The Silence of the Forest (Khá)

Hun smilede kort til ham og så på ham. ”Den eneste grund til at du ikke ville klynke ville være fordi du gjorde det af din egen frie vilje. Ikke fordi jeg kan kontrollere dig” sagde hun mens hendes øjne blev krystalblå, men hurtigt efter var de røde igen. Hun havde det sjovt med at få folk til at gøre det hun ville. Hun var dog ikke så stærk i den evne da det ikke ligefrem var hendes egen.

Hun grinte kort da han spurgte efter endnu en drink. ”Du drikker endda hurtigere end mig” sagde hun med en stemme der lød imponeret. Hun drak det sidste der var i hendes glas og rejse sig op for at gå op i baren. Hun studerede hvad han havde af forskellige ting mens hun tænkte over hvad hun skulle lave. Hun besluttede sig for at lave noget meget originalt.

Hun kunne ikke udelukke at hun stadig havde utrolig meget lyst til at prøve på noget igen, men hun gjorde sit bedste for at beherske sig. Trangen til ham blev dog større og større efterhånden som hendes kræfter blev stærkere og hun vidste ikke hvor meget længere hun kunne holde det hen. Hun havde været vant til at begæret styrede hende og en del af hende kunne lide det. Hun smilede dog bare til ham mens hun havde fået lavet den næste drink. ”En gin og tonic, det må du da have smagt før?” Spurgte hun nysgerrigt mens hun gik hen til pejsen igen og satte sig i stolen og satte glassene på bordet. Hun kiggede ind i ilden for at prøve at mindske begæret for ham, da det kun blev være af at se på ham.

Han grinede lidt højere og og satte sig lidt til rette i stolen imens han smilede til hende: "Drikker jeg hurtigt? Jeg synes nok bare ikke det er så stærkt så det ryger vel bare ned. Er det så slemt hvor hurtigt det går da?"
Det virkede næsten sødt hvor ny han var til hele det her med drinks og generelt at indtage alkohol. Selvom han ikke kunne blive fuld rigtigt, var det sjovt at få nye erfaringer og lære af dem

Da hun så kom med glassene, trak han lidt på skuldrene og sagde: "Ja jeg har prøvet en gin og tonic. Igen virkede min smagsløg heller ikke den gang. Der er fordele og ulemper ved at have en død krop kan man sige" Så smagte han på den og lod lige smagen køre lidt rundt i munden. Det var ikke den han selv ville skynde sig at vælge men den var faktisk god. Den let skarpe smag, var det indtryk han bedst kunne lide ved den.
Han kiggede lidt ned på drinken og rynkede på panden som om han undrede sig.
"Det er sjovt der er så mange smagsindtryk at opleve.... Der er stadig mange ting jeg mangler at lære igen. Mange krops og sanseindtryk... Men at gå rundt som død i 400 år gør selvfølgelig at verden er helt ny igen.... Men den smagerfaktisk godt den her?"
Han sendte et varmt og venligt smil

Hun så på ham med et lille smil. ”Så må jeg jo bare lave det stærkere næste gang” sagde hun drilsk med et hævet øjenbryn. Hun havde dog intet imod hvor hurtigt han drak. Jo hurtigere det gik jo tættere var hun på at se om han kunne blive fuld. Men der skulle nok noget lidt stærkere til end de drinks hun serverede for ham. Men den næste skulle nok kunne gøre noget. Noget af hende håbede stadig på at han ville blive sjovere når han var fuld så hun kunne komme tættere på ham.

Hun sad og betragtede ham mens han snakkede. Hun ville kunne betragte ham natten lang hvis hun besluttede sig for det. ”Jeg kan forestille mig der er flere ulemper end fordele?” Spurgte hun nysgerrigt. Den eneste fordel hun kunne komme i tanke om var at man havde svært ved at dø når, først man var død… det lød sjovt i hendes hoved, men sådan var det også med vampyrer, de var bare døde på to forskellige måder. Eller det gættede hun i hvert fald på.

Hun kunne ikke lade være med at smile indeni da han sagde at der var mange krops og sanseindtryk han ikke havde oplevet som død. ”Der er stadig masser af indtryk du ikke har oplevet nu når du ikke er død mere” sagde hun mens hun så på ham med et glimt i øjet. Han viste nok godt hvad hun hentydede til, men sådan var hendes natur. Når hun følte ham så tiltrækkende som han var, kunne hun ikke lade være med at blive ved med at prikke til ham. Også selvom han prøvede at ignorere det. På et eller andet tidspunkt kunne det jo være at det virkede på ham.

Han løftede øjenbrynene og trak lidt på skulderen da hun nævnte om hvor vidt der var fordele og ulemper ved at have en død krop. Nu når han så tilbage på den tid, der rigtig mange ulemper i forhold til fordele. Men den gang var det lige omvendt.
"Det syntes jeg ikke den gang men ja, ulemperne vejer noget kun mere. Folk var altid bange i nærheden af en, og alt hvad der bare var en smule helligt brændte slemt. Jeg kunne ikke smage eller føle noget som helst. Og det er jeg virkelig glad for endelig at kunne"

Selvfølgelig vidste han hvad hun mente med det, men han kunne alligevel ikke lade være med at spille uvidende lidt for at drille tilbage. "Hvad mener du dog det kan være?.... Men ja der er rigtig mange indtryk jeg er gået glip af. Eller for den sags skyld har glemt med tiden. Det var virkelig underligt lige pludselig at kunne føle hengivenhed til et andet væsen igen. Den eneste jeg altid har kunnet føle hengivenhed af nogen art til var enten min søn eller Bach"
Mindet om Matthew hans lille søn stod jo stadig klart. Hvor han dog savnede ham.... Og Bach havde altid været der. Ligegyldigt hvor grufuld han havde været, havde Bach altid været der. Ligegyldig hvor mange mennesker der var blevet slået ihjel, havde Bach altid gjort sit arbejde med stolthed. 'Hvad er en Herre uden en ordentlig Butler?' Bach's motto...

Hun drak noget af sin drink mens hun lyttede til ham. Hun ville selv have noget stærkere, men ventede til hun havde drukket den hun allerede havde lavet. Hun vidste at han drillede hende da han spurgte hvad det var hun mente. Men hvis han ville lege så kunne hun sagtens give ham igen. Hun lod fingrene bevæge sig på siden af hendes glas mens hun så på ham med et skævt smil. Hun rejse sig op og gik stille hen til ham hvor hun satte sig over ham med et ben på hver side af ham med knæene ned i stolen. Hun lod sit hoved bevæge sig tæt mod hans øre hvor hun roligt smilede. ”Jeg tror udmærket du ved hvad jeg mener” hviskede hun ind i hans øre. Han skulle ikke tro at han var sluppet for hende endnu.

Hun betragtede ham mens hun sad over ham på stolen. Hun lod sine fingre køre gennem hans hår. Selvom han sikkert ville stoppe hende kunne hun ikke lade være med at prøve at krydse grænsen en smule. Hun tog ikke et nej for et nej og var sikker på at hun nok skulle få ham overtalt på et tidspunkt. ”Kan du så ikke føle lidt hengivenhed til mig lige nu?” Spurgte hun med et frækt smil mens hun pludselig tog hårdt fat i hans hår hvorefter hun bed ham ved halsen for at prøve at opstemme ham lidt.

Først blev han siddende for at se om hun rent faktisk ville blive ved men han nød det ikke. Det var også meget tydeligt i hans ansigtsudtryk. I første omgang ventede han for at se om hun selv fangede han ikke brød sig om det.
"Det gør jeg ja.... Men derfor behøver jeg ikke at bryde mig om det..." Da hun bed ham i halsen blev det for meget så han rejste sig bestemt og satte hende ned i stolen. Han beherskede sig men hans øjne glødede gyldent noget kraftigere end normalt. Dog ikke til punktet hvor han var begyndt at skifte form.
"Jeg troede jeg havde givet klar besked om jeg ikke ville den slags... Kun med en... Hvis det er det her der sker når seglet er blevet forstærket,... Så er jeg ikke længere sikker på det er en god ide..."
Når han blev vred sådan her, ville hun også kunne mærke at seglet rørte på sig. Det var selvfølgelig også hans energier der var blevet brugt til det. Han satte sig roligt ned i den anden stol og trak vejret dybt et par gange. "Jeg ved godt jeg nok er kedelig fordi jeg har det sådan... Men sådan er det... Så hvis vi skal hygge os som hidtil, så må du respektere det.."

Han gjorde ikke andet end hvad hun egentlig havde forventet. Han blev selvfølgelig ikke glad for det, men hun havde stadig lov at håbe. Hun mærkede hvordan han tog fat i hende så hun sad ned og så op i hans gyldne øjne. Hun sukkede let. Hun havde lyst til at rejse sig, men blev siddende. ”Er det alt du kan? True med at fjerne mit segl bare fordi jeg gør noget du ikke vil ha?” Spurgte hun med en flabet stemme. Enhver ville nok have været bange for ham når han blev sådan, men hun kunne ikke se hvorfor hun skulle være bange for ham. Bare fordi han truede hende? Hvor svag troede han at hun var?

Hun forblev tavs i lidt tid da han satte sig ned. Han kunne tydeligvis ikke håndtere hende når hun ikke havde nogen samvittighed, men sådan var det at være djævel. I hvert fald sådan som hun var. Hun havde lyst til at prøve hans grænser af, men i stedet for at få lidt sjov ud af det blev han bare sur. Var det sådan engle var? Total modsætninger af djævle? Hun kunne ikke engang holde ud af tænke på det. ”Hvis jeg går dig så meget på, kan du jo bare smide mig ud. For tro mig, du har heller ikke lyst til at være sammen med den person jeg bliver hvis du fjerner seglet” sagde hun og rejste sig op mens hun sagde det sidste. Hun forventede at han ville bede hende om at gå så hun kunne lige så godt gøre sig klar.

Han sukkede lidt og rystede på hovedet, imens han tog en ordentlig tår af sin drink. Det her kunne han selvfølgelig forvente. Hun var selvfølgelig vant til at mænd føjede hende, og hun kunne sno dem om sin lillefinger. "Er det alt du kan? Blive fornærmet hver gang en mand ikke føjer dig? Jeg sagde på ingen måde noget om at fjerne seglet, men det kan komme til at virke som en dårlig ide at helbrede det, når du mister evnen til at respektere et nej...."

Så rejste han sig og gik han til barskabet hvor han gik i gang med at blande en eller anden drink. Han havde selvfølgelig ingen anelse om hvad han lavede men det kom til at minde om en Mojito der var noget skarp i smagen. "Hvorfor i alverden skulle jeg smide dig ud? Hvad ville det løse? Lige nu ligger valget om du skal gå helt hos dig. Jeg gav dig et løfte om at ville hjælpe dig, det holder jeg. Og jeg sagde vi skulle gøre hvad vi kunne for at få en hyggelig aften. Og det kan vi stadig få"

Så smagte han lidt på den drink han havde lavet og lod smagen cirkulere lidt. Det var godt nok en speciel oplevelse. Det var ikke helt til at placere smagsindtrykkene. Han kiggede lidt skeptisk ned på glasset og rystede nærmest på hovedet af sig selv. "Jeg aner virkelig ikke hvad jeg har fået blandet"

Hun blev overrasket over hvor rolig han pludselig lød i sit toneleje. Hun måtte indrømme at hun både var fornærmet, men også fascineret over at han kunne sige nej til hende. Hun så faktisk ikke nogen pointe i at prøve mere. Han var alt for stædig til at ville gå med til den slags, det var bare svært at forstå hende når hun ikke forstod sig på kærlighed. Hvordan kunne et andet væsen kontrollere ham så meget?

Da han rejste sig og gik hen til barskabet, kiggede hun bare efter ham. Han så ud som en der bare ville have et eller andet at drikke, hvilket var forståeligt. Alkohol var altid en god ting at få indenbords. Efter han var færdig med at snakke gik hun stille hen til ham. Hun ville nok kunne forstå ham hvis hun havde en samvittighed, men det lå bare ikke til hende at forstå sig sådan på andre.

Hun lænede sig ind over baren og satte albuerne ned i bordet. Hun undrede sig virkelig over hvad det var han blandede, men han kommenterede selv på hvilken mærkeligt kreation han havde fået lavet. Hendes humør var dog allerede ved at være godt igen og hun undslap et lille grin over hans kommentar. ”Så længe der er alkohol i, er det så ikke lige meget?”. Hun gik rundt om baren hvor hun selv studerede på de forskellige ting endnu engang. ”Der er noget jeg ikke forstår” sagde hun mens hun fandt en flaske vodka frem og et whisky glas. Godt nok passede glassene ikke sammen, men der kunne være rigeligt i det. ”Hvorfor vil du, som er en engel, hjælpe mig, som er en djævel, med at forblive djævel?”. Hun hældte vodka op i sit glasset så der på ingen måde ville kunne blandes mere i. Hun vendte sig mod ham og lænede sig op ad baren med siden til og så ventende på ham.

Han smagte halvt smilende på det og rystede lidt på hovedet af hvad han havde blandet. det var ikke skidt men heller ikke godt. Men man fandt aldrig ud af hvad der var godt hvis ikke man prøvede.
"Tja det kan der være noget om selvfølgelig... Men jeg tror nu ikke det er en jeg blander igen... Men så er det da prøvet"

Han tænkte godt over hendes spørgsmål imens han drak glassets indhold. For selvfølgelig virkede det underligt at han ville hjælpe hende lige netop med det. Men der var heller ikke så mange der så på det større billede generelt. "Fordi jeg har lovet at hjælpe dig. Og det gør jeg ikke ved at omskrive hvem du er. Hvis ikke der er mørke så ved man ikke hvad lys er for noget. Og jeg har jo selv været Djævel. Og hvis der er en ting jeg har lært... Så er folk ikke altid hvad de giver sig ud for. Djævle er ikke altid onde og Engle er ikke gode. Tingene er ikke helt så firkantede som så mange sætter det op"