, som hun egentlig var ligeglad med, eller det havde hun troet.. indtil hun havde hørt hans ord.

Han havde virket så mærkelig, som ville han af med hende, eller måske gik hun ham blot på, for tiden?. Hun anede ikke om hun skulle gå tilbage til ham, eller om han intet mente af det og det blot var fuldmands snak.. dog plejede man at sige, at en fuld mand, taler altid sandheden. " Jeg en forfærdelig person... jeg gør ikke andet, end at gør livet elendig for dem jeg elsker ". Forsigtigt snøftede hun og så op mod Dennis. " hvorfor er du egentlig så sød mod en fremmed.. ". Hun forstod ikke Dennis, men han var virkelig en engle i forklædning. Alt det, de havde skrevet om ham, var sikkert ikke sandt. Han virkede så moden, så venlig, så forstående, så gentleman agtig.. helt uden den vilde side, som Lawrence havde, hvilket gjorde Dennis til den perfekte slags ven, at græde ud ved.

"Ligner jeg en der gør meget rent?" sagde Dennis i et drengerøvet smil og kiggede så i mod hende, ja han kunne godt lide lyse møbler, derudover havde han selv valgt alle tingene der stod i hans hjem, han var ganske kræsen når det kom til bolig indretning: "Jeg har et gæsteværelse du bare kan bo på" sagde han og smilede venskabeligt til hende.

Dennis lagde sine arme omkring hende i et kram da hun græd: "Well syntes du virkede som en sød pige" sagde han blot, han var jo en charmer og Dennis var ikke en player for han ønskede ikke at såre nogen, men det ændrede da ikke på at han fandt Skylar tiltrækkende: "Det er jeg ked af at høre..." sagde Dennis blot og slap så roligt krammet: "Men to mig vi fucker alle sammen op engang imellem" sagde han blot.

Dennis blev afbrudt i sin samtale da det ringede på døren: "To sekunder" sagde han og rejste sig fra sofaen inden han gik ud til døren, på den anden side stod en omkring 30 årig kvinde med mørkeblond hår: "Undskyld jeg leder efter Skylar Lockhart" sagde hun blot, det var efterhånden et døgn siden at Lawrence var blevet indlagt. Grace kom gående ind i stuen efter Dennis der så en smule forvirret ud: "Skylar, kan vi... snakke... Under 4 øjne?" spurgte Grace roligt.

Skylar så kort på Dennis og smilede forsigtigt. Det var så betryggende at høre fra en, en der var så rig, så magtfuld, en der var så fantastisk lækker.. at det var noget alle gjorde engang imellem. Der var aldrig nogen der tog det i betragtning, at hun ikke prøvede at gør skade. Hun var altid den der lille dukke tøs, der blot skulle makke ret. Hun smilede forsigtigt, dog hendes smil falmede, da han rejste sig op, da det ringede på døren. Hun betragtede ham en lille smule fra sofaen af. Hun strøg sig under hvert øje, i det hun så hvem det var han lukkede ind. Hun så på Grace, med et frosset forskrækket udtryk, i det hun vendte hende ryggen og anede ikke helt hvad hun skulle gør. Hun anede ikke om hun skulle sige ja eller nej. Var hun kommet for at sige, hun kunne holde sig væk fra Lawrence og aldrig nogensinde se ham igen, eller måske.. måske havde han spurgt efter hende?.

Forsigtigt rejste hun sig op og så mod Dennis, i det hun gik ud på gangen, eftersom Dennis jo boede der og ikke hende. " 2 sekunder Dennis... ". Hun stillede sig ud på gangen og lukkede døren efter sig, før hun betragtede Grace en lille smule og sagde" Hvad.... hvad er der ". Hun snøftede kort og sagde en smule tøvende. " Han er vel ikke.... hans tilstand... please sig han ikke er.. ". Hun så bekymret på hende og mærkede sig selv ryste, så det kunne ses på hende denne gang, hvor bange hun faktisk var for selveste svaret. Hun anede ikke om hun ville høre hvad Grace havde at sige, men hun var ødelagt indeni. Hun så kort mod Grace og sagde tøvende. " Det min skyld dette skete... jeg ikke god for ham ".

Grace gik ud i gangen sammen med Skylar og afventede at Dennis var gået væk, hun vidste jo ikke hvor meget han vidste og desuden vidste Grace også at Lawrence nok ikke ønskede at alle anede om dette, de første 5 aviser havde allerede ringet for at høre nærmere om bilulykken og News havde også fortalte om det.

Grace rystede som det første på hovedet: "Nej nej, han er okay" sagde Grace blot og var selv meget taknemmelig for at han havde det godt: "Han er sluppet med to brækkede riben, et flækket øjnbryn og en mild hjernerystelse" sagde Grace i et lille smil og så det da som et odt tegn at Skylar spurgte indtil hvordan han havde det.

Grace tarv en smule og overvejede så let sine ord: "Han har spurgt efter dig, Skylar" sagde hun og kiggede kort ned i jorden: "Han har fortalt mig det hele..." sagde han og kiggede så igen op i mod Skylar uden helt at vide hvordan hun skulle forklare sig, hun var ikke så god til sådan nogen ting og så godt kendte Skylar og hende jo slet ikke hinanden: "Han spurgte efter dig så snart han vågnede og jeg lovede at tage ud for at finde dig" sagde han roligt og kiggede så i mod hende imens hun afventede, hun vidste snart ikke hvad hun skulle forvente der skete så meget mellem de to og hun kunne knapt følge med.

Hun havde lyst til at se ham. Se den flotte mand, der holde om hende, gjorde hende glad, men ligeså også kunne gør hende ked. Han havde spurgt Grace om at finde hende.... samt han havde endda spurgt efter hende som det første. Hun var nervøs for om det måske, blot var for at få hende smidt ud.. at han havde spurgt for at få hende ud af sit liv eller sige det ikke gik dette her, men hun kunne ikke lade ham lægge alene. Hun så sig kort over skulderen og gik ind til Dennis og gav ham et kram og sagde hun kom senere, før hun smuttede ud af døren med Grace. " Lad os tag hen til ham ". Hun havde lyst til at se ham. Hun så kort over mod Grace og smilede forsigtigt, i det hun sagde " jeg har intet fortalt Dennis.. han hjalp mig blot med at flytte mine ting, fordi.... fordi jeg vidste ikke om Lawrence ville se mig, efter det han havde sagt, men en ting var sikker... vis han ikke ville se mig, så ville jeg sørger for at være væk ".

Da de endelig kom hen til hospitalet, trådte hun forsigtigt indenfor, stadig iført kjolen fra dagen før, samt en hvid smuk lang burberry jakke, der dækkede det meste af hendes krop. Hun betragtede Lawrence der lå i sengen, før hun trådte langsomt hen mod ham og satte sig ved hans side. " Hey.. jeg hørte om en klovn på tv, og tænkte jeg hellere måtte komme forbi og se hvem det var. Det viste sig at være dig, du gamle ". Hun grinte forsigtigt og smilede drilsk til ham, før hun strakte sin hånd ud mod hans hånd, men tog dog sine finger til sig, inden hun rørte ham, fordi hun var bange for at blive afvist. " H-hvordan har du det så... ". Hun så tøvende på ham.. ventede. " Undskyld Lawrence... jeg ved godt, at jeg altid undskylder og de sikkert intet betyder mere.. men jeg virkelig ked af at dette skulle ske... vis blot jeg var blevet hjemme ".

Grace kiggede op i mod Skylar og nikkede så roligt til hende. Dennis sagde farvel og spurgte om hun ikke lige ville ringe s han vidst hvad planen var. Grace var også ejer af en audi, dog en størrer model end den Lawrence havde, for hun skulle jo kunne have sine børn med når hun var ud at gøre.

Da de kom op på hospitalet gik Grace roligt efter Skylar men stoppede udenfor Lawrence's stue: "Han har det ikke s godt bare så du er opmærksom" sagde Grace roligt og satte sig så ude på gangen på en stol, hun var ved at være meget træt, hun havde slet ikke sovet siden at Skylar havde ringet til hende. De var meget tætte og de havde det godt sammen, så når Lawrence var dårlig, så var hun det også.

Lawrence lå og halvsov, han knne ikke rigtigt sjove, men han kunne heller ikke lide at være vågen. Han havde hverken fået det bedre eller værre indni siden ulykken og han var heller ikke blevet mindre forvirret, da han hørt døren gå åbnede han øjnene og kiggede op: "Skylar!" sagde han overrasket og gjorde et forsøg på at sætte sig op, men opgav, hans brækkede riben gjorde ikke opgaven så nem: "Jeg har det okay" sagde han og rakte ud efter hendes hånd imens han mærkede smerten, vreden og sorgen bygge sig op indeni sig: "Skylar, hvad foregår der?" spurgte han roligt.

Hun så bekymret på ham og rejste sig op og tog en pude og pressede mod hans overkrop, i det hun sagde" Blid læggende tosse! ". Hun sukkede kort og fjernede puden, da han endelig var giret ned. Hun betragtede ham med en undren, da han rakte ud efter hendes hånd. Hun tog blidt hans hånd i sin og lagde hovedet en smule på skrå, mens hun betragtede ham lidt. " Hvad mener du?.. der forgår intet ". Hun mærkede tårerne og sagde forsigtigt " Kan du slet ikke huske noget fra aften før... ". Hun huskede at de havde sagt mild hjernerystelse, men han havde jo ikke ligefrem mistet hukommelsen. " Hvorfor sendte du din søster ud for at finde mig... ". Hun mærkede tårerne glide ned af sine kinder nu.

Hun havde ikke lyst til at snakke om alt dette her med ham, men det var jo en nødvendighed, dog sagde hun intet om Dennis. Hun kyssede blidt håndryggen og sagde" hvorfor stoppede du ikke den aften... hvorfor går du hele tiden, på liste tå.. nær mig Lawrence. Hvad har jeg gjort forkert ". Hun så på ham, med et blik, der viste sorg. Hun havde virkelig ikke en anelse mere, om hvad der var godt for ham og ikke godt. Hun havde lyst til at være der for ham i tygt og tyndt, men han gjorde det ikke ligefrem let for hende. " Er der noget du kunne tænke dig? ". Hun så kort rundt.

Lawrence kiggede på hende og nikkede så en smule tøvende da hun spurgte om han ikke kunne huske noget for aftenen før: "Jo jeg husker min business partner være på date med pigen som havde erklæret mig sin kærlighed, det husker jeg ret tydeligt" sagde han og kiggede i mod hende, selvom han var vred og såret så slap han ikke hendes hånd.

"Hvorfor har du pakket dine ting?" spurgte han lige efter hun spurgte ham hvorfor han gik ud for at søge hende og han valgte derfor ikke at svare på hendes spørgsmål, men havde i stedet blot stilt et nyt, han vidste ikke hvad han skulle sige eller gøre, men han vidste at det her ikke gik, de kunne ikke blive ved med at leve sådan her. Men han vidste også at han elskede hende højere end han havde lyst til at indrømme og det var også derfor det hele slog så hårdt.

"Jeg har det bare dårligt, Skylar" sagde han og kiggede i mod hende da hun spurgte mere ind til ham: "Jeg har det dårligt med at du blev gravid og fik den abort, og jeg har det dårligt med at der stadig køre rygter om mit privatliv" sagde han og sukkede: "Jeg har det dårligt med at jeg ikke kan komme videre efter Madison og bare elske dig" sagde han: "Jeg har det dårligt med at jeg ikke kan give dig det du fortjener" sagde han og rystede opgivende på hovedet imens hans øjne med blanke, han kunne ikke lide at se hende græde.

Hun tørrede sine øjne og slap blidt hans hånd, i det hun drejede rundt på stolen. Hun kunne ikke se på ham, i mens hun var så ked, når tårerne strømmede så forfærdeligt. Hun havde troet, at de endelig skulle slappe af, endelig hygge sig. Hun sukkede, da han havde sagt date. " Det var ikke en date. Dennis chauffør kørte ind i mig.. fordi jeg kom til at træde ud foran dem, fordi jeg tænkte på dig... Dennis inviterede mig på middag og jeg sagde ja, fordi jeg var sulten. Sådan som jeg så ud... det var til ære for dig.. jeg gjorde mig i stand for din skyld.. negle, hår.. makeup.. tøj.. undertøj.. alt ". Hun sukkede tungt og lyttede til hans ord. " hvorfor tror du jeg pakkede mine ting. Du sagde du fortrød at ha mødt mig.. så jeg pakkede, for ikke at være i vejen ".

Forsigtigt drejede hun sin stol, så hun kunne betragte ham. Det var utroligt dette her.. at han virkelig havde gået og haft det sådan. " Du skal ikke tvinges til at komme dig over Madison... samt du skal ikke føle dig bange for dit privatliv.. ". Hun sukkede kort, før hun rettede en smule på hvordan hun sad, i det hun betragtede ham lidt, inden hun sagde" Måske er det virkelig blot bedst at.. at jeg modnes lidt, eller vi får noget tid væk fra hinanden... sådan, noget rigtig tid, uden nogen former for kontakt.. for at finde ud af, hvad vi vil. Jeg vil ha dig, men sådan her, det du fortæller mig.. det lyder som om, du ikke er sikker mere Lawrence ". Hun tog blidt hans hånd og kyssede den, i det hun sagde " Jeg vil ikke udsætte dig for dette her mere. Det kan jeg simpelthen ikke. Netop fordi jeg elsker dig ".

Lawrence kiggede i mod hende, han vidste ikke hvad han skulle sige: "Hvorfor sagde du så ikke noget?" sagde Lawrence og kiggede roligt på hende, da de var på resturenten, hvorfor forklarede hun ikke situationen til Dennis, eller til Lawrence. Der havde bare været stilhed, og nej Lawrence havde heller ikke talt til hende, men han troede også noget andet end hvad hun fortalte ham at sandheden var.

"Det ved jeg godt, jeg skulle ikke have sagt det... Undskyld" sagde han og kiggede i mod hende imens han lod sine hænder skjul hans ansigt imens han tungt trak vejret ind og lagde så sine hænder på sin mave: "Jeg var bare træt af det hele, og fuld og såret... Jeg mente heller ikke det med barnet, men det kom bare ud på en forkert måde, fordi at det faktisk har gået mig meget på" sagde han roligt og kiggede på hende, han fortrød nu egentligt nok at de ikke havde fået det barn, mest på hendes vegne.

Lawrence blev stille som hun talte færdigt: "Nej Skylar, det må du virkeligt ikke gøre sidst vi prøvede det blev det alligevel ikke bedre og jeg havde det forfærdeligt uden dig" sagde han og kiggede roligt i mod hende: "Jeg syntes vi skal være kærester Skylar, sådan rigtigt... Jeg vil ikke have at du går igen" sagde han og var et øjeblik helt chokeret over hvad han selv sagt: "jeg elsker også dig Skylar og jeg vil virkeligt ikke have det hele ødelagt nu" sagde han stille og kiggede over i mod hende med et næsten bedende blik, han ville bare ikke have hun forsvandt igen.

Hun spærrede sine øjne op en smule chokeret, da han pludselig kom med at hun ikke måtte gøre det igen. Hun forstod ham ikke. Han lød til at han ikke ville ha hende nær sig, men når hun så endelig gav op og ville give slip, for at gøre ham lykkelig, så gjorde hun ham elendig i stedet. Hun betragtede ham blot og prøvede at få et ord indført, før hun hørte ordet kæreste. Hun så chokeret på ham og stoppede med det samme, med at prøve at sige noget til ham. Han ville ha hende som sin kæreste.... han ville ikke ha hun gik igen. " Sikker på du ikke blot føler trang, til at komme i et forhold med mig?... at det sådan.. tynger dig ned ". Hun sukkede forsigtigt. Vis han blot sagde dette for at holde på hende, så ville det måske ha gjort det, men hun ville jo finde ud af sandheden før eller siden, at han ikke så dem som det... som kærester, vis han ikke mente det.

Hun betragtede ham en lille smule med de blanke dådyr isblå øjne, før hun mærkede tårerne glide ned igen, i det han sagde, at han også elskede hende. Hun lænede sig frem og kyssede hans dejlige læber. " Vis du mener det.. så jeg din for evigt. Jeg sagde intet, fordi jeg ville ikke ødelægge dit møde.. men i stedet, endte jeg med at såre dig.. ". Hun snøftede kort og mærkede hulkene slippe ud igen, i det hun lænede sig over ham og nærmest krammede sig ind til ham. Hun kunne ikke klare tanken om at hun kunne ha mistet ham, eller at han ville ha sagt okay til at hun forlod ham, fordi denne gang ville hun stalke ham.. gør alt for at få ham til at være hendes. Hun tog forsigtigt sin mobil og skrev en besked til Dennis, at hun havde fundet sig et sted at bo midlertidigt. Hun så forsigtigt op mod Lawrence og sagde" Må jeg flytte tilbage, indtil.. indtil jeg finder et nyt hjem at bo i. Jeg har solgt mit eget ". Hun så tøvende på ham, ventede på at høre hvad han havde at sige. " Men ja.. lad os komme sammen ". Hun smilede forsigtigt og grinte kort, før hun lænede sig frem mod ham og kyssede ham igen, af ren glæde.

Lawrence blev stille imens han talte, han følte sig ikke tvunget men han følte det var nødvendigt, og noget han havde lyst til, han havde jo haft lyst til det længe, men som så mange gange før var det først når han stod helt på kanten at han fik taget sig sammen til at sige hvordan han havde det, og dette måtte man vidst kalde at være på kanten.

"Du må blive så længe du vil" sagde Lawrence med et smil og kyssede hende roligt på de bløde læber: "Men næste gang så siger du altid nej til fyrer der invitere dig på middag" sagde Lawrence udfordrende, bestemt og dog en smule kækt: "Du vil nok finde ud af jeg ikke kan lide folk kigger på min private ejendom" sagde han og kyssede så hendes læber endnu engang: "Men jeg mener det, jeg har det stadig dårligt med at jeg lod dig få den abort" sagde han og lod en finger stryge hendes lange røde hår om bag hendes ene øre.

Det havde faktisk gået ham meget på, men helt præcist hvorfor vidste han ikke: "Jeg tror bar det er alle de ting der har været opbygget i mig på det sidste... Men hvad siger du til at vi tager tilbage til Italien når jeg er kommet ud herfra?" spurgte han roligt, han havde brug for at komme væk fra det hele for en tid, og hvad kunne være bedre end at tage dertil hvor det hele startede.

Hun smilede en lille smule, da han sagde at hun måtte blive så længe hun ville. " Virkelig? ". Hun grinte kort og bed sig forsigtigt i underlæben, i det hun slap den og modtog hans kys. " Det skal jeg nok Law.. ". Hun så uskyldigt på ham. Havde det virkelig såret ham så meget, at se hende med en anden?. " Du vist den rigtige jaloux type hva? ". hun grinte kort og smilede forsigtigt, da hun hørte ham sige, at han ikke kunne lide folk så på hans private ejendom. " Så nu ejer du mig? ". Hun smilede en smule flabet, blot for at drille lidt, inden hun nikkede forstående. Hun sad ved hans side, stille og strøg hans hånd en lille smule. Da hun hørte ham sige ordene, kunne hun ikke tro dem. " Hvorfor... jeg er jo okay nu.. ". Hun så en smule nervøst på ham, forventede at høre noget med, at det var fordi hun nær var endt... død. " Ville.... ville du gerne ha haft det ". Hun så kort ned og derefter op mod ham, med en enkelt tåre, der gled ned af hendes kind.. da han strøg hendes pandehår om bag hendes ene øre.

Hun nikkede en lille smule, da han spurgte om hun ville med en tur til Italien. " Det lyder som en god ide ". Hun forventede at der ville komme ting som dette, ting der altid ville komme i vejen, men hvorfor skulle det bremse dem?. Hun så kort ned på klokken og sagde nervøst " Besøgstiden er snart ovre... Er du sikker på, at jeg ikke skal pleje dig, hjemme ved dig selv? ". Lille uskyldigt smil kom frem, der dog varslede plejede.. som noget andet os. Hun elskede at drille ham lidt, blot lidt. " Så kunne de jo også slippe af med endnu en gammel mand, der optager hospitals plads ". Hun grinte kort og smilede drilsk til ham, mens hun så på ham med dette flabede smil.