Could use some help.. (Zane)

"Pas på med ham... hvis du nogensinde ser ham, så kom væk med det samme. Hurtigt, og uden at tiltrække dig hans opmærksomhed. Han er... ikke noget normalt væsen." sagde han.

Informationen om at dem med penge og magt, sikkert mafiaer, bander og korrupte rigmænd, havde taget kontrollen fik et bittert glimt frem i hans lilla øjne.
"Og ingen har gjort noget for at stoppe det... jamen så har jeg jo en hel del at tage mig til."

Han lyste lidt op da hun nævnte sin nye evne.
"Du skal være velkommen til at hjælpe. Guderne skal vide at her trænger til at blive frisket op. Så... lad mig se hvad du kan."

"Det lyder virkelig nemt når du siger det sådan.. Men i er periode tror jeg han fulgte efter mig"
Hun så sig smilende omkring.

Bed sig en smule i læben ved hans ord og så på ham.
"Du burde ikke være så hård ved dig selv Zane.. Jeg er sikker på du havde dine grund til at rejse"
Hun trak på skuldrene og holdt hånden frem mod ham.
En mørke lilla rose skød frem i hendes hånd.
"Hvad med den?"

"Jeg tænker.. vaser med dem her.. bannere.. bordene og stolene skal væk.. Det ville pynte med noget mere lys dog, det lilla gør det hele lidt.. mørkt.. Men det er nok meningen"
Hun grinte og så sig omkring.
Gik hen imod tronen og så op på den.
Hånden gled over den ganske let, og alt støv forsvandt på den.

Hun gik de trin der var op til den og lod hånden løbe over armlænet.
"Det kunne se godt ud.. med stager heroppe? en på hver side.. "

"Hvis han forfulgte dig i en periode... så er du heldig at være i live. Eller også fik han respekt for dine evner." sagde han.
Hazel var smuk... hendes udseende kunne let have gjort hende til Sansiss' mål.
Han blev en anelse tør i munden da han tænkte på hvad uhyret ville have gjort ved hende...

Zane skubbede tanken væk.

"Vaser med dem der ville se godt ud." sagde han og smilede ved synet af rosen.
Han nikkede til alle de andre ting, og betragtede hende stille da hun gik op til tronen.
"Stager? Det kunne man vel godt..."

"Med hensyn til lys, så bare... prøv dig frem. Jeg er åben for alle dine forslag."

"Tro mig.. det ved jeg.. Jeg vidste heller ikke helt hvorfor han lod mig leve.. han kunne have gjort med mig som det passede ham mange gange"
Hun så mod ham og smilte ganske svagt.
"Eller også var jeg ikke spændende nok"
Hun trak på skuldrene.

Hun så tænkende hen imod vinduerne.
Løftede hånden kort mod den og vinden åbnede de tunge gardiner.
Svagt smilte hun og så på den smule lys der nu kom ind.

"meget bedre.. det vil også hjælpe på blomsterne"
Hazelin så smilende på ham og bed sig en smule i læben.
Brugte sine evner til at få skubbet bordene og stolene ned i den anden ende.
Gik derefter ned imod ham og smilte.

"Jeg tænker.. det kan blive godt.. hvilke farver udover lilla kan du li?"

"Hvorvidt du er spændende eller ej er ham lige meget... det der betyder noget er... din krop." mumlede han.

Han så på lyset der nu kom ind, og hævede kort det ene øjenbryn.
"Tjoh... det er anderledes, men lidt lys skader ikke."

Det at hun fjernede bordene og stolene lidt fik ham til at nikke anerkendende.
"Farver..? Hmm..." Det var ikke rigtig noget han havde tænkt på... ikke ret tit ihvert fald...

"Det kommer nok ikke som nogen overraskelse, men... sort? Jeg ved det ikke rigtig..." sagde han og kløede sig i nakken med et skævt smil.

"Han har overvejet det.. Jeg så det i hans øjne.. Da jeg besvimede troede jeg han ville gøre mig ondt.. Men det havde han ikke.. han virkede selv undrende"

Tøvende bed hun sig i læben.
Hvilede blikket ned mod gulvet og den ene hånd mod en af stolperne.
Det havde undret hende..

"Du burde få lavet en løber.. I lilla og sort"
Hun smilte lidt forsigtigt til ham.
Lod hovedet glide på skrå.
Han havde virkelig været sød ved hende.

"Jeg forstyrre dig sikkert.. Det må du undskylde Zane"
Hun smilte venligt og så ham i øjnene, inden hun samlede sin taske op.
Det var vel tid til at hun skulle gå.
Han havde sikkert en masse at se til og hun ville ikke være i vejen.

"Du besvimede... uden at han gjorde noget...?" for en gangs skyld virkede Zane vantro.
Det måtte have været et enkeltstående tilfælde... han vidste at Sansiss ville have udnyttet det normalt.

"Hm... du var heldig." konkluderede han.
Monsteret kunne ikke vise nåde... det var ikke muligt.

"En løber? Ikke nogen dårlig idé..." sagde han og kiggede ned på gulvet.
Hun havde ret... en løber ville se ganske godt ud her...
Han vendte blikket mod hende da hun talte, og han hævede ganske kort det ene øjenbryn.

"Det skal du ikke undskylde, Hazel... og du forstyrrer bestemt ikke." sagde han.
"Men... måske vi skulle finde dig en trøje eller noget... du kan ikke gå rundt i bh og jakke..." tilføjede han med et smil.
"Det duer jo ikke at friste fyrene, vel?"

Hazelin så langsomt om imod ham.
"Er du sikker?"
Hun smilte glad og lod hovedet glide på skrå.

Blidt grinte hun af hans ord og bed sig i læben.
"Friste fyrene? er du ikke den eneste her? Og da der kun er dig, har du jo set mig uden tøj på før"
Drillende blinkede hun til ham.
Det var jo sandheden.

"Desuden er tøj ikke noget jeg har meget af"
Langsomt strakte hun sig og strøg hånden gennem sit hår.

"Men ja.. En trøje ville være meget rart.."
Blikket blev en smule legende da hun gik hen til ham.
"Kvindetøj er vel ikke noget du har?" smilte hun og bed sig i læben.
Hun stoppede op foran ham.

"Jeg siger aldrig noget med mindre jeg er sikker." svarede han med endnu et smil.

"Og jo... jeg er den eneste her. Så må du tage det som du vil." tilføjede han og lo kort.
Han kommenterede ikke det med at han før havde set hende uden tøj... det var vist ikke nødvendigt.

Dog smilede han lidt ved ordene.

"Hah.. nej, jeg går ikke ret tit i kjole... kun til vigtige forsamlinger. Der har jeg også blomster i håret." sagde han og lod armene falde ned langs siden.
"Men der er tøj her i Abbadon."

Han pegede over den ene skulder, over mod et af hjørnerne hvor der var en flot trædør.
"Mange har boet her, arbejdet her og trænet her - både mænd og kvinder. Der er en sand supergarderobe af festtøj, træningstøj, uniformer, rustninger, tjenestetøj og endda mere almindeligt tøj nede ad den gang der. Bare prøv de forskellige døre derinde... hvert rum burde indeholde noget forskelligt... tag hvad end du vil have."

Der var jo ingen på Abbadon nu, som skulle bruge det alligevel...

Hun smilte lidt og så ham i øjnene.
"Jeg kommer om lidt så"

Tænkende gik hun ned af gangen.
Der gik et stykke tid før hun kom tilbage i en mørkeblå kjole. Hun smilte og gik hen til ham.
"Vil du lyne mig op?"
Havde ikke nogen sko på mere.

"Jeg er sikker på vi kan gøre stedet fint igen.. bordene og stolene skal bare ud"
Nikkede lidt for sig selv.
Hun kunne godt li at lave den slags.
Havde det bedre uden sko, det havde hun altid haft.
"Hvorfor har du alt det tøj? det er virkelig meget tøj"

Hun smilte lidt og drejede om sig selv da han havde lynet kjolen.
Den var faktisk super flot.

Han nikkede anerkendende da hun vendte tilbage.
"Selvfølgelig." svarede han og lynede forsigtigt kjolen.

"Med din hjælp skal det nok blive bedre... måske endda bedre end jeg selv ville have lavet det. Og ud med borde og stole, siger du...? Okay..."
Han vendte blikket mod de borde og stole som ikke hørte hjemme i Abbadon, og knipsede med fingrene.

Der lød et brøl, og de uønskede møbler blev øjeblikkeligt opslugt af et inferno af lilla og sorte flammer.
Efter ganske få sekunder, forsvandt ilden - og der lå nu kun et par små bunker af aske på gulvet der hvor møblerne havde været.

"Klaret... og tøjet? Som sagt har der arbejdet mange folk på Abbadon. Jeg gav dem tøjet."

Hun smilte lidt og så ham i øjnene.
Lod kort hånden løbe gennem sir hår, inden hun skubbede det om på ryggen.


"Tror du virkelig? så god er jeg egentlig slet ikke.. Men jeg sys faktisk det er sjovt.. Jeg kan godt li at have en udfordring"
Svagt trak hun på skuldrene og tøvede så lidt.

"Zane? kan du fjerne ar?"
Hun virkede en smule tænkende.
Ville gerne have en tjeneste mere.. måske hun en dag kunne betale ham tilbage.
Hun bed sig i læben.

"Jeg giver mad i aften.. det er det mindste jeg kan"
Hun gik hen til ham.

"Det er godt at udfordre sig selv. Det er den bedste måde at lære på." sagde han og sendte hende et smil.
"Du har da god stil... og det er det der tæller når man leger indretningsarkitekt."

han tøvede et øjeblik ved hendes spørgsmål. Så nikkede han.
"Jeg kan godt fjerne ar. Og ja... hvis du har et du er træt af, så vil jeg gerne fjerne det for dig." sagde han så og smilede til hende.

"Hm, det lyder fair. Du bestemmer hvad vi skal have..." sagde han om hendes mad-tilbud.
Så lagde han en hånd på hendes skulder og gav den et lille klem.
"Du skal ikke være bange for at spørge mig om noget... hvis jeg kan hjælpe dig, så gør jeg det."

Hazelin grinte og kunne ikke andet end at nikke til hans ord.
Han havde jo ret på det punkt.

Tøvede en smule ved hans ord og trak lidt på skuldrene.
"Jeg.. har en del på ryggen.. "
Hun lod hovedet glide lidt på skrå og smilte.

Hans hånd mod hendes skulder fik hende til at smile en smule mere genert.
"Men hvorfor? jeg har altid hørt du var.. Well.. ikk så sød.. men du har aldrig gjort mig noget"
Ikke at det gjorde hende noget, hun var glad for det.
Det undrede hende bare en smule.

"Jeg skal nok finde på noget god mad.. Noget du ikk kan li?"
Hun så spørgende på ham et øjeblik.
Stod stadig med den lilla blomst i hånden.

"På ryggen...?" tanken om hvad den slags ar kunne stamme fra fik vreden en smule frem igen. Men igen tæmmede han den - det havde han gjort i mange år, og det var sjældent noget problem længere.
"Det tager vi os af så snart du vil."

Hendes næste ord fik ham til at tie i næsten et helt minut, før han endelig sagde:
"Det har noget med Sansiss at gøre... det er ikke noget du behøver at tænke på."

Han smilede igen nu.
"Nej.. jeg tror jeg kan lide alt. Du finder bare på noget."
Så tog hand hendes hånd i sin - den med blomsten - og førte den op til sine læber.
Han snusede kort til den lilla rose og smilede til hende.

"Det er i sandhed en imponerende evne."

"Jeg.. fortæller den del når vi kommer til det.. jeg vil ikke ødelægge stemningen"
Hun smilte og hvilede kort blikket på ham igen.
Bed sig en smule i læben.
Der var jo en grund til at Sansiss havde ladt hende leve den gang.

Hans ord fik et tænkende glimt frem i hendes blik.
"Men.. Hvad hvis jeg gerne vil tænke på det? du kunne fortælle mig det en dag? hvis du ville"

Som han tog hendes hånd og duftede til blomsten smilte hun.
Så en anelse genert ned i gulvet.
"Tark.. Jeg er oz glad for den.."
Den var stadig en smule ny, men hun havde efterhånden styr på den.

Nok til ikke at danne jordskæv istedet for blomster i hvert fald.
"Jeg finder på noget så.. det er nemt når du ikke er kræsen"

Han nikkede forstående. Der var ingen grund til at bringe grumme ting på banen lige nu, når hun ikke havde lyst... apropos... "Hvis du gerne vil vide det, så har jeg intet imod at fortælle dig det. Men du må aldrig nogensinde sige det videre til nogen, for det kan bruges imod mig."
Denne tillid til hende... han vidste at han kunne stole på hende. Ingen tvivl.

Han sendte hende et smil og gav slip på hendes hånd.
"Hvis du henter mad, gør jeg det lidt mere... hyggeligt her. Vi kan jo lige så godt have det lidt godt!"

"Jeg kunne aldrig finde på at sige det videre."
Hun smilte til ham og så ham længe i øjnene.
Det var faktisk rart at han stolede på hende, og viste hende det sådan her.

"Det lyder som en god ide.."
Hun nikkede for sig selv og gik ned af gangen igen.
Efter et par forsøg fandt hun dog køkkenet og gik igang med lidt forkselligt.
Kom så ind efter et stykke tid med en bakke og satte foran ham.
Der var lidt salat, kylling og nudler.

Det var rart at snakke med ham.
Han havde altid passet på hende et eller andet sted også selvom han ikke var der.
"Jeg håber det er okay"
De blå øjne hvilede på ham igen. Som håbede hun at se han kunne li maden.

Da hun kom tilbage, lå der et stort, tykt, blødt tæppe på gulvet, omkranset af store, tykke puder. Alt sammen i en mørk, lilla farve. Han sad på tæppet, der var stort nok til hele fire personer, lænet op af en af puderne.
"Jeg sagde jo jeg ville gøre det mere hyggeligt..."

Zane lyste op ved synet af maden.
"Simpelt, men lækkert!" sagde han, før han overhovedet havde smagt på det.
"Jeg har ikke fået nudler ret tit... spændende."

Han stjal et stykke kylling og proppede det i munden.
Så nikkede han anerkendende til hende.
"Ikke dårligt."

Hun så smilende på de mange puder.
"Det ser skam også hyggeligt ud"
Svagt grinte hun og satte sig overfor ham.
Satte bakken med maden mellem dem og så glad på ham.

"Jeg er glad for du kan li det"
Hun tog selv et stykke kylling og spiste det langsomt.

Et øjeblik virkede hun stille.
"Jeg glemte noget af drikke"
Hun trak på skuldrene og lænede sig tilbage mod en af puderne.
Det var faktisk rigtigt hyggeligt det her.

Som hun nu sad og så på ham kunne hun ikke lade være med at tænke på, om han stadig havde tilhængere.. Om han ville komme til magten igen.

"Endnu mere hyggeligt når man ikke er alene!" sagde han da hun sluttede sig til ham.
"Og ja, jeg kan skam godt lide det!"

Han lo lidt over hendes næste ord. "Det går nok.. vi kan hente noget senere hvis det er."
Han betragtede hende lidt som hun sad der.
"Nåå.. her sidder du, midt i Abbadon, på et stort, blødt tæppe sammen med den tidligere hersker af Di Morga... og spiser nudler, salat og kylling!"
Tanken morede ham en hel del.

"Jeg nyder dit selskab." sagde han så og lænede sig tilbage med et veltilfreds suk.

Hun grinte af hans ord og så sig omkring.
"Ja se.. det havde jeg ikke regnet med at min aften ville ende med"
Hun så smilende på ham og lod hovedet glide på skrå.

Strøg stille en tot hår om bag sit øre.
"Jeg nyder også dit selskab.. det har jeg altid gjort"
Det kunne hun ikke løbe fra.. Havde altid fundet en ro i hans selskab.
Som om noget i ham bare gjorde at hun kunne slappe af og være sig selv.

"Er det så dejligt at være tilbage?"
Hun så spørgende på ham og lod kort tungen glide ud og fugte læberne.
Udover alt det dårlige der var sket i byen, kunne han jo sagtens nyde at være hjemme.
Også selvom han ikke var hersker mere.
Det var vel ikke kun en dårlig ting.

Lænede sig frem og tog en smule nudler.

"Hehe..tak. Det er der ikke mange der har sagt til mig."
Han havde altid været en hård mand. En kold mand. Indtil Di Morga...
Landet og dets indbyggere havde ændret ham for altid, og Zane D'tarion havde fået sig et hjerte - til en vis grad.

"Ja.. det er godt at være tilbage." sagde han og tænkte lidt.
"Selvom jeg er nødt til at tage mig af Sansiss... så hurtigt som muligt."
Tanken var ikke ligefrem behagelig... men han vidste at det måtte gøres.

"Det er ikke lutter lagkage. Meen der er skam gode ting ved at være tilbage i Di Morga." sagde han så med et smil.

Hazelin smilte svagt af hans ord.
"Så kan jeg føle mig en smule speciel"
Hun blinkede til ham og tog benene op til sig.

Hun virkede stille ved hans ord.
Han havde jo nok ret, der skulle gøres noget ved Sansiss.
"Kan du det.. jeg mener.. misforstå mig ikk.. Men han er ikke ligrem en af de søde folk"
Hun havde i hvert fald ingen problemer med at huske hvordan han var.

Svagt strøg hun sig selv over armen.
Der var en smule køligt herinde, men det var nok at forvente.
"Det er godt du stadig sætter pris på at være tilbage."

Der var nu ikke noget sted som ens hjem.
Med undtagelse af hendes hjem.

Spørgsmålet om han kunne klare Sansiss... var ganske godt.
Måske var det efterhånden tid til en forklaring.

"Sansiss er ikke en sortelver, Hazel. Han er en sjæl som har været spærret inde i mange, mange år... og som jeg kom til at slippe fri."

Han lagde mærke til at hun frøs lidt, og smilede kort, før han rykkede hen ved siden af hende, så de sad tæt. Hans varme kunne måske hjælpe lidt...

"Han var fanget i en amulet som jeg fandt for nogle år siden. En amulet der gav mig evnen til at tage form som en drage - gennem hans sjæl. Det misbrugte jeg, og på et tidspunkt lykkedes det ham at bryde fri fra amuletten. Det resulterede i at han forsøgte at overtage min krop."

Han huskede tilbage på hvordan det havde været... hvor sindssygt hårdt han havde kæmpet for at bevare kontrollen...

"Det lykkedes ham ikke... men det lykkedes ham at rive noget af min sjæl ud af mig og fusionere med det, hvilket skabte ham en krop næsten magen til min. Han har også nogle af mine minder og noget af min... mere mørke side." Han havde hørt hvad Sansiss gjorde mod sine kvindelige ofre...

"Derudover har han flere af mine evner. Men hans magiske kraft er oldgammel, og hvis han lærer at kontrollere de evner ordentligt, vil han kunne smadre hele Di Morga ene mand. Det er den ene grund til at jeg bliver nødt til at stoppe ham. Den anden er at han har en del af min sjæl."

Han vendte blikket mod hende... og han så pludselig træt ud. Som om den forestående kamp allerede tærede på ham nu.

"Hvis ikke jeg får den del af min sjæl tilbage, vil mit liv ende inden for de næste ti år."