Hunted creature. XXX

Cathys blik kredsede om linjerne i hans ansigt. Langsomt rykkede hun tættere på og placerede sit hoved på hans arm. Hun holdt dog en hvis distance imellem dem. Også selvom en del af hende, havde lyst til at rykke tættere på og kvæle afstanden imellem dem, ligesom det var sket i nattensløb. ”I haven’t slept that good in what seems like years” indrømmede hun med et lille skævt smil. Det var vel rigtigt. Tryghed var det bedste, at sove til og ikke én gang havde hun været noget nær vågen. Hun havde sovet som en sten, en bjørn eller sågar som en baby, som Roar så fint havde udtrykt det. Hun havde egentlig aldrig rigtigt forstået, hvorfor man kaldte det ’at sove som en baby’, da babyer jo aldrig rigtig sov længe eller tungt. Det havde i hvert fald aldrig været noget hun havde været ude for, de få gange hun havde været i nærheden af et spædbarn. Hun lod det dog ligge. Det var jo bare en eller anden dum talemåde.
Hendes tanker blev afbrudt. Det gik nu op for hende, at hun havde stirret på hans læber. De blå øjne blinkede noget så voldsomt, mens en svag rød farve dukkede op på hendes kinder. Hun vendte blikket mod vinduet i stedet, ved at dreje sin krop halvvejs rundt. Et lille klynk forlod hendes læber. Det var den forkert side, at ligge på. ”Yeah.. It must be… what.. late afternoon?” det var såmænd ikke et spørgsmål som sådan, bare en form for konstatering. Der var intet ur i lejligheden, som man kunne kigge på – udover selvfølgelig hendes iphone, som hun primært brugte som ur. Hun ejede ikke engang et armbåndsur. Cathy løsrev sit blik fra den grå himmel udenfor og vendte det i stedet mod Roar. Et lille smil spillede sig på hendes læber, da hun tydeligt kunne mærke hans bekymring. ”Don’t worry. I’m fine” sagde hun blidt og sendte ham et varmt smil, ”I just feel like I have a huge ass hangover” hun lo og smilet bredte sig til hendes øjne og en lille samt smuk glød – den samme som man typisk så hos engle – lagde sig blidt over hendes ansigt. Randerne under øjnene syntes, at blegne en smule, som var det magi.
Smilet forlod ganske langsomt hendes øjne, mens intensitet i stedet tog plads. Hun løftede langsomt sin pegefinger og ganske blidt, lod hun den følge linjerne i hans ansigt, ligesom hendes mor havde gjort det, da hun var lille. Pegefingeren optog først sin rejse på hans kæbe og op på hans pande, hvor den fulgte hans hårgrænse og dernæst satte den kurs mod hans næseryg, næsetippen og ned på hans læber, hvor den brat stoppede op. Hendes mave syntes, at slå en kolbøtte og op til flere sommerfugle havde meldt deres ankomst, og optaget deres basken i hendes mave. De blå øjne var som fæstnet til hans gråblå. Hun kunne ikke forstå hvorfor en behagelig varme bredte sig i hendes bryst, eller hvorfor sommerfugle havde invaderet hendes mave samt hvorfor, hun havde lyst til at kysse ham så forbandet meget.

Han lod en hånd køre henover hendes hår, efter hun havde lagt sig til rette på hans arm. Et fraværende smil spillede på hans læber, imens hans øjne sugede hver eneste detalje i hendes ansigt til sig, som om han ville printe det ind i sin hukommelse, og aldrig glemme det igen. "Me neither" sagde han dæmpet og lod hånden køre over hendes hår igen. "I suspect you turn into a fierce gurdian angel at night, and fight of the nightmares" tilføjede han, og mundvigene hævede sig yderligere. Han havde lyst til at ryste på hovedet af det han havde sagt. Han havde aldrig været poetisk, og ordene lød forkert kommende fra hans mund. Men det var sandt. Det mente han i hvert fald. Aldrig havde han været foruden mareridtet siden det skete, og nu var det pludselig ikke til stede nu hvor han havde sovet ved siden a Cathy.
Hans øjnes rejse i hendes ansigt sluttede med det bedste til sidst. Hendes smukke isblå øjne, der ikke var rettet imod hans, men imod hans læber i stedet. Hun opdagede det samtidig som ham. Den røde farve der spredte sig over hendes kindben, klædte hendes blege hud. Et lavt grin undslap ham, som hun distraherede sig selv og kiggede ud af vinduet. Han var lettet over at hun havde det fint. Hun kunne selvfølgelig bare sige det, for at han ikke skulle bekymre sig. Men en følelse af en ordenlig gang tømmermænd, var bedre end smerter over det hele. "I heard somewhere that the best cure against a hangover is to drink it away" sagde han eftertænksomt, med et drillende glimt i øjet. Hans mund faldt en smule åben, da han vidnede hendes ansigt lyse op med en smuk glød, og de mørke rander under øjnene næsten forsvandt. Nysgerrigheden greb ham, og han fjernede sin hånd fra toppen af hendes for blidt at røre hendes kind med fingerspidserne. Hendes bløde hud føltes ikke anderledes, og han lod hele hånden hvile imod hendes kind, hvor hans tommelfinger automatisk begyndte at stryge henover hendes kindben. Han lukkede øjnene da hendes pegefinger blidt kildede hans ansigt på sin rundtur. Et tilfreds suk røg ud imellem hans læber, da hendes finger stoppede sin rejse. De gråblå øjne fangede hendes. Det han så i dem, fik hans hjerte til optage en hurtig spurt. Vejret var fanget i hans bryst, og hans øjne overflød med intensitet. Han greb om hendes hånd ved hans læber, og sænkede den langsomt, uden at lade sine øjne vige fra hendes. Det var så nemt bare at læne sig frem, og lade deres læber mødes. Han huskede tydeligt hvordan hun havde tirret ham, fået ham til overgive sig til hende. Nu var det hendes tur. Han hævede hendes hånd igen, og plantede et kys i hendes håndflade, på hendes håndled og lidt længere ned ad hende underarm. Han frigjorde hendes hånd, og lænede sig frem imod hende. Deres læber var få centimeter fra hinanden, da han stoppede og sin næse røre hendes. Han kørte den fra side til side i et eskimokys. Han hævede hovedet, for at placere et kys midt i hendes pande, hvorefter han lod sine læber strejfe hendes hud, på vej ned til hendes kind. Han pustede ud imens, så hans varme ånde ville kilde hendes hud. Uden direkte at kysse hende, lod hans sine læber stryge henover hendes kind, og bevæge sig videre ned til hendes kæbe og kort efter hendes hals. Hans læber gled op og ned ad halsen på hende, og han overvejede om han måske var lige strid nok. Imens havde hans hånd bevæget sig om på hendes ryg, hvor den langsomt gled kærtegnede op og ned i lange strøg uden på hendes tanktop.
Det var ikke en gennemtænkt plan. Han tirrede ikke kun Cathy, men også sig selv. Han havde svært ved ikke at lade det vise, at han lige så meget havde lyst til at kysse hende. Hans læber gled op over hendes kæbe igen, og han placerede et meget blidt lille kys ved siden af hendes mundvig. Han trak hovedet et anelse tilbage for at betragte hende med de intense øjne, der nu også holdt en smule humor. Virkede det mon? Eller måtte han tage andre metoder i brug?

Med opmærksomme øjne betragtede Cathy, hvordan han greb hendes hånd og langsomt placerede små kys på henholdsvis hendes håndflade, dernæst et på håndleddet og et til på hendes underarm. Et gisp forlod hendes læber og sommerfuglene i hendes mave optog deres lette basken. De isblå øjne greb atter hans gråblå og langsomt så hun til mens hans ansigt nærmede sig hendes. Hjertet i hendes bryst satte i galop, men skippede et slag, da deres pander blev lagt mod hinanden. Deres læber var nu blot få centimeter fra at røre hinanden. Det var umådeligt fristende og en dyb længsel bredte sig indeni hende. Men Roar kyssede hende ikke. En skuffelse skyllede ned over hende, som iskoldt vand i ansigtet og det fik hende til, at skyde underlæben frem, så hun så yderst utilfreds ud. Det gjorde det heller ikke bedre, at han i stedet tildelte hende et uskyldigt kys i panden. Men han skiftede dog sin kurs og de isblå øjne lukkede sig langsomt i, med et let suk. Hans læber føltes silkebløde og rare mod hendes hud og hans varme ånde kildede let og sendte en behagelig skælven igennem kroppen på hende. Et lille smil viste sig i krogene af hendes mundvige. Her gik det op for hende, hvad han egentlig havde gang i. Smilet bredte sig en anelse mere. Så han ville tirre hende? Og få hende til, at overgive sig, som hun havde fået ham til, i nattens løb. Det morede hende en smule. Hun var stædig af natur og nægtede derfor, at lade sig nedlægge. Hun ville tage kampen op. Det syntes dog alligevel at blive for meget, da hans læber fandt vej ned til hendes nok mest erogene sted, nemlig hendes hals. En varme bredte sig fra hendes bryst og ud i kroppen. Hvor var han alligevel fej. Et støn forlod hendes læber, men Roars tirren var nu forbi og det markerede han ved, at plante et kys tæt på hendes mundvige. Hvor var han irriterende! Hendes blå øjne blev rettet mod ham og der greb hun hans intense øjne. Men var det humor der var gemt i dem? Hun hævede brynene, ”Is that all you’ve got, Kangaroo Boy?” spurgte hun hæst men med en hvis kækhed i stemmen. Hun betragtede ham med en falsk uimponerethed. Intensiteten og begæret oversvømmede dog de matte blå øjne. Nu skulle han få tilbage, af egen skuffe.
Cathy lod en hånd køre op i hans uregerlige hår. Blidt rykkede hun tilbage i hans lokker, så hans hals blottede sig mere for hende. Herefter slap hun hans øjne og rykkede helt tæt ind til ham, så den sidste afstand imellem dem blev fjernet. Hun startede hvor han sluttede. På hans hals lod hun blidt sine læber strejfe, op og ned – ligesom han havde gjort det. Derefter ændrede hun kurs. Læberne strejfede hans kæber og bevægede sig dernæst op til hans kind. Hun efterlignede ham og pustede selv ud, så han kunne mærke den rare følelse, hun havde følt før. Hun var ret sikker på, at hun vandt igen. Hun havde lettere ved, at modstå nu hvor hun ikke længere selv var under tortur. Om Roar kunne modstå var hun dog ret usikker på. Han havde i hvert fald ikke modstået længe i løbet af natten. Forsigtigt lagde Cathy sin pande mod hans. Et kækt smil voksede på hendes læber, da hun en enkelt gang, lod deres læber strejfe hinanden. De blå øjne slog hun op, mens hun afventede hans reaktion. Hvem ville vinde?

Hans lille leg havde haft en effekt på hende. Hendes forsøg på at se uimponeret ud faldt til jorden. Hendes øjne næsten strålede af begær og intensitet. Hun narrede ham ikke. "I've got plenty more tricks" hviskede han som svar, med et kækt smil på læben. Han fik dog ikke lov til at vise sine tricks endnu. Hun var godt klar over, hvad han havde haft gang i, og nu var det hans tur. Han lod villigt sit hoved glide tilbage, da hun tog fat i de mørkeblonde lokker og blidt hev. Hans vejrtrækning blev dybere, som han smagte sin egen medicin. Hun var ikke den eneste der var stædig, han var fast besluttet på at han ville vinde deres lille konkurrence, men det var ikke en nem opgave. Pulsen steg sammen med vejrtrækningen, og den behagelige varme bredte sig fra brystet og ud i resten af kroppen. "God, you're making me crazy woman!" hviskede han, og lukkede øjnene. Hans negle der var dækket af det blå stof, kørte henover hendes hud, som han hårdt knugede en håndfuld af hendes top. Det var ikke til at holde ud! Hans viljestyrke og stædighed trådte mere og mere i baggrunden, og begæret tog langsomt over. Hvordan det lod sig gøre, at han ikke kastede sig over hende, da hun strejfede sine læber imod hans, vidste han ikke. Han følte han var ved at eksplodere! Men han havde holdt stand for nu. Hendes tur var slut, og det næste træk var hans.
Øjenlågene trak sig tilbage fra de gråblå øjne der syntes at brænde med begær og længsel. "My turn" hviskede han hæst, og flashede et drillende smil. Han måtte virkelig ligge bånd på sig selv, for at gøre sine bevægelser langsomme. Han tog et blidt tag i hendes skulder, og skubbede hende langsomt om på ryggen. Han placerede sig over hende, så hans ene knæ var imellem hendes ben. Hans hænder var placeret på madrassen på hver side af hendes ansigt. Uendelig langsomt kørte han en hånd nedover hendes kind, derefter halsen, kravebenet og til sidst berørte han let toppen af hendes ene bryst. Hans øjne fulgte hans hånd, og borede sig derefter ind i hendes, da hans hånd stoppede sin rejse. Han holdt hendes blik så længe han kunne, imens han lænede sig ned over hende. Destinationen for hans læber var hendes hals, det var altid en sikker vinder. Igen lod han sine læber strejfe op og ned ad hendes hals, imens han varmt åndede ud. Snart blev det til blide kys, der langsomt steg i intensitet. Til sidst blottede han sine tænder, og bed hende blidt fra bunden af halsen og videre op. Han stoppede da han nåede hendes kæbe og hævede hovedet. Han sendte hende et drillende smil, men hans øjne var seriøse og vidnede om hvor meget han havde lyst til hende. Han lænede sig igen ned over hende, og gentog sin leg på den anden side af hendes hals. Imens kørte hans hånd den samme vej tilbage, og lagde sig til rette på hendes kind. Han afsluttede ligesom hende, ved at ligge pande mod pande, og blidt lod deres læber strejfe hinanden. Han ville ikke kunne holde ud at ligge sådan længe. Hvis hun ikke gav efter nu, så ville han gøre det.

Et selvtilfredst smil bredte sig på hendes læber. Hun gjorde ham sindssyg, tankede rungede som en let genklag i hendes hoved. Men han var ikke ene om denne påstand. Som hun gentagende gange havde fortalt ham i nat, så måtte hun selv også være sindssyg. Den tanke roterede med hans ord. Hendes mave slog en kolbøtte og det selvtilfredse smil blev større. Smilet blegnede langsomt, da hun faldt hen i hans øjne. My turn.. Hun blinkede let. Nu var det hendes tur til, at blive tortureret med kærtegn, og det ville ikke blive sjovt. Tværtimod ville det blive hårdt, at modstå ham. Roar kunne sine ting. Han havde haft masser af øvelse på det punkt. Noget hun ikke selv kunne prale af. Med et blidt tag i hendes skulder, blev hun vendt rundt og hendes ryg blev presset ned i den bløde madras. Hun så til mens han placerede sig over hende. En spænding knugede i hendes mave, mens hun ventede på hans næste træk. Hans blik borede sig ind i hendes og det var umuligt for hende, at vende blikket væk. Det var intet mindre end fantastisk, at se de følelser der boblede indeni ham. Intensitet, begær og lyst spejlede sig i hendes øjne. Hun fik dog andre ting, at koncentrere sig om. Hans hånd blev lagt mod hendes kind og langsomt kørte den ned mod syd. Det var utrolig pirrende. De blå øjne blev lukket i, mens hun sukkede længselsfuldt. Roars hånd stoppede dog på toppen af hendes bryst. En del af hende havde vel troet, at han havde fortsat længere ned. Langsomt åbnede hun sin øjne, lige i tids nok til at Roar skiftede sit fokus mod hendes is blå. Hun holdt vejret, ligeså længe som deres øjenkontakt holdt ved. Hun gispede højlydt, da hans læber blev lagt mod hendes hals. Cathy strakte dog halsen så han kunne komme mere til. Hun var mere end villig til, at modtage hans kys, selvom det var det rene tortur. Hun var ikke sikker på, at hun kunne klare mere. Et støn forlod hendes læber og de blå øjne blev atter lukket i. Hendes hænder, der var lagt mod madrassen, knugede lagnet. Varmen steg og hendes puls fulgte trop. Hun stønnede igen. Det var nærmest umuligt for hende, at lade være. Sommerfuglene i maven fyldte mere og mere. ”Fuck you” hviskede hun forpustet. En af hænderne gav slip på lagnet og tog på en lille rejse, der først startede på midten af hans ryg. Fingerspidserne lod hun køre rundt, i snørklede mønstre, hele vejen op til hans skulderblade og op i nakken på ham, hvor hun greb fat i hans nakkehår. Hun pressede sit hoved længere tilbage i madrassen, ved følelsen af hans små bid. Hun kunne ikke holde til mere. Han havde valgt den bedste taktik der var. Og til dels hadede hun ham for det. Hun brød sig ikke om, at tabe. Cathy åbnede øjnene, da deres pander atter mødtes. Men da deres læber strejfedes, kunne hun ikke holde stand mere. Hendes bånd bristede. Deres læber lod hun kollidere i et intenst og hårdt kys. Den anden hånd, som havde knuget lagnet indtil nu, fandt også vej op i hans hår. Hun pressede sin krop mod hans, ved at løfte sig en anelse op fra madrassen. Et støn fra hende, brød igennem deres kys. Hjertet i hendes bryst var gået amok og bankede nu hårdt på, som ville det hoppe ud af hendes bryst. Cathy bed ham blidt i underlæben, hvorefter hun stønnede og fortsatte deres kys ufortrødent. Hun skulle nok vinde en anden dag.

Det havde været triumferende at høre hende stønne under ham. Triumferende at at mærke hvordan hun næsten vred sig i nydelse. Men ikke lige så triumferende som det øjeblik hun pressede sine læber imod hans. Han havde vundet. Det var dog ganske lige meget et par sekunder efter. Det havde hele tiden været meningen at det var det her det skulle ende ud i. Ventetiden og den pirrende tortur var det hele værd. Efter et par sekunder til at komme sig over overraskelsen af hendes læbers overfald, gengældte han grådigt hendes kys. Hendes læber var en savnet kær ven, han havde ventet med længsel på at møde igen. Han lod sig falde ned på albuen, lod sine ben strække ud under ham, og fik presset hende ned imod madrassen igen. Han støttede sig til sin arm, så hans vægt ikke ville knuse hende, stadig var hans krop presset imod hendes, og der var intet luft tilbage imellem dem. Det øjeblik hendes læber var væk fra hans, for at bide ham blidt i underlæben var uudholdeligt. Han ville kysse hende for evigt hvis det kunne lade sig gøre. Han tog taknemmeligt imod hendes læber igen. Hans underliv gled imod hendes hofte, og hun ville tydeligt kunne mærke hvor meget han havde lyst til hende. Imens deres læber fortsatte deres dans, gled hans hånd op under hendes trøje. Han udforskede hendes side, og gled henover hendes ribben. Det var som om, at hendes silkebløde hud udsendte små elektriske chok, der flød igennem hans hånd, ud i hans arm og bredte sig til resten af kroppen. Mindede ham om, hvor vidunderligt det var at være i live netop lige nu. Han skilte hendes læber, og lod sin tunge glide ind i hendes mund. Han strejfede hendes tunge med sin, forsigtigt først og derefter mere sikkert og intenst.
Varme, små elektriske chok og en million sommerfugle fyldte hans krop i et fantastisk kaos. Hans hjerte bankede så højt i hans ører, at det næsten overdøvede lyden af hans tunge, hurtige åndedræt.
Denne gang ville han ikke være i stand til at stoppe sig selv, for at tale Cathy til fornuft. Hvis hun ikke selv stoppede op, og tænkte om hun virkelig ville det her, ville han gå hele vejen. Det føltes rigtigt. Det her var ikke bare random sex med en random kvinde. Det her var seriøst. Ikke et engangs knald, ikke en bolle ven, ikke ubetydeligt. Men så rigtigt, vigtigt og med mere betydning end noget andet i verden på dette tidspunkt. Ikke det at have sex. Men det at være så intim og tæt på hinanden. At dele sig selv med en anden. En lille stemme bagerst i hovedet undrede sig igen over hvad Cathy dog havde gjort ved ham, der havde fået ham til at tænke som en forelsket teenage pige. Aldrig havde sex handlet om at være intimt og tæt. Sex havde bare været sex. Get in, get out. Done. Men ikke mere. Ikke med hende.

Det var intet mindre end fantastisk samt vidunderligt, at ligge sammen med ham. Hans hud syntes, at gløde mod hendes. Hun havde det virkelig varmt, som om at hun havde et indvendigt bål hvor flammerne i dette øjeblik gik amok. Roar tændte hende umådeligt meget. Aldrig havde hun haft den følelse som hun havde nu. Hun havde lyst til ham. Hun havde lyst til, at fjerne de sidste stykker tøj på deres kroppe og lade dem smelte sammen til et individ. Med vægten fra hans krop blev hun presset ned i madrassen igen. Tvivlen havde dog sået sine frø. Det var vel egentlig ikke smart, det som hun havde gang i. Hun burde stoppe det, inden det kørte for langt ud. Hun burde modstå ham. Men det hele var bare for behageligt og ikke mindst fristende. Hvorfor ikke bare få det overstået nu? Roar havde jo også styr på det. Han var erfaren. Så hvorfor ikke? For flere timer siden havde hun ellers ment, at der skulle meget til før, at hun ville have sex med ham. Men det havde på kort tid ændret sig. Det føltes mere rigtig end noget andet, i dette øjeblik. Hun måtte have ham.
De tvivlende tanker blev visket bort af hans læber, der pressede sig grådigt mod hendes. Hun stønnede endnu engang og nød hvordan hans hånd kørte over hendes side, i det der føltes som et blid kærtegn. Hun hungrede efter mere. Så meget mere. Hendes hænder var i mellemtiden i fuld gang med, at nusse ham i håret og i nakken. En af hænderne valgte dog, at gå på opdagelse ned af hans ryg, i runde mønstre, inden den kørte ned af hans side og stoppede på hans hofte. Hendes brystkasse hævede og sænkede sig i hurtige ryk. Hjertet kørte stadig på fuld skrue. Hun følte sig forpustet, men lod stadig deres læber danse intenst mod hinanden. Hun åbnede dog munden en anelse for, at gøre plads til hans tunge, som hun blidt strejfede med sin. Herefter lod hun dem lege tagfat i et lille stykke tid, inden hun slap kysset. Læberne lod hun hvile mod hans, mens hun langsomt fik pusten. Derefter plantede hun små blide kys på hans kind, der rejste ned på hans kæbe og videre ned på hans hals. Her lod hun kyssene blive mere intense og dybe. Hånden der var placeret på hans hofte, lod hun langsomt, med fingerspidserne, glide over hans ryg og op i hans nakke. Hun var ikke længere i tvivl.

Han flyttede på sig, og fik også placeret sit andet ben imellem hendes. Han gned sin erektion imod hendes underliv. Der var ingen bedre måde at fortælle hende, hvor meget han ville have hende. Hans vejrtrækning var så hurtig at han var i tvivl om, om han overhovedet var i stand til at snakke. Hans hånd gled ud under hendes top, og lagde sig om hendes nakke, imens hun kyssede ham på halsen. "Oh Cathy..." han udåndede hendes navn med en intens længsel efter mere. Med hånden imod hendes baghoved, guidede han hendes læber tilbage til hans. Hans hånd rejste hurtigt videre, ned over hendes skulder, henover hendes ribben og ned til hendes hofte. Med en anelse besvær, fik han vrikket sin hånd under hende, og skubbede til det nederste af hendes lænd, så hendes underliv blev presset hårdere imod hans eget, imens han fortsatte de gnidende bevægelser. Han kunne knap nok styre sig. Hans læber bevægede sig med hast og vildskab imod hendes. Lyst og begær flød tykt i hele hans krop, sammen med en uudholdelig utålmodighed der gnavede i maven på ham sammen med sommerfuglene. Han ville have hende, han ville have hende nu. Hans hånd gled væk fra hendes lænd, og gik på en ny rejse under hendes top. Hånden gled over hendes mave og udforskede længere og længere opad, og trak toppen med sig op på sin vej. Hans læber fandt hendes hals, og hans hånd omsluttede sig om hendes ene bryst, som han grådigt og en smule voldsomt begyndte at massere. Toppen blev trukket yderligere op, og frigjorde hendes bryster af stoffet. Hans mund fandt vej til hendes andet bryst, og han lod sin tunge køre rundt om hendes brystvorte. Han slap hendes bryster, både med mund og hånd. Hånden gled op, og placerede sig på hendes kind, og hans ansigt viste sig foran hendes. Han gennemsøgte hendes øjne for nogen som helst tegn på ubehag. Hans egne øjne strålede af begær. "Let me take your clothes off" hviskede han forpustet. Det var ikke en ordre. Han spurgte om lov. Hvis hun havde fået kolde fødder, så var det nu hun skulle sige det. Det var den eneste chance han ville give hende for at sige fra.

Der var ild i hende. Hun kunne knap nok få vejret. Cathys læber kolliderede atter med Roars. Kysset var intenst og grådigt. Hun nød hvordan hans hånd rejste rundt på hendes krop, og ikke mindst hvordan hans erektion føltes mod hendes underliv, der med hans hånd blev presset mere op mod hans. Hun stønnede igen mod hans læber. Hans berøringer føltes som behagelige elektriske stød, der rejste igennem hendes krop. Hans hænder havde genoptaget sin rejse, og rejste nu op af hendes mave, atter på opdagelse på hendes silkebløde porcelæn hvide hud. Hans læber slap hendes og plantede i stedet kys på hendes hals. I mellemtiden havde han taget fat i hendes bryst. Hendes blod kogte. Hun var så tændt. Cathy lænede sit hoved tilbage og kneb øjenlågene hårdt i. Hendes ryg svajede og hendes mund åbnede sig for, at frigive et højt støn. Hun nød hans tunges kærtegn mod hendes brystvorte. Hjertet i hendes bryst bankede så hårdt, at hun troede at det ville hoppe ud. Sommerfuglene var blevet overdøvet af begæret, der skød igennem hendes årer som ren adrenalin. Det var frustrerende. Hun ville ham lige så meget, som han ville have hende. Det føltes triumferende, at mærke hans erektion mod hendes underliv. Hun ønskede dog, at stoffet der blokerede, blev fjernet. Så da han slap hendes bryst, slog hun øjnene op og mødte de gråblå. Her mødte hun begæret i hans gråblå øjne, der ophidsede hende endnu mere. Der gik et par sekunder fra hans sætning blev sagt til, at det gik op for hende at han spurgte om lov. ”Be gentle.. You’re my first..” svarede hun hviskende og forpustet. Hun havde givet ham grønt lys. Men nervøsiteten sneg sig langsomt op på hende. Hun vidste, at det ville gøre vildt ondt. Det var i hvert fald det som hun havde fået af vide, fra andre. Det ville ikke blive nogen nydelse for hende. Men sådan måtte det vel bare være. Nydelsen ville til gengæld komme senere. Cathy hævede langsomt en hånd og lagde den mod hans kind ”I want you… now” hviskede hun med lysende øjne, der var fyldt med begær og lyst for ham. Hun slap hans øjne, og lod deres læber mødes i et intenst og dybt kys.

Hun leverede en nyhed der fik ham til at stivne et kort øjeblik. Hans mund faldt åben i overraskelse. Hvordan var det muligt, at den smukkeste kvinde i universet var jomfru? Han kunne ikke tro det. Han genvandt dog fatningen, og et seriøst udtryk gled henover hans ansigt. Hans øjne brændte stadig med lyst, og hans vejrtrækning var høj. "I promise" lovede han. Snart smilede han varmt til hende. Hun ville uden tvivl kunne få hvem hun end ville have i verden, men han fik æren af at være den første. Den første der var sammen med verdens smukkeste kvinde. Han måtte være verdens heldigste mand.
Snart døde hans tankestrøm om hans held. De fire ord der røg ud af munden på hende, fik hans hjerte til at springe et slag over, for derefter at banke så hårdt og hurtigt at det måtte være livsfarligt. Han lænede sig frem, og mødte hendes læber. Der var tændt for hans indre bål af begær, nu med dobbelt styrke. Han brændte indvendig. Der var ikke plads til andre følelser. I hans hoved var der ikke plads til andre tanker. Tanken om Cathy fyldte hans hoved, hans sind, hele hans krop. Han afbrød det dybe, intense kys for at hive toppen over hovedet på hende, og kaste den væk i en tilfældig retning. Hans læber kærtegnede hendes hals, og bevægede sig længere ned. Over hendes brystkasse og videre til hendes mave. Med en finger under en trussekant i hver side, trak han hendes trusser af og smed dem over skulderen. Han sad foran hendes fødder, og betragtede hendes nøgne krop i et par sekunder. "God, you're beautiful!" han rystede på hovedet og kunne stadig ikke fatte hvor heldig han var. Hans boxer-shorts blev ligeledes kastet over skulderen og snart lå han over hende igen. Han placerede en hånd på hendes kind, og fortabte sig i de blå øjne. "Tell me if it hurts too much. We can stop whenever you like" hviskede han seriøst, og lod sin tommelfinger kærtegne hendes kind. Han lod deres læber mødes i et blødt kys, der langsomt blev dybere og mere intenst. Som kysset udviklede sig, blev han mere utålmodig, og hvis overhovedet muligt, så voksede begæret og længslen. Han afbrød brat kysset, for at se hende i øjnene. Hans øjne ville fortælle hende, at det var nu det skete. Det var nu hun ville miste sin mødom. Han genoptog kysset, imens han langsomt og meget forsigtigt trængte ind i hende.

Hun blev en anelse forundret over hans reaktion. Han havde nær tabt kæben af bar overraskelse. Var det virkelig så svært, at tro? Men det var det vel. Nitten år og smuk som den reneste engel. Man ville vel tro, at hun havde tilbud fra alle sider. Hvilket hun vel også havde. Dates havde hun været på. Men det blev aldrig til mere end en eller to. Desuden havde hun heller ikke haft en kæreste siden hun var 15 år. Hun brød sig decideret heller ikke om, at binde sig på den måde. Inderst inde skræmte det hende vel. Det at de havde ens hjerte og kunne knuse det, så let som ingenting, var yderst skræmmende. Det var ikke endt godt sidste gang hun havde bundet sig. Hun havde vel med vilje undgået det siden.
Cathy gengældte hans kys med et dybt og længselsfuldt suk. Kysset blev afsluttet og hun kastede armene tilbage op over hovedet, så han kunne fjerne hendes top. Hendes blik fæstnede sig til hans ansigt. Roar så virkelig godt ud. Det fik hendes hjerte til, at skippe et slag og ikke mindst et par sommerfugle til, at rumstere og derved frigive den behagelige samt kildende følelse. De is blå øjne blev lukket i, som hans læber lagde sig mod hendes hals. Hun stønnede og strakte halsen. Hans læber kørte ned over hendes brystkasse og mave, hvor han stoppede. Det næste øjeblik blev hendes trusser fjernet. Nervøsiteten steg i den lille spinkle krop. Et lille smil viste sig dog på hendes læber, da han komplimenterede hendes nøgne krop. Det fik en svag rødmen til, at danne sig på hendes kinder. Hvorfor følte hun sig pludselig så genert? Det gav ingen mening, men hun fik hurtigt andre tanker at tænke på.
Roar kom atter til syne for hendes blik. Hun nikkede til hans ord. Hans kærtegn mod hendes kind syntes, at berolige nerverne. Deres læber lagde sig atter mod hinandens og hun gengældte det dybt og inderligt. Det holdt dog ikke længe før, at han slap det for at se hende i øjnene. Det var nu, det skete. Det fortalte hans grå blå. Læberne blev atter sat mod hinanden som han trængte op. Et smertefuldt støn forlod hendes læber. En hånd greb fat i lagnet og knugede det. Hun vred sig under ham, hvorefter hun bed ham en smule hårdt i læben, efterfuldt af endnu et smertefuldt støn, som hendes jomfruhinde blev brudt. Hun følte hvordan hendes underliv strækkede sig, for at gøre plads til ham. Det gjorde virkelig ondt, men hun bed det i sig. Værre smerte havde hun oplevet. Hun gispede højlydt mod hans læber og slap hans underlæbe imens. Langsomt slog hun de de blå øjne op, efter at have presset dem sammen. Det værste var vidst ovre nu. Det var dog stadig ubehageligt.

Godt nok havde Roar en del erfaring når det kom til sex, men han havde aldrig været sammen med en jomfru. Som 15-årig havde Roar charmeret sig ind på en pige der var noget ældre end ham, og med en del mere erfaring. Charmerende løgne, og et udseende der fik ham til at se ældre ud end han var, førte til hans første gang. Det var ikke nogen succes. Det varede ikke særlig længe, og han havde ikke haft nogen som helst idé om hvad han lavede. Pigen som han lykkeligt havde glemt navnet på, var ikke imponeret og blev endda vred. Men han var en knægt på 15 år der lige havde haft sex for første gang, og hendes vrede rørte ham ikke. Han var blevet en mand i det øjeblik mente han, og han var selvfølgelig helt oppe at køre. Siden da havde han lært en del.
Han var ikke helt sikker på, hvordan han skulle gøre det godt for hende. Det gjorde tydeligvis ondt på hende, alligevel pressede han sig længere op, indtil hendes jomfruhinde var brudt. Han tænkte at det nok var bedst at få det hurtigt overstået. Forhåbentlig var det værste ovre nu. Han stoppede dog, og gennemsøgte hendes øjne. "Are you all right?" spurgte han bekymret. Det havde bestemt ikke lydt rart. Han bestemte sig for, at han ville prøve at distrahere hende fra smerten. Hvis der foregik alt muligt andet imens, lagde hun måske ikke så meget mærke til at det gjorde ondt, indtil det forhåbentlig begyndte at føles godt. Han placerede sine læber ved siden af hendes øre, "As a comfort I can tell you, that you feel amazing" hviskede han forførende. Efter et blidt nap i hendes øreflip, bevægede hans læber sig atter ned mod hendes hals, hvor han vidste, at hun var ret følsom. Intense kys blev givet både på den ene og anden side af halsen. Hans ene hånd havde igen fundet vej til hendes bryst, og den anden tog hendes hånd. Han flettede deres fingre, og lod deres hænder hvile i madrassen ved siden af hendes hoved. Hvis smerterne var for meget, ville hun kunne knuge hans hånd og fortælle ham det på den måde. Han lod deres læber kollidere i et hedt, intenst kys. Meget langsomt begyndte han at bevæge sig frem og tilbage i hende. Forhåbentlig var hun distraheret nok til at smerten i hvert fald var til at holde ud. Hans ene hånd havde travlt, som den tog en rundtur over alt på hendes krop som han kunne nå. Han tog sig god tid til hvert stop. Han masserede hendes bryst og gned hendes brystvorte imellem to fingre, hans hånd rejste videre og snart kærtegnede han hendes kind igen, derefter hendes hår. Rejsen gik syd på, over hendes mave og ribben i bløde strøg. Hendes lår fik samme behandling. Begær, lyst og længsel var stadig et vildt kaos i hans indre. Dog var hans berøringer og kys anderledes nu. De var ikke længere grådige, men kærlige.

Cathy nikkede som svar på hans spørgsmål. Han så også meget bekymret ud, da han ransagede hendes øjne. Det var alligevel meget betryggende, at han ikke var helt ligeglad med hende. Hendes hjerte skippede et slag, som han hviskede hende forførende i øret. Hans ord fik hende til, at trække en anelse på smilebåndet. Det var vel også det mest trøstende han kunne komme med i denne situation. Roars læber havde fundet tilbage på hendes følsomme sted. Hun sukkede nydende og fokuserede på den behagelige følelse i stedet for den ubehagelige, der herskede syd på, i hendes underliv. Han forsøgte tydeligvis, at distrahere hende hvilket hun var meget taknemmelig for. Hun vendte hovedet mod deres hænder, der blev flettet sammen og lagt ved siden af hendes hoved. Det skabte en form for tryghed. Cathy faldt mere ind i sig selv. Hendes tanker var støj i baggrunden og det eneste der herskede og fyldte var følelsen af Roars hænder, læber og ikke mindst hans erektion oppe i hende. Følelserne blandede sig ind i mellem hinanden og skabte et behageligt kaos indeni hende. Det var overvældende på nogen punkter. Det havde endnu ikke gået op for en del af hende, at dette skete. Mens en anden del, var fuldkommen klar over det. Det var en smule surrealistisk, at den rasende idiot der spildte kaffe udover hende, skulle blive til den mand der tog hendes mødom. Hvem ville mon havde troet det? Hvert fald ikke hende. Det havde været meget usandsynligt, for flere timer siden. Tingene havde dog taget en drastisk drejning, og nu lå de her. Hud mod hud, i gang med at smelte sammen til et individ. Et støn forlod hendes læber. Men dette var nu mere nydende i forhold til før. Smerten var blevet mere udholdelig, men Roar bevægede sig heller ikke som sådan. De blå øjne fjernede sig fra deres hænder og vendte sig mod hans kønne ansigt. Hun fik ikke lov til at se særlig længe på ham. Han lænede sig ned over hende og hendes øjne lukkede sig i, i det sekund hvor hans læber mødte hendes i et intenst kys, som hun ivrigt gengældte. Roar bevægede sig langsomt og det mærkede hun tydeligt. Ubehaget voksede, men blev overdøvet af hans hænders rejse over hendes krop. Det fik hende til, at stønne mod hans læber. Hans distraktion virkede. Ubehaget var til, at leve med. Det værste var ovre. Hun kunne dog ikke undgå, at bemærke hans skift i opførelsen. Han var ikke længere grådig, men kærlig hvilket hun satte pris på. Hendes frie hånd placerede hun på hans skulder mens den anden hånd, gav hans et lille samt blidt klem, som et tegn på at hun var okay.

Hun var okay. Hun var okay... Tanken gav genklang i hans hoved, som hans hænder kørte henover hendes krop, hans læber bevægede sig imod hendes og han, så blidt han kunne, bevægede sig inde i hende. Han blev dobbelt forsikret, da hendes hånd blidt klemte om hans. Han ville gerne gøre det til en god oplevelse for hende, han ville have hun skulle nyde det. Men alle kvinder var forskellige. Det tog ham altid lidt tid at finde ud af, hvad der fungerede og hvad der ikke gjorde. Han kunne allerede sætte et flueben ved siden af halsen, på sin liste over hvad Cathy godt kunne lide han kærtegnede. Men hvad kunne han ellers gøre? Det var jo ikke ligefrem fordi han kunne spørge hende, hun vidste det nok ikke engang selv.
Han blev pludselig nervøs, og følte en snert af noget der føltes som præstations angst. Hvad nu hvis han ikke gjorde det godt nok? Hvad nu hvis hun ikke kunne lide det overhovedet? Hvad nu hvis han ødelagde hendes første gang for hende. Han ville ende med at blive et dårligt minde. En hun aldrig havde lyst til at se igen. Måske prøvede hun bare at være venlig, måske turde hun i virkeligheden ikke at sige nej til ham? Stop! beordrede han sig selv. Ingen normale mennesker smed deres mødom væk for at være venlig. Midt i hans forsøg på, at få besvaret alle hans hvad-nu-hvis spørgsmål, gik det op for ham, at han var gået i stå. Hans læber var frosset imod hendes, hans hånd var stoppet på hendes hofte, og lå der med en ubeslutsomhed, han vidste ikke om han skulle føre den, den ene eller den anden vej. Hvad fanden var der galt med ham? Han havde aldrig oplevet noget lignende. Han lå sammen med den smukkeste kvinde han nogensinde havde lagt sine øjne på, og nu kunne han lige pludselig ikke bevæge sig, han havde næsten glemt hvordan man gjorde.
Og nu var det akavet. Han havde lagt stille i for lang tid uden at sige eller gøre noget som helst. Han klemte øjnene hårdt i, et øjeblik inden han åbnede dem og lænede sit hoved væk fra hendes. "I'm sorry. I don't know what just happened. I think my mind just exploded" beklagede han og rystede på hovedet i et forsøg på at jage de mærkelige tanker væk. Hans frygt for at ødelægge det for Cathy, havde lige netop nu ødelagt det. Han var sikker på det. Øjnene lukkede i igen, og han lænede sin pande imod hendes. "Just give a minute" hviskede han og gennemsøgte sig selv for at finde den rigtige Roar frem igen. Det var ikke ham. Han var ikke usikker når det kom til sex. Han blev ikke nervøs, og han led da i hvert fald ikke af præstations angst. "I'll come back to you" sagde han fraværende, og påbegyndte en mindre sjælerejse for at finde sig selv igen.

Alt gik i stå. Bevægelserne, kærtegnene og kysset blev stoppet. Cathy slog de blå øjne op, for at se om han var okay. Havde han ondt? Var det ribbenene? Inden længe blev hendes tanker flettet sammen med Roars. Et kort øjeblik var hun forvirret. Først troede hun, at det var Roar der snakkede, men det var det ikke. Hans læber bevægede sig ikke. Det hele foregik inde i hendes hoved. Roar havde lukket hende ind og derved givet hende adgang til hans tanker. Han var nok engang ikke selv klar over det. Hans tanker var ét stort virvar af hvad-nu-hvis spørgsmål. Hun kunne knap nok selv finde rundt i dem, men hørte alligevel halvdelen. Stop! Hun blinkede hurtigt med de blå øjne et par gange. Ingen normale mennesker smed deres mødom væk for at være venlig. Hun bed ned i sin underlæbe, for at forsøge ikke at grine. Hun fandt det morsomt og sødt, på en og samme tid. Hun havde aldrig troet, at han ville bekymre sig så meget om hende. Hun havde vel mere set ham som en person der var noget nær ligeglad. Men hun havde taget fejl. Der var mere bag ham. Der var en mere dybere side af Roar.
Det smørret grin forsvandt hurtigt fra hendes ansigt, da han åbnede sine gråblå øjne. Eksplodere. Det havde han ret i. Hun havde knap nok selv kunnet følge med. ”Yeah I heard” sagde hun med et lille smil. Med sin frie hånd greb hun dynen ved siden af dem, og kastede den over dem.  Deres pander blev lagt mod hinanden. Roar lignede en der gik på en større rejse for, at finde sig selv. Det fik hende til at le. Et større og mere kærligt smil blev fremvist på hendes læber. Hun lagde sin frie hånd mod hans kind og automatisk lod hun sin tommeltot køre over hans kindben, i langsomme og blide strøg. ”You know.. Roar.. This is better than I could have ever imagined” sagde hun ærligt med blide øjne. Det var rigtigt. Hun havde ikke rigtigt haft nogen forventninger overhovedet. ”We can stop if you’d like” sagde hun så og plantede dernæst et lille kys på hans læber. Det var hans valg. Hun havde ikke noget imod, at ligge som de gjorde nu. Det var rart, trygt og behageligt også selvom hun stadig havde ondt i underlivet. Roar gav hende en form for tryghed og det var bedre nu, efter hun havde hørt hans lange og bekymrende tankestrøm. Han bekymrede sig virkelig om hende. Problemet var vel bare, at han ikke havde behøvet at bekymre sig. Hun havde det fint. Der var intet galt og han havde heller ikke gjort noget galt. Cathy løftede hovedet en anelse for dernæst, at lade deres læber mødes i et blidt og langt kys. Hun sendte ham denne tanke, I really really like you..

"What? You heard?!" Hans mund faldt åben, og blod strømmede op i hans kinder og farvede dem røde. Hun havde hørt hele hans usikre tankesmøre. Hvor følte han sig dum. Hans mund lukkede igen, og han bed sig i kinden for ikke at komme til at sige noget åndssvagt. Hun havde set - eller rettere hørt, en side af ham som han ikke vidste frem til nogen. Knap nok til sig selv. Hans image var for evigt ødelagt, i hvert fald over for hende. Irritation og vrede begyndte at kæmpe sig op til overfladen. Hvad bildte hun sig egentlig ind? Hun kunne da ikke bare... Han nåede ikke at tænke mere, de næste ord der kom ud af hendes mund fik ham til at smile. Vrede og irritation forduftede lige så pludseligt som det var kommet. I stedet bredte der sig en varme i maven på ham. Bedre end hun kunne have forestillet sig... Wauv. Så havde han i virkeligheden ikke haft noget at bekymre sig om. Han havde dog stadig lyst til at slå sig selv i hovedet, for at give sin hjerne en lærestreg.
De kunne stoppe hvis han havde lyst. Et lille grin undslap ham. Det havde været hans replik, og nu fik han den kastet tilbage i hovedet. Hans image ville tage endnu et slag, hvis han sagde ja til at stoppe. Men nu havde hun allerede hørt den mindre selvsikre Roar. Sandheden var, at han havde slået sig selv helt ud af kurs. Han følte sig akavet, hans koncentration var brudt og han følte sig mere nøgen end han egentlig var. Som om hele hans rustning af charme og selvsikkerhed var blevet opløst, og alle hans dårlige kvaliteter nu var blottet, og kunne vises frem til hvem som helst. "I'll make it up to you some other time, okay?" sagde han en anelse bittert, og trak sig langsomt ud af hende, for at undgå mest mulig smerte for hende. Han følte vægten af nederlaget som en sten i maven. En optimistisk stemme bagerst i hovedet fortalte ham at det skete for alle fyre. Men han var ikke alle fyre. Det skete aldrig for ham sådan noget. Aldrig! Men nu kunne han tilslutte sig gruppen af mænd der sagde sætningen: Jeg kender det godt. Det sker for selv den bedste.
Han blev dog distraheret af Cathys læber. Han tog glædeligt imod dem, og gengældte hendes kys. Han stoppede dog kysset med et gisp, da hendes stemme lød i hans hoved. Det var lige så tydeligt som hvis hun havde snakket til ham, eller hvis han selv havde tænkt tanken. "Wow.." han kiggede på hende med store øjne. Der gik det op for ham, hvad hun havde fortalt ham. "You like me?" gentog han hende og smilede bredt. Det var højst sandsynligt den bedste nyhed han havde fået i sit liv. Hans øjne strålede næsten med glæde. Han lænede sig ned, og kyssede hende med en intensitet der udtrykte hvor glad den nyhed havde gjort ham. Da kysset endte, sendte han hende endnu et bredt smil, før han rullede om på ryggen ved siden af hende. Det brede smil ville ikke forsvinde, det var limet fast til hans ansigt. Der var ingen grund til at fortælle hende, at han også godt kunne lide hende. Det måtte da være klart for enhver. "I'm curious about something." Han vendte hovedet i hendes retning, stadig med det fjogede smil klistret på. "How does it work, your mind thing?" det var noget han havde været nysgerrig omkring længe. Der havde bare ikke været et godt tidspunkt at spørge.

Cathy nikkede fraværende til det hans sagde. Hun var en smule forundret over, at han ikke blev vred over, at hun havde hørt hans tanker. Det havde ikke været meningen. Men den undskyldning havde han jo så ikke taget så pænt imod sidst. Et større smil dannede sig på hendes læber, da hun så hans reaktion på hendes lille tanke. Først overraskelse og så glæde tog plads i de gråblå øjne, som hun allerede nu følte sig en smule knyttet til. Hun lo stille, men latteren blev afbrudt af hans intense kys. Svaret på tanken blev lagt dybt i kysset. Han kunne også lide hende. Sommerfugle fløj atter flyvsk i hendes mave. En varme bredte sig fra hendes bryst og helt ud til de fjerne spidser i kroppen. Det føltes underligt. Panikken havde i mellemtiden ligget på lur og lænede sig nu en smule ned over hende og satte dernæst en dæmper for glæden, der pulserede gennem hendes årer. Hun kunne lide ham. Fuck! Langsomt fik hun sat sig op i sengen. Kroppen føltes øm og meget tung, men alligevel fik hun bikset sig op af sengen. Nøgen spankulerede hun – dog mest støttende på sin venstre fod -  rundt om sengen for, at få samlet sin top og trusser op. De paniske tanker blev afbrudt af Roars spørgsmål. Hun iførte sig trusserne og lod dernæst toppen falde ned over hovedet. Hun tænkte som det knagede på en god forklaring. Svaret var vel, at hun ikke helt vidste hvordan det virkede. Det var virkelig indviklet.
Cathy dumpede ned i sengen igen. Hun stirrede fraværende frem for sig, ”Uhm..” mumlede hun, inden hun lod en hånd køre igennem det blonde hår. ”It’s complicated, really.” startede hun, inden hun lod sit blik glide mod hans. ”I never do it on purpose though. It just sort a.. happens” fortsatte hun i et roligt toneleje, inden hun kravlede længere ind på den store seng. Benene samlede hun i skrædderstilling, ”I can hear peoples thoughts. I can see their memories. I can show my memories and send my thoughts.” hun sendte ham et lille smil, inden hun rev blikket fra ham og vendte i stedet, de blå øjne mod vinduet bag hende. Mørket var frembrusende. Snart ville Di Morga atter være indhyllet i mørke. ”I can make people pass out. But you already know that, because I did it to that vampire” hun lod de blå øjne glide mod ham, ”The truth is that I can hear your thoughts and see your memories if I want to. I just don’t want to.” Hun trak på skuldrende. Hendes evner var ikke rigtig noget som hun fandt brugbart. At se folks minder og høre deres tanker var noget som hun meget hellere, ville leve uden. ”The reason why I heard your thoughts was because you let me in, oh and because we touched.. I can only see and hear when I touch the individual.” sagde hun dernæst.
Cathy betragtede ham et godt stykke tid uden, at sige noget. ”I’m sorry..” de to ord kom ud hæst og de blå øjne var i stedet rettet mod sine hænder i skødet.

Han rakte ud efter hende, for at trække hende ind i sine arme. Hans arm faldt dog ned på madrassen på halvvejen, da hun begyndte at sætte sig op. Smilet var forsvundet fra hendes ansigt. Hans eget fjollede smil skrumpede ind til ingenting, som hun steg ud af sengen og bevægede sig væk fra ham. Hans øjne fulgte hende, betragtede hende nøje imens han febrilsk prøvede at regne ud hvad der var galt. Havde han gjort noget forkert? Han gennemgik begivenhederne i sit hoved, fra de vågnede til nu. Intet hun havde sagt eller gjort, tydede på at han havde såret hende, fornærmet hende eller på nogen anden måde gjort noget forkert. Medmindre han overså et eller andet, der ikke havde været tydeligt imens han havde trippet på lykke.
Han satte sig op. Var det noget han bildte sig ind, eller undgik hun at kigge på ham imens hun forklarede hvordan hendes evne fungerede? Han pressede den påbegyndende panik ned. Det måtte være noget han forestillede sig. I stedet lyttede han opmærksomt til hendes ord. "So it really wasn't on purpose. That day with the coffee" konstaterede han. Det var rart at få bekræftet. Det beviste at hun ikke havde gjort det for at være ondskabsfuld, selv om hun havde haft alt mulig ret til, at være ondskabsfuld over for ham den dag. Som hun sagde så skete det bare, og det var ikke hendes skyld. Han kunne ikke skubbe den paniske følelse af, at der var noget galt væk, som hun betragtede ham i noget der føltes som lang tid, uden at sige noget. Da hendes blik slog ned på hendes hænder og hun undskyldte, overvejede han meget nøje sit svar. "Sorry? Apparently it's my own fault. You can't help it" sagde han og sendte hende et opmuntrende smil. Han var ikke vild med tanken om, at hun kunne høre hans tanker. Især når han ikke havde nogen anelse om, hvornår han lukkede hende ind. Han ville mere end noget andet gerne være en del af Cathys liv. Han ville gerne kende hende bedre end nogen anden, og ligeledes ville han engang lade hende kende ham på samme måde. Han ville dog foretrække at han selv styrede hvad hun lærte om ham og hvornår. Nogle tanker skulle aldrig deles, lige meget hvor godt man så endte med at kende hinanden. Han kunne ikke få sig selv til at sige hvad han egentlig tænkte. Han ville bare gerne se hende smile igen. Have hende til at bløde op, være varm og kærlig som hun havde været for få minutter siden. Han havde ikke direkte løjet over for hende. Hun kunne jo ikke gøre for det, hun havde ikke valgt at få de evner. Lige så meget som han ikke havde valgt, at blive født som varulv. Hun udnyttede ikke sine evner, og direkte angreb andres privatliv og sind. Han havde ikke løjet over for hende, han havde bare ikke fortalt hele sandheden.

”No it wasn’t” sagde hun blidt. Forsigtigt lod hun sit blik gå mod ham. ”The reason why I grabbed you, was because I wanted to make you pass out” indrømmede hun med et lettere drillende smil. Om han ville blive sur over sandheden var hun ligeglad med. Hvis ikke hun var blevet suget ind i hans minde, ville hun have gjort det. Hun mødte hans opmuntrende smil. En sommerfugl valgte i det samme, at skabe ravage. Det fik hende til, at smile en smule. De paniske tanker valgte dog, at snige sig ind med det samme. Kunne hun overhovedet lide Roar? Og hvad fanden havde hun overhovedet gang i, med en varulv, der alligevel ville skride? Han var intet værd, intet. Tankerne var absurde og onde. Hun rystede kort på hovedet for, at få dem til at forsvinde. Roar var noget værd. Alle individer og væsener var noget værd. Manden med kaffen havde tydeligvis vist sig, at have en meget dybere side af sig selv.
Mobilen brummede højlydt mod køkkenbordet. Cathy vendte hovedet mod lyden. Hun sukkede dovent, inden hun rakte hånden frem mod sig og stirrede intenst. ”I really wish that I could have gotten telekineses or something.. It’s much more useful!” Hånden faldt dovent ned i skødet på hende. De blide blå øjne blev vendt mod Roar, ”I better get that” sagde hun inden hun sendte ham et lille smil. Hun kravlede ud til kanten af sengen og satte dernæst fødderne mod det kolde trægulv. Hun rejste sig, en smule svajende til den ene side. Stjerner dansede for hendes åsyn. Hun måtte have rejst sig for hurtigt. Hun tog dog et par dovne skridt, stadig støttende på den raske fod og gik ind mod køkkenet. Mobilen havde i mellemtiden stoppet med, at ringe. Hun greb den og lod fingeren slide til den ene side, for at låse den op. Hun stirrede på det grønne ikon. 8 missede opkald. 5 fra Xavier, 2 fra Fillipa og 1 fra et ukendt nummer. Cathy lænede sig op af køkkendisken, så smerten fra hendes fod ikke var så tydelig. Den var garanteret forstuvet. I det samme ringede mobilen. Hun slidede atter med fingeren for, at tage den. Mobilen satte hun mod øret. ”Hvad i al helvede har du haft gang i?!” Hun nåede knap nok, at sige noget før hans lettere rasende men bekymrende stemme gik igennem. ”Undskyld… Jeg ligger med feber og jeg…” Cathys fransk var flydende, flot og rent, hun blev dog afbrudt inden hun kunne forklare yderligere, ”Feber?! Den godtager jeg sgu ikke! Du kunne i det mindste have skrevet! Jeg er færdig med min del af projektet, vi mangler kun din del!” Han lød irriteret. Et suk forlod hendes læber, inden hendes hånd kørte igennem det lange hår. ”Jeg blev overfaldet af en vampyr” sagde hun stift. Der blev stille i den anden ende. Sekunderne føltes som minutter, før han endelig svarede. ”Det er en joke, ikke?” Han lød tvivlende. ”Nej.” – ”Øh… Er du… øh.. Okay?” Hans toneleje var bekymret. ”Ja, jeg har det helt fint” svarede hun mere blidt. Xavier lød dog ikke overbevist, ”Er du sikker? Jeg kan godt komme forbi hvis det er” Et lille smil spillede sig på hendes læber, inden hun skævede mod soveværelset. ”Nej, det er ikke særlig godt lige nu.. Min øh.. Redningsmand er her” Der lød et højlydt grin fra den anden ende af røret. Xavier morede sig tydeligt. ”Haha! Hyg dig Kitty! Bare please sig, at du kommer i morgen! For jeg er ved, at gå ned med stress over det her projekt!” – ”Jeg vil se på det.. Vi ses! Jeg lover, at jeg nok snart skal få det lavet færdigt!” Opkaldet blev afsluttet. Mobilen lagde hun mod bordet. Tænksomt lod hun blikket gå mod soveværelset. Hun vidste, at med Roars overnaturlige hørelse, så ville han kunne høre alt. Hendes umiddelbare konklusion var, at han ikke fattede et ord fransk. ”Roar.. I hope you can cook. Because I sure as hell can’t” sagde hun drillende med et stort smil på læben. De paniske tanker havde forladt hendes hoved, for nu i det mindste.

Så hun ville have været ondskabsfuld. Det var vel fair nok. Han havde trods alt hældt kaffe udover hende. Med vilje. "No better way to shut me up, I guess" sagde han henkastet, med et træk på skulderen og et drillende smil på læben. Hun havde fanget ham på et meget uheldigt tidspunkt den dag. Han havde været i så dårligt humør, at han ville have skreget af en fremmed der kiggede forkert på ham. Når han først var vred, var han ude af kontrol. Der skulle meget til, at få ham til at falde til ro. Hvis man smed mere brænde på bålet, var man på den. Det gjorde det ikke bedre, at Roar var dårlig til at se den gode idé i, bare at gå for at køle af. Ikke når han allerede var oppe at køre.
Hans hoved gjorde et lille ryk, som han kastede et blik i retning af køkkenet, hvor den irriterende brummen var begyndt igen. Hendes kommentar fik ham til at smile. "Or maybe you just need a cure for laziness" foreslog han med et kort grin. Det var et forsøg på at få hende til at smile, måske endda grine. Det lykkedes, han modtog et lille smil inden hun rejste sig fra sengen. Det var ikke helt den reaktion han havde ønsket, men det var bedre end ingenting. Hastigt kravlede han ned i fodenden af sengen, da hun svajede. Han ville række en hånd ud for at støtte hende, men hun var allerede begyndt at gå. Han lod sig falde ned i sengen, og bed sig i kinden imens han ransagede sin hjerne. Der var noget galt. Han kunne mærke det. Havde hun taget afstand til ham lige pludselig? Bygget en usynlig væg imellem dem? Han blev distraheret af Cathys stemme fra køkkenet. Hun snakkede flydende fransk, og han forstod ikke særlig meget af det. Måske han burde tage sig et fransk kursus, nu hvor han ville blive hængende i Di Morga i noget tid, tænkte han. Hans ører fangede et svar fra hvem det end var Cathy snakkede med. Han kunne ikke direkte høre ordene, men det var helt sikkert en mandestemme. Det var sikkert denne Xavier hun tidligere havde snakket om. Før jalousien fik taget ordenligt fat i ham, mindede han sig selv om, at det bare var en fyr hun gik i skole med. En fyr der studerede kunst måtte være bøsse eller virkelig fimset, tilføjede han i sine tanker for at få sig selv til at få det bedre. Desuden havde hun fortalt ham, at hun godt kunne lide ham. Nej, hun kunne virkelig virkelig godt lide ham. Tanken bragte det brede, fjogede smil tilbage på hans læber, og fik varmen han nu associerede med Cathy til at brede sig i brystet.
Han svingede benene udover sengekanten, og gik på jagt efter sine boxer-shorts der var endt ovre i hjørnet af rummet. Der var blevet stille i køkkenet. Det hun sagde overraskede ham. Nu iført boxer-shorts gik han ud i køkkenet til hende. "How can you live alone, and not know how to cook?" spurgte han med hævede øjenbryn. Hans overraskelse forduftede, da han så hendes store smil. Hans egne mundvige skød op. Det var det han gerne ville se. Et rigtigt smil. Det gik nu op for ham, at det var et smil han ikke kunne frembringe tidligere, men efter en telefon samtale med en eller anden fyr, var hun pludselig glad igen. Han vendte sig væk fra hende, for at åbne køleskabet. Så hans ansigt var skjult fra hende, og hun ikke kunne se hvordan smilet langsomt forsvandt fra hans ansigt. "But yeah, I can cook" sagde han en anelse monotomt. Han så ikke madvarende i køleskabet. Han stirrede bare tomt frem for sig, imens han prøvede at rede ud i alle de negative tanker der rodede i hans hoved.

”Now that’s a good question” Cathy sendte et smil mod hans retning. Det var egentlig et meget godt spørgsmål. De fleste ville normalt vide hvordan man lavede mad – specielt hvis man boede alene. Det var dog overhovedet ikke sådan i hendes tilfælde. ”I’m a disaster in a kitchen. Last time I tried to cook, my dish got burned” . Det havde været en køn omgang. Siden da havde hun holdt sig fra køkkenet og i stedet bestilt take-away, spist ude og købt færdigretter. Det var så meget nemmere. ”I can’t clean either.. So my conclusion is that I’ll never be a housewife” en melodisk latter forlod hendes strube, ”Or the perfect woman either.. Isn’t that what men want? A woman who can clean and cook?” Spurgte hun oprigtigt nysgerrig, mens hun lænede sig mere ind over køkkendisken. Det var et spørgsmål som hendes veninder hele tiden snakke om. Var det ikke det mænd ville have? En af hendes veninder havde sågar taget et madlavningskursus bare for, at være tættere på den perfekte kvinde. Det kvalmede Cathy. Hun ville aldrig selv være en af de der fodbold mødre der gik hjemme, lavede mad, gjorde rent og passede børn. Det mest ironiske var, at det var præcist sådan hendes mor havde været.
Cathy pustede til en tot hår, der havde forvildet sig ind foran hendes højre øje. ”You’re not going to find anything in there” sagde hun blidt. Hun havde ikke købt ind længe. Hun tvivlede på om der overhovedet, var noget som helst spiseligt derinde. Hans monotome toneleje fik hende til, at rynke brynene. Hvad var der nu? Hun rettede sig op og haltede dernæst over ved siden af ham. Hendes hånd lagde hun mod hans skulder som støtte, mens hun lænede sig en anelse ind mod ham. ”Are you all right?” spurgte hun en smule bekymret. Hun betragtede hvordan han lettere tomt stirrede ind i køleskabet. Han så nærmest ikke ud til, at være til stede. Der måtte være noget galt. Hun rakte forsigtigt sin hånd ud og greb hans hånd, der havde fast i køleskabets håndtag. Dernæst lukkede hun køleskabet i med den raske fod og placerede sig foran ham. ”Is there anything wrong?” spurgte hun stille. De blå øjne forsøgte, at fange hans. Hun lænede ryggen op af køleskabets kølige overflade. Det kønne ansigt var indhyllet i bekymrede folder. Hendes hånd havde stadig fat i hans og forsigtigt gav hun den et lille klem mens hun sendte ham et lille smil.  Hånden mod hans skulder lod hun køre op på hans kind og per automatisk kørte hendes tommeltot hen over hans kindben, i et let og blidt kærtegn.

Han hørte godt hvad hun sagde. Men hendes ord røg ind af det ene øre og fløj ud af det andet. Han registrerede dem ikke. Derfor fik han heller ikke svaret på hendes spørgsmål. Først da hun sagde at han ikke ville finde noget i køleskabet reagerede han. Hans øjnebryn skød en anelse sammen, en lille ændring til det tomme ansigtsudtryk. "What? If you don't have any food, why would you ask me if I know how to cook? I assumed you wanted me cook something" hans toneleje var stadig monotomt med en irriteret undertone. Et lille sæt gik igennem ham, da hun lagde sin hånd på hans skulder. Han havde ikke været opmærksom, og havde ikke hørt hende bevæge sig hen til ham. Han blinkede, og det tomme udtryk forsvandt. Langsomt blev øjnene vendt imod hende. Han klistrerede et overbevisende smil på, "Yeah, I'm fine. I spaced out for a minute." sagde han med et træk på skulderen. Hans hånd lagde sig om hendes kind, og han betragtede hendes ansigt der var lagt i bekymrede folder. "Nothing's wrong" sagde han i et blødere toneleje.
Han ville være på den, hvis dette var et af de tidspunkter hvor han lukkede hende ind i sit sind. Han måtte hellere få sine tanker et andet sted hen, hvis det var tilfældet. "Not everyone wants a housewife. I find housewives a little boring. You know, they have no life experience, except for the cleaning and the kids part." et skævt smil viste sig. "And who really knows what the perfect woman is like, before she stands right in front of you?" et varmt smil blev sendt imod hende, og de gråblå øjne var langt fra tomme mere. Havde han lige fortalt hende, at hun var den perfekte kvinde? Han kendte hende knap nok. Alligevel var der alle de her følelser i ham, som han ikke rigtig forstod. Hun forvirrede ham, gjorde ham helt rundt på gulvet. Hun fik ham til at føle, at han var mere i live end han nogensinde havde været. Han havde lyst til aldrig at give slip på hende. Men under alt det, meget langt under alt det, var han skræmt. Han havde aldrig oplevet noget lignende. Han vidste ikke helt hvad han skulle gøre med alle de følelser. Det hele var meget forvirrende, og så frustrerende. Men for nu, var frygten dækket af de andre følelser. Det vidunderlige kaos af følelser han ikke havde oplevet før. Som han lænede sig ned, for at presse sine læber imod hendes, var han ligeglad med, at han dybt inderst inde var bange for hvad denne vidunderlige - måske perfekte? - kvinde gjorde ved ham.

De bekymrede folder blev en smule blidere da han klistrede sit overbevisende smil på. Hun var dog ikke helt overbevist, men valgte ikke at stikke mere til ham i øjeblikket. Han var vidst allerede irriteret på hende – over ingenting selvfølgelig. Hun kunne ikke glemme den tone han før havde snakket til hende i. Det havde et eller andet sted skræmt hende. Hun ville nødig møde den Roar, som hun havde stået overfor den dag, hvor hun ved et uheld gik ind i ham. De lettere negative tanker blev med ét visket bort, da han sendte hende sit varme smil. Havde han lige kaldt hende for den perfekte kvinde? Hun lo med et hurtigt ryst på hovedet, ”You’re such a liar…” mere nåede hun ikke, at sige før hendes latter blev kvalt i et kys. Den varme følelse i brystet overmandede hende og trak hende dybt ned, i det der føltes som paradis. Sommerfuglene var brudt ud af deres bur og fløj med stor glæde rundt i maven på hende. Hendes hjerte satte samtidig i løb, mens hun gengældte kysset blidt. Begge sine arme svang hun rundt om hans hals. Forsigtigt stillede hun sig mere på tæer – undtagen den syge fod – og lænede sig ind mod ham, så hendes ryg ikke længere var lænet op mod køleskabets overflade. De rester af begær fra tidligere, rørte en anelse på sig og begav sig ud på en rejse i hendes årer. Hun ville have mere. Det var utrolig så let det kom til hende, men det var alligevel ret svært, at modstå når han stod halv nøgen i hendes køkken. Cathy afsluttede dog deres kys, for dernæst at læne sin pande mod hans indtil hun slog øjnene op. De is blå øjne, var indhyllet i intensitet. Hun lænede langsomt sit hoved en anelse væk fra hans og stillede sig tilbage, ned på flad fod, så højde forskellen atter var stor. Hun holdt deres øjenkontakt så længe som han ville lade hende. Hun følte sig underligt knyttet til de grå blå øjne, der kiggede ned på hende. Hendes arme lod hun hvile omkring hans hals. Hun ville havde flyttet sig hvis det var, men det var som om, at hun var frosset fast til stedet. ”Maybe you should… Check… in the freezer instead” hendes stemme var utrolig lav med en blid tone. Sætningen var en smule malplaceret, men det var et svar på det spørgsmål som han havde stillet hende, i den irriterede og tomme tone. Hendes hoved var som støj og en underlig men meget behagelig følelse, kørte igennem kroppen på hende. Panikken stod dog ved hendes side, med en nål i hånden og et slesk smil på læberne. Den stak hende kort og hurtigt. Men det var ikke nok til, at kaste hende ud af den dagdrøm, som hun følte at hun befandt sig i. ”Why do you think that I’m perfect? You barely know me..” spurgte hun blidt. De kønne blå øjne var indhyllet i intensitet, men også nysgerrighed. Hun forstod ham egentlig ikke. Men måske havde Roar en anden type perfekt kvinde. Hun troede dog ikke på, at hun var lige præcis den type kvinde. Desuden… Var Roar ikke en af de type mænd der var.. Ligeglad? Hun blev pludselig i tvivl om han lå under den kategori. ”And why were you so surprised, when I told you that I am..  I mean was… a virgin?” spørgsmålet blev kastet ud af hendes mund. De fleste gik ud fra det, da hun jo så så ih og åh så lille, sød og uskyldig ud. Roar havde til gengæld nær tabt kæbe og øjenæbler, da hun havde fortalt det. Det undrede hende.

Ville han nogensinde vænne sig til den effekt hun havde på ham? Igen var der ild i hans årer. Sommerfugle fløj om kap i den trænge plads der var hans maveregion, og hjertet der før havde slået regelmæssigt og roligt, kæmpede nu for at slå sig ud af brystet på ham. Hånden der ikke lå på hendes kind fandt vej til det nederste af hendes ryg, og pressede hende blidt tættere ind til ham, da hun stillede sig på tæer. Alt for tidligt var kysset slut. Han ville have mere. Hun havde vækket en sult i ham, der ikke kunne tilfredsstilles. Hun havde revet et hul i ham, som kun hun kunne udfylde med sin tilstedeværelse. På så kort tid, havde hun indtaget sin egen lille plads i ham. En plads der ville være tom, lige så snart hun ikke var inden for hans rækkevidde. Nu tog frygten over. Hans hånd gled væk fra hendes lænd, som han åbnede øjnene. Intensitet viste sig i dem, og forhindrede frygt i at vise sig i hans øjne. Hun havde ham tryllebundet. Han var på meget kort tid blevet afhængig af hende. Han var blevet junkie natten over, og Cathy var hans drug. Han var splittet i to, og der var krig i hans indre. Den ene side ville have mere. Mere af Cathy. Blive hos hende for evigt. Udleve en lille teenage piges drøm. Blive gift, få børn, hund, hus og bil. Alt det han aldrig troede han ville blive klar til, før han havde udlevet sin vilde ungdom som slet ikke var slut endnu. Absurd. Den anden side ville have ham til at løbe i en fart. Forsvinde. Rejse langt væk fra denne smukke kvinde, der uden egentlig at gøre noget bevidst, havde snoet ham om sin lillefinger. Tid ville læge hans sår, og han ville komme ud på den anden side som en stærkere mand. Der fulgte et ansvar når man bandt sig til en anden. Et ansvar han ikke var sikker på han kunne håndtere.
Cathy rev ham tilbage til virkeligheden. "The freezer?" han forstod ikke hvad hun mente. Han havde glemt alt om mad. Det næste hun sagde fik ham til at trække sin hånd tilbage fra hendes kind. Hvordan reddede han sig ud af den? Han kløede sig i nakken, og et nervøst grin undslap ham. "Tecnically I didn't say that you were perfect." det lød ikke særlig venligt. Hans kinder blussede op, imens han kæmpede for at komme på de rette ord. "Nobody's perfect, you know. But what I know about you so far, might be the closest I can get to perfect" Hans stemme var lav og intens. Mentalt klappede han sig selv på skulderen for den gode redning. Han havde fundet de rigtige ord. De sande ord, for det var præcis det han følte. Eller var det? Han kunne ikke længere finde ud af, om han havde lyst til at løbe sin vej eller blive.
Hendes næste spørgsmål var heldigvis ikke så svært at besvare. "Are you kidding me? You're the most beautiful thing I've ever laid my eyes on. You could have anyone you want. I assumed that some lucky guy, who didn't deserve you, got there before me" hans ord var sikre og ærlige som de forlod hans mund. Men de resulterede i et stik af skyldfølelse. Han fortjente hende heller ikke. Han var ikke god nok til hende. For fanden, han stod jo og overvejede at flygte med halen imellem benene! Han blev nødt til at tænke godt og grundigt over det her. Det virkede som en umulig beslutning at træffe.

Et smørret smil blev formet på de rosa røde læber. Hun betragtede hvordan hans kinder langsomt blev røde og hvordan han forsøgte, at redde sig ud af en meget uheldig sætning, der ikke ligefrem havde lydt venlig. Cathy trådte et skridt tilbage og betragtede ham afventende. Kunne han redde den? Hendes smil flækkede op i et større et, der afslørede hendes perfekte hvide tænder. Hun forsøgte ikke, at grine. Så derfor tog hun en hånd op til munden, mens hun afventede hans redningsforsøg. Hendes bryn skød imponeret op. Roar havde sgu reddet den. ”Nice saved” sagde hun muntert mens hånden faldt ned langs hendes side igen. ”But don’t judge to easily. I’m not as perfect as you think I am” sagde hun dernæst, i samme muntre toneleje. Ryggen lænede hun igen tilbage mod køleskabets overflade. De blå øjne lod hun løsrive sig fra varulven foran sig, og lod dem i stedet søge mod hendes fødder. Her så hun hvor dårligt det stod til med den indbundne fod. Den var hævet til dobbelte størrelse som den anden og havde taget farven blå. Hun burde slet ikke støtte eller gå på den. Cathy trak på skuldrende og svarede derpå, på en af sine egne tanker.
You could have anyone that you want. Det var ikke første gang, at hun fik smidt det i fjæset. Svaret var vel, at ja det kunne hun. Hun gjorde vel bare ikke rigtig brug af det. Fordybet i en tanke haltede hun væk fra ham og hoppede i stedet op på køkkendisken for at sidde. Blikket lod hun atter gå mod Roar, eftersom hun med vilje havde undgået at se på ham, da hun krydsede den lille distance mellem ham og køkkendisken. ”I’ve only had one boyfriend and that was back when I was 15 and let’s just say that it didn’t end very well. In that case, I didn’t deserve him” De blå øjne var blide, men man kunne tydeligt mærke tomheden over hendes ord. Fortrydelsen sad stadig dybt inde i hende. Med tiden havde såret dog helet og var i stedet blevet et ar, der aldrig ville gå væk. Det blev der som en påmindelse om, hvilken idiot hun dog havde været. ”And I don’t really go on dates.. It’s too boring” Et større smil blev sendt af sted mod ham. Hun var blevet træt af dates. Det handlede trods alt bare om, at være en som man overhovedet ikke var, på nogen tænkelige måder. Roar mindede hende heller ikke om date-typen, ”I’ll bet that the only reason that you go on dates, is so you can sleep with them afterwards” sagde hun anelse kækt, med et lettere drilsk smil formet på sine læber. Et andet spørgsmål poppede op på hendes nethinde, ”How old are you anyway?” spurgte hun nysgerrigt, mens hun betragtede ham lettere vurderende. ”25 or something?” gættede hun med et hævet øjenbryn. Hun skød dog lidt i tågen. Det var svært, at vurdere hans alder. Hans udseende tydede dog på midten af tyverne, hvis hun selv skulle sige det.