The Silence of the Forest (Khá)

Da hun spurgte ind til hvem der havde bedt for ham, mærkede han også tåren der flød og skyndte at tørre den væk. Han havde slet ikke registreret at en tåre trillede, han så bare gode minder. Han tænkte kort over hvordan han skulle svare hende for der var ingen grund til at vade i han havde sagt nej til hende. Men hun spurgte jo og det skulle ikke lyde som om han ville skjule noget.
"Hende og jeg har kendt hende lige siden jeg blev Djævel. Selvom vi egentlig var fjender, fandt vi en fælles interesse i viden om det magiske og skjulte. Hun har flere gange hjulpet dem jeg kæmpede imod, blandt andet da jeg angreb Vatikan-staten. Hun hjalp mest folk væk. Men vi kunne også sagtens sidde og få en snak om en særpræget skriftrulle med magi eller lignende. Hun var med mig i mit magiske bibliotek da Satan valgte at tage sin magt tilbage. Da det skete blev jeg normalt menneske igen. Så forbrændt at jeg ville dø af det. Hun sad ved mig... da jeg blev sendt i Skærsilden, kunne jeg høre hendes bøn.. 400 år i Skærsilden kan være en halv time på jorden. Da jeg blev sendt tilbage som Seraphim, sad hun ved min grav. Så... Selv da jeg var værst, har vi altid været der for hinanden. Der kan gå lang tid imellem vi ser hinanden, grundet vores mission. Men følelserne bliver aldrig mindre..."
Han kunne ikke lade være med at tænke på om hun overhovedet havde elsket eller ville det. For det virkede ikke som om det var hendes følelser han havde såret direkte.
Hun virkede sandt at sige som om hun direkte prøvede at lade være at bruge følelser. I hvertfald af den slags.

Hun lænede sig op ad væggen lige ved vinduet så hun stadig kunne se ud af det. Det var blevet helt mørkt udenfor, men stjernerne stod stadig klart. Hun tænkte ikke over hvordan hun vadede i det ved at beskrive hende på den måde. Det var hendes måde at sige tingene på, især når hun var skyld i at hun ikke fik hvad hun ville have. Hun forblev tavs mens hun lyttede til ham. Det virkede som om han havde en lang baggrund med hende, nærmest forelsket. Hun kendte ikke selv til det, men kunne sagtens se når folk var det. Hun kunne høre at de havde været en masse igennem sammen, men det var nok også det der skabte det bånd de havde sammen. Hun prøvede at tænke tilbage på sin fortid. Hun kendte aldrig nogen i særlig lang tid af gangen. De fleste var mænd som kom ind og ud af hendes liv på samme dag, men det var sådan hun havde valgt at leve sit liv. Det hele var nemmere når man ikke havde et forhold til nogen.

”Jeg gætter på at det er lang tid siden du har set hende” sagde hun og så ham ind i øjnene. ”Men siden det ikke lyder til at I er sammen sammen hvorfor kan du så ikke tillade dig at have lidt sjov engang imellem?” Spurgte hun ærligt. Hun kunne seriøst ikke forstå det. Bare fordi hun bedte for ham mens han var i skærsilden? Det lød som i utrolig lang tid at skulle holde en person ud i. Men når hun ikke kunne forstå det kunne hun lide så godt lade være med at tænke på det. Det ville bare give hende hovedpine til sidst eller forvirre hende.

Godt nok havde hun aldrig elsket, men hver gang hendes segl var brudt ned var det fordi hun lod sine følelser styre hende. Følelser var ikke en del af hende og for hver gang hun forandrede sig mere og mere blev seglet også svagere og svagere. Så hvis hun ville have det skulle forblive forseglet blev hun nød til at lægge sine følelser til side og være den hun altid havde været. Det betød også at alt hvad der hed samvittighed og medlidenhed ikke kunne eksistere i hende mere. Det gjorde hende alt for svag.

Han kunne ikke helt lade være med at grine lavt af hendes kommentar, dog ikke for at nedgøre. Det var heller ikke så underligt hun så sådan på det hvis hun havde valgt så vidt muligt at leve uden sine følelser.
Så han kiggede op på stjernerne og sukkede dybt inden han forklarede hende:
"Hun har faktisk lige været her. Både hende og jeg har nogle pligter der gør at man ikke altid kan blive samme sted. Nogle gange kalder pligterne en andre steder hen. Også steder hvor man ikke kan tage hen sammen. Vores opgave er at opretholde balancen mellem godt og ondt, hvilket gør vi som regel skal bekæmpe mørket. Vi udfører bare den pligt på forskellige måder"
Ganske rigtig som hun sagde, så kunne han vel godt have lidt sjov hvis det egentlig var det han ønskede. Alessa havde endnu ikke givet sit hjerte til ham helt, hvilket det var flere grunde til. Men pligten var den største faktor. Så hun var ikke med andre, men en uendelig opgave gjorde at hun ikke fuldt ud kunne være med ham. Men de nød jo tiden med hinanden. De sagde det ikke direkte at de elskede hinanden, men hver gang de var i nærheden af hinanden, blev det nærmest sagt på alle mulige andre måder.
Så drejede han blikket over på hende og svarede venligt:
"Jeg kunne godt hvis jeg ville.... Men det er et valg jeg har truffet. Hun er ikke med andre, så er jeg heller ikke. Vores pilgter gør bare at vi ikke altid lever sammen..."

Hans historie lød nærmest som en kedelig og ulykkelig kærlighedshistorie med to sjæle der aldrig ville kunne være sammen fordi de kæmpede for en bedre sag. Det var lidt ironisk at han havde været noget af det mørkeste selv og nu bekæmpede han det. Nok fordi han ville prøve at gøre det godt igen ved at gøre endnu mere godt end han havde gjort ondt. Men hvis han kun havde været engel i et år var der nok langt igen. ”Hvad er det så for noget mørke I bekæmper?” Spurgte hun nysgerrigt. Der var mange definitioner på mørke, men praktisk talt var hun vel også en del af det.

Hun blev en smule mere interesseret da han sagde han godt kunne hvis han ville. Hun huskede fra tidligere hvordan han havde fortalt at man ikke kunne manipulere ham, men man kunne godt overtale ham. Og hvis der var noget hun var god til så var det at overtale. ”Så hvis hun ikke er sammen med nogen… og du ikke er… og I ikke er sammen med hinanden… hvorfor så ikke prøve at være sammen med andre?” Spurgte hun med en stemme der pludselig var blevet en smule mere forførende. Hun vidste godt at han havde sagt nej tidligere, men hvad forhindrede hende egentlig i at prøve igen? Ville han gøre skade på hende eller smide hende ud af huset? Hun havde dog svært ved at forestille sig det første og den anden mulighed var ikke ligefrem truende. Hun gik hen til ham og stillede sig foran ham så hendes krop næsten rørte ved hans mens hun så op på ham med et frækt glimt i øjet. ”Som mig?” Spurgte hun som tilføjelse af det hun lige havde sagt. Hun lod sin hånd glide fra hans mave og ned til hans hofte og videre ned til hans lem som hun tog hårdt fat i for at være sikker på, at han kunne mærke det.

Ja hvad var det egentlig for noget mørke de bekæmpede? Det var en ting der var meget omfattende at svare på. For det kunne virke som en lille uskyldig ting. Men det kunne også være en voldsomt stærk dæmon der skulle nedkæmpes. Det kunne være hemmeligheder eller planer der skulle stjæles. Eller bare det at skabe glæde. Så han ville forsøge at gøre det kort, selvom det nok blev svært.
"Det kan være rigtig mange ting. Det kan være at nedkæmpe en dæmon den ene dag, og give de sultne mad den næste. At stoppe korruption den ene dag, og helbrede sårede den næste. At holde mørket tilbage kan man gøre på mange måder. I mit tilfælde skal jeg som regel kæmpe"

"Fordi jeg har taget det valg, jeg følte var det rigtige"
Mere nåede han egentlig ikke at sige før hun stod foran ham med en forførende udstråling. Det bed dog ikke. Først kiggede han lidt forvirret da han mente han havde givet udtryk for at han ikke ville. Da hun så tog fat i hans lem, tog han hårdt fat i hendes hånd og fjernede den. Hans blik blev vredt og hans stemme blev også dybere lidt som om han var ved at skifte form, hvilket han dog ikke gjorde.
"Rogue?..... Da jeg sagde jeg ikke ville, så mente jeg det..... Måske er du vant til at kunne sno mænd om din lillefinger, men jeg er ikke dem. Jeg har truffet et valg.... "
Så kiggede han kort ned på sin mave og tænkte lidt over seglet hun havde. Han synes selv han havde været tolerant nok, og kiggede dybt i hendes øjne og svarede vredt:
"Få mig ikke til at fortryde jeg forstærkede seglet i stedet for at bryde det.... Jeg kan fjerne min forsegling lige så hurtigt som jeg lagde den. Jeg tror det er evnen til at elske rigtigt... Kærligheden kan man vel sige der er blevet forseglet i dit indre..."
Han var udemærket klar over det kunne provokere hende hvilket også var meningen

Hun forstod ikke hvorfor han følte at det var det rigtige valg at træffe. Hvis han havde truffet det hvorfor så ikke sagt til hende kvinden at han elskede det eller hvad det end var han følte for hende. Hun havde ikke troet at han ville kunne blive så vred over hvad hun så var ingenting, men de så også meget forskelligt på tingene. Hun mærkede hvordan han greb hårdt fat i hendes arm og hun bakkede en smule tilbage, men ikke så meget igen. Det havde ikke nogen stor effekt på hende at han tog fat i hende. Hun havde det sjovt med at prøve at se hvor meget hun kunne få ham til.

Hun så tilbage ind i hans øjne da han kiggede vredt på hende. Han kom ingen steder med hans trussel overfor hende. Hun kunne ikke lade være med at grine af ham efter det han sagde. ”Har du ikke fattet det?” Spurgte hun retorisk mens hun prøvede at stoppe sig selv i at grine. Dog lød hun pludselig meget alvorlig. ”Jeg kan ikke elske. Jeg blev født uden at være i stand til at kunne elske” sagde hun mens hun kiggede ham lige så dybt ind i hans øjne som han så ind i hendes eller i hvert fald havde gjort. ”Du forstærkede seglet og gjorde mig til den jeg engang var inden det begyndte at blive nedbrudt” forklarede hun videre og så lidt rundt i rummet for at finde ud af hvordan hun skulle formulere sig rigtigt. Efter kort tid så hun på ham igen. ”Jo svagere seglet er jo mere ’engleagtig’ bliver jeg”. Hun sagde ordet engleagtig som om det praktisk talt var det der skete, men uden dybere forklaring. ”Så hvis det er sådan du ønsker jeg skal være så værsgo at fjern det” sagde hun med en hævet stemme. Hun prøvede dog at slappe af efter lidt tid. ”Men det er sådan her jeg virkelig er” sagde hun med en rolig stemme som om den aldrig havde været højere. Hun forstod godt hvis han ikke kunne holde hende ud mere. Det var der ikke mange der kunne.

Han stod med hovedet lidt sænket henne ved vinduet og tænkte over hvad det var hun sagde. Så en del af hans mistanke var egentlig rigtig nok. Og han fik sådan set bare ondt af hende. Men hvad var værst? At have elsket og blive såret eller aldrig have elsket? Det afhang jo nok af hvem man var.
Efter et dybt suk, vendte han igen blikket mod hende og gik et par enkelte skridt tættere på, men underligt nok smilte han venligt og havde en behagelig glød i øjnene.
"På nogle punkter var det nok meget rart hvis du var mere 'engleagtig' som du kalder det. Men på mange andre punkter så ikke. Man skal ikke gå imod hvem man virkelig er, det vil altid gå galt. Og det er langt fra min plads i verden at ændre dig. Det er der kun en der er herre over. Ikke sandt? Og jeg lovede dig at ville hjælpe dig med seglet fremover. Det har jeg tænkt mig at blive ved med at holde"

Så gik han hen til døren meget afslappet og nynnede stille en eller anden melodi. Da han nåede døren, vendte han sig igen mod hende med et smil og nikkede med hovedet hen mod døren.
"Nok er vi ikke enige på mange punkter... Men hvad siger du til at gå med ned og smage på lidt mere af det jeg har i barskabet?"
Ud fra hans toneleje, ville han bare være venlig og selskabelig

Hun lod ham komme tættere på, men gjorde ikke andet end at stå stille. Hans øjne var stadig tryllebundne at se ind i, men hun holdte sig tilbage. Så længe hun bare kunne få lov til at stirre ind i dem hvilket hun også gjorde. Hun var ret lettet over at han ikke havde tænkt sig at gøre hende noget. At fjerne hendes segl. Hvis det skete ville hun ikke være den person mere som hun var lige nu og havde været i lang tid. Hun smilede roligt til ham da han sagde han ville hjælpe hende. ”Så hvis jeg nogensinde får problemer med det igen… kan jeg bare komme til dig?” Spurgte hun for at være sikker på at hun hørte rigtig. Hun havde ikke oplevet før at der dissideret var nogen der ville hjælpe hende. Den eneste måde en anden ville hjælpe hende var hvis det også hjalp dem selv.

Hun betragtede ham da han gik hen til døren. Hun kunne ikke lade være med at lytte til den melodi han nynnede. Ikke noget hun havde hørt før. Hun kunne ikke lade være med at smile skævt da han spurgte om de skulle gå nedenunder. ”Det lyder som en fantastisk idé” sagde hun og gik over til ham. Han skulle nok lære hende rigtig at kende når hun kom i kontakt med alkohol. Der var aldrig nogen garanti for hvordan hun blev, men det ville de vel snart finde ud af.

"Lige præcis. Jeg har alligevel forstærket seglet så det vil nok være mig der skal gøre det igen hvis det skulle være. Og jeg forstår jo din situation. Med mindre du selvfølgelig finder en der er lige så bekendt med Helvedes-segl som jeg er"

Han tænkte sådan set ikke over hvordan hun kunne blive når hun fik alkohol. Selv skulle han jo bruge helt vanvittige mængder af det for at kunne mærke det mindste. Så han tænkte nok at hun havde det lignende.
Så gik han smilende nedenunder sammen med hende, men denne gang ind i en af de hyggelige pejsestuer. I midten var der pejsen, og foran den to højryggede stole og et bord. Han gik hen til barskabet og åbnede så hun kunne se hvad der var der inde.
"Slå dig løs og lav et eller andet til os. Ved jo ikke lige hvad du har lyst til men der skulle være rig mulighed for at lave lidt af hvert"
Selv havde han som regel bare taget en Whiskey som den var. Drinks havde han ikke forstand på

Hun gik helt hen til ham og så ham ind i øjnene. ”Jeg tror det bliver svært” sagde hun med et skævt smil mens hun lod sin pegefinger hvile under hans hage i lidt tid hvor hun bare stod og stirrede ind i hans øjne. Hun grinte kort og gik så videre ud af døren. Hun vidste ikke rigtig hvor de skulle hen så da hun kom uden for døren ventede hun på ham så han kunne vise vej.

Rogue havde altid haft meget nemmere ved at blive fuld end de fleste væsner. Hun vidste ikke rigtig hvorfor, men hun klagede ikke. Det var rart at være fuld engang imellem. Det var sjovt og så var det altid en god ven at have når hun ville glemme.

Da de kom ind i pejsestuen så hun sig omkring. Der var virkelig hyggeligt og pejsen gjorde det dejlig varmt i rummet. Hun gik med ham hen til baren og så på ham med et drilsk smil på læberne. ”Er du sikker på du tør lade mig slå mig løs i en bar?” Spurgte hun og kunne ikke holde et lille grin tilbage. Hun gik hen og så på hvad han havde. Som han selv havde sagt kunne man næsten lave hvad som helst med disse ting.

Hun fandt nogle forskellige ting frem og et par drinks glas. Det kunne godt være at han ikke havde forstand på drinks, men når man elskede alkohol så meget som hun gjorde så havde hun lært at lave nogen stykker. Hun blandede forskellige ting og gik så hen til stolene og satte glassene på bordet. ”Håber du kan lide Margarita” sagde hun vel tilfreds med sin kreation og satte sig ned i den højre stol.

Han smilede venligt over hendes kommentar og satte sig roligt ned i den ene stol hvorefter han svarede: "Mon ikke det går? Ellers finder vi nok ud af det hen af vejen. Og der skulle være noget for en hver smag"
Så lænede han sig ellers bare tilbage og så på hende lave drinks. Det havde han aldrig selv sat sig ind i men så igen han havde jo kun haft en krop hvor smagsløgene virkede i ganske kort tid. Så hvad der var i hvad for en drink var ikke så vigtigt.
Da hun så kom med glasset til ham, tog han smilende imod og skålede med hende. Forsigtigt smagte han på den og måtte indrømme den faktisk var ret god. Han havde aldrig selv tænkt over at blande forskellige ting. Det blev som regel til en cognac eller en whiskey. Det var sådan set også fint nok for ham
"Den er faktisk ikke tosset. Det kunne jeg sådan set godt vænne mig til. Nu har jeg godt nok uhyre svært ved at blive fuld men den smager nu godt. Jeg har vist meget at lære om verden endnu. Tak for skænken Rogue. Du er da ikke så farlig ved et barskab?"
Han drillede måske lidt men man kunne lige så godt holde en god stemning

Hun sad godt tilbagelænet i stolen og skålede med ham da han hævede sit glas. Hun så smilende på ham mens han drikkede noget af den og smagte selv på den bagefter. Hun syntes selv hun havde gjort et ret godt job med den. Man kunne virkelig smage limen og den stærke alkohol fra tequilaen. Hun smilede roligt til ham da han sagde han godt kunne vænne sig til det. ”Så må du jo bare invitere mig noget oftere” sagde hun og lagde benene over kors og vendte blikket mod ilden som stille dansede foran dem. ”Hvor svært er svært?” Spurgte hun til det at han havde svært ved at blive fuld. Hun havde jo ikke selv så svært ved det så der ville nok ikke gå lang tid før hun havde det meget sjover end nu. Det kom selvfølgelig an på hvilket humør hun ville blive i, men for det meste gik det godt.

Hun smilede drilsk til ham da han kommenterede på at hun ikke var farlig. ”Måske ikke endnu” sagde hun med et løftet øjenbryn og tog endnu en tår af drinken. Hun håbede at han vidste hvad hun mente. Hun mente det dog ikke på nogen dårlig måde. Hun så lidt rundt. Hun vidste ikke om han havde et musikanlæg på nogen måde, men hvis han gjorde rejste hun sig op og trykkede ’play’ og spillede hvad end der var blevet spillet sidst.

Han smagte lidt på drinken endnu en gang og kiggede ind i ilden sammen med hende. "Tæt på umuligt. Jeg har faktisk ikke været det siden jeg kom tilbage. Engle er meget resistente overfor gifte såsom alkohol og min krop er endnu stærkere overfor påvirkning. Så hvis jeg skulle blive bare let beruset, ville det kræve alkohol nok til at slå en fuldvoksen mand ihjel"

Han grinede lidt inden han stillede glasset. "Det vil tiden jo vise" Da han så så hun ledte efter et anlæg, rakte han hende en lille fjernbetjening der lå på bordet. Han trykkede på en knap og to hylder kørte til side og afslørede et ganske udemærket anlæg og en stor fladskærm. Så kunne hun bruge fjernbetjeningen til at vælge nummer blandt alt det musik der nu var.
Han blinkede lidt til hende og tog en tår mere
"Bare fordi man er Seraphim så behøver man jo ikke være gammeldags vel? Efter jeg blev bragt tilbage har jeg moderniseret mange ting i slottet. Det kan være nødvendigt med rigtig mange ting med en verden som denne"

Hun tænkte over det han sagde. Endnu en kedelig ting ved at være engel. ”Det lyder ikke særlig sjovt” sagde hun med et skævt smil. Det var sjældent hun ikke drak, men det gjorde dog også at hun ikke blev lige så let fuld som hun gjorde i starten. Dog kunne et par flasker vodka godt slå hende ud. ”Jeg skal måske tage det som en udfordring?” Sagde hun grinende. Det kunne være sjovt at se ham fuld selvom han påstod det var umuligt. Der var nogen mennesker der døde fordi de havde indtaget for meget alkohol så det var ikke umuligt efter hendes mening.

Hun så imponeret på hans anlæg der pludselig kom til syne. Hun havde aldrig set noget lignende, men det var utrolig smart. Hun grinte kort og gik straks hen og tog fjernbetjeningen fra ham. Hun gik hen til anlægget for at finde ud af hvad der var og fandt den perfekte sang hun ledte efter. Hun trykkede på ’play’ og ’Uma Thurman’ med Fall Out Boy begyndte at spille. Hun kunne dog ikke lade være med at skrue op. Hun begyndte at danse med sin drink i hånden og tog en stor tår af den inden hun stille den på en hylde og dansede frækt og smilende hen til ham. Hun gav tegn til at han skulle rejse sig op og være med og greb fat i hans hånd for at trække ham med ham. Hun fulgte musikkens rytme og lagde armene rundt om ham og dansede tæt op ad ham i lidt tid inden hun slap igen. Hun ville ikke have at han skulle føle sig utilpas. Hun var kun ude på at have det sjovt lige nu. Hun dansede sexet videre og brugte hele kroppen til det mens hun smilede lystigt til ham.

Han grinede lidt inden han tog en tår mere af sin drink og satte glasset.
"Udfordring er så meget sagt. Jeg har ikke selv fundet en grænse endnu så.."
Så igen han havde aldrig prøvet på at blive fuld, havde sådan set heller ikke haft interessen i det. De gange han havde set folk fulde, virkede de altid til at more sig først men skiftede karakter alt for meget. Nogle Gjorde frygtelige ting når de var fulde eller gjorde ting de ville ende med at fortryde. Specielt grundet hvad han var og altid havde været, havde han ingen anelse om hvordan han blev når han var fuld.

Han sad lidt afslappet og kiggede på hende som hun begyndte at danse. Det var godt at se hun bare morede sig. Ikke tanke på verden omkring hende eller de problemer der kunne være. Bare at hygge sig. Da hun så kort hev ham op at danse, rullede han lidt med øjnene men gik med på den. Han kunne egentlig kun danse klassisk men han gjorde da hvad han kunne. Så satte han sig ned igen og sagde højt grundet musikken:
"Jeg er rigtig glad for du morer dig"

Hun kunne godt se at han nok ikke var vant til at blive hevet ud på dansegulvet, men han fik ikke lov til at sige nej. Han gik dog heldigvis også med på den. Det var dog tydeligt at dette ikke var hans dansestil, men han gjorde det okay. Han skulle nok bare lige guides lidt. Hun dansede dog blot videre da han satte sig ned igen og grinte mens hun så på ham. ”Har du ikke danset siden 1800-tallet?” Spurgte hun for at drille ham. Hun tog sin drink igen fra hylden og fik bundet resten på ingen tid. Hun gik hen til baren og satte sit drink, mens hun kiggede på ham i ret lang tid med et lumsk smil.

Hun gik hen til ham og tog en tår af hans drink inden hun satte den på bordet ved siden af dem. Hun lænede sig mod ham mens han sad ned og hviskede helt tæt på hans øre: ”Jeg må hellere vise dig hvordan man rigtig danser” sagde hun smilende og kunne ikke dy sig for at nappe ham hurtigt i øreflippen. Kun fordi han ikke ville have det kunne hun ikke lade være med at markere sig lidt overfor ham. Bare så han vidste at hendes begær for ham ikke var forsvundet. Hun smed sin jakke på stolen hun havde siddet i tidligere og begyndte at give ham et lapdance. Hun lod dig være med at komme for tæt på ham så han ikke ville føle det for ubehageligt. Lige nu ville hun bare have det sjovt.

Hendes kommentar kunne han dog ikke lade være med at grine af. Han var udemærket klar over at hans dansestil kunne betragtes som antik i den tid de var i. Han kunne sådan set kun danse de standard-danse der nærmest var forventning at man kunne, når man havde status. Efter han kom tilbage var fornyelse af danseevner ikke noget han tænkte så nøje over.
"Jo det har jeg skam. Men det har været klassiske danse til maskeballer og lignende arrangementer. Men jeg har ikke fornyet mine danseevner siden. Hvis man kan sige det sådan. Så beklager hvis jeg virker antik på et dansegulv"

Han rynkede panden lidt skeptisk da hun sagde hun ville vise ham hvordan man dansede. det var ikke til at sige hvad hun kunne finde på men han gik med på den for at se. Han åndede nærmest lettet op da hun heldigvis kunne se hvornår hun var på vej over hans grænse og at hun respekterede den. Hun skulle også have lov at more sig som hun ville når hun respekterede hans grænser. Det virkede også som en type dans der egentlig fandt hende meget naturlig.
Efter en tår mere af sin drink nikkede han og sagde stille:
"Det er du rigtig god til"

Hun så på ham og trak kort på skuldrene. ”Du skal bare løsne lidt op. Så kommer det af sig selv” sagde hun med et smil på læberne mens hun gik over til ham. Hun kunne tydeligt se på ham at han var glad for at hun ikke var gået længere end hun var. Hun gad ikke have at han blev sur igen, hun vidste at hun alligevel ikke kunne slå ham hvis de kom op at slås så hvad var pointen i at irritere ham? I stedet ville hun hellere have det sjovt og drikke sig fuld.

Hun smilede kort til ham idet hun stoppede op og nejede drilsk til ham. ”Jeg har også prøvet det nogle gange” sagde hun og gik over til baren. ”Noget du vil ha med?” Spurgte hun mens hun selv fandt nogen forskellige ting frem som hun havde tænkt sig at lave en drink ud af. Hun fik lavet en tequila sunrise og tog den med hen til det bord hvor de sad. Hvis han også ville have en, satte hun den foran ham. ”Hvordan var det at være til maskeballer?” Spurgte hun nysgerrigt. Hun havde aldrig selv gidet gå til den slags og hvis hun ville var hun sikkert aldrig blevet inviteret af nogen. Man skulle trods alt have en hvis rang til sådan noget. Det virkede også mærkeligt at man tog en maske på for ikke at kunne blive genkendt. Det var i hvert fald sådan hun så på det.

Da hun spurgte om hvad han ville have af drink, kløede han sig lidt i nakken og tænkte sig om. Han havde sådan set ikke rigtig smagt nogle forskellige ting når det kom til drinks. Så han trak lidt på skuldrene inden han svarede: "Øhh... Ja det var et godt spørgsmål... Nu brugte jeg jo 400 år med en krop der var død. Det betød jo også smagsløgene. Så jeg har faktisk ikke nogen anelse om hvad drinks jeg kan lide. Jamen lad mig prøve en af dem du laver til dig selv. Det kan jeg lige så godt prøve"

Han måtte sande at den smagte faktisk rigtig godt. Dog var den ikke så stærk som han havde troet. Måske var det fordi han ikke rigtig kunne påvirkes af den slags.
Hendes spørgsmål fik ham til at tænke tilbage på de maskeballer han havde holdt eller selv været med til.
"De kan faktisk være rigtig underholdende. Selvom for et par hundreder år siden blev de holdt som statussymbol for værten af ballet. Det var lidt det jeg også gjorde. Folk var jo også bange for mig den gang. Men betydningen af dem i dag har ændret sig rigtig meget. Ofte er det som de fleste andre fester, bare hvor man har valgt maskebal som tema. de var også nyttige for mig da det var meget nemmere at gemme et udødt ansigt"

Hun grinte kort til det han sagde. ”Så må jeg jo hellere vække dine smagsløg til live igen” sagde hun med et lumsk smil, dog kun for at drille ham. Hun satte sig til rette i stolen ved siden af ham hvor hun betragtede ham mens han snakkede. Hun kunne se hvorfor maskeballer ville have været sjove at komme til. Tage en maske på så ingen anede hvem du var og så alligevel. Bare fordi man ikke kunne se så meget af ansigtet ville man sikkert godt kunne genkende personen, hvis det altså var en man kendte.

”Du burde holde et maskebal her. Og glem ikke at invitere mig” sagde hun smilende og tog en tår af sin drink. Hvis hun havde muligheden for sjov så tog hun den. ”Folk burde jo ikke rigtig være bange for dig mere, eftersom du ikke er den samme person mere” sagde hun stille mens hun lagde fødderne op på bordet og lagde benene over kors. Hun var nu glad for at hun ikke havde mødt ham som han var engang. Så var hun sikkert ikke i live i dag. Selvom hun ikke rigtig vidste hvad situationen ville være for ham når hun var både djævel og engel. Dog var der ikke noget engel i hende, hvilket hun havde det helt fint med. ”Ved du godt at du er den første engel jeg egentlig kan li?” Spurgte hun mens hun så betragtede hen på ham. Alle engle hun havde mødt kunne ikke holde hende ud i særlig lang tid og hun måtte indrømme at hun havde det på samme måde med dem. Men det at han havde en anden fortid gjorde ham anderledes end de andre.

Han grinede lidt og tog en tår af sin drink inden han selv lagde fødderne på bordet. For kun et år siden risikerede man at få brændt sine fødder hvis man gjorde det. Alt efter hvad humør han var i selvfølgelig. Den gang gjorde han rigtig mange ting som en magtdemonstration så folk var fuldt ud klar over han var farlig. Men udseendet hjalp også rigtig meget den gang.
Lignede man et lig med glødende røde øjne så holdt folk sig som regel på afstand.

Ved hendes næste kommentar, kiggede han op på væggen hvor der hang et billede af ham fra hans tid som Djævel. Sikke et monster han var.....
"Det er jeg rigtig glad for Rogue. Jeg ved også hvorfor.... Da jeg blev genfødt, fik jeg en straf. Jeg havde alle mine minder om hvad jeg har gjort men jeg fik lov at beholde min 'menneskelige side' så jeg også havde en samvittighed. Så nok er jeg Seraphim. Men jeg er samtidig menneskelig af sind også"
Den del af hans straf var lidt et tveægget sværd. Han havde langt større frihed end sine artsfælder men stadig magten der fulgte med. Og samvittigheden...

Hun vidste det nok ikke var særlig høfligt at lægge fødderne på bordet. For det første var hun ligeglad med høflighed og for det andet kunne hun ikke lade være med at smile da han gjorde det samme. Selvom han havde manerer gjorde han stadig hvad han ville, hvilket var lige hendes stil. Måske endnu en ting der gjorde at hun kunne lide ham.

Hun var ikke helt sikker på om hun forstod straffen i det. ”Er det en straf at være menneskelig? Bortset fra samvittigheden selvfølgelig. Er glad for at jeg ikke skal leve med den” sagde hun i et lille grin. Hun vidste hun havde en samvittighed inderst inde, men den var dybt begravet sammen med resten af hende hun ikke brød sig om. Hvis hun havde haft en samvittighed ville hun aldrig have været i stand til at leve på den måde som hun gjorde. Hun ville nok bare ende med at få ondt af en eller anden fyr hun havde scoret med hjem som fandt ud af at hun bare havde brugt ham. Men det var kun endnu sjovere for hende når de flippede helt ud bagefter og snakkede om at det var en fejltagelse. Den havde hun hørt den mange gange. Også en af de mange grunde til at hun aldrig gik efter mennesker. De er alt for skrøbelige. ”Det er måske meget godt vi ikke havde sex” sagde hun med et skævt smil mens hun tænkte på det at have en samvittighed. Han havde tydeligt haft en tidligere da hun prøvede noget med ham.

Resten af drinken røg ned inden han sukkede en gang og svarede hende:
"Ja det kan være en straf såvel som en gave. Det bliver en straf når samvittigheden lige pludselig skal håndtere 400 år af de ting jeg gjorde.... Jeg prøvede en gang at gøre op hvor mange jeg egentlig slog ihjel på de 400 år... Det endte med helt håbløse tal så jeg gav op. Den allerførste mand jeg mødte her i byen, var uhøflig mod en kvinde og valgte at skyde mig... Jeg tvang ham til at sluge en sten jeg satte ild til nede i hans mave. Så rakte jeg ham en kniv... Og ventede.... Det er nogle af de ting jeg har gjort.... Så samvittigheden kan være et problem...."
Han lyttede efter hendes spørgsmål imens han rejste sig og tog en helt normal whiskey og tog en rigtig god tår. Der var nu ikke noget som en god whiskey.....
Så smilede han og kiggede undrende på hende.
"Hvad mener du da?"

Det virkede overraskende at vide han havde gjort sådan noget når han var helt anderledes nu. Men det var stadig svært at glemme hvem han egentlig havde været. Enhver ville have holdt sin afstand, ligesom hende selv. Dog var der nogen som var dumme nok til ikke at kende til ham. Hun vidste ikke engang om hun selv ville være i stand til at kunne gøre sådan noget. Og hvis hun kunne ville hun ikke få noget ud af det udover at se manden skære sig selv op, hvilket ikke ligefrem var hendes måde at gøre tingene på. Hun så han tog et glas whisky og smilede roligt. Hun forstod ham godt. Engang imellem var det meget bedre end almindelige drinks. Det var i hvert fald dejlig stærkt.

Hun grinte kort da han spurgte hvad hun mente. ”Hvis vi havde haft sex ville du bare have klynket bagefter. Især når du elsker hende den anden. Jeg holder mig fra at have sex med nogen der har en samvittighed. Det gør det hele meget nemmere” sagde hun køligt mens hun tog en stor tår af sin drink så der næsten ikke var mere tilbage. Han kunne sikkert ikke følge hende da de jo var så forskellige, især efter at han havde forstærket hendes segl. Hun kunne mærke hvordan hendes kræfter blev stærkere for hvert øjeblik de sad og snakkede. Hun følte nærmest at hendes øjne stod i flammer. Det var lang tid siden hun havde følt sig så stærk og magtfuld.

Ved hendes ord, trak han bare lidt på skuldrene og tog en tår mere. Nok kunne han ikke rigtig blive fuld men det smagte stadig fantastisk.
"Hvis det var tilfældet at vi havde haft sex, havde der ikke været noget at klynke over. Så havde det jo været fordi begge ville. Men så igen man kan jo heller ikke forvente vi begge tænker ens"
Han havde godt registreret at hendes energier ændrede sig og voksede, så selvfølgelig var han på vagt. Det var selvfølgelig ikke ensbetydende med at hun ville gøre noget dumt, men hellere være klar hvis det nu skulle ske.

Lige nu så han egentlig tiden an, og overvejede om han burde forklare hende hvad han egentlig havde gjort med seglet. Han kunne ikke betvinge energier fra Helvedes-segl men han kunne helbrede seglet men 'Engle-kraft'. Dog ville det ikke være noget hun ville kunne lade sig mærke af, med mindre hun kunne læse englenes sprog. Så var det ret tydeligt.
Efter lidt omtanke og et venligt smil, pegede han lidt på barskabet og spurgte: "Hvad er den næste drink så du synes jeg skal prøve?"