Hunted creature. XXX

Han trak på skulderen og sendte hende et smil, da hun så lige igennem ham. Ja, det var en god redning, men der var også sandhed i hans ord. Det var han i hvert fald ret sikker på. Når han forsøgte at finde ud af hvad det egentlig var han følte for Cathy, var det som om hans hjerne blev fyldt med vat. Ingenting gav mening. Alligevel var der nogle faktorer han da var sikker på. Hun skræmte ham fra vid og sans, samtidig fyldte hun ham med en ubeskrivelig glæde han ikke havde oplevet før. Den fysiske effekt hun havde på ham, var heller ikke til at ignorere. Spørgsmålet var bare, om det var hans pessimistiske eller optimistiske side der vandt hans indre krig. Det ville tiden vel vise. Han havde aldrig forestillet sig, at han ville være bange for at være lykkelig.
Det trak i mundvigene da hun fortalte ham, at han ikke skulle dømme hende så hurtigt. "Well, you can let me be the judge of that" sagde han som svar, og krydsede armene foran sig med et skævt smil. Ligesom for at udtrykke, at hun ikke havde noget at sige i den sag. Han skulle nok selv bestemme om han fandt hende perfekt eller ej. Hun så det dog ikke, hendes blik var rettet imod hendes fødder. Roars øjne gled i samme retning og indtog den skadede fod. Det så ikke for godt ud. Alligevel haltede hun sin vej hen til køkkendisken, uden så meget som en lyd. Hendes øjne fangede igen hans, og han lyttede til hendes ord. Hendes stemme afslørede at hun stadig fortrød hvad der end var sket. "Would you look at that" begyndte han i en opmuntrende tone. "You have more experience than me in that department. I never had a girlfriend" ordene kom ufortrødent fra hans mund. Han var ikke flov over at være en gut på 21 der aldrig havde haft en kæreste. Dog havde der været mange piger der hellere end gerne ville have taget det skridt, men Roar var ikke kærestetypen. Ikke for første gang, undrede han sig over hvorfor kvinder faldt for røvhuller. En kategori han det meste af tiden godt kunne passe ind under. Hans øjenbryn skød op. Hun fandt dates kedelige? Han havde forestillet sig, at hun ikke ville have noget imod en romantisk middag, og dybe samtaler henover stearinlys. På den anden side havde Roar aldrig været på sådan en date. Måske det kun fungerede sådan i film? Det næste hun sagde fik ham til at smile. Et smil der fortalte at hun igen havde gennemskuet ham. "And you claim not to know me at all. At least I was a gentleman and paid for most of the dates. I have paid a great deal of money for my one night stands" sagde han efterfuldt af et grin. Den side af ham føltes næsten underlig fremmed for ham nu. Hvis der blev stillet en sexet, nem, blond bimbo foran ham lige nu, var han sikker på, han ikke ville værdige hende et blik. Han ville slet ikke overveje at ligge an på hende.
"Do I really look that old?" hans toneleje var steget en anelse, og hans stemme var steg en octav og gjorde den lysere. Han mærkede efter i sit ansigt, "do I have wrinkles or something? I'm 21!" han blinkede en enkelt gang, da det gik op for ham hvor forfængeligt han opførte sig. Han lod hænderne falde med et grin. Han sendte hende et vurderende blik. "I guess you to be 20... 21?" det ene øjenbryn skød op i usikkerhed. Han havde aldrig været god til det der med alder.

”To be honest, I would be weird if you have had a girlfriend.. You don’t really strike me as the type.” Indrømmede hun med et lille smil. Han lød heller ikke til, at fortryde det. Men det var jo heller ikke alle der var kæreste-typen. Hendes smil bredte sig til hendes øjne. Ja, det var sjovt som hun alligevel kendte ham og så igennem ham. Men så igen, hans type var ikke ukendt. ”You’re that type of guy that make it hard for me to be a good friend. I always end up removing tears from my girlfriends cheeks” Cathy kunne ikke tælle hvor mange gange hun havde fjernet tårer fra sine veninders kinder, efter at de havde haft et one night stand. Hvorfor ringede han ikke? Han sagde, at han ville ringe? Hader han mig? Var jeg dårlig i sengen? Kan han ikke lide mig? Jamen, han sagde at han kunne lide mig! Var nogle af de ting som hendes veninder gang på gang hylede over. Kvinder faldt vel tit for idioter, en gruppe som Roar hørte til under, lige på dette punkt.
Cathys smil flækkede op i et grin, over hans forfængelighed. ”I’m sorry…. You just seem so…. You look…” Hun stoppede midt i sætningen, i et forsøg på, at finde et ord der kunne passe ham. Men der kom ingenting til hende. Hendes tanker var støj med tilhørende store blok bogstaver der dannede ordene ’out of order’. Hun rystede kort på hovedet, så en lok af hendes hår faldt ind foran hendes øje. Blikket blev løsrevet fra hans og i stedet vendt mod lokkken der dansede foran hende. Med en hånd greb hun lokken og satte den bag øret. ”I’m 19.. I turn 20 on new years eve” sagde hun blidt. ”And congratulations, you’re the first person to know when my birthday is” fortsatte hun med en let melodisk latter, inden hun så op på ham igen. Det lød vel meget underligt, men det var sådan at det var. Ingen af hendes venner vidste hvornår hun havde fødselsdag. Cathy brød sig ikke om opmærksomheden. Hun syntes også, at det var en meget uheldig dag at være født på. Fyrværkeri, fulde mennesker og fejring af det nye år overskyggede alligevel, det der skulle være hendes dag. Hun havde trukket nitten. Ligesom dem der havde fødselsdag på juleaften.
”Roar… Do you wanna stay here for another night?” spurgte hun en anelse forsigtigt. En sommerfugl valgte i det samme øjeblik, at baske løs og frigive en behagelig følelse i hendes mave. Hendes kinder blussede en anelse. Det føltes underligt rart. Men også farligt. Hun følte sig knyttet til ham, på en eller anden måde, som hun ikke kunne beskrive. En del af hende ville ikke have, at han skulle gå. De intense is blå øjne, fandt igen hans. Endnu en sommerfugl baskede med vingerne og forstærkede dernæst den behagelige følelse, der herskede i hendes spinkle krop. En længsel bredte sig langsomt indeni hende. Kysset fra før, sad stadig mod hendes læber samt i hendes årer i form af rester af begær, der syntes at vise sig mere i hendes øjne. Aldrig havde hun følt sådan her før, og det skræmte hende for vid og sans.

Det var mærkeligt som hun kunne læse ham som en åben bog, når hun overraskede ham gang på gang. Var han virkelig så forudsigelig? Var alt han tænkte skrevet i store neonlys over hans hoved? Hvis det var tilfældet, kunne hun så se hvordan han kæmpede, lige meget hvor godt han end troede han skjulte det? Han havde ikke lyst til at skjule det for hende. Men hvordan forklarede han hende det, uden at det kom til at lyde forfærdeligt? Han ville ikke holde hende for nar, og ved at holde på hemmeligheden gjorde han vel lige netop det. Desuden havde han aldrig været god til det der med følelser, hvordan beskrev han noget han ikke forstod? Play it cool, fortalte han sig selv. Den snak måtte komme en anden gang.
"Well, apart from my own selfish reasons, I think I teach the ladies a lesson. You know, so they can avoid jerks in the future. If they're stupid enough to date another jerk, it's their own fault." forklarede han med et bestemt nik. Det var en lam undskyldning for hans tidligere opførsel. Men det var sandt nok, mente han. Logikken var tydelig at se, selv om det aldrig havde været hans intention at lære hans one night stands noget. "No offense to your friends" tilføjede han med et træk på skulderen, og et skævt smil. "I look what?" spurgte han med sammenknebne øjne, som hun forsøgte at sætte ord på, hvorfor han så så gammel ud. "Well, I soon turn 22, so maybe I am getting old" sagde han eftertænksomt. Da hun fortalte ham sin alder begyndte han at grine. "You're still a teenager? Man, now I feel old" en grimasse fulgte efter hans ord. "New years eve, huh? That's a bummer. How come no one else knows?" spurgte han nysgerrigt, og skrev sig bag øret, at han hellere måtte huske at købe hende en fødselsdagsgave. Det måtte være trist, ikke at få gjort noget særligt ud af sin fødselsdag. På den anden side, nu når han ikke var hjemme i Australien ville der heller ikke blive gjort noget ud af hans fødselsdag i år.
Om han ville blive en nat mere? Hans hjerne tømtes for alle tanker, og hans hjerte skippede et slag, inden det spurtede afsted. Sved samlede sig hastigt i hans håndflader, og han glemte endnu en gang hvordan man trak vejret. Han havde en klump i halsen. Var det nu den store beslutning skulle tages? Han kunne ikke finde ud af det. Han havde lyst til at blive, men havde han endnu mere lyst til at løbe sin vej? Say something. Anything! "I'd love to" kvækkede han hæst, og mærkede en behagelig eksplosion i maven, da en million sommerfugle gjorde sin entré. Han havde ikke nået at tænke over det. Han havde bare sagt det. En dyb vejrtrækning blev taget. Nervøsiteten vibrerede rundt i kroppen på ham, som han tog et par skridt hen imod hende. En hånd blev lagt på hver side af hende, køkkendisken var kold imod hans svedige håndflader. "There's no place I'd rather be" sagde han lavt, og fortabte sig i hendes blå øjne. Det var løgn og sandt på samme tid. Men han ville gerne tro, at det var mere sandt end løgn lige nu.

Cathy lyttede opmærksomt til ham. Det var sjovt som han forsøgte, at retfærdiggøre hans på sin vis, idiotiske for ikke at forglemme, selviske handlinger. Dog nikkede hun til den del hvor, at kvinderne selv var skyld i hvis de fandt en idiot næste gang. Det var på sin vis rigtigt, ”No, you see.. They’re trying to find the good guys – but you guys play your game a little too well, so they can’t figure out who’s an idiot and who’s not.” forklarede hun roligt med ansigtet lagt i blide folder. Det var i hvert fald det indtryk som hendes veninder kom med, når de havde fundet en ny fyr, der senere viste sig at være en idiot. ”Oh.. Is that a grey hair that I can spot?” sagde hun falsk overrasket som et kækt comeback. Hendes mund stod åbent, som et stor O og dramatisk løftede hun hånden og pegede et eller andet tilfældigt sted på hans uregerlige hår. O'et blev brudt i et stort smil efterfulgt af en melodisk latter. Hånden lod hun atter falde ned mod køkkendisken. Der gik ikke længe før, at hendes smil svandt en smule ind. Hvorfor ingen andre vidste det? Hun så pludseligt noget nær fortabt ud. De blå øjne blev et kort øjeblik helt tomme. Svar mulighederne var uendelige. Der var mange grunde til det. ”I don’t like the attention, I guess.. And… It’s really weird for me to celebrate.” svarede hun med et lille smil. ”I don’t celebrate Christmas either” tilføjede hun med et kort træk på skuldrene. Hun havde hverken fejret jul eller fødselsdag siden år 2010. Billedet af en ung mand med olivengrønne øjne, placeret i en sofa med rødt betræk, dominerede hendes nethinde. Håret på hans hoved var væk og hans ellers så kønne ansigt var indsunket. Kindbenene og kæben var tydeligere og mere markerede end de før havde været, hvilket skyldtes, at han havde tabt sig. På hans skød lå en gave med grønt gavepapir, som han forsøgte at åbne. Han så træt og opgivende ud. Hun huskede tydeligt hvordan hun havde sat sig på hug foran ham og tilbudt, at åbne hans gaver for ham. Han havde takket ja og sendt hende et taknemmelig smil, med tilhørende blide øjne.
Virkeligheden ramte hende brat da Roar, uden hun havde lagt mærke til det, havde sat en hånd på hver sin side af hende. De grå blå øjne mødte hendes og sammen fortabte de sig i hinanden. What is air, tænkte hun. Hun tog en dyb indånding og forsøgte, at få udredet det kaos, der lige nu herskede i hendes indre. Sommerfuglene baskede ivrigt med vingerne og hendes hjerte bankede derud af. En varme bredte sig, helt ud til fingerspidserne. Hvorfor følte hun sådan? Det føltes ulideligt og behageligt på samme tid. Cathy kunne dog ikke lade være med, at studse over hans ord. Et eller andet sted følte hun, at han ikke mente det. Eller var det bare noget, som hun bildte sig selv ind? ”Really?” spurgte hun i et toneleje der matchede hans. Forsigtigt løftede hun sin hånd og lod langsomt sine fingerspidser køre ned langs hans kindben, ned over kinden og dernæst ned på hans kæbe. Langs vejen mærkede hun hans skægstubbe, der kildede hendes fingerspidser, som sendte et behageligt skælv igennem hende. Hun smilede skævt til ham, ”You need to shave, old man” sagde hun lavt uden at bryde deres øjenkontakt. Et gisp forlod hendes læber, da hun forsøgte at holde sin vejtrækning på normalt niveau. Hun følte sig sindssyg. Hvad var det han gjorde ved hende? Det var ikke fair, syntes hun. Men så igen, var der en stemme bag i hovedet der sagde; He's not into you. Get over him. He's just using you, like the others. You're no better than your friends. You've falled for an idiot...