Could use some help.. (Zane)

Hazelin grinte stille.
"Hvis du siger det så tror jeg på dig.. Desuden har du haft massere af muligheder for at slå mig uden at du har gjort det"
Drillende så hun på ham.

Hans ord kom bag på hende.
Han havde aldrig rigtigt lavet sjov med hende før på den måde, men det var dejligt.
"Ååh så det sys du? Jamen det kan du da godt hvis du føler behov for at hævne min ondsindede handling? Min mave er nu ikke så spændende.
Grinte blidt og så ham smilende i øjnene.
Vidste godt at hun altid var velkommen hos ham.

"Det ved jeg.. Og det er rart at vide.. Det er rart at have et sted man kan kalde hjem"
Blidt lagde hun sig tilbage mod sengen og sukkede glad.
"Jeg tror jeg bliver glad for at være her"
Det vidste hun at hun ville blive glad for.

#Rig mulighed, selv da jeg var mere... dyster... men aldrig gjort det. Jeg er ikke som ham." sagde han med endnu et smil.

"Nåå..? Er det en invitation? Hehe.. jeg overlever nok." svarede han og lænede sig tilbage, stadig smilende.
Han gjorde intet for at komme til at se hendes krop... køn som hun var, og fristet som han var, ville han nu stadig opføre sig ordentligt over for hende.

"Tjah... Abbadon er dit hjem så længe du vil have at det er det. Jeg håber du bliver glad for at bo her."

"Det er jeg kun glad for"
Havde han været ligesom Sansiss havde hun nok slet ikke levet nu..
Let bed hun sig i læben.

Blinkede til ham.
"Måske.. Hvis du får lyst en dag er det"
Hendes stemme virkede drillende med samtidig også alvorlig.
For hun mente det skam.
Han måtte gerne.

"Så tror jeg at jeg bliver her for altid"
Det var er dejligt sted og hans selskab var helt klart også rart,
Det var her hun ville være.
"Nårh.. Vi må vel hellere sove"
Blidt så hun på ham og smilte.
"Sov godt Zane"
Langsomt lukkede hun øjnene og prøvede på at sove.

Så hun lagde altså an på ham... det havde han ikke været specielt god til at opfange.
Fristende at tage imod hendes 'tilbud'...

"Måse tager jeg imod en dag... eller i løbet af natten." sagde han roligt og smilede til hende.

Selvdisciplin var en ting han godt unne begynde at gå op i... og så længe dynen dækkede hende, ville fristelsen være til at klare!

"For altid, siger du...? Det er en aftale."

Han lagde sig til rette mens han stirrede op i loftet.
"Sov godt Hazel..."

Hazelin smilte en smule for sig selv.
Han var noget helt særligt. Det havde hun altid syntes.
Da hun omsider faldt i søvn, var det ikke mere end et par timer hun sov.

Det var ikke unormalt for hende, hun var vant til det efterhånden.
Langsomt strakte hun sig og sukkede en smule.
De blå øjne hvilede en smule tænkende ud i mørket.
Var ikke sikker på om han sov, for det var ikke sikkert.

Når alt kom til alt, vidste hun jo ikke om han sov.
Han virkede ikke som typen, men man kunne jo altid tage fejl.
Let satte hun sig op, stadig med dynen om sig.
Han skulle ikke tvinges til at se hende.
Let strakte hun sig og så hen mod ham for at se om han sov.

Han var vant til ikke at sove - og som sortelver behøvede han kun ganske få timer.
Denne dag havde ikke været specielt udmattende, så søvn var ikke så tiltrækkende som det kunne have været.

Da Hazel satte sig op, åbnede han øjnene og kiggede op på hende.

"Svært ved at sove?" spurgte han og satte sig roligt op.
"Du har ikke sovet mere end to timer."

Hazelin så smilende på ham og bed sig en smule i læben.
"Jeg sover aldrig så meget.."
Hun var tavs et øjeblik, inden hun trak på skuldrene.

"Mareridt tror jeg.. Det er vidst mest derfor jeg ikke sover"
Langsomt lænede hun sig tilbage mod sengærdet og så ham i øjnene.
"Har du slet ikke sovet?" spurgte hun mildt og bed sig i læben.
Det lignede han ikke en der havde gjort faktisk..
Det var selvfølgelig også noget han selv bestemte.

"Det er jo også forskelligt om man skal sove.."
Hun smilte lidt imod ham.
Han var egentlig meget sød.

"Jeg har næsten intet behov for søvn." sagde han og smilede lidt.

"Men det har du vel. Og et mareridt...? Ubehageligt... "

Han rykkede lidt tættere på hende og lagde en arm om hendes skuldre.
Det bedste efter et mareridt, var tryghed... også selvom hun ikke virkede påvirket af det.

"Tænk på noget andet, eller fortæl mig om mareridtet. Begge dele virker."

"Virkelig? det lyder da dejligt"
Let smilte hun og så ham i øjnene.

Da han rakte armen om hende, lænede hun sig tæt op af ham.
Det var faktisk meget rart.. på den måde kunne hun slappe mere af.
Da han spurgte hvad hun havde lyst til, grinte hun forsigtigt.
"Hm.. Lad oz snakke om noget andet.."

Forsigtigt strøg hun hans arm.
"Hvad har du lyst til at lave? alsa senere idag"
Tænkende så hun ham i øjnene.