Hunted creature. XXX

Det var sket. Han var ude af soveværelset. Hele hans indre strakte sig ud bag ham i et forsøg på at nå Cathy. Han blev nødt til at have et glimt mere af hende, inden han lagde sig til at sove. I et andet rum. Separat fra hende. Uendeligt langt væk fra hende. Han nåede dog ikke at vende sig, for at sige godnat, før en pude ramte ham i ryggen. Det var han ikke forberedt på, og chokket fik et sæt til at gå igennem ham. Hvad skulle det nu til for. Han rynkede brynende og vendte sig om imod hende. Hun sad med et lille smil på læben, og lignede en der prøvede at udtrykke at hun altså ikke havde gjort noget, og var helt uskyldig. Et lusket smil krøb henover han ansigt, da han satte sig ned på det ene knæ og tog fat i puden. Den blev dog ikke sendt i hendes retning endnu. Hans øjne fløj op imod hende, da hun slog en latter op. Den smukkeste latter han nogensinde havde hørt. Bogstaveligt talt sød musik i hans ører, fordi hendes latter var så melodisk. Han nåede ikke engang at måbe, før den anden pude ramte ham lige i ansigtet, og faldt ned på gulvet foran ham. "Oh you're in trouble now" sagde han dæmpet og truende. Hans smil var dog drilsk, og det samme var hans øjne. Han tog et godt tag i den første pudes hjørne og kastede den i hendes retning. Han passede på med ikke at kaste for hårdt. Hun var jo trods alt dækket af blå mærker og havde hovedpine. Den ramte hende i brystet. Smilet blev bredere, og han tog fat i den anden pude. Som han sad der, med blottede tænder og det uregerlige hår, lignede han en løve der var klar til at springe på sit bytte.
Med et krigsbrøl rejste han sig hurtigt, og sprang op i sengen. Han svingede puden og ramte hende på venstre arm. Igen sørgede han for ikke at slå for hårdt. Hun var jo skadet, men var det en pudekamp hun ville have, så var det en pudekamp hun fik. Han kastede et hastigt blik på hendes ansigt, for at tjekke efter tegn på smerte, inden han hævede puden over hovedet og gjorde klar til næste angreb. Denne gang ramte han hende i brystet. "This is what I'm going to do, Miss Teapot" sagde han grinende og slog hende igen med puden. Han sænkede puden, så hun havde en chance for at få ram på ham også. Det var ikke sjovt at være den eneste der angreb i en pudekamp. Hans ribben havde han ikke lagt mærke til. Nu kunne han godt mærke at de brokkede sig. Han var ligeglad, han havde langt vigtigere ting at tage sig af. Ja, pudekampen var vigtig. Ikke fordi han gjorde en sport ud af det. Men på grund af hans "modstander", og fordi han havde lyst til at bevise overfor hende, at han ikke bare var den kolde skid hun havde spildt kaffe udover for tre uger siden. En pudekamp var måske ikke lige det mest ideelle, men det var vel en start?

Cathys smil voksede til det dobbelte og afslørede de perfekte hvide tænder, der var placeret lige og pænt. Hendes smil kunne nærmest sammenlignes med de tandsæt man så i tandpasta reklamerne. Et perfekt smil, uden tvivl. Hendes mave syntes, at trække sig sammen i en krampelignende tilstand, dog med en yderst behagelig følelse. De blå øjne var fæstnet til Roars ansigt, men fokuserede på læberne, da de bevægede sig. En enkelt sommerfugl blev sluppet løs i maven på hende. Hun mærkede den kildende og behagelige fornemmelse endnu engang, den var dog ikke så stærk som sidste gang den blev sluppet løs. Det var efterhånden mange år siden.
Et wake up call i form af en pude, blev sendt i hendes retning og landede blidt ind på hendes bryst. Hun glippede med de kønne øjne og lagde de forvirrede følelser til side. Hun tog et fast greb i puden og rejste sig op på knæene, mens hun på samme tid forsøgte at passe på hendes fod. Blikket blev atter lagt på Roar, der mest af alt mindede om en løve på savannen, der havde fået øje på sit bytte. Han gjorde sig klar til angreb og det samme gjorde hun. Hun rodede lidt op i det is blonde hår for, at efterligne hans pjuskede og rodede manke. Hun lænede sig en anelse forover og betragtede ham yderligere med intense blå øjne. Et hvin forlod hendes læber, da han brølede op og hoppede op i sengen. Den snehvide pude blev hævet op og hendes hoved i en form for beskyttende position. Hans pude ramte hende dog blidt ind på venstre arm. Det gjorde ikke ondt det mindste. Hun hævede puden og i det samme ramte han hende endnu engang på brystet. Hun lo og som han sænkede puden, slog hun sin pude ind mod hans bryst uden, at ramme hans skadede ribben. ”Is that all you’ve got?” sagde hun med endnu en smuk latter. Hun slog puden ind mod hans højre arm, og uden tøven satte hun igen puden mod hans bryst, og med hele sin kropsvægt lænede hun sig ind mod ham, for at vælte ham ned i sengen. Et skub ville ikke være nok. Så stærk var hun heller ikke. I en hurtig manøvre fik hun sat sig oven på ham, med benene på hver sin side af ham. Hun hævede puden igen og slog blidt ned mod hans ansigt. ”I’m not afraid of you, Kangaroo boy” latteren lød igen, de blå øjne var intense og kække. Cathy gav slip på puden og plantede en hånd på hver sin side af hans hoved. Hun lænede sig en anelse ned over ham, ”Do you surrender?” spurgte hun med hovedet let på skrå. Hun følte sig som et barn igen, uden nogen form for bekymring – kun med leg og glæde i tankerne. Det var en fantastisk følelse.

Han grinede imens hun slog løs på ham med puden. Det ene øjenbryn hævede sig, da hun spurgte om han ikke havde mere i sig. En smart kommentar nåede dog ikke sin vej ud imellem hans læber, før hun skubbede med alt sin vægt imod ham. Det var ikke nok til at vælte ham omkuld, og snart tog hun andre midler i brug. Chokket over at hun pludselig sad ovenpå ham, var nok til at få ham væltet ned på hans albuer. Sommerfuglene baskede rundt i et vildt kaos i hans mave, ved følelsen af hendes bare ben imod hans hud. Han fik dog ikke lov til at nyde det længe. En pude imod ansigtet distraherede ham, og udsynet til Cathys smukke ansigt var væk et øjeblik. Han grinede da hun sagde, at hun ikke var bange for ham. Ironisk. I hvert fald når man tænkte på hvad hun havde set. Hun havde set hvad han havde gjort. Mindet om pigen i natkjolen forsvandt det sekund hun lagde hænderne om hans hoved. Han kunne knap nok få vejret, da hun lænede sig frem imod ham. Hendes skønhed så tæt på, var næsten ikke til at holde ud. Hans ansigt var gået blankt. Han kunne ikke tænke, han havde glemt hvordan man trak vejret og han var overbevist om, at hans mave snart ville eksplodere og fylde rummet med en million sommerfugle. Hendes stemme vækkede ham, og han var mere sig selv i et øjeblik.
Han var uden tvivl et konkurrence menneske, no way in hell ville han overgive sig. Et lumsk smil viste sig. Før hun kunne nå at reagere på smilet, der vidnede om at han ikke ville overgive sig, begyndte han at bevæge sig. I samme bevægelse skubbede han hende blidt tilbage, og trak sine ben væk under hende. I næste sekund kastede han sig næsten over hende, og placerede sine hænder i madrassen, en på hver side af hendes ansigt. Hans knæ var placeret imellem hendes ben. Han lænede sit ansigt tættere på hendes, og besvarede hendes spørgsmål med en hvisken. "Never." Han trak sit hoved en anelse tilbage og betragtede hende med et varmt smil. Morskaben i hans øjne forsvandt dog snart, og blev erstattet af seriøsitet og intensitet. Smilet blev mindre. Det var nu eller aldrig. Han ville ikke få en bedre chance end denne. Han ignorerede de røde alarm lamper der blinkede bagerst i hovedet på ham. Han slukkede viljefast for alle "hvad nu hvis?" spørgsmålene der summede rundt. Han slukkede for det hele på et sekund, inden han hævede sin ene hånd og blidt lod den køre ned ad hendes kind. Han havde kun én tanke i hovedet nu. Fuck ømme ribben. For den sags skyld fuck hele verden! Der var kun en ting der var vigtig. Han lænede sig frem, og holdt hendes blik indtil sidste øjeblik, hvor han lukkede øjnene og lod sine læber mødes med hendes.

Cathy nåede knap nok, at reagere fra hun så hans lumske smil danne sig på hans læber, til at han skubbede hende blidt ned fra sig. Hun landede blidt på ryggen, ned i den bløde madras. Roars ansigt kom hurtigt til syne. Han plantede sine hænder på hver sin side af hendes ansigt og han kom tættere på. De is blå øjne betragtede ham med en let nysgerrighed. Han ville aldrig give op, sagde han. Det undrede hende alligevel ikke. Selvom hun ikke kendte ham, kendte hun godt hans type. Men så ikke alligevel. Roar var anderledes. Meget endda. At gå fra den usympatiske og egoistiske type, der hældte kaffe udover hende, til venlig, opmærksom og hjælpsom for ikke, at forglemme sød – var alligevel overraskende. Hun kunne ikke forstå hvorfor han ikke hadede hende. Var det mon en facade han havde sat op? Hun undrede sig virkelig. Spørgsmålet var så, hvem af de to typer Roar i sandhed var.
Hans blide berøring, da hans hånd kørte ned over hendes kind, vækkede hende fra sine tanker. De blå øjne blev opmærksomme. Hun betragtede hvert eneste linje i hans ansigt, som han kom tættere og tættere på. Hjertet i hendes bryst syntes, at banke hurtigere end før. Hendes åndedræt kunne nu også svagt høres. Hun mødte de gråblå øjne. Han var meget nær nu. Spændingen imellem dem var intens. I enhver anden given situation ville hun have stoppet ham, men hun gjorde intet. Hun stirrede bare ind i de gråblå øjne og fordybede sig i dem samt betragtede farven. Han havde virkelig kønne øjne. Cathy måtte dog løsrive sig fra dem, da han lukkede dem i. Hun fulgte ham og lukkede selv sine egne øjne i og dernæst mærkede hun hans læber mod sine. De var varme og silkebløde. Hele situationen synes behagelig og tryg. Den selv samme sommerfugl fra før, skabte nu ravage i hendes mave. Langsomt og blidt lod hun sine læber bevæge sig i takt med hans, i et blidt kys. Hun havde slet ikke lagt mærke til, at hun havde lagt sin hånd fladt mod hans bryst, som om at hun ville skubbe ham væk. Det gjorde hun dog ikke. I stedet pressede hun blidt ind for, at mærke hans hjerte slå.
Hvor længe kysset havde varet før hun afsluttede det, vidste hun ikke. Tiden var nærmest gået i stå. Et let gisp forlod hendes læber. De blå øjne åbnede sig langsomt og fandt hurtigt hans. ”You’re crazy” hviskede hun med et intenst blik gemt i sine øjne. Et smil voksede sig på de rosa røde læber, der stadig var varme efter kysset. ”You’ve must have hit your head pretty damn hard” sagde hun og kluklo. Hun hævede hånden der ikke lå mod hans bryst, og lagde den mod hans kind, hvor tommeltotten blidt kærtegnede. ”Would you take the duvet and put it over us? I’m cold” spurgte hun og så ned mod sin arm, hvor små prikker af gåsehud havde dannet sig på den porcelæn hvide hud og dernæst spredt sig til hele hendes krop. En kort stilhed fulgte sig, efter at hun havde spurgt. I mellem tiden betragtede hun atter linjerne i hans ansigt, med et lille og varmt smil. ”Well you kiss pretty damn good. You’ve must have been practising alot” sagde hun en smule drillende til ham. Hånden fra hans kind lod hun falde ned mod madrassen igen.

Tiden stod stille. Jorden var stoppet med at dreje det sekund deres læber mødtes. Alt hans frustration og tvivl forsvandt, da han mærkede hendes læber bevæge sig imod hans. Hun gengældte hans kys. Af en eller anden grund havde han tvivlet på at hun ville. Han havde forestillet sig, at hun ville skubbe ham væk, stikke ham en lussing og bede ham om at forsvinde. Han var lykkelig over, at det ikke var tilfældet. Hendes læber var bløde imod hans, og han havde igen glemt at trække vejret. En dyb vejrtrækning blev trukket ned i lungerne igennem næsen, og hans hånd fandt igen vej til hendes kind. En skælven gik igennem kroppen på ham, da hun lagde sin hånd på hans brystkasse. Hun ville kunne mærke hvordan hans hjerte galloperede, og hvor varm han var. Han havde det i hvert fald varmt. Den behagelige varme havde bredt sig fra maven, og ud i hele kroppen.
Det føltes som om der var gået uendelig lang tid, da hun trak sine læber tilbage, og alligevel ikke lang tid nok. Han åbnede langsomt øjnene, og pustede ud da det gik op for ham, at han havde holdt vejret. "Crazy?" gentog han med et smil, og lænede sin pande imod hendes. "I've been called worse" sagde han henkastet. Han undrede sig dog over, hvad det var der var så skørt. I hans øjne, var det ikke mærkeligt at kysse en smuk kvinde. Han ignorerede dog det faktum, at der var langt mere i det, end bare at kysse en smuk kvinde. Han ignorerede hvordan varmen i ham brusede rundt. Helt ud i hans fingerspidser og tæer. Han ignorerede følelsen af, at han aldrig havde gjort noget mere rigtigt, end at presse sine læber imod hendes.
"Sure" mumlede han og hævede hovedet. Han satte sig op, og tog fat i dynen. Han hev den med sig som han lagde sig ned ved siden af hende, og sørgede for at dynen dækkede dem begge to. Hænderne placerede han bag hovedet og kiggede op i loftet. Hendes drillende kommentar udløste et kort grin. "I don't like to brag, but you're not the first one to say that" sagde han og vendte hovedet i hendes retning med et kækt smil på læben. Ja, Roar havde ganske vidst kysset mange kvinder. Men han havde aldrig oplevet noget lignede det kys de havde delt. Et tidsstoppende, varmeudløsende, fantastisk kys. Hans kinder blussede stadig op. Den røde farve lå henover hans kindben, og fik ham til at se ud som en rødmende, ung teenager der lige havde fået sit første kys.

Dynen føltes kold mod hendes hud, da Roar lagde den over dem begge. Et bump i madrassen fortalte hende, at han havde lagt sig ned ved hendes side. Hun satte sig op på albuerne, og greb det der måtte havde været hendes våben i pudekampen. Puden lagde hun til rette og dumpede ned på den. Den var kølig mod hendes hoved, der stadig syntes at være i smerter. Dog ikke så meget som før. Nu var det mere bare smerte i form af en konstant hovedpine, som hun heldigvis ikke rigtig lagde mærke til. De kønne blå øjne gik mod loftet. Varmen fra Roars læber, sad stadig mod hendes læber som en påmindelse om, hvad der lige var sket og det fik hende til, at smile en lille smule med den ene mundvige hævet over den anden. Kysset havde været underligt rart. Det var længe siden, at hun var blevet kysset på den måde. Selvfølgelig havde hun kysset siden, men det havde været på våde aftner hvor en fyr praktisk talt havde stukket sin tunge ned i halsen på hende. Overhovedet ikke rart eller behageligt. Og da slet ikke noget der fik sommerfugle til, at blafre rundt med vingerne og som skabte ravage i maven. ”Womanizer” kommenterede hun kækt med en lille latter. De kønne blå øjne rettede sin opmærksomhed mod Roar og kroppen fulgte trop. Hun lagde sig om på siden. En grimasse brød dog det rolige ansigt. Av, forkerte side. Hun bed ned i læben og så nu yderst irriteret ud. Hun løftede dynen en anelse og satte sig halvt op, støttende med sin ene albue solidt placeret ned i madrassen. Hun løftede op lidt i sin tanktop, for at se nærmere på de blå mærker der havde lagt sig på hele hendes side. ”I’m so gonna ditch school” mumlede hun og lagde en hånd mod sine ribben, der var yderst tydelige grundet hendes mangel på fedt i det område. ”So.. Where do you live?” spurgte hun og løftede blikket fra de blå mærker og så hen på ham igen. Først nu lagde hun mærke til hans røde kinder og det fik hende til, at smile endnu mere. Hun trak ned i tanktoppen igen, så de blå mærker atter blev dækket til. Forsigtigt lagde hun sig ned på siden igen. Denne gang gjorde det ikke nær så ondt. En sommerfugl syntes stadig, at flyve rundt inde i hendes mave. Den baskede ikke med vingerne nær så meget mere. Men den behagelige fornemmelse var der stadig i form a rester. Hun kunne ikke løbe fra hvor rart det havde været. Hun havde lyst til, at gøre det igen. Cathy greb dynen og trak den mere over dem. Hendes hænder placerede hun foran sit ansigt, dog uden at skjule det helt. De blå øjne var fæstnet til hans gråblå. Hun sendte ham et lille smil.

Et falsk fornærmet udtryk viste sig på hans ansigt. "How could you say that?" spurgte han fornærmet og holdt udtrykket et øjeblik mere, før facaden knækkede og han sendte hende et smil. Det var jo nok sandt. Han var lidt af en skørtejæger. Men det faldt ham så nemt at flirte, og han måtte være god til det, efter alt den succes han havde haft med det. Det var dog aldrig endt ud i noget længere varende, han havde aldrig oplevet sommerfuglene i maven, eller den vilde glæde ved at se kvinden han datede. Ikke før nu, og man kunne ikke ligefrem sige, at han datede den smukke kvinde der lå ved siden af ham. Han havde ikke engang sluppet sin flirtende charme løs på hende. Noget fortalte ham, at hun heller ikke ville være begejstret for hans metoder.
Han kastede et blik ned på hendes blå mærker. "You should absolutely ditch school, and spend your day with a handsome werewolf tomorrow" sagde han med et selvsikkert smil på læben. Han efterlignede hende, og rullede om på hans gode side, så han havde front imod hende. Den ene albue var placeret i madrassen, imens han støttede hovedet imod sin hånd. "I currently live in a tent out in the forrest. The plan is to travel the world, and get to know something else than Australia" forklarede han med et træk på skulderen, der sendte en bølge af smerte igennem hans ribben, og fik en grimasse til at vise sig på hans ansigt. Hans plan om at rejse jorden rundt, virkede knap så vigtig efter nattens begivenheder. Måske han blev nødt til at sætte det på pause for en tid. Nu var der en grund til at blive hængende et sted. Men en dag ville han pakke sammen og rejse videre, det vidste han godt. Hvilket gav ham en smule skyldfølelse, han ville ikke holde den smukke kvinde foran ham for nar. På den anden side havde han ikke noget ansvar overfor hende. Ikke endnu. Bekymringen om at forlade hende en dag, måtte han tage til den tid. Hvis han da overhovedet kom til at se hende igen. Noget han meget gerne ville. Han havde forhåbentlig allerede overtalt hende til, at bruge den næste dag sammen med ham. Måske en dag, at han ville være så heldig, at hun kunne overtale ham til at blive. Hvis han da ikke fuckede hele situationen op.
Han var ret sikker på, at brudene på hans ribben var så godt som helet. Smerten fra dem, var knap så kraftig, og noget lettere at bide i sig end tidligere. "By the way, what are you studying?" spurgte han, med et nysgerrigt blik, og ledte samtalen væk fra, at han havde tænkt sig at rejse derfra engang.

Cathy hævede det ene øjenbryn over hans ordvalg. Handsome, det var ikke fordi at Roar ikke var en flot fyr, for det var han skam. Det lød bare meget selvfedt i hendes ører. Hun brød sig ikke rigtig om selvfede typer. De var tit pisse irriterende og arrogante – noget Roar så også havde været overfor hende, for et par uger siden. Hun kastede det dog til side, ”I was gonna ditch school if you weren’t here anyway” sagde hun en smule drillende med et let glimt i øjet. Det var ikke engang løgn. Hun havde vel heller aldrig været god til, at passe sin skole. To gange var hun blevet bortvist. ”But yes, you can stay here until sometime tomorrow” fortsatte hun efterfulgt af et gab, som hun skjulte med bagsiden af hånden. De blå øjne lukkede hun i, for en kort stund. Hendes vejtrækninger gjorde hun dybe. Stilheden i rummet var fængende og døssende. Det eneste hun kunne høre var Roars åndedræt. Hvis det havde været hans hjerteslag havde hun faldt i søvn med det samme. Hjerteslaget rytme, virkede altid så søvndyssende på hende. Det gav hende en følelse af tryghed og nærvær. Noget hun engang havde været stærkt afhængig af.
”Travel the world, huh?” mumlede hun. Langsomt slog hun de isblå øjne op og vendte dem mod ham. Hun sendte ham et lille smil, ”well that sounds nice” sagde hun roligt samt lavt. Hun drømte vel også selv om, at se verdenen. Dog var det en drøm hun endnu ikke havde ført ud i livet. Hun havde også masser af tid. Om hun levede for evigt var hende stadig u vidst. Hun vidste ikke hvor meget hendes englegen dominerede. Om hendes ældning blev sat i stå, eller om den bare skred langsomt fremad var hende en gåde. Varulve til gengæld, havde ikke så mange år på jorden, dette vidste hun. Mon dette var grunden til hans rundrejse? ”Well, I started to study to be a nurse. But I guess I was tired of hospitals, so I quit and now I study art at the university” sagde hun som svar på hans spørgsmål. Hun valgte at ignorere hans forsøg på, at skifte emne. Rundrejsen var endnu ikke gledet ud af hendes tanker endnu, ”So how long are you staying in Di Morga?” spurgte hun nysgerrigt. Hun trak dynen tættere om sig, så den dækkede hendes nøgne skulder. Først nu gik det op for hende, hvad han havde sagt længe før. ”Wait… Did you say that you live in a tent?” Hun satte sig halvt op med albuen støttende ned i madrassen og hovedet hvilende i hånden, ”It’s fucking cold outside” hun lød noget nær overrasket. Hvordan han kunne leve i et telt med kulden udenfor var hende en gåde. Hun frøs også selv meget nemt – nærmest alt for nemt. De blå øjne så uforstående på ham. For hende lød det nærmest umenneskeligt.

Hendes svar til hans kommentar var en anelse skuffende. Hun fik det til at lyde som om, hun egentlig ikke gad at have ham hængende. Tanken fik ham til at rynke brynene for en kort stund, hvilket hun ikke kunne se, fordi hun havde lukket øjnene. Hun lignede en der var ved at falde i søvn.  Det måtte også være sent. Det føltes som flere dage siden, at han var oppe at toppes med en vampyr. Måske han ligesom hende burde ligge sig til at sove. Dog flød der rester af spænding og energi rundt i kroppen på ham, fra da han havde kysset hende. Der ville nok gå noget tid, før han var i stand til at sove. Han rullede om på ryggen, og støttede i madrassen med begge albuer, så han kunne spejde efter den anden pude. Han kunne lige akkurat nå den, så han ikke blev nødt til at sætte sig op. Puden blev placeret bag hovedet, og han rullede igen om på sin gode side, lige tids nok til at se Cathy åbne øjnene. Et syn der fik ham til at smile. "It is nice. You're free to do whatever you want, and if you don't mind sleeping in a tent, you carry your home with you where ever you go. And if you know how to hunt, and what plants you can eat, you don't have to spend money on food" forklarede han uden at få det til at lyde som om, han blærede sig med sine skills. "Art, huh? What's that like? I don't know a thing about art." indrømmede han med et skævt smil. Han havde håbet han havde dækket emnet om sin jordomrejse nok til at hun ikke ville spørge mere ind til det, men spørgsmålet om hvor længe han blev kom alligevel. "Well... I don't know. I might stay a while longer than I planned to." svarede han og for søgte at sende hende et sigende blik. Han ville gerne lære hende bedre at kende. Han ville for alt i verden gerne finde ud af, hvad det var hende der fik ham til at opføre sig så mærkeligt. Hvad det var hun gjorde, der fik ham til at være så rolig det ene øjeblik - hvilket var mærkeligt i sig selv - og det andet fik ham til at føle, at der var ild i hans årer i stedet for blod, og en million sommerfugle i hans mave.
Hendes reaktion fik ham til at grine. "I don't get cold very easily, or sick for that matter. Maybe it's a werewolf thing." sagde han og så eftertænksomt op i loftet, inden han vendte sine øjne imod hende igen. "Anyways, I have one of those arctic sleepingbags, I'll bring it out when the snow begins to fall." sagde han med et træk på skulderen, der igen fik ham til at lave en smertelig grimasse. "Remind me not to shrug" sagde han efter at have løsnet sin kæbe, og var holdt op med at bide sine tænder sammen.

Cathy glippede et par gange med de blå øjne, der var blevet en smule matte, i et forsøg på, at holde dem åbne. Ikke fordi, at deres samtale var kedelig, men fordi at hun var så træt og udkørt efter dagens hændelse. Hun havde heller ikke fået sovet særlig meget de seneste par dage, grundet mareridt. Hendes krop syntes stadig meget øm og tung. Så derfor smed hun sig ned på hovedpuden med let et bump. Langsomt vendte hun sig om på siden igen, atter med fronten vendt mod Roar, mens hun skar en grimasse der tydeligvis indikerede, at det var ubehageligt. De kønne blå øjne blev atter lukket i og hun spidsede ørerne for, at lytte til hans ord. Hun nikkede, tydeligvis imponeret. ”Waow... I would have died if I lived in the forrest” sagde hun med et skævt smil, efterfulgt af en lille melodisk latter. ”It is very impressing, Roar” de blå øjne åbnede sig atter og fandt hans gråblå. Hun fordybede sig i dem, ligesom før, hvor han havde været meget mere tæt på. Hun følte en underlig form for længsel i kroppen, men skød den hurtigt fra sig, i stedet vendte hun tilbage til deres samtale. Hun var virkelig imponeret over, at han kunne overleve ud fra at spise bær og alt andet, som hun slet ikke havde styr på. Cathy havde overhovedet ikke styr på naturen. Dog elskede hun, at betragte den, tegne den og male den. En solrig sommerdag i skoven og på stranden var ifølge hende, det bedste i hele verdenen. Specielt vandet. Hun elskede, at tage en dukkert om sommeren – også selvom hun ikke kunne svømme. ”I have never spent a night in a tent” indrømmede hun med et lettere forlegent smil mens blikket søgte mod de små spinkle hænder, der havde lagt sig på sin plads foran hendes ansigt. Et eller andet sted syntes hun, at det var en smule pinligt. Det næste der forlod Roars mund fik hende til, at smile endnu mere. ”It would be weird if you knew about art” pointerede hun og fortsatte, ”I have an idea. You could teach me about nature and I could teach you about art” hun nikkede som for, at fastslå at det var en meget god idé hun havde fundet på. Det kunne i hvert fald være sjovt, syntes hun selv. Hendes opmærksomhed rettede sig atter mod ham, som hans ansigt skar en grimasse. ”I will” sagde hun og lo. Forsigtigt rykkede hun tættere på ham, ”how are you feeling?” spurgte hun og hentydede til hans ribben. De blå øjne veg ikke fra hans.

Han betragtede hende, som hun forsøgte at holde sig vågen. Han burde stoppe med at snakke, og bare lade hende sove. Men han ville vide mere om hende. Han kunne lytte til hende snakke for evigt. Han lukkede øjnene og lyttede til hendes latter. "God, I love that sound" hviskede han og åbnede langsomt øjnene igen og fæstnede dem til hendes. "I don't know if it's as impressive as the art thing, wich is probably alot more complicated than knowing your plants" sagde han efterfulgt af et kort grin. Øjenbrynene skød op, da hun fortalte at hun aldrig havde sovet i et telt. "Really?" spurgte han overrasket. Hans barndom havde næsten ikke beståaet af andet, end teltture med hans far. Det var på sådan nogle ture, at han havde lært Roar om naturen. Hvordan man jagede, og hvilke planter og bær man kunne spise. Da Roar var blevet lidt ældre, gik turene ud på at han skulle lære at forsvare sig selv. På den måde var han blevet meget handy med en kniv, og almindeligt selvforsvar. Hvis ikke han var vokset op til at blive en rebelsk teenager, der ikke interesserede sig for teltture med sin far, ville han have lært meget mere. Godt nok var Roar ikke på talefod med sin far i øjeblikket, men han måtte indrømme at manden var klog, og havde styr på sit shit.
"Please don't misunderstand my intentions here, but you're welcome to spend a night in my tent anytime" han smilede over hvor flirtende det alligevel kom ud af munden på ham, selv om det ikke var meningen det skulle forstås sådan. "You can even get the arctic sleepingbag" tilføjede han som om det var den vildeste luksus tilføjelse til hans tilbud.
Han tænkte over hendes forslag, og rynkede på næsen. "You mean I would have to paint and stuff like that?" spurgte han og lød ikke særlig begejstret. "I haven't done that since preschool, and I didn't even paint. I threw the stuff at the other kids. They looked pretty artistic after I was done with them" sagde han efterfulgt af en kort latter. Smilet blev dog mindre da hun rykkede en smule tættere på, og et par sommerfugle genoptog deres basken i hans mave. "I'm feeling great" svarede han dæmpet, og hentydede overhovedet ikke til sine ribben. "How are you feeling?" spurgte han og lagde en bred hånd på hendes pande. "You still have a fever? Your forehead is not that hot anymore" hans hånd gled fra hendes pande, og lagde sig imod hendes kind, hvor hans tommelfinger blidt kørte henover hendes kindben. Han fortabte sig i de blå øjne, og havde igen en fornemmelse af, at tiden stod stille. At han befandt sig i sit eget lille paradis, hvor der kun var plads til de to.

Cathy hævede det ene bryn, ”Misunderstand your intentions? You kissed me for christ sake” hun lo, en hjertelig latter. ”But yes, I don’t mind to spend the night in a tent, with you, Kangaroo Boy” sagde hun roligt med et skævt smil og blide øjne. Hun troede dog på, at det ikke var hans intention. Hans ord var blot kommet ud meget uheldigt. Roar var vel en meget flirtende person. Dog skulle der meget til, at hun ville gå i seng med ham. Som 19 årig var hun stadig jomfru. Det var vel pinligt på sin vis, men det var ikke noget som hun tænkte yderligere over. Om det skulle være med prinsen på den hvide hest, var hun også ligeglad med. Det ville vel bare ske, engang. Det var jo heller ikke rigtig noget specielt alligevel. Smerte var der jo ingen nydelse i.
”Nah, you wouldn’t have to paint. I would paint you instead and you choose the colors.” forsikrede hun ham om, med et lille smil. Hendes hånd fandt vej op i hans uregerlige samt krøllet hår, der mindede hende om en løve manke. ”I would have hated you in pre school and I would probably have thrown a glass after you” sagde hun roligt. ”And yes, I have thrown a glass after a guy before. It hit him in the back of his head. He fell to the ground” fortsatte hun, dog flækkede det blide smil op i et større et, som hun tænkte tilbage. Blodet havde kogt i hendes årer og glasset havde tilfældigvis være i hendes rækkevidde. Hun havde ikke nået, at stoppe sin handling før, at glasset var kastet. Aldrig havde hun løbet så hurtigt væk, som da han ramte jorden. Konsekvensen af hendes handling kunne hun dog ikke løbe fra. Hun blev smidt ud af skolen og dernæst ramte hendes fars vrede ned over hende, som store hagl.
Mindet gled ud af hendes hoved, som Roars hånd lagde sig mod hendes pande. Hans hånd var varmere end panden, der alligevel syntes at syde. De blå øjne søgte hans, som hans hånd gled ned på hendes kind. Hans kærtegn føltes beroligende og rart. ”I dont know. I still feel like fucking shit” indrømmede hun mens hun faldt mere og mere ind i hans gråblå øjne. Hendes hånd, der stadig sad i hans hår, lod hun langsomt glide ned over hans nakke, hen over hans skulder og dernæst ned på hans bryst. De blå øjne var mere intense nu. Tiden følte som om, at den var gået i stå. De var umådeligt tætte igen og det føltes rart, til hendes egen overraskelse.

Hans øjenbryn skød op, da hun fortalte om hændelsen med glasset. Han fandt det svært at tro på, at dette blide væsen foran ham kunne gøre sådan noget. Ja, han havde oplevet hendes temperament for nogle uger siden. Men det involverede bare en hævet stemme, og at hun havde set hans værste minde. Som jo var slemt nok i sig selv. Han blev dog mere og mere sikker på, at hun faktisk ikke havde gjort det med vilje. Hendes smil som hun tænkte tilbage, fortalte ham at hun var stolt af at have kastet glasset efter fyren. Nu kendte han ikke alle omstændighederne, men han må virkelig have gjort hende vred, for at få hende til at handle så drastisk. "Remind me not to piss you off... Again" sagde han med et smil. Det var heller ikke planen, at han nogensinde ville gøre hende vred igen. Han følte en underlig connection til hende. Smilet på hans læber lige nu, skyldtes at hun smilede. Hvis hun var ked af det, ville han sikkert også blive det. Eller han ville nok mere blive vred, på den eller det der havde gjort hende ked af det. Det lignede ham mere.
Han lukkede øjnene, da hendes hånd kørte igennem hans hår. En lav, næsten dyrisk brummen kunne høres fra hans hals, som hendes hånd rejste videre, og til sidst stoppede på hans bryst. Hans øjenlåg gled langsomt op, og intensiteten i hans øjne matchede hendes. Han havde det varmt igen. Hans øjne faldt på hendes læber, og gled igen op til hendes øjne, næsten som om han spurgte om lov. Han rykkede tættere på, og i stedet for at kysse hende, lænede han sin pande imod hendes. Hans hånd gled fra hendes kind, og lagde sig om hendes nakke, hvor hans tommelfinger fortsatte med at kærtegne hende. Hans vejrtrækning var dyb, og kunne tydeligt høres. Han lukkede øjnene og lagde med meget besvær bånd på sig selv. Denne gang var det op til hende. Hun kunne frit skubbe ham væk, lade deres læber mødes, eller bare blive liggende som de gjorde nu. Alt andet end mulighed nummer 1 var mere end godt nok for ham.

Som han rykkede tættere på og derved fjernede den distance der nu var tilbage imellem dem, syntes hun at tabe vejret. Hvorfor havde hun det sådan? En million spørgsmål kolliderede på hendes nethinde. Lettere stakåndet betragtede hun hvordan hans øjne gik fra hendes læber og dernæst greb hendes blik igen. Spurgte han om lov? De blå øjne blev langsomt lukket i, som hans hånd bevægede sig fra hendes kind og om bag hendes nakke. Hans kærtegn var beroligende og døsende. Hendes åndedrag var dybere og matchede nu mere hans. Øjnene forblev lukket, da deres pander blev lagt mod hinanden. Hun havde ikke noget i mod det. Det var underligt. Hele situationen føltes rar og tryg. Som var det noget der var sket før, som var det en hverdags ting for disse to, at ligge så tæt. Men hvad fanden havde hun overhovedet gang i? Tanken skreg af hende. Han kunne jo være en morder, hvilket han så også i al sandhed var. Men hun så bort fra det. Kastede tanken om den lille pige i den hvide natkjole væk. Det var ulven indeni ham der havde gjort det, og ikke Roar. Alle havde vel mørke sider og ulven måtte være Roars. Hendes egen mørke side af sig, var for længest gemt væk. Aldrig ville hun tilbage ned i det mørke, som hun var kommet fra. Dog måtte hun erkende, at hun var sunket ned i dybet, her på det sidste og at ligge her, det lignede hende overhovedet ikke. Men så alligevel, hun havde ikke været sig selv i et stykke tid nu, ikke efter…. Hun stoppede hurtigt mindet, og fjernede billedet af det kønne ansigt gemt bag brilleglassene, i en hast, af frygt for at mindet ville blive delt ud i rummet. Ud til Roar. Specielt når de lå så tæt, så var det et helvede at kontrollere og holde det inde. Feberen, der heldigvis havde lagt sig en smule, gjorde det heller ikke nemmere for hende. Dog var det lige til, at kontrollere.
”I really… want to… kiss you” hendes stemme var en hæs hvisken. Hans hjertebanken var tydelig mod hendes håndflade. Du-dunk du-dunk. ”I must be crazy..” hviskede hun, mens hånden fra hans bryst langsomt fandt sin vej om på hans ryg. Med fingerspidserne kørte hun sin hånd frem og tilbage samt rundt i cirkler, alt i mens hun nød hans kærtegn i nakken. Hun strakte halsen en smule, som for at gøre mere plads til hans hånd. Så rart, så behageligt og så rigtigt. Det føltes rigtigt. Flere sommerfugle var blevet sluppet løs. Deres vingers basken kildede så ufatteligt meget. Det skabte stor spektakel indeni hende. Intet gav mening for hende. Hun var til gengæld i dette sekund, også ligeglad. Forsigtigt og langsomt lod hun sine læber strejfe hans og gentog derefter. Stadig uden, at sætte deres læber mod hinanden, i et kys. Hun testede det bånd, han havde lagt om sig. Hvor langt kunne hun gå, før at det ville briste?

Selvkontrol havde aldrig været en kvalitet Roar besad. Han var dog fast besluttet på, at det næste træk ikke var hans. Cathy havde kontrollen. Det hele var op til hende. En behagelig eksplosion udløstet i brystet på ham, og hans hjertebanken steg i tempo, da hun med en hæs hvisken fortalte, at hun havde lyst til at kysse ham. Adrenalinen pumpede, og sommerfuglene i maven syntes at vokse til dobbelt størrelse. Hvad ventede hun på? Hun ventede så hun kunne fortælle ham, at hun måtte være skør. Hun sagde det igen. At det var skørt. Hun fik det til at lyde som om, at mødet af deres læber, den måde de lå sammen nu, at det hele var forkert. Som om det var en synd der ikke måtte begås, og at fristelsen alligevel var for stor. Han forstod det ikke. Dette var det mest rigtige han nogensinde havde gjort i sit liv. Hvis han kunne stoppe tiden, og ligge her med hende for evigt ville hans liv være fuldkomment. Med hende var han foruden vreden. Vreden der slumrede inden i ham, og kunne vise sit hæslige ansigt hvert øjeblik det kunne være. Bæstet var ikke længere et bæst. Den vrede ulv inden i ham var en harmløs hvalp i Cathys nærvær. Det var ikke det samme for hende. Hun ville ikke kalde sig selv skør - måske rettere sindssyg? - hvis hun ikke syntes at der var noget forkert ved at kysse ham.
Snart var han ligeglad. Hendes hånd havde optaget sin rejse, og kærtegnede nu hans ryg i snørklede mønstre. Hendes berøringer sendte en kuldegysende skælven igennem ham, og forvandlede sig derefter til varme. Der var ild i hans årer, hans hjerte hamrede så hårdt, at det snart ville flyve igennem brystet på ham og utålmodigheden gnavede ham op indefra i alle kroge af hans krop. Hans vejrtrækning var hurtig og dyb, og han kunne snart ikke holde det ud mere. Hendes læber strejfede hans, og han stivnede et kort øjeblik. Spænding og skuffelse skyllede igennem ham på samme tid. Var det det? Nej, der måtte komme noget mere. Det blev der nødt til! Hun strejfede hans læber igen, og det gik op for ham hvad hun lavede.  Han havde chancen for at bevise over for hende, at han havde selvkontrol, at han var en gentleman der lod hende styre showet. Han var ikke en gentleman, og han besad ikke særlig meget selvkontrol. Da hendes læber endnu engang blidt strejfede hans, lød der en dyrisk, dyb, utålmodig stønnen fra ham, og han lænede sit ansigt frem, og pressede sine læber hårdt imod hendes. Det lignede på ingen måde det blide kys de havde delt før. Hans læber bevægede sig grådigt imod hendes, og hans hånd gled ned fra hendes nakke og ned imellem hendes skulderblade. Han pressede hende ind imod sig, og kvalte den sidste luft der havde været imellem dem. Han afbrød kysset, og slog øjnene op for at kigge på hende. De gråblå øjne var intense. Fyldt med lyst og passion for hende. Han kunne dog ikke kigge på hende længe, før trangen til at kysse hende greb ham, og han pressede sine læber imod hendes igen.

Hun lod deres læber strejfe for anden gang. Hvor længe kunne han holde stand? Det morede hende en smule, hvordan hun legede med ham samt snoede ham om sin lillefinger. Hun trak hans grænse og gjorde det sværere for ham, at holde båndet fra at briste. Hun kunne høre, at han havde svært ved det, hvilket bare gjorde det endnu mere morsomt for hende. Det nærmest dyriske støn, fik en af hendes sommerfugle i maven til, at baske endnu mere med vingerne. Hun gispede selv, ved lyden af den. Hans bånd bristede. Det var blevet for meget for varulven. Hurtigere end hun kunne nå, at reagere blev luften imellem dem kvalt. Roar havde presset hende mod sig, og ligeså var læberne blevet presset sammen i et hårdt og grådigt kys. Hendes fingerspidsers rejse rundt på hans ryg, var stoppet brat. Roar holdt dog kysset inde, for at se på hende. Hun mødte de gråblå øjne, der var indhyllet i lyst og passion. Det overraskede halv englen. Mere nåede hun ikke, at tænke før at deres læber atter mødtes. Tankestrømmen forsvandt. Hjernen blev koblet fra. Et støn forlod de rosa røde læber, der kyssede hans lettere heftigt. Hånden fra ryggen genoptog deres rejse, men ændrede kurs mod hans hår. Cathy pressede sin krop mod hans og per automatisk svang hun hendes ben op på hans hofte, mens den anden fandt vej imellem hans ben, så hun lå mere eller mindre filtret ind i ham. I mellemtiden havde hånden taget plads i det uregerlige hår. Hun fortsatte deres læbers dans med hinanden. Hun havde ingen intention om, at stoppe denne gang. Det føltes godt. Nej, mere end bare godt. Det føltes fantastisk, at kysse ham. Noget hun stadig fandt en smule underligt. Hun kendte ham knap nok. Men i øjeblikket var hun ligeglad. Hjernen var slået fra og hjertet var slået til i stedet. Endnu et støn forlod hendes læber, som hun pressede dem mod hans. Hun følte, at hun brændte op indefra, som var der blevet tændt et kæmpemæssigt bål. Sommerfuglenes antal var også fordoblet. Var der overhovedet plads til flere? Hjertet i hendes bryst, bankede om kamp med hans, som hun kunne føle banke hårdt igennem stoffet på hendes tanktop. Sjovt som natten havde taget en drejning. Men var det overhovedet nat længere? Det måtte være meget tidlig morgen. Solen var endnu ikke stået op. Rummet de befandt sig i var stadig halv mørkt, kun oplyst fra stuen hvor en enkelt lampe var tændt.
Hånden fra hans hår bevægede sig ned på hans kind. Hun pressede læberne mod hans, men stoppede kort op for at, nappe blidt i hans underlæbe. Kysset blev dog grådigt genoptaget. En del af hende håbede og bedte til, at han ikke ville stoppe. Roar var i al sandhed en god kysser.

Det var ikke for sjov mere. Ikke at han nogensinde ville kysse Cathy for sjov, men som de lå der, filtret ind i hinanden og deres læber der legede en lidenskabelig og måske endda farlig leg, gik alvoren op for ham. Hvis de fortsatte på denne måde, vidste han godt hvad det ville føre til. Der var ingen tvivl om, at han mere end gerne ville have det til at gå i den retning. Men hun var ikke ligesom andre kvinder, og derfor kunne han ikke behandle hende ligesom alle de andre kvinder, han havde haft meningsløs sex med og aldrig kontaktet igen. Han havde ikke behandlet de kvinder særlig godt, og det var ikke intentionen at gøre det samme denne gang.
Han kunne ikke få sig selv til at stoppe. Hendes hjertebanken var tydelig at mærke imod hans brystkasse, og de vidunderlige støn der undslap hendes læber var en hvisken i hans øre om, at han ikke måtte stoppe. Hun nød det ligeså meget som ham. Som kysset fortsatte, rejste hans hånd længere ned, og stoppede på hendes hofte, snart rejste den videre indunder hendes top, og lagde sig til rette på hendes lænd. Han udforskede hendes silkebløde hud på det nederste af hendes ryg, og bevægede sig langsomt længere og længere opad. Hans læber slap hendes, og bevægede sig henover hendes kind, ned til hendes kæbe og videre til hendes øreflip han blidt nappede i, for at fortsætte ned til hendes hals, som han intenst kyssede. Her kunne han tydeligt indsnuse hendes naturlige parfume der duftede af sommer. Han kunne ikke få nok. Igen kolliderede deres læber, og ganske langsomt lod han sin tunge glide ud imellem hans læber, og ind i hendes mund.
Han havde aldrig været mere i live. Han var tændt. Hun kunne ikke undgå at mærke det, når de lå så tæt. Hans hånd var nu kommet op på den anden side af hendes top, og var placeret i det blonde hår. Åh, hvor havde han lyst til hende! Men han kunne ikke være det bekendt. "Maybe... we should... slow down... before we get... carried away" sagde han imellem kys, med en forpustet hvisken. En stemme bagerst i hovedet brølede, at han var sindssyg, og spurgte hvad fanden han havde gang i. Han stoppede dog ikke med at kysse hende. Han kunne ikke, det var som om han ikke længere selv havde kontrol over det.

Temperaturen synes at stige mere og mere. Bålet indeni hende havde taget til i styrke. Hun følte, at hun brændte op indefra, og det hjalp ikke, at Roar var ligeså varm. Deres læber kolliderede grådigt mod hinanden i heftige kys. Hendes hjerte kørte på højtryk og bankede derud af i brystet, som ville det eksplodere hvert sekund det kunne være. Roar slap dog hendes læber, for dernæst at plante kys mod hendes kind, nappe hende i øreflippen og så sætte kurs mod hendes hals, som hun strakte. Parat til at modtage hans vidunderlige kys. Endnu et støn forlod hendes læber. Hun nød det fuldt ud. Hånden fra hans kind, kørte op atter op i hans uregerlige hår og tog et mere solidt tag, som rev hun ham blidt i håret, mens hans læber dansede mod hendes hals. Hendes ånderag var i dybe men hurtige ryk og det lød og føltes også som om, at hun havde spurtet et maraton. Hans hånd på hendes ryg, sendte behagelige kuldegysninger der bevægede sig igennem kroppen på hende. Det var en god kontrast til den vilde ild der brændte inde i hende. Deres læber genoptog atter deres dans, som Roar satte dem mod hinanden. Hun stønnede atter og åbnede munden lidt mere for, at tage i mod hans tunge, som hun blidt strejfede med sin. Følelsen af begær skød igennem hendes årer. Hun ville have mere. Så meget mere. Hun havde så lyst, og det havde han også. Det var nærmest umuligt for hende, ikke at undgå ikke at mærke det.
Stoppe.. Nu? Det føltes ikke som om, at han mente det. Kyssene haglede stadig ned over hendes læber. Hun ville ikke stoppe. Bare lidt mere. ”We… probably should.. but… I… don’t want.. to” hviskede hun hæst som svar, imellem kyssene. Fornuften var pist borte. Hvis hun havde haft den mindste fornuft, havde hun stoppet med det samme. Hun vidste godt hvor det bar hen af og hun var mere end bare ligeglad. Cathy slap hans læber og plantede i stedet blide kys op og ned af hans hals. Hånden fra hans hår kørte ned i hans nakke, hvor hun kærtegnede og nussede hans nakkehår.

Hvorfor han blev overrasket over, at hun heller ikke ville stoppe vidste han ikke. Han kunne tydeligt mærke det på hende. Den måde hun blidt rev ham i håret, plantede kys på hans hals og sendte kuldegysninger igennem kroppen på ham, med sine kærtegn imod hans nakke. Han havde vel regnet med, at hun havde mere selvkontrol end ham. Mere fornuft. Han blæste på hvad der var fornuftigt, og ikke var. Det eneste der gav mening for ham, var at hun var tæt på ham, at hendes læber var imod hans, at hun aldrig ville stoppe med at røre ved ham og ligeledes, at han aldrig tog sine hænder af hende igen.
Med et blidt tag om hendes hage, løftede han hendes hoved fra hans hals, så han kunne se hende i øjnene. "I want you" hviskede han med intense øjne, der afspejlede sandheden af det han lige havde sagt. Han rullede om på ryggen og trak hende med, så hun nu lå ovenpå ham. Derfra kunne hun styre tempoet, og bestemme mere eller mindre hvad der skulle ske. Han trak sin hånd ud fra under hendes top, og placerede en hånd på hver side af hendes ansigt. Han plantede sine læber på hendes. Det var ikke et grådigt, heftigt kys. Men i stedet var det blødt og langsomt men stadig intenst. Han samlede den sidste rest af viljestyrke der sad tilbage i ham og hævede hendes ansigt fra hans. De gråblå øjne blev slået op, stadig fyldt med begær for kvinden han rettede dem imod. Han kunne næsten ikke tro det, da de næste ord røg ud af munden på ham. "I don't want you to do anything you don't want to, or might regret later. Maybe you should think about this for a minute?" hviskede han, lukkede øjnene og sænkede hendes ansigt, så deres pander lå imod hinanden. Hans vejrtrækning var stadig hurtig og dyb, hans brystkasse med Cathy ovenpå hævede sig gevaldigt hver gang han indåndede. Hans ribben burde brokke sig over vægten, men adrenalinen pumpede stadig rundt i hans årer, og fungerede som smertestillende medicin.
Han var vred og stolt af sig selv på samme tid. Havde det været en anden kvinde han lå med, havde han været ligeglad. Han havde fortsat, uden at tænke over om hun ville eller ej. Med en anden kvinde ville han selvfølgelig stoppe hvis hun ikke ville mere, og det ville højst sandsynligt irritere ham grænseløst. Han havde været nødt til at sige det denne gang. Han ville for alt i verden ikke ødelægge det. På den anden side flød begæret tykt rundt i ham, og det var ufatteligt svært ikke at hæve hagen en anelse og lade deres læber mødes igen. Det var op til hende nu. Han ville ikke tvinge hende til noget hun ikke ville.

Hendes hage blev løftet og da Cathy slog de blå øjne op mødte hun hans, der var badet i intensitet. Hans ord tog vejret fra hende og fik hendes mave til, at slå en kolbøtte. Hun gispede og lod sig fortabe ind i hans øjne. Med et blev hun trukket rundt, så hun nu lå placeret ovenpå ham. De små hænder plantede hun ned i madrassen, på hver sin side af hans hoved. De blå øjne blev lukket i, som hans hånd kørte ned af hendes ryg og ud af toppen. Det næste hun mærkede var hans silkebløde læber mod sine. Denne gang var kysset langtfra hvad de havde delt før. Dette kys var blidt og langsomt med en hvis intensitet. Hun slog øjnene op da han afsluttede kysset og fjernede hendes ansigt. Hans ord syntes, at vække en lille smule fornuft i hende. Det var dog stadig svært, at modstå hans læber da deres pande blev sat mod hinandens. Slam! Hun følte at hun havde fået en mental lussing. Fornuften var vågnet op og skreg nu af hende, over hvad hun havde gang i med en næsten fremmed mand. Ville hun virkelig miste den til ham, som garanteret havde haft så mange elskere, at de ikke kunne tælles på to hænder. Hårde ord sendte fornuften i hendes retning. Hjertet syntes dog, at give hende grønt lys. Alt var kaos indeni hende. Det var dog skjult. Hendes åndedræt matchede hans og de blå øjne betragtede hans læber, sultent. Hun valgte dog, at kysse ham. Bare lidt mere, og intet andet – lovede hun fornuften, der stadig holdte skarpt øje med hende. Hendes læber blev sat mod hans, i et blidt og intenst kys, ligesom det før. En hånd blev lagt mod hans kind og tommeltotten kørte blidt over hans kindben, i et kærtegn. Sommerfuglene baskede stadig uroligt i hendes mave og begæret herskede stadig i store dele af hendes krop. Dog havde fornuften tonet det hele en lille smule ned. Hun burde ikke, det var alligevel en smule forkert. Eller var det? Det hele føltes så rigtigt. Hun kunne umuligt ignorere den følelse, som hun havde i øjeblikket.
Forsigtigt og langsomt slap hun hans læber og løftede hovedet en anelse. Et lille smil spillede sig på hendes læber, ”I really want you too.. just… not now” hviskede hun. Hun lænede sig en anelse ned over ham og plantede et lille kys på hans læber, ”Maybe some other time.. I definitely want to see you again, Roar” hviskede hun atter, efterfulgt af endnu et kys og et til. Hun løsrev sig dog og inden hun lagde sig ned, stadig ovenpå ham, sendte hun ham et kærligt smil. Hovedet placerede hun ovenpå hans bryst. Da hun havde lagt sig tilrette greb hun hans hånd. Deres fingre flettede hun sammen og lagde derefter deres hænder på hans bryst, foran hendes hoved. Hun trak vejret dybt og roligt, men hendes hjerte og sommerfuglene var stadig urolige. Forhåbentlig ville Roar ikke blive vred over hendes afslag. Men så alligevel – han gav hende valget, hvilket var overraskende i sig selv. Egentlig havde hun troet at han var ligeglad. Men igen overraskede han hende

Han vidste det var ovre, da hun lænede sig ned og de delte endnu et blidt kys. Intensiteten var der stadig, men det hele var tonet ned. Han hævede sit hoved en anelse fra puden, og sugede hele oplevelsen til sig, som om han aldrig ville få lov til at kysse hende igen. Hun tog sine læber til sig, og hans hoved dumpede tilbage ned på puden. Hænderne blev fjernet fra hendes ansigt, og han åbnede øjnene op til Cathys ansigt og hendes karakteristiske lille smil. Hans vejrtrækning var allerede nu ved at falde til ro, men hjertet galloperede videre. Han lukkede øjnene og sukkede svagt, da hun fortalte ham hvad han allerede godt vidste. Det var skuffende, men samtidig fantastisk at høre hende sige, at hun også ville have ham. Sætningen forblev i hans hoved som et ekko, der satte sine varme spor og mindede ham om, at det nok skulle ske en dag. Han smilede, som hun plantede et lille kys på hans læber. "I was afraid you were going to say that" sagde han dæmpet, dog med et smil så hun var klar over, at han ikke var vred. Han var overrasket over, hvor pænt han faktisk tog det. Han ville stadig gerne kaste hende rundt, kysse hende med en passion hun aldrig havde oplevet før og udforske hvert eneste centimeter af hendes krop. Men underligt nok gjorde det ham ikke noget, at det ikke blev lige nu og her. Han havde jo også allerede bestemt sig for, at han ikke ville ødelægge det, og det havde han ikke gjort. Ved at give hende et valg, havde han reddet hvad det så end var der var imellem dem.
"I'm gonna stick around then" svarede han, og mærkede et par sommerfugle genoptage deres basken. Hun ville gerne se ham igen. Hun havde ingen idé om, hvor lykkelig det gjorde ham. Et hurtigt kys, og et enkelt mere. Det kunne han godt acceptere. Da hun lagde sig til rette med hovedet på hans bryst, fik han akavet famlet dynen, der havde vildfaret sig væk, over dem. Hans tommelfinger begyndte næsten automatisk, at køre henover hendes håndryg i blide strøg. Som om det var en hverdags ting, og at de tit havde lagt sådan. Den anden arm, blev slynget om hende, og hans hånd faldt til rette på hendes hofte. Et langt øjeblik lå han bare og kiggede op i loftet, imens stilheden varede ved, og hans krop endelig faldt til ro. "What a night." mumlede han, egentlig mest henvendt til sig selv. Han plantede et kys på toppen af hendes hoved. "I suppose this would be a good time to get some sleep." sagde han eftertænksomt. Der var vel ikke meget nat tilbage. Hvis der overhovedet var noget tilbage. Solen måtte snart stå op.

Hans hjertebanken var tydelig mod hendes ører. Det var døsende, beroligende og trygt. Nærmest som en vuggevise. Hvis man spurgte hende, hvad der var bedst at falde i søvn til, ville hun, uden at tøve, svare ’hjerteslag’. Hjerteslag var vel noget som hun havde forbundet med tryghed. Da hun var lille, når mareridtene havde vækket hende, ville hun altid snige sig ind til sine forældre og falde i søvn på en af deres bryst. Som teenager var det en trøst som hun havde fået fra bedstevenner og en enkelt kæreste. Hjerteslag = tryghed. Tryghed til, at sove velvidende om, at man var i gode hænder, hvor ingen kunne skade en. Som hun lå og lyttede til hans hjertes banken, måtte hun erkende, at hun havde savnet lyden. Følelsen af tryghed var noget som hun ikke havde følt længe. Cathy gav Roars hånd et blidt klem, mens hun gav sig mere og mere hen til lyden. Et smil voksede dog på hendes læber. Ja, sikke en nat. Aldrig havde hun troet, at natten skulle føre til dette. Hun var dog glad for det og virkelig taknemmelig. Hvem havde dog vidst, at en vildfremmed kaffespildende idiot, ville blive til… ja, hvad han nu end var. Hun ville ikke sætte en titel på ham. Men man vidste aldrig. Hvor kunne dette føre hen? Bare et simpelt crush? En kæreste? Eller måske bare denne enkelte nat? Hun lod verdenen bestemme hvad det ville føre til. I øjeblikket nød hun bare, at ligge her. Som havde de gjort det mange gange før. ”Goodnight Roar” sagde hun lavt, næsten halvt inde i søvnen. Inde længe faldt hun dog hen, og overgav sig til mørket og rejste ind i drømmeland.

Hun vågnede brat, den følgende eftermiddag. Som havde hun drømt uroligt. De isblå øjne blev slået op. Hun lå på siden, var det i ske hun lå? Hun gned sig i øjnene med en knyttet næve. Hun måtte være trillet ned fra Roar i løbet af natten. Hendes kroppen var så øm, at hun følte at hun var blevet kørt over af en lastbil. Med et stille ynk, fik hun vendt sig om så hendes front nu var mod Roar. Nattens begivenheder synes langt borte. Hun følte det som om, at hun havde de største tømmermænd. Havde hun været fuld i nat? Hun rystede på hovedet ved tanken, som for at afkræfte over for sig selv, at hun langtfra havde været fuld, men blot ramt af feber, hvis rester stadig sad som spor i kroppen. Soveværelset var lyst op, i en klam og trist grå farve. Cathy kastede et blik mod vinduet. Vejret var kedeligt og gråt og regndråber faldt ned over ruden, stille og sagte. Hun fulgte dog et par dråber med øjnene, som om at de løb om kamp med hinanden. Nr. 3 dråbe vandt. De isblå øjne blev atter vendt mod personen ved siden af hende. Dog varede det kort inden, at de blå øjne blev lukket i igen, med et stille suk. Hun orkede ikke, at stå op. Hun ville sove. Sove resten af dagen, hvis hun kunne komme til det. Hun følte sig smadret. Kroppen var tung og øm og det ville ikke undre hende hvis hun løftede dynen og så endnu flere blå mærker, over hendes porcelæn hvide hud. Hun blev dog liggende. Doven og træt. I baggrunden kunne hun dog høre hendes mobil fra køkkenet, der brummede mod bordpladen. Det var garanteret Xavier, der ringede og spurgte hvorfor fanden hun ikke var i skole. Dog måtte skolen være forbi. Det var garanteret sen eftermiddag, dog var hun ikke helt sikker. Men lige nu var hun ligeglad med skolen. Hun var nær blevet slået ihjel af en vampyr og hun havde nær haft sex med en næsten fremmed varulv. Hun var dog ikke helt sikker på om hun fortrød det sidste.

"Goodnight Cathy" sagde han, og plantede endnu et kys på toppen af hendes hoved. Hans arm tog om hendes skulder, og han klemte hende kort ind til sig i et halvkram. Snart sov hun, og han lå og lyttede til hendes regelmæssige vejrtrækning. Han kunne nemt vænne sig til dette. At sove med hende, have hende i sine arme og alt det andet der fulgte med det, at være i hendes liv. Men hvad ville det betyde? Skulle han binde sig til hende, være hendes kæreste? Han var ikke kærestetypen. Romantiske dates var et spil fra galleriet, og han havde brugt det som et værktøj til at komme i bukserne på et hav af kvinder. Hvordan en rigtig romantisk date foregik var han ikke sikker på han overhovedet vidste. Men der var ingen grund til at bekymre sig om det nu. Han måtte se tiden an, og så bestemme sig for, om han var i stand til at være nogens kæreste. Han lukkede øjnene, og lod Cathys vejrtrækningen berolige ham og kort efter lulle ham i søvn.

Han vågnede ved, at nogen bevægede sig under hans arm. Et kort øjeblik greb panikken ham. Han vidste ikke hvor han var. Han lå tydeligvis i en seng, og endda lå han i ske med en eller anden. Det tog et par lange øjeblikke, inden nattens begivenheder skyllede ind over ham, og viste sig som glimt på nethinden. Der var dog noget anderledes ved at vågne. Noget andet end det faktum at han første gang i lang tid lå i en seng, og at han lå der med en fantastisk kvinde, han på mirakuløs vis ikke havde haft sex med. Han kunne bare ikke finde ud af hvad det var.
Han åbnede øjnene, lige tids nok til at se Cathy lukke sine i. Et bredt smil viste sig på hans læber. Selv i søvne kunne han ikke holde sig fra hende, og lade være med at række ud efter hende for at holde om hende. Hans overnaturlige hørelse fik mobilens brummen fra køkkenet til at lyde høj og ikke mindst irriterende. Hvem ringede på sådan et tidspunkt? Lyset der fyldte rummet, gjorde det dog klart for ham, at det ikke var morgen. Det måtte i hvert fald være eftermiddag, og derfor et okay tidspunkt at ringe på.
Han betragtede hendes ansigt et par øjeblikke mere, inden han lod sin hånd køre ned ad hendes arm, og derefter op igen. "Goodmorning" sagde han lavt, og glædede sig til det øjeblik hun slog øjnene op. Han følte sig frisk og udhvilet. Han ribben var hele igen, og sad som de skulle. Nogle timers uafbrudt søvn, var lige hvad der skulle til. Der var det! Uafbrudt søvn. Han havde ikke gennemlevet mareridtet om den lille pige i natkjolen. Han var let og elegant hoppet over det. Han kunne ikke huske hvornår han sidst havde sovet, uden at slå pigen ihjel i sine drømme. Var det på grund af Cathy? Havde hun jagtet det onde mareridt væk i løbet af natten? Eller kunne det skyldes at det ikke var nat, da han endelig lagde sig til at sove? Lige meget hvad det skyldtes, var han dybt lettet og taknemmelig for at mareridtet havde valgt ikke at vise sig.

Lige som hun var ved, at glide hen i den blide søvn igen, blev hun vækket af hans stemme samt hans behagelige berøring mod hendes arm. Hun åbnede de is blå øjne og rettede dem mod ham. Hun så virkelig træt og mat ud. Det is blonde hår var uglet og rodet. Hendes porcelæn hvide ansigt var blegere end normalt og det hvide i hendes øjne havde taget en smule rød farve. Mørke rander havde også sat sine spor under de kønne blå. Et kort ynk forlod hendes læber som hun skød underlæben frem og i et hurtigt ryk, stjal hun dynen fra ham, og placerede den over sit hoved, med et enkelt utilfreds ord over sine læber ”Nooo…”. Hun følte sig som en eller anden utilfreds og doven teenager – hvilket hun på sin vis også stadig var. Nineteen. De tyve ventede dog om hjørnet. Nytårsaften. Verdens værste dag, at have fødselsdag. Hun fejrede den så heller ikke. Det havde hun ikke gjort i mange år. Siden 2009 for, at være helt eksakt. Hun havde heller ikke noget imod det. Det var vel bare sådan, at det nu var blevet.
”I’m not… a morning person” mumlede hun, mens hun med hænderne løftede dynen en anelse, for at kunne se over på ham. Hun betragtede ham med et lille smil. Hun måtte erkendte, at han faktisk så virkelig godt ud og det uregerlige hår klædte ham en hel del. Hendes yndlingsting ved ham var dog hans kønne øjne. De grå blå, der nærmest stirrede ind i hendes sjæl. Bare ved tanken om hvilke følelser de havde været fyldt med i nat, fik en sommerfugl til at slå en kolbøtte og skabe en smule ravage. Han så desuden også en del mere frisk ud end hende, hvilket alligevel overraskede hende. ”You seem all fresh” sagde hun efterfulgt af gab, som hun skjulte med håndfladen. ”I never thought of you as a morning person” hun sendte ham et lille sødt smil, hvorefter hun fjernede dynen fra hendes ansigt og lod den hvile mod sin skulder. I baggrunden kunne man atter høre mobilen, der brummede mod bordpladen. Cathy himlede med øjnene og vendte blikket mod loftet med et let suk, ”I guess that is Xavier. I’m quite a bitch for not showing up. Our project is due to next tuesday and its far from finished” fortalte hun, ligeglad med om han var interesseret eller ej. Hun fulgte mønstrene i panelerne oppe i loftet med øjnene, inden hendes blik atter faldt på Roar. Hun rykkede en anelse tættere på ham og forsigtigt lænede hun sig frem og plantede et lille kys på hans kind. ”Did you sleep well?” spurgte hun med hovedet let på skrå. Hun havde sovet som en sten hele natten. Ikke én gang havde hun været vågen. Trygheden havde hvilet over hende som en lun dyne. I armene på Roar var det sikkert. Det var i hvert fald hendes konklusion.

Hun var guddommelig smuk lige meget hvordan hun så ud. Selv nu, med en anelse blodskudte øjne, morgenhår og mørke halvmåner under hendes øjne lignede hun noget fra et eventyr. En skønhed der kun hørte til i fortællinger. Men der lå hun og var ganske virkelig. Trådt ud af det skønneste eventyr og ind i hans liv.
Hendes reaktion fik ham til at grine. Den manglende varme fra dynen, sendte en skælven igennem ham der hurtigt forsvandt, da hans krop vendte sig til temperaturen i rummet. Som sagt så frøs han ikke særlig nemt. "Aww, poor little miss Teapot" sagde han drillende og sendte et varmt smil i hendes retning. Det var fantastisk at vågne op ved siden af hende. Det øjeblik hun havde åbnet øjnene vidste han, at det ville blive en god dag. En dag sammen med hende.
"Well, I'm not a morning person" indrømmede han og nikkede imod vinduet. "But it's not exactly morning anymore" pointerede han. Grunden til at han ikke var meget anderledes end hende på andre morgener var mareridtet om pigen der hjemsøgte ham hver eneste nat. Han plejede at vågne badet i sved, rystende og nogengange skrigende. Eftereffekterne af mareridtet var lang tid om at forsvinde. Det tog ham et par timer at falde nok ned til at kunne sove igen. Derefter ville han vågne om morgen udmattet og drænet for energi, men ude af stand til at sove længere.
Hans øjenbryn trak sig sammen, da hun nævnte en Xavier, der uden tvivl måtte være af hankøn. En uvant følelse skød igennem ham. Var han jaloux? På en hun gik i skole med? Han var godt selv klar over, at det var fuldstændig åndssvagt, men han kunne ikke skubbe trangen til at slå denne Xavier noget så hårdt væk. Han nåede dog at viske jalousien væk fra sit ansigt, inden hun kiggede på ham. Et smil dannede sig på hans læber, da hun kyssede ham på kinden. Den ubehagelige følelse blev erstattet af glæde, og et par sommerfugle gjorde sin entré i hans mave. "I slept like a baby. What about you? How are you feeling today?" det sidste spørgsmål indeholdte et hint af bekymring. Hun lignede en der havde brug for, bare at sove dagen væk. Men af egoistiske grunde, ville han holde hende vågen. Han kunne ikke lade hende sove. Han bestemte sig for, at dagen idag var afsat til at lære hinanden bedre at kende. Kort undrede han sig over, om han ville være i stand til at gå, når hun engang bad ham om det. Tanken resulterede i en lille panik, der satte sig som en uro i brystet på ham. Han skubbede den væk, og bestemte sig for ikke at tage sorgerne på forskud. Han ville nyde hendes selskab fuldt ud. Måske når dagen kom til ende, at han kunne få lov at overnatte en gang til.