Let me save and protect you - Will (XXX)

Will så på ham som om engel var gået helt fra forstanden. Han steg ud af bilen, gik rundt om den og imod Cass med lyn i hans røde øjne.

”Giv mig mine nøgler..” Brummede han vredt og kiggede på englen. Hvad fanden forgik der lige? Han bestemte ikke over Will, slet ikke! Så hvorfor troede han lige at han bare kunne tage hans nøgler og sige at han ikke skulle smutte.

”Fint, jeg kan også gå!” Hvæsede han som et lille barn, puttede hans hænder ned i hans lommer og vendte om på hans hæl. Heldigvis havde Will hans vampyrfart, så han ville stadig hurtigt komme ind til byen, finde Harry og få ham til at se solen med ham.

Han begyndte at gå imod vejen, fast besluttet på at den engel ikke skulle bestemme over ham. Cass havde nu toppet listen over en af de mest irriterende personer han længe havde kendt. Ikke nok med at han havde ødelagt hans møde med solen en gang, så havde han også rodet rundt i hans hus uden Wills tilladelse, cockblocket ham og nu taget hans nøgler.

Will gik og knurrede meget vredt imens han kiggede ned af grusvejen, som ledte ud til hovedvejen og imod byen.

Cass holde nøglerne væk fra Will. Han kunne ikke lade ham køre. Det ville ende i et blodblad! Han ville ende med at blive slået ihjel. Det ville være en ulige kamp fra starten! Will ville tabe lige meget hvad. Hvis han vandt kampen, ville han stadig tabe krigen. Denne unge engel ville vælge ham fra. Han så på ham da han bad ham give ham nøglerne ”Nej… jeg kan ikke lade dig køre”

Han så efter Will da han begynde at gå, og bed sig i læben han gik dog efter ham ”william… bliv nu her” sagde han mere bedende.
til sidst stoppede han lidt op, og så efter Will. Han var nød til at fortælle ham det. Han bed sig lidt i læben ”Han kommer ikke til at vælge dig….. ham din engel” sagde han med en trist tone. Han vidste at lige meget hvad, så ville Harry ikke vælge ham.
Han så efter ham ”jeg har ikke fortalt dig om min evne.. Jeg får fremtids syn.. Jeg så dig!... jeg så dig prøve på at møde solen, det var derfor jeg stoppede dig!... og nu! Her da vi skulle til at køre, der så jeg dig finde den fyr! Men lige meget om du undgå en kamp mod hans elsker… så… så vil han ikke vælge dig!” sagde han og man kunne høre at det gjorde ondt på ham at skulle fortælle ham det her.

Han så lidt mod ham ”William.. jeg beder dig.. der kommer intet godt ud af det!” sagde han så. Han bed sig lidt i læben da ”okay!.... hvis… hvis du bliver så.. så giver jeg dig hvad du gerne vil have” sagde han så. Selvom hans hjerte var lige ved at kravle ud af hans hals da han sagde det

Will stoppede da han nævnte Harry. Han havde set ham finde Harry og han endte i en kamp imod Nik? Dette gjorde ondt, meget ondt og Will bed sig selv hårdt i underlæben imens han tænkte på højtryk. Langsomt drejede han rundt og kiggede på Casstiel og han blinkede lidt da han hørte det sidste. Han vidste ikke om det var sandt hvad han sagde om det virkelig var rigtigt eller om det blot var en løgn. Dog kunne han ikke lade vær med at smile over det sidste.

”Okay? Så du vil virkelig lade mig gøre alt?” Sagde han med et grin, da han pludselig stod foran Casstiel, efter at havde bevæget sig tilbage i vampyrfart.

”Så sæt dig ned på grusset her og leg med dig selv.” sagde han og kiggede på Cass. Lige nu ville han teste ham om han virkelig var en Dominerende person, eller om han blot legede det med hans styrke. En dominerende person, ville ikke gøre det, som Will havde sagt, men i stedet grebet Will, hevet ham tilbage til hans seng og taget ham. Det var det som Will tændte på, det sidste.

Dog var hans dyriske side ude, hans vampyriske sind, som testede folk på meget ubehagelige måder. Den side som engang var tæt på at tage Harry selv, kneppe ham på en ubarmhjertig måde.

”Nu..” Knurrede han og kiggede på Casstiel imens han ventede med hans arme overkors på hans brystkasse.

Cass Bed sig i læben da Will spurgte om han virkelig ville få lov at gøre hvad han ville. Han vidste slet ikke om han kunne.
Han så chorkeret på Will da han sagde hvad han skulle gøre. Han så på ham, og hans øjne der bestemt så syge ud. Han rynkede brynene. Han Bakkede lidt, og havde bestemt ikke lyst til at gøre det. Et var at overtale sig selv til at lade Will gøre noget ved ham, men han nægtede at sætte sig ned her, og gøre noget ved sig selv.

Han rystede på hovedet da Will sagde nu ”det… det kan jeg ikke” sagde han blot. Han stod lidt, han kunne mærke noget der ikke skete så tit! Han blev vred!
Han så fast på Will ”Jeg prøver faktisk at redde dig her!... Okay!.. Jeg prøver at redde dig fra at blive endnu mere knust end du er i forvejen!”
Han kørte frustreret en hånd gennem håret. ”jeg ved ikke hvad den fyr var for dig… men jeg kan regne ud at han betød meget!.. og jeg kan regne ud at han sårede dig virkelig meget!.... Men det hjælper ikke at du prøver på at ødelægge dig selv!”
Selvom han prøvede, så kunne han ikke få vreden til at faldet. ”Men hvis du absolut vil have jeg syner.. så fint” han tog fat i Wills håndled med et fast grab. Så fast at hvis ikke Will havde været vampyr, så ville han få et blåt mærke.

Han hev ham afsted mod huset, og var bestemt ikke i går humør. Det var lidt som om denne engels venlige sind var forsvundet. Noget der desværre skete. Men det var yderst sjældent

Han hev Will med inden for, og ind i stuen, og skubbede ham hårdt ned i sofaen, Og vende ham rundt så han lå på maven. Han holde begge hans hænder med en hånd, og begynde at slå ned i Wills bukser ”var det, det her du ville have?” sagde han med en vred og hård stemme. Og man kunne tydeligt mærke hans vrede og frustration

Will kiggede utrolig overrasket på englen foran ham, han bed sig svagt i underlæben. Okay, han havde gjort englen vred, det var vidst ikke så godt. Han mærkede hvordan hans ego boost forsvandt og hvordan den dominerende sind i hans hoved skred sin vej. Et svagt gisp kom fra ham, da Casstiel greb hans hånd og han fik ikke et ord indført da englen hev ham med tilbage til huset.

Han kæmpede for at komme fri fra grebet, men opgav, da han tydeligt kunne mærke at Casstiel var meget stærkere end han selv. Et svagt støn kom fra ham da han blev skubbet ned i hans sofa og ham blev vredet rundt og holdt nede.

”Nej! Vent.. Det..” Klynkede han svagt go mærkede hvordan hans stive lem nu var tilbage igen, dog lå han heldigvis oven på den. Ingen havde taget ham i lang tid, han havde altid ordnet andre, for hans egen skyld. Så længslen for at finde en der rent faktisk var værdig nok til at tage ham, var rimelig stærk, selvom han ikke vil indrømme det.

Will gispede og mærkede hvordan han allerede vred sig i længsel som at blive taget på en hård måde. Han kiggede meget genert på en måde op på Casstiel og hans røde øjne og dæmpet, meget dæmpet, så de så mere sorte ud, hvis han kunne rødme, var det også sket og hvis hans hjerte kunne banke i takt med hans nervøsitet og længsel, så ville den have gjort det!

”Hvad laver du?!” gispede han lidt, vendte sig lidt om på siden, dog afslørede det hurtigt hans stive lem, så var dukket op, efter at Casstiel havde hevet hans bukser lidt ned.

Cass ignorerede fuldstændig at Will prøvede at viste sig fri, det kunne han godt glemme. En skabt vampyr, kunne ikke måle sig med en engels styrke. I hvert fald ikke en der ikke var falden.
Selv da han begynde at protestere, ignorerede han det.

Han holde bare Will stramt nede med den ene hånd, og var i gang med at flå hans bukser af. Dette lignede ham dog ikke! Han havde altid levet i cølibat, og havde faktisk aldrig været sammen med nogle. Så dette var en helt sær opførsel fra hans side. Han var aldrig blevet fristet, han havde levet i over 500 år og aldrig havde han haft lyst til at gøre noget som dette. Eller jo.. han havde tænkt på kvinder mange gange, men aldrig en mand. Selvom det for ham ikke gjorde den store forskel!
Han var en af de få kristne der faktisk intet havde imod homoseksuelle eller andre seksualiteter. Han mente at kærlighed var kærlighed, om det så var mellem, en mand og en kvinde, en kvinde og en kvinde, eller en mand og en mand! For ham var det ikke kønnet der gald, men følelserne.

Han Så på Will da han vende sig lidt, og så ham i øjnene. De ellers røde og hårde øjne havde forandret sig! De var blevet mere roligt, og det så lige frem ud som om han så lidt nervøs ud. Han fik set lidt ned, og lagde mærke til at Wills manddom var hårdt. Hans grab om Wills hænder blev løsnet.
Han så pludselig ikke så vred ud. Han slap Will, og rettede sig mere op
”Jeg… det …Det jeg ked af” stammede han helt forskrækket.
Han begynde at bakke ud af sofaen, og lidt væk ”U..Undskyld….” Han bed sig i læben og så yderst frustreret ud.
”Jeg…jeg må hellere gå” sagde han så lidt hurtigt, og drejede omkring og gik hurtigt ud mod døren. Han Lagde Wills bilnøgler og skynde sig ud. Han hev rasterne af han trøje af, og slog sine vinger ud

Will satte sig op med et sæt og så efter Casstiel da han pludselig smuttede.. Hvad fanden? Den engel forvirrede ham utrolig meget. Han hev hans bukser op og rejste sig, imens han så ud efter ham. Så hvordan han slog hans vinger ud og Will løb efter ham.

Før han nåede at lette løb Will imod ham og hamrede lige ind i hans ryg, så han både sendte sig selv og Casstiel i jorden. Will rullede rundt med ham og pludselig endte han liggende på ryggen med Casstiel over sig.

”Hvad bilder du dig ind?!” Skreg han og satte sig op imens han bankede løs i Casstiels brystkasse, ikke hårdt, men i mere frustration.

”Du ødelægger alt! Jeg havde det fint indtil du braste ind i mit liv på denne måde! Får mig til at stoppe med selvmord, får mig til at føle noget igen! Og du skrider bare! Jeg havde i et kort sekund glemt Harry! En fyr som jeg var næsten mager med.. Og han valgte mig fra, jeg blev efterladt og så kommer du bare flyvende ind og nu vil du også forlade mig?! Jeg slappede endelig af og så skrider du bare?!” Råbte han og skreg imens klare tårer strømmede ned over hans kinder.

Will havde ikke sænket hans facade i lang tid, men lige i dette sekund gjorde han lidt og fik lidt af det ud som trykkede sig på.

”Harry tog min musik fra mig.. Jeg var forelsket i ham, men han valgte en anden og forlod mig imens jeg sov.. Med ham forsvandt min musik.. Jeg kan slet ikke spille mere, lave mere..” Hviskede han lavt, da tårerne stoppede og han sad bare på jorden med hovedet hængende ned og hans ene kølige hånd hvilede på Casstiels brystkasse.

Cass skulle lige til at lette da han mærkede et hårdt ryk mod sin ryk, og før han vidste af det landede han på maven på gjorde, han mærkede hvordan de trillede rundt. Og så overrasket ned på Will da han ende med at ligge over ham. Hans vinger var spredt halvt ud over ham, og skærmede lidt for månens stråler. Han satte sig op da Will gjorde og så overrasket på ham da han begynde at banke løs på Cass’s brystkasse. Han lyttede til hvad han sagde.

Harry? Det måtte være den unge mand han havde set i sit syn. Så det var det der gjorde at Will var så hård ved sig selv! På grund af en fyr der havde forladt ham. Han så meget overrasket ud da Will sagde noget med at Cass også ville forlade ham nu. Hvorfor gik det ham så maget på hvis han ville?

Han hørte hvad Will fortalte med musikken, og forstod pludselig at dette ikke bare var ganske almindlige kæreste sorger.
Han fik ondt af Will. Tænk at blive efterladt til fordel for en anden! Han vidste ikke hvad det ville sige at en vampyr havde en mage, men det lød vigtigt.
Han rykkede sig hurtigt frem, og grab Will i sine arme, og krammede ham ind til sig. Lod sine store vinger folde sig om dem begge. Han lod en hånd glide op i Wills hår, og nussede det lidt.
”jeg forlader dig ikke… jeg… jeg var bare nød til at køle ned” sagde han stille og så på Will. ”Du behøver ikke være så hård ved dig selv!. Du er ikke skyld i at denne Harry valgte en anden! Det er ham der ikke har forstand på hvad han går glip af” sagde han roligt.
Han kunne tydeligt mærke Wills kolde hånd mod hans varme brystkasse.
Han sukkede lidt, og rettede sig mere op. ”hvad med at vi starter forfra.. Lære hinanden at kende?.. jeg vil gerne hjælpe dig! Hvis jeg kan” sagde han roligt

Will hev kort efter vejret imens han prøvede at få kontrol over sig selv, dog var det virkelig svært når hans evne med følelser gik sådan amok, han kunne nemt mærke alt hvad Cass følte lige nu. Hans overnaturlige ro, påvirkede ham meget og han slappede lidt mere af.

”Jo.. Det kan vi godt..” Hviskede han lavt imens han trak sig lidt væk og kiggede ned.

”Lad mig køre dig hjem, du behøver ikke at blive her mere.. Plus dit tøj, jeg skal nok købe noget nyt til dig.” Sagde han og gik svagt i panik. Casstiel ville lære ham at kende. Will havde jo nok gjort alt i hans liv som de 7 dødssynder var. Han var jo ikke ligefrem den person en engel skulle hænge på alt for meget.

”Vil du lade mig gøre ind til byen, hvis du nu køre med? Så kan jeg købe noget nyt tøj til dig og til mig selv.” Spurgte Will imens han langsomt rejste sig op og børstede skidt af hans tøj. Han burde tage sig sammen og passe på ham selv mere nu og hans hus. Han burde ikke leve sådan mere.

Dog var der stadig noget inde i ham selv, som gjorde at han ikke kunne sænke hans parader.. Hans øjne var stadig ikke blå.. De var stadig en meget mørk farve, dog ikke røde mere. Den rødlige farve var væk, men dybe skygger hang stadig under hans øjne. Han skulle op på hesten igen!

Cass smilede lidt roligt over det Will sagde. At de godt kunne lære hinanden at kende. Han så på ham da han begynde at tale om at køre Cass hjem, og om at han skulle købe nyt tøj til ham. Han så bare på ham med et overbærende smil.
”Det er okay.. du behøver ikke bruge dine penge på tøj til mig” sagde han roligt.
Han kunne fornemme på Will at han var mere rolig nu.

Han så på ham da han spurgte om han ville lade ham køre ind til byen hvis Cass var med. Han så på ham mens han rejste sig ”Hvis du lover ikke at prøve på at finde ham… Harry” sagde han lidt fast, og rejste sig selv. Han børstede sig ren, og så på Will. ”men okay… vi kan godt tage ind til byen.. men” Han så lidt ned af sin bare og veltrænede overkrop
”kunne jeg måske låne en trøje, bare til vi kommer der ind?” spurgte han roligt.
Han så lidt på Will, og smilede roligt.
”Hvis du vil have det, vil jeg altså godt komme og hjælpe dig en gang i mellem… f.eks med at gøre rent eller sådan?... Jeg er ret god til det, og jeg syntes det er syndt at det smukke hus ser så øde og forladt ud” sagde han roligt og så spørgende på ham.
Han ville gerne hjælpe Will

Will kiggede på ham og det var tydeligt at han virkelig tænkte over det og overvejede det meget.

”Okay.. Det må du godt.” Sagde han til sidst inden han hurtigt løb over til hans hus, greb hans nøgler og en jakke som var stor nok til at Casstiel nemt ville kunne passe den. Derefter kom han ud igen, låste hans dør og gik over til Casstiel igen. Han rakte ham jakken og gik over imod bilen, som han låste op igen og satte sig ind.

Da Casstiel også var inde, tændte han bilen og motoren tændte med et brøl. I radioen spillede noget klavermusik, det var nogle sange som Will havde fået indspillet, som han selv havde lavet. Et lille trist smil var på hans læber og han kørte afsted imod byen med høj fart.

”Nå, hvor vil du have tøj fra?” Spurgte han imens han kørte afsted med lethed. Det var tydeligt at Will nemt kunne køre bilen i denne fart, uden problemer. Han sukkede lidt imens han svagt kiggede over på Casstiel engang imellem.

Nu hvor han tænkte lidt over det, så var Casstiel virkelig lækker.. Han havde uden problemer fået Will hård, flere gange, dernede..

”Tænkte endelig på noget, har du fået noget at spise overhovedet? Er du ikke sulten?” Spurgte Will, imens han kiggede bekymret over på Casstiel.

Cass Smilede roligt da Will gav ham lov til at hjælpe ham. Han så noget overrasket ud da Will pludselig forsvandt, og kort efter stod foran ham igen med en jakke og bilnøglerne. Han tog imod jakken og trak den på, og lukkede den.
Han fugte med hen til bilen, og satte sig ind. Det var nu en lækker sag. Selvom han aldrig rigtig havde haft brug for en bil. Han var meget gammeldages, og meget sparsom. Han havde en cykel, og det ar det.
Han smilede lidt da moteren brølede op, og Will kørte afsted.

Han så lidt på ham da han spurgte om hvor han ville købe tøj. Han trak lidt på skuldrende ”jeg plejer at købe det i genbrugs butikker.. såååh… jeg kender faktisk ingen gode butikker” erkende han og kløede sig lidt i nakken. I genbrugs butikker støttede man et godt formmål, og der slog hans hjerte ind. Det var ikke fordi han ikke havde råd til nyt tøj, slet ikke. Han havde rigeligt med penge, men han kunne godt lide at give dem ud.

Han smilede lidt da will spurgte om han havde spist ”nej det har jeg faktisk ikke, men det skal du ikke tænke på William.. jeg klare mig! Jeg kan bare spise når jeg kommer hjem ” sagde han helt roligt.
Han var meget nede på jorden. Han lænede sig lidt tilbage i sædet og nød bare turen. Han skævede med Wille en gang i mellem for at sikre sig at han var okay.

Det eneste Will bare kom med af lyde var små brumme lyde og svage suk. Han havde ikke været inde i byen i lang tid. Will kom endelig ind i byen og han var utrolig anspændt. Bekymret og bange for at se den person, han virkelig ikke ville se.

Han fandt en parkeringsplads og slukkede bilen. Han ville hive Casstiel ind i en normal tøjbutik, for at finde noget helt nyt til ham. Will havde ikke rigtigt brugt penge det sidste stykke tid, så nu ville han shoppe. Han ledte Casstiel ned til gågaden, hvor han kiggede efter den butik han tænkte på.

”Jeg kender en butik som faktisk sælger noget g-…” Will bremsede helt op og kiggede over imod en gyde, hvor en blond fyr stod, sammen med en brunhårede fyr. Hans blod frøs helt til is og hans øjne blev helt sorte, sortere end den mørkeste skygge. Hans vejrtrækning stoppede og alt i Will slukkede helt og gik helt ned.

”Harry..” Hviskede han med en tør stemme og han fik pludselig øjenkontakt med de blå øjne som havde holdt ham vågen i så lang tid. Skyggerne under Wills øjne blev mørkere og alt i ham skreg om at han skulle skynde sig hen til ham og få den brunhårede skid væk fra ham, som lige nu stod og snakkede med. Hvad var det som Harry havde om halsen? Var det.. Et halsbånd og en snor? Vreden blussede op i Wills øjne og han holdte stadig øjenkontakten med Harry. Hans øjne blev helt røde og lysere op imens hans negle borede sig ind i hans håndflader og fik ham til at bløde.

Cass smilede lidt da de steg ud af bilen. Han kunne godt mærke at Will var anspændt. Og det kunne han måske også godt forstå. Han fulgte med ham, og hørte hvad han sagde, han så dog undrende på ham da ha pludselig stoppede brat op og stirrede over gaden. Han så sammen vej, og undrede sig først over hvad det var Will kiggede på. Dog opdagede han det hurtigt. Den engle fyr Will havde talte om. Og hans… elsker måtte det være. Han så en smule bedrøvet på Will. Det måtte være forfærdeligt.

- Harry stod og snakkede med Niklaus, de prøvede på a finde ud af hvor de ville tage hen, da der var noget der fangede Harrys opmærksomhed på den anden side af gaden. Hans blik så næsten forskrækket ud da han fik øje på den smukke unge vampyr hans hjerte engang havde tilhørt. Hans blik var bedrøvet, og næsten undskyldende. Hvad skulle han overhoved sige eller gøre? Harry havde aldrig fortalt Will hvorfor han ikke kom tilbage den aften. At han havde mødt Niklaus på en bar, og derefter havde han valgt at tage tilbage til ham.
Så i virkeligheden, vidste Will slet ikke hvorfor Harry ikke var dukket op. Selvom han selv var sikker på at Will godt var klar over det i sidste ende.
Han ende med at sende ham et undskyldende smil. Og da Nik trak lidt i hans snor fordi han ville videre, fulgte han med. Dog fulgte hans blik Will lige indtil han kom så langt væk, at han blev nød til at vende hovedet væk.
Cass betragtede et hele. Så hvad der foregik og konstaterede hurtig at dette ikke havde været en envejs kærlighed. Han sukkede lidt. Så det var altså en falden engel Will havde haft så mange følelser for.

”så han er altså en falden… ham din engel” konstaterede han, og lagde blidt en hånd mod Wills skulder. ”skal vi tage tilbage?... Jeg vil gerne køre dig hjem hvis du vil have det?” spurgte han stille.
Han havde ondt af Will! Det måtte være det værste at se den man elsker sammen med en anden! Og så især på den der måde. Det var ikke mange der ville rande rundt med et halsbånd og en snor på.

Han håbede dog at Will for alt i verden ikke ville sætte efter dem! Det ville der ikke komme noget godt ud af.

Temperaturen faldt omkring Will, hans vrede boblede og han var ved at gå amok, han kunne tydeligt mærke det. Pludselig vendte han sig imod Cass, skubbede ham op imod et træ som var på gaden og kiggede på ham med bedende øjne.

”Kys.. Please.. Distraher mig, ellers løber jeg efter.. Jeg beder..” Klynkede han og kiggede op på Cass imens hans hænder knugede i jakke. Hans rystede, voldsomt og hans øjne lyste op i natten i den røde farve. Han var ved at eksplodere og han havde brug for at få hans tanker på noget andet, meget brug for det!

Han kunne ikke vente med at få et svar, så pludselig steg han op på hans tær, holdte fast i Casstiels jakke og kyssede ham. Hans kys var ikke helt blidt, men mere sulten og hårdt lige nu, på en underlig lidenskabelig måde. Han svang hans arme omkring nakken på englen foran ham og holdte ham ned til ham imens hans krop pressede imod ham. Dette var det eneste som kunne få hans tanker væk, og så at spise.

I Wills verden lige nu, fandtes der intet der beder kunne heale hans sår, bare lidt end blod og sex!

Cass stod og så efter Harry og Niklaus. Tænk at en fyr som ham havde indfanget Wills hjerte! Selvom Will kun havde været aggasiv, og selvom han var vampyr, så, så Cass ham faktisk som en lidt skrøbelig person.
Så tænk at en bølle som ham Harry havde haft Will som elsker.
Hvordan havde han dog haft mulighed for at gøre sig fortjent til det.

Han så meget overrasket å Will da han pludselig vende sig mod ham, grab fat i hans jakke og skubbede ham op af et træ. Han spærrede øjnene lidt op da han hørte hvad Will bad ham om.
”William.. jeg..” mere nåede han slet ikke at sige før han mærkede Wills kolde læber mod sine egne. Og han stivnede lidt.
Dog kunne han ligefrem mærke Wills fustration og tristhed i dette kys. Han sukkede lidt, og overgav sig. Han lod tøvende og blidt sine hænder glide op, og gribe Wills kæber. Han bukkede sig ned til ham. Og selvom Will prøvede at gøre kysset mere ivrigt, så tillod Cass kun at kysse Will ømt og blidt.

Han lod sin ene hånd glide ned, og lægge sig mod Wills læn, og trak ham mere ind mod sig. Hurtig vende han dem rundt, så Will nu stod op af Træet, og Cass grab hans kæbe lidt mere, og kyssede ham blidt, men en anelse dybere.
Han havde aldrig kysset en mand. Ikke at det gjorde det vilde at det var en mand. Men i de 530 år han havde været på jorden havde han måske kysset 6 personer. Og ud af de nu 6 personer, var Will den første mand.

Han vidste ikke hvorfor men pludselig fik han en voldsom trang til at gøre ALT! ALT for at Will ikke var trist. Alt for at Will var okay, og for at han havde det godt. Han brød kysset lidt. ”William… lad os gå.. okay?” sagde han med en blid og kærlig stemme, mens han lod sin pande hvile mod Wills

Et svagt støn kom fra ham, da Cass pludselig vendte dem rundt og deltog meget mere i kysset. Wills plan var lykkedes, han glemte næsten helt Harry og Nik, hans tanker var et helt andet sted. Hans hænder endte op i det bløde blonde hår, hvor han greb hårdt fat og pressede hans krop ind imod Casstiels.

”Lidt mere..” Klynkede han svagt da Casstiel brød kysset og ville til at gå. Han kyssede ham igen og et svagt støn kom fra ham da han pressede hele hans krop ind imod Casstiels og han svang hans ene ben op og omkring Cass’ hofte.

Efter lidt tid, brød hans kysset og havde fået stillet hans sult lidt fra de læber. Han hev lidt efter luft og holdte hans øjne svagt lukkede imens. Langsomt åbnede hans øjne sig og i et kort sekund var de helt normale, den helt klare og is blå farve. Dog blinkede han lidt et par gange og de blev helt sorte og mørke igen.

”Ja, lad os finde noget tøj til dig.” Sagde han lavt inden han blidt skubbede Casstiel lidt tilbage. Will bed hans underlæbe kort og lod hans hænde falde ned i lommerne på hans bukser imens han så sig om. Han fik øje på butikken han ledte efter og smilte. Han greb hurtigt Casstiels hånd og hev ham over gaden, igennem den tætte folkemængde og over til en tøjbutik som så utrolig dyr ud. Da han kom hen til den dørene, slap han Casstiels hånd og gik indenfor.

”Find noget du kan lide og prøv det.” Sagde han til Cass imens han selv gik i gang med at kigge. Tøjet derinde var alt sammen lavet på miljøvenlige maner, så intet natur eller folk var blevet skadet eller lagt under presse i udviklingen.

Cass hørte godt Wills klyngen, og grab hurtigt Wills læber da han kyssede ham igen. Hans arme svang hurtigt om ham, og holde ham tæt. Han deltog i kysset uden noget. Han bemærkede godt Wills støn over det her, og han ende med selv at komme med en tilfreds brummende lyd.

Da Will trak sig, lod Cass sin pande hvile mod hans pande, han hev kort efter vejret, for lige at få pusten igen. Han så ned i Wills øjne og blev meget overrasket over at se de helt lyse himmelblå øjne. Han rettede sig mere op. ”dine øjne?” Sagde han stille.
Da Will pludselig hev ham med over til butikken, fulgte han med. Han betragtede ham lidt. Han vidste ikke hvad det var, men han havde en stor knude i maven! Han havde pludselig denne enorme lyst til at passe på Will. At sørge for at intet ondt kunne ramme am.

Da de kom ind, så han sig om ”det er virkelig ikke nødvendigt med så dyrt tøj William” sagde han og havde da godt spottet nogle af priserne

Han kiggede forvirret over imod Casstiel imens han selv stod med noget tøj.

”Lad nu vær, jeg har nemt råd til dette. Jeg har ikke rigtigt brugt penge de sidste mange måneder, så lad mig nu give dig nogle gaver, okay?” Sagde han og gik over med en stor bunke tøj i Casstiels størrelse.

”Se så og kom ind for at prøve dette!” Sagde han og smed bunken i Cass’ arme, før han skubbede ham over imod et prøverum.

Will trak gardinet for og fandt noget tøj til sig selv kort tid efter. Noget som altid gjorde Will glad var at give gaver, specielt noget som han vidste var god kvalitet og som ville holde længe. Han fandt bukser, skjorter, veste og trøjer til sig selv og gik ind i prøverummet ved siden af Casstiel. Han smed hans eget tøj og prøvede det nye.

Det første sæt han selv fik på, var nogle sorte bukser, en hvid skjorte og en blå sweater, blå ligesom hans øjne var. Han gik ud og kiggede ind til Casstiel, imens han mærkede efter i det han selv prøvede.

”Nååå? Sidder det godt?” spurgte han. Det var tydeligt at Will lige nu nød øjeblikket, selvom hans øjne stadig ikke var sig selv og var den sorte farve.

Cass bed sig lidt i læben. Han var ikke så vandt til det med at lade folk give ham gave, det var det han plejede at gøre. Så det at skulle lade Will købe ham sådan noget dyrt tøj var for ham alt for meget. dog virkede Will for en gang skyld til at være i lidt bedre humør så han ville lade ham gøre det. Hvis Will ville blive glad over det her, så ville han lade ham. Han tog imod alt tøjet, og gik ind for at prøvede.
Det var nu ikke tøj han plejede at gå i, og så alligevel.

Det var det, dette var dog bare meget pænere og meget mere tjekket. Han tog det første på, som var et par Cowboy bukser og en Cowboy Skjorte. Han så mod Gardinet da Will trak det fra. Han trak lidt på skuldrende ”det ved jeg ikke… Jeg ved ikke helt om det er mig?” sagde han og så på Will.
Bukserne sad stramt om hans bagdel, men stadig på en afslappet måde. Han havde de øverste knapper åbne, så man lige kunne ane de få lyse bryst hår han havde.

Han smilede lidt over det Will havde på. ”det ser godt ud! Det klæder dig” sagde han med et smil.
Han så sig selv lidt mere i spejlet. Det var nu ikke fordi det så værst ud, men det var bare slet ikke noget han var vant til

Will kiggede på ham og smilede stort imens han studerede tøjet og hvordan det sad på ham.

”Det ser super godt ud! Det skal du have!” Grinte han lidt og smuttede ind til hans eget prøverum igen og prøvede noget nyt tøj. Will nød dette, det fik hans tanker væk og det var nu virkelig dejligt at komme lidt ud.

”Vi skal også have nogle nye gardiner og rengøringsmiddel.” Sagde han på den anden side af Casstiel. Will fik hans normale tøj på igen og samlede hele bunken sammen imens han ventede på at Casstiel var færdig. Lige så snart han så at Cass havde hans normale tøj på, smuttede han ind, greb det tøj hans skulle have og stormede op til kassen, før han kunne nå at protestere. På vejen greb han mere i Cass’ størrelse og smed den kæmpe store bunke på bordet ved kassen.

Ekspedienten smilte stort og det var tydeligt at hun vidste at det her blev meget dyrt. Will fik betalt inden Cass nåede at komme op og se beløbet. Det hele blev samlet i 6 poser! Og Will greb dem med et stort smil.

”Nå, vi må hellere sætte dette af i bilen, før vi går videre.” Sagde han og ledte Casstiel ud af døren til butikken.

cass så på ham, og derefter i spehlet igen da Will sagde at det så godt ud. Han begynde at klæde sig på igen da Wilæ smuttede ind til sig selv. Han fik sit eget tøj på, og så på Will da han snuppede alt tøjet. han havde opgivet at protestere. han gik roligt op mod Will mens han selv kiggede lidt videre for sjov. han kom op til Will og nikkede over det han sagde med at de skulle sætte det i bilen.

han fulgte med op og satte det i bildn og så på Will "kom.. jeg ved hvor vi skal hen som det næste" sagde han og tog Wills hånd, og trak ham med.
han trak ham med ind i en butik med masse blandede ting. Ting som lir, gatiets. Han gik ind, og fandt hurtigt nogle sjove ting som underlige solbriller. han tog et par på der var alt for store, og hjerteformede. han grintede lidt over det

Han smilte lidt da Casstiel pludselig tog hans hånd og trak ham med. Will havde aldrig været inde i sådan en butik før og han kiggede nysgerrigt rundt. Will grinte lidt da han så de solbriller Cass havde fundet og han fandt selv nogle som var ret fjollede. Han greb hurtigt Cass’ hånd, helt uden rigtigt at tænke over det og trak ham over til et sted med sjove hatte og huer. Han hev en ned som var en elefant og trak den Cass’ hoved.

”Nej!! Hvor ser du-!!” Grinte han højt og holdte sig lidt for munden imens han kiggede på Casstiel med elefant hatten.

Dette var virkelig fjollet, men på en måde også ret hyggeligt. Will gik igennem butikken med ham og morede sig meget. Casstiel var virkelig nem at være sammen med.

Da de så endelig kom ud, trak han Casstiel ned til en butik som både gardiner og rengøringsmidler. Han fik købt ind så han havde til at der kunne blive gjort mere rendt og han kunne få nye tunge og tykke gardiner op. Han greb poserne da de var færdige og gik op til bilen igen med Casstiel så de kunne sætte dem af.

”Nå, hvad med at vi finder noget at spise? Kan godt køre dig hjem bagefter, du er jo nok ikke van til min døgnrytme.” Sagde han da han lukkede døren igen til bilen og låste den.

”Jeg kender et sted hvor de også har blod, så du ikke spiser alene.” Sagde lidt og kiggede op på Casstiel. Han blev pludselig meget bevidst om hvor meget de endelig havde holdt i hånd hele vejen rundt i gågaden, så Will blev pludselig lidt nervøs. Skulle de holde i hånd igen eller?

Cass grinede da Will selv tog nogle lidt fjollede briller på. han så nu meget sød ud, selvom de var grimme!. Han mærkede Wills hånd i sin, og kunne ikke lade vær med at smile lidt over det. han så lidt undrende på Will da han trak en hue ned over hovedet på ham. Han grinte selv lidt over det fordi han kunne regne ud hvor dumt det måtte se ud!
han hørte dog Wills grin, og fik næsten en varm følelse i kroppen over det. det var dejligt endelig at høre den smukke latter! Denne fyr burde grine og smile altid! han burde ikke gå rundt og være så ked af det og indebrænt. også selvom Cass godt kunne forstå at han var det.

de. pjattede lidt rundt inde i dennd butik, inden han atter mærkede Wills hånd i sin.
han fulgte med ham ned i den anden butik, og hjalp ham med at få købt de næste ting. det virkede nu som om Will vsr ved at få det bedre.
da de kom ned til bilen og Will beynde at tale om med, og om at køre Cass hjem.

"Det er okay.. jeg har alligevel ikke brug for ret meget søvn" Sagde hsn roligt, og åbnede jakken han havde på. hvis de skulle ud og spise, så ville han gerne have noget mere end en jakke på. Da han stod der med bar mave, i lyset fra gadelamperne, ville maan kunne se melleem hans skulddrblade at ddr var et kors, lige mellem det sted hvor hans vinder villd vokse ud.
han så på Will mens han trak en af de nye T-shirts på "desuden skal vi jo også have sat de der gardiner op inden det bliver lyst" sagde han med en rolig stemme.

han smilede roligt til ham "vil du føre an?" sagde han blot med en ganske rolig stemme

Will kunne ikke lade vær med at kigge på Casstiel da han skiftede trøje, han så tatoveringen, den lignede lidt hans egen på en måde. Den William havde var jo mærket for hans familie. Han kiggede lidt ned og mærkede knugede vride sig i hans brystkasse. Så meget sorg, han vidste virkelig ikke om han nogensinde ville blive glad. Da han var sammen med Harry, var der altid bekymringer og om det nu ville gå og sådan. Will var altid bekymret, der var altid en uro og det gjorde efterhånden utrolig ondt.

Han kiggede op på Casstiel, fyren som altid havde en ro omkring ham og en sær form for tryghed. Han hev kort efter vejret og smilte til Casstiel, dog havde hans smil hele tiden, aldrig nået op til hans øjne, intet tidspunkt i denne nat, havde han smilet oprigtigt.

”Ja, skal jeg nok.” smilte han og gik forbi Casstiel, dog tog han ikke hans hånd. Han vidste ikke om han kunne tillade sig at gøre det så meget, han havde ikke tænkt så meget over det før, nok fordi der var en lille smule ved Casstiel, som gjorde at det mindede ham om Harry. Hov vent.. Havde Casstiel ikke sagt noget om Harry?

”Hey.. Du sagde tidligere at Harry var en falden engel?” spurgte han meget forvirret og det var tydeligt at Will ikke vidste noget om det.