Let me save and protect you - Will (XXX)

Cass lagde ikke rigtig mærke til at Will stod og kiggede på ham mens han skiftede trøje. Men igen, han stod jo også med ryggen til. Da han havde fået T-shirten på, vende han sig mod Will og han fornemmede godt det halve smil. Han sukkede en smule. Men ville ikke sige noget. Han kunne langt bedre lider når Will smilede og var glad.

Han fulgte med ham, med hænderne i lommerne. Han havde nu bestemt ikke haft noget imod at holde Will i hånden. Han hørte dog pludselig hvad Will sagde. Han sukkede lidt. Ville han virkelig tale om ham Harry nu? Han kunne ikke forstå hvorfor han ikke bare kunne skyde den nar ud af hovedet! Cass kende ham ikke, men han havde allerede en del i mod ha når han kunne gøre Will så ked af det.

”Han er en falden engel.. det vil sige at hans vinger og de fleste af hans kræfter er taget fra ham” sagde han og så på Will.
”Harry er helt sikkert blevet sendt til Jorden med en mission.. og da han ikke har kunne klare den, eller måske har han levet helt forkert ifølge ærkeenglene… og så bliver man forvist” sagde han roligt, men det var tydelig på hans stemme at det absolut ikke var noget han brød sig om.
”Det har helt sikkert været en smertefuld affære… For det første bliver man dømt, der efter bliver ens vinger flået af!.. Faktisk så siger de at det vil gøre ondt felere 100 år efter de er blevet revet af… Og med vingernes forsvinden, forsvinder størstedelen af din styrke også” sagde han og så på Will.

Han var overrasket over at Will ikke vidste det her, især når de havde været så tætte, som han havde fået forståelse af.
Han sukkede lidt ”Engel der falder har det oftest med at blive indebrændte… på gud eller på ærkeenglene.. Og oven i det, så levet størstedelen af dem et meget syndigt liv. Mere end hvad tilladt er” sagde han roligt.
Der var selvfølgelig mere åbenhed i dag. Engle fik ikke revet deres vinger af fordi de drak en øl eller to, heller ikke hvis de havde sex uden for ægteskabet. Så længe det ikke tog overhånd.

Will gik og lyttede imens han ledte Casstiel ned til den restaurant som han kendte. Der var vist meget han ikke kendte om Harry, på en måde blev han en helt fremmed for Will. Han havde jo selv åbnet sig så meget overfor Harry, men Harry havde slet ikke gengældt det. Det knugede og smertede i hans brystkasse.

”Han.. Havde slet ikke fortalt mig det.. Jeg.. Kendte ham åbenbart sle-..” Hans stemme knækkede og Will stoppede op. Hans hoved hang ned og tårerne dannede sig i hans øjne. Han snøftede kort og begravede hans ansigt i hans hænder og Will græd igen. Dette var så frygtelig smertefuldt! Han vidste slet ikke hvad han skulle gøre ved sig selv.

Han kunne ikke styre sig selv, så han gik lige over og lænede sig ind i Casstiels favn, hvor han gemte sig lidt væk og græd det hele ud, han skulle have det ud. Han havde slet ikke grædt i alt den tid, hvor han havde været alene, nu kunne han endelig få det ud, så det havde han et kæmpe behov for.

Efter noget tid stoppede han med at græde og han stod bare ind imod Casstiel og slappede af, vidste ikke helt om han havde lyst til at se Casstiel i øjnene, efter alt det tuden.

Cass gik roligt ved siden af ham, og han kunne tydeligt se, at alle disse informationer gjorde ondt. Han forstod det godt! Det virkede som så stor en del af ens liv der blev lavet om når man hørte den slagt.
Han hørte hvad Will sagde, og stoppede op da Will pludselig stod stille. Han så overrasket på ham da han pludselig begynde at græde.
Will skulle ikke gå ret meget over imod Cass, før han slog armene om ham, og holde ham tæt ind mod sig. Han strøg ham lidt over rygge og håret.

”Det er svært at sige hvorfor han intet har fortalt…. Men du må forstå, at for en engel er det den dybeste skam at falde!...... Måske har han nydt at du så ham som en engel, Og derfor har han ikke kunne sige det.. eller måske har det i Harrys liv være så lille en detalje, måske endda en detalje han var glad for.. måske havde han slet ikke være sammen med dig hvis ikke han var falden” sagde han og nussede trøstende en hånd mod Wills ryg.

Han Lod Will græde lige så længe han have brug for. Han sagde ikke noget, men stod bare med ham i sine arme. Der var en del der kiggede på dem når de gik forbi, men det var nu ikke noget Cass lod sig mærke med. Han ville bare sørge for at Will var glad. Det skar ham i hjertet at Will var så trist, at han ikke kunne smile og være glad. Hans hjerte bankede lidt hurtigere afsted. Han kunne mærke han blev sur.
Selvom det var underligt at have sådanne tanker og følelser, så følte Cass vrede over alt der fik han søde vampyr her til at være ked af det.

Han støttede sin hage lidt mod Wills hoved.
”William.. du skal bare sige til hvis der er noget jeg kan gøre for at hjælpe dig!.. Jeg vil gøre hvad som helst”
Han kiggede mere ned på ham, og satte en finger under hans hage, vippede hans hoved op, så de fik øjenkontakte ”Så længe du er glad.. vil jeg gøre hvad som helst” sagde han roligt, og tørrede en tårer væk fra hans kind

Han lyttede lidt til Casstiels stemme imens han snakkede og det fik ham til at falde meget mere til ro, stille og roligt. Da han endelig fik øjenkontakt med Casstiel igen, var hans sorte øjne lidt røde efter de mange tårer. Men han blev virkelig helt mundlam da han hørte hvad Casstiel sagde. Ville han virkelig gøre så meget for Will? Det undrede ham og gjorde ham også på samme tid utrolig glad.

Will vidste ikke helt hvad han ville sige, hvad han skulle sige eller gøre. Et svagt smil dukkede op på hans læber og han kyssede Casstiels læber kort og blidt.

”Lad mig give dig noget at spise.” Hviskede han, hvorefter han gik ud af Casstiels favn, grab hans hånd og trak ham med ned af gaden og ind i en gyde, hvor en super sød og meget hyggelig restaurant lå. Den var lille, lidt mørk men utrolig hyggelig. Ingen elektricitet oplyste den, kun levende lys. Will trak ham ind og de fik hurtigt et lille bord, hvor der var menu kort til alle racer. Endda et kort kun til engle og et til vampyrer.

”Vælg det du vil, det er ikke så dyrt herinde.” Sagde Will, dog var det utrolig dyrt! Men ikke i Wills øjne, da han gik meget op i kvalitet. Will sad og kiggede på menukortet, dog var der virkelig noget som pludselig fyrede op i hans temperament, der var ingen engle blod! Hvorfor fanden havde de ikke det?!

Som en sur og uopdragen teenager, smækkede han vredt kortet ned og satte sig tilbage i stolen med armene overkors på hans brystkasse.

Cass hadet allerede at se de der røde øjne, det var nemlig kun tegn på en ting! At Will havde grædt, og det nev i hans mave når han så det. Han kunne tydeligt se på Will at han ikke havde regnet med at høre den slags. Men hvem havde også det? 2 nat man talte med en person? Cass var udmærket godt klar over at det var meget at sige når man slet ikke kende hinanden, men det var sådan han havde det. Så hvorfor ikke bare sige det?

Han blev lidt overrasket da han mærkede Wills læber, og nåede slet ikke at reagere på det, før Will allerede havde fjernet sig, og var ude af hans arme. Han så lidt efter ham. Han kunne ikke beskrive det, men det føltes næsten helt tomt nu. Som om han savnede at holde om Will.
Han mærkede dog den kølige og mindre hånd i sin egen, og et roligt smil bredte sig stille på hans læber igen.

Han lukkede sin hånd om Wills, og fulgte med. Da de kom til restauranten kunne han ikke lade vær med at smile. ”hvorfor kender jeg dog ikke dette sted?.. Det ser super hyggeligt ud” sagde han med et smil.
Da de satte sig, grinte han en smule over at der var Engle retter, han kunne jo spise alt hvad dødelige væsner også kunne. Han så på Will da han sagde at han bare skulle bestille og at det ikke var dyrt.
Han så på priserne, og rystede en smule på hovedet. Det var ret dyrt! Ikke at han ikke selv ville have råd til det, han havde jo selv en del penge, men det gjorde stadig ikke at maden var billig. Men noget sagde ham at Will bestemt heller ikke manglede penge. Eller noget andet.
Det skulle selvfølgelig lige være en at bruge dem sammen med. Hans blik gled lidt op på Will. Den fyr havde alt! Penge, status, udsennet. Men det var tydeligt at alt dette kom med en pris!
Han måtte være ufattelig ensom.

Han så lidt undrende på ham da han pludselig smed Kortet ned i bordet. ”hvad nu?.. hvad er der galt?” spurgte han roligt og så på ham.

Han knurrede irriteret og hans øjne lyste op rødt.

”De har ikke det blod som jeg kan lide.. Må vel bare nøjes så..” Brummede han, han sukkede lidt frustreret. Hvor kom den vrede fra? Hans humør var som en bombe, han havde vist brug for at slappe af når han kom hjem. Måske prøve at spille på hans klaver? Han kunne vel prøve.. Man vidste aldrig.

”Hvad vil du have?” spurgte han nysgerrigt og lænede sig langt ind over bordet, så han kunne se på Casstiels kort, dog kom deres ansigter meget tæt på hinanden, selvom han ikke bemærkede det. Kontakt var virkelig hans medicin lige nu. Det kunne han tydeligt mærke.

En tjener kom over til dem.

”Go’aften de herrer, hvad kunne i tænker jer?” Spurgte hun blidt. Tydeligt kiggede hun meget over på Casstiel med store øjne. Will kunne hurtigt dufte at denne kvinde tydeligt lystede Casstiel og pænt ignorere Will. En dyb vrede boblede op i Wills mave. Han havde allerede fået ejerfornemmelser for Casstiel. Cass var HANS engel, det var Cass som ville gøre alt for HAM for at gøre ham glad.

Dybe skygger dukkede op under Wills øjne og vrede lyste næsten ud af ham imens han langsomt gled tilbage i stolen og knurrede svagt.

Cass skævede over mod Wills kort da han hørte hvad Will sagde med at de ikke havde det blod han kunne lide, og han bare måtte nøjes. Han Kunne kun se at det manglede 2 ting på den menu. Og det var englebod og djævle blod. Det var også de 2 racer der var meget emsige med deres blod, og med at dele ud af det.

Han så ned i sit eget kort da Will spurgte hvad Han selv skulle have. Han vidste det ikke helt endnu. Han havde haft for travlt med at betragte Will til at kigge ordenligt på sit kort. Han bemærkede dog wills nærhed, men sagde ikke noget til det. Han nød det kun.

Da tjeneren kom ned, smilede Cass venligt til hende. Han var selv meget dårlig til det med at se om folk flirtede, men lige hende her fornemmede han det tydeligt på. Dog lod han blot som ingenting, og talte til hende som var hun hvem som helst ellers.
”ja vi har ikke helt besluttet os endnu men…”
Hans blik ramte Will der tydeligt sad og så sur ud i stolen, med armene over kors, og havde han haft evnen til at dræbe med øjnene, så havde denne stakkels pige ligget død på gulvet lige nu.

Cass kunne ikke undgå at trække lidt på smilebåndet. Han så op på hende igen
”ved de hvad.. jeg er ked af det men.. vi skal ikke bede om noget! Måske en anden gang” Sagde han mens han rejste sig. Han grab Wills hånd, og trak ham med forbi pigen der sikkert ville være temmelig forundret over det.
Han trak Will med ud af restauranten, og ned mod bilen. Som sagt! Han ville gøre alt for at Will var glad og det var han ikke så længe de var der inde, og så længe han ikke kunne få hvad han gerne ville have.

Det var et hyggeligt sted, men ikke hvis Will skulle sidde og være i dårligt humør hele aften

Will kiggede overrasket på Casstiel da han hørte hvad han sagde og pludselig hev Will ud af stolen og ud igen. Han vidste ikke helt hvad der forgik og han hev i Casstiels hånd for at få ham til at stoppe op. Efter lidt kamp, fik han den stærke engel til at stoppe.

”Casstiel, hvad laver du? Undskyld jeg blev så vred. Jeg ved ikke hvad der gik af mig.. Men hun kiggede bare på dig med.. Og jeg duftede.. Så jeg ved ikke hvorfor.. Men vreden blussede bare op i mig.. Jeg var måske..” Han snakkede utrolig hurtigt og vidste ikke helt hvorfor, men det var som om hans hjerte sank i livet på ham.

Will kunne slet ikke finde ud af afslutte hans sætninger og han kiggede bare ned imens han talte. Det var tydeligt at han var meget forvirret over sig selv.

”Jeg har ikke engang kendt dig i 2 dage, jeg burde ikke føle sådan her.. Det er virkelig forvirrende og meget underligt! Jeg ved slet ikke hvad jeg skal gøre ved mig selv mere.. Jeg bliver bare så hurtigt vred over ting jeg ikke burde blive.. Jeg blev så jaloux over hende tøsen derinde..” Mumlede han og gnubbede hans ansigt lidt i hans hænder.

Dette var virkelig frustrerende! Han knurrede irriteret over sig selv og skammede sig så voldsomt meget.

Cass mærkede godt at Will trak i sin hånd, til at starte med lod han blot som ingen ting, dog stoppede han til sidst. Han så på Will mens han ævlede løs. Han betragtede ham og hørte hvad han sagde. Han var blevet Jaloux? Det havde han godt haft på fornemmelsen, og på en måde gjorde det ham en smule glad, Men også lidt nervøs. Han havde aldrig følt noget for nogle på den måde, så han var ikke sikker på hvad han følte for vil. Ikke andet end at det var stærkt det han følte. Han kunne tydeligt høre hvor frustreret Will var.

Han mærkede en underlig følelse i sit bryst, ikke ubehagelig. Og så alligevel. Den trykkede og var meget ny, men den var også var.
Mens Will knævrede løs, fjernede Cass afstanden mellem dem. Han tråde hurtigt hen til Will, grab hans kæber og nakke med begge hænder, og vende hans hoved op mod sig. Han placerede sine lænder mod Wills, og kyssede ham dybt og kærligt. Han vidste ikke selv hvorfor. Men han kunne ikke klare at se eller høre Will havde det sådan her. Han følte en enorm smerte hver eneste gang Will havde det sådan her. Hver gang han var ked af det, trist, eller bare frustreret, føltes det som om nogle borede en hånd gennem hans bryst og klemte om hans hjerte.

Han ville gøre alt for denne Vampyr! ALT!
Han holde kysset et godt stykke tid, men brød så kysset lidt. Han så roligt på ham med blide øjne, og et varmt og roligt smil.
”kom..” sagde han så roligt, og tog Wills hånd og trak ham roligt med igen.

Han trak Will med ned til bilen, og så på ham ”åbner du?” spurgte han. Han var helt roligt og afslappet, som om Will slet ikke lige havde været gået lidt amok før. Som om kysset ikke var noget de behøvede at tale om. Han smilede bare beroligende til Will. Som om alting var god, eller i hvert fald nok skulle blive det.

Han skulle lige til at ævle løs igen, dog blev han afbrudt af at Casstiel gik helt hen til ham og kyssede ham igen. En svag form for ro bredte sig i hans brystkasse og hele Casstiels rolige aura smittede helt af på ham. Han sukkede og greb Casstiels hænder som lå imod ham og holdte ved dem, som om han var bange for at falde, hvis han gav slip. Næsten alle negative følelser forsvandt da Casstiel brød kysset og Will stod lidt, meget overrasket og på en måde tom, som om Casstiel tog noget med sig, da han brød kysset.

Will hev kort efter vejret og smilte svagt, da Casstiel igen tog hans hånd, han smilte lidt mere og greb hans hånd fast igen og fulgte med op til bilen.

Han nikkede kort til Casstiels spørgsmål og på en måde var han helt tom for ord. Han låste bilen op og smuttede ind bag rattet, tændte monsteret som lå under den smukke overfalde foran dem og bilen satte i gang. Will kørte hurtigt afsted imod hans hus, dog kiggede han hurtigt over på Casstiel og stoppede ved et lyskryds, da det lyste rødt.

”Vil du hjem til dig selv og hente nogle ting? Eller, bare helt hjem og blive?” spurgte han lidt, han ønskede ikke at undvære Casstiel lige nu, dog hvis englen havde behov for det, kunne han nemt køre ham hjem og sætte ham af. Casstiel vidste jo hvor Will boede så det ville ikke være et problem overhovedet.

Cass var nu glad for at kunne mærke at Will slappede mere af. Det var det der havde meningen med det hele! Og så fordi han ikke havde kunne lade vær. Han så godt Wills blik da kysset blev brudt. Og han virkede ligefrem som om han var faldet mere ned.
Han kunne blive stående sådan her. Den måde hvorpå Will’s hænder nærmest klamrede sig til Cass’s håndled. Og det blik han havde nu. Han havde lyst til at kysse ham igen og igen, holde ham ind til sig, og bare passe på ham.

Han smilede da han mærkede at Will lukkede sin hånd mere om hans egen. Han smilede da han åbnede billen og satte sig ind i bilen! Cass gjorde det samme, og så roligt på Will da han tænde bilen og kørte hurtigt afsted, som om der var noget han skulle nå.
Han sad og så lidt ud af vinduet. Det var lidt underligt. 2 nætter og største delen af tiden havde Will hadet Cass som pesten over det han havde gjort.
Han hørte hvad Will sagde, og så på ham. Han så lidt tænkende ud ”det er nok en god ide at jeg kommer hjem.. bare lidt.. Så du skal dreje til venstre her i krysset” Sagde han med et roligt smil.
”Jeg har også en der venter der hjemme” sagde han så pludseligt, og så ud af vinduet.

Will kiggede chokeret over på Casstiel. En der ventede? Det var løgn.. En kvinde? En person i hans liv allerede? Wills tanker gik amok igen og han blæste afsted ind i krydset og videre afsted imod den retning som Casstiel forklarede. Han sad stille lidt og knugede hårdt om rattet.

Hvem var denne person der ventede på ham? En kæreste? Men Casstiel havde jo kysset ham? Så hvem kunne det være? Will vidste det virkelig ikke, men det gjorde ham frustreret og på en måde meget ked af det. Hvis der var en anden person, hvem kunne det så være? Han vidste det virkelig ikke og på en måde gjorde det ham virkelig bekymret, for hvis der var en anden, så var Casstiel ikke ved Will hele tiden..

Han kørte efter Casstiels forklaring og endte endelig der hvor Casstiel boede. Han parkede bilen og slukkede den. Will satte sig lidt tilbage i sædet og kiggede lidt ned, det var tydeligt at hans tanker hamrede afsted og han vidste ikke helt hvad han skulle gøre.

”Jamen.. Så.. Uhm.. Farvel?” Sagde han lidt forvirret og kiggede op. I mørket i bilen, så Wills øjne virkelig sorte ud, som to sorte huller og han så meget bleg ud. På en måde knuste hans hjerte i tanken om at Casstiel havde en anden i hans liv, som sikkert var vigtigere end Will. Men igen, de havde kun kendt hinanden kort, så hvorfor påvirkede det ham så meget?

Cass fornemmede godt at Will virkede anspændt. Men vidste ikke helt over hvad. Han sagde dog ikke noget. Måske havde Will bare brug for at komme lidt ud med det. Han sagde derfor ikke noget. Han forklarede bare vejen, og så lidt ud af for ruden, han skævede dog til Will ind i mellem. Han var så glad for lidt siden? Hvad mon der var galt. Var det fordi Cass gerne lige ville et smut hjem? Han forstod det ikke helt.
Men han havde heller ikke lyst til at spørge. Der var ingen grund til at gøre ham i dårligere humør mens de kørte.

Da de holde hjemme foran den bygning Cass boede i, så han på Will. Han hørte hvad han sagde, og så undrede på ham. ”Farvel?... skulle jeg ikke bare hente nogle ting?” spurgte han undrende.
Han betragtede Will lidt, og smilede så lidt roligt. ”hvad med du kommer med op? Så kan du også se hvordan jeg bor, og jeg har en der helt sikkert gerne vil møde dig” sagde han og lagde hånden over og nussede Wills lidt blidt.

Han åbnede døren og steg ud. Han ventede dog med at gå ind til Will steg ud.

Will kiggede forvirret over på Casstiel. Han havde troet at Cass ville hjem og bare blive hjemme. Så han havde misforstået det lidt.. Han nikkede lidt, sank en klump i hans hals og steg ud af bilen. Han låste den hurtigt og gik om til Casstiel. Skulle han tage hans hånd eller? Hvad nu hvis det var en kæreste, så ville det jo virkelig se forkert ud. Så han valgte blot at lade vær og lagde hans arme lidt omkring sig selv imens han nervøst skævede til Casstiel.

Han fulgte ham med op og det føltes virkelig som mange meter.. Alt for langt i hans hoved pludselig, da det virkelig føltes som om alt inde i ham skreg om at lade vær, at blive væk og bare droppe dette. Eller var det blot ham selv som lagde alt for meget i dette?

Casstiel havde det sikkert ikke på samme måde som Will havde det lige nu…

Cass smilede mildt da Will steg ud af bilen, og han så på ham da han kom om til ham. Han gik ind i opgangen, og trykkede på knappen til elevatoren. Da den åbnede gik han ind i den, og lod den køre op på nogle af de øverste etager. Da den åbnede dørene, gik han ud. Det var ret tydeligt at det ikke var de billigste lejligheder i byen det her. Men heller ikke de dyreste. Et godt sted i midten nok.
Han gik ned til den bagerste dør, og låste op. Da de kom ind, var der mørkt alt lys var slukket. Han tænde på en kontakt, og skruede på en knap, så der var lidt dæmpet og hyggeligt lys.
Hans lejlighed var meget lys. Den var ikke voldsomt stor, men sådan kunne Cass lide det. Og så var det nok også mere de store glad vinduer der fylde hele den ene væk der havde fejet benene væk under ham. Her om natten var det et vidunderligt sin med alle lysene.

Han så på Will ”Kom inden for!.. Her er ikke så stort, men her er rart at være” sagde han med et smil. Alt i denne lejlighed osede af ligeså meget ro og blidhed som Cass selv.
Cass gik lidt rundt og så søgende ud.
”Misty!...” kalde han så.

”hmm.. måske hun er inde i soveværelset… et øjeblik, bare sæt dig ned og slap af” sagde han med et smil. Og gik mod soveværelset.
Man kunne høre Cass snakke inde fra soveværelset ”når her er du!.. kom der er en du skal møde” sagde han så.

Lidt efter kom han ud af soveværelset. ”William!.. må jeg præsentere Misty!” sagde han og holde en stor Hvid pelsklump af en kat op. Den var alt for tyk, og havde utrolig lang pæls, så den lignede bare en stor hvid hår kugle. Han gik over mod Will med hende i sin ham, dog stoppede han lidt op inden han kom over til ham ”du er ikke bange for katte vel?” spurgte han så pludselig og så på ham.
Han kunne ikke lade vær med at smile, han satte Misty i sofaen, og gik over til Will. Han smilede lidt, og stillede sig helt op af ham
”det er det tætteste jeg har på en kæreste” sagde han så, med en tone der viste at Will var afsløret, og han godt vidste hvorfor Will pludselig var i så dårligt humør.

Han fulgte ham med op og mærkede tydeligt hvor nervøs han var nu hvor han pludselig skulle se hvordan Casstiel boede og hvem der ventede på ham. Han sagde ikke rigtigt noget imens de gik derop og hvis hans hjerte kunne banke, ville den galopere lige nu.

Da han kom derind, kiggede han rundt. Han kunne ikke høre en anden person, mere et meget lille hjerte banke, som et.. Han så efter Casstiel og fandt hurtigt ud af det ikke var hvem der ventede, men hvad..

Et lille smil dukkede op på hans læber og skammen lagde sig om ham endnu en gang.. Han så katten og kunne ikke lade vær med at grine lidt.

”En kat? Nej, det er jeg ikke bange for..” Grinte han og kiggede lidt op på Casstiel da han kom tættere på. Will havde ikke rykket sig meget, han stod blot midt i hans stue.

Han hev kort efter vejret da Casstiel kom tættere på ham og han hørte hans ord. Hvis Will kunne rødme, så ville han det virkelig nu, han kiggede lidt ned og holdte hans egne hænder i et fast greb.

”Det må du undskylde..” Hviskede han lidt trist.

Cass så ligefrem hvordan Will blev lettet over at se katten, men også hvordan han skammede sig. og det ville han lade ham gøre lidt. ikke for at være ond, men fordi Will måtte lære at stole på Cass. også selvom gan vidste det sikkert var svært efter det med Harry.

Cass smilede bare lidt da de stod tæt, og Will stod og så, så skyldig og skamfuld ud. han grinede bare lidt "det er okay.. du kunne jo ikke vide det!... men sådan noget kunne jeg aldrig finde på!.. desuden.. hvis jeg havde dn anden her hjemme så ville jeg jo ikke gøre dig glad. vel?.. så ville jeg jo have brudt det løfte allerede" sagde han roligt.

han nussede Wills hænd lidt. "hvad med at du sætter dig og slapper af mens jeg får pakket et par ting?"
spurgte han med et smil, og gik ind mod Soveværelset. han stoppede dog op, og så tilbage mod Will. "orh... det er Vin over i vinskabet ved siden af køkkenkabet! oplukkeren hænger på siden.. hvis du vil have, og du drikker den slags?.. de er ret gamle, men smager fantastisk" sagde han mens han gik ind i soveværelet.

han pakkede hurtigt en taske med noget undertøj, nogle torilet sager, en bog og nogle andre småting.
han kom ud lidt efter, og så på Will "der var forradten noget jeg glemte" sagde hsn og satte sig i sofaen. han Trak T-shirten af, og så på Will "det var engle blod de manglede på resturanten ikke sant?" spurgte han så bare

Will stod blot og kiggede rundt imens han prøvede at samle sig selv lidt, der var så mange nye ting han skulle vende sig til. Han havde ikke engang lyst til den vin som Casstiel tilbød, selvom det altid var det han drak udover blod. Han sank en klump lidt da han så hvordan Casstiel kom tilbage og satte i sofaen. Han tilbød hans eget blod på den måde.. Will kunne ikke modstå.

”Jo..” Kom der som et svagt klynk og det var tydeligt at Will ikke brød sig om at være så afhængig af engle blod. Det var jo Harrys skyld at han var blevet det.

Will gik hurtigt over, smed hans trøje og hoppede hurtigt helt op på Casstiels skød, så han sad overskævs med et ben på hver side. Han sukkede og lænede sig ind imod Casstiel så deres overkroppe blev presset imod hinanden. Will var meget køligere end normale vampyrer, så derfor ville han nok være meget kold for stakkels Casstiel.

Han slikkede op af hans hals, fandt det gode sted og kyssede det kærligt imens hans tænder voksede ud. Hurtigt og så blidt han kunne, bed han, ned i halsen. Blodet sprøjtede ud i hans mund og endnu engang blev han helt overrasket over hvor kraftfuldt det var. En svag smertefuld støn kom fra ham, da han kort mærkede hans hjerte slå en enkel gang. Han hev efter vejret og knugede til Casstiel imens han drak og mærkede hvordan han svagt begyndte at svede. Dette var underligt, det var virkelig som om hele hans krop blev så tæt på at være menneske igen. Han følte sig varmere, hans hud var blødere og hele hans ydre skiftede næsten!

Cass smilede lidt roligt da Will erkende at det var engle blod han havde manglet. Han betragtede ham som han kom over til ham, og han smed trøjen. Han lod Will sætte sig op på hans skød, han tøvede en smule, men lod så sine hænder hvile lidt mod Wills hofter. Han lænede hovedet til side med det samme, så der var plads til at Will kunne bide. Han var en smule nervøs, det havde gjort lidt ondt første gang, og det havde været en sær følelse. Og i virkeligheden vidste han jo godt at hver gang Will drak fra ham, var der en risiko for at han ikke stoppede igen.

Han mærkede at Will slikkede op af hans hals, og han måtte bide sig i læben for ikke at komme med en lyd, dog sukkede han lidt tungt gennem næsen.
Han mærkede tydeligt Wills kolde krop mod hans egen varme overkrop, og det gjorde bare at han var endnu mere bevist om at Will sad der.
Det var en virkelig sær men dejlig følelse. Hans hjerte slog lidt hurtigt da han var nervøs. Der kom et gisp fra ham da han mærkede bidet, og han kneb øjnene sammen, det gjorde stadig ret ondt! Men det var måske fordi han overhoved ikke var vandt til det.
Dog da Will begynde at drikke, kunne han tydeligt mærke hvordan Wills krop ændrede sig, han blev varmere, og han virkede langt mere stærk. Han sukkede en smule, og lænede sig en smule mere tilbage i sofaen, så han sad tilbage lænet mod ryglænet.

Hans hænder lå stadig mod Wills læn, dog lod han den ene glide op, og hvile mod Wills nakke. Han slappede mere af mens Will drak, og det kunne nok hurtigt mærkes på ham at han tog den mere med ro nu.
Han ville lade Will drikke indtil han var mæt, med mindre han blev nød til at stoppe ham.

Will stønnede svagt igen og mærkede hvordan han nød dette mere og mere, siden hans bukser svagt begynde at stramme omkring hans begyndende stive lem. Han greb hårdt omkring Casstiels nakke og skulder, han bed lidt mere ned i såret og drak utrolig meget.

Efter lidt tid, fik han hevet sig væk fra såret, pustede svagt og mærkede hvor let og stærk hans krop endelig var lige nu, han hev efter vejret og kiggede lidt ned imens han slikkede noget blod væk fra hans læber og mundvige. Han bukkede sig lidt frem igen og slikkede såret og hans skulder ren, fik såret til at heale sammen og kyssede kort den lille skygge som var tilbage efter hans bid.

”Cass? Jeg tænkte på noget… Lyder måske lidt underligt at spørge om.. Men jeg vil nok føle mig meget ensom at være alene igen.. Så.. Jeg har nogle ekstra værelser hvis du nu havde lyst til at flytte ind hos mig? Som hushjælper, jeg skal nok give dig løn!” Spurgte han imens han svagt kiggede ned og rørte ved Casstiels mave imens.

Dette lignede ham ikke, men han kunne på en måde ikke lige at hans smukke hjælper, var så langt væk fra ham. Will kunne godt lide at have hans ejendom tæt på sig og lige nu så han lidt Casstiel som hans ejendom. En ejendom han var begyndt at holde meget af, selvom der kun var gået 2 dage..

Cass kom med en lidt øm lyd da Wil tog mere fat i ham og bed mere i såret. Det gjorde lidt ondt, og han krummede fingerne en smile om Wills hofter, i refleks. Han lod dog stadig Will drikke. Det var ikke noget han havde prøvet før det her. Men indtil nu havde han intet imod det, men måske var det fordi det var Will!?

Da Will stoppede med at drikke, så han lidt på ham, og hvordan han slikkede blodet væk fra sine læber. Han mærkede hvordan han begynde at slikke op af Cass’s hals, han bed sig en smule i læben. Hvad var det her for en underligt fornemmelse han havde i kroppen? En underlig varm følelse der bare ikke ville holde op, og som blev værre for hver bevægelse Will lavede.

Han vende hovedet en smule mod ham da han hørte Will begynde at tale. Han så overrasket på ham. Ville han have at Cass skulle flytte hjem til ham? "bo hos dig?" gentog han lidt.

Han så sig lidt om i sin lejlighed. Han kunne jo godt lide at bo her.. men igen! Hans blik gled over på Will igen. Noget sagde ham at han alligevel ville bruge størstedelen af sin tid hos Will fremover. Han så lidt tænkende ud, og lod sine hænder glide en smule op, så de lige rørte huden over Wills bukser. Han så direkste på ham med blide øjne.
”Ville det gøre dig glad hvis jeg boede hos dig?” spurgte han så. Han Ville vide det. Han ville ikke bare flytte der ud fordi Will ville være venlig. Han havde nemlig ikke noget imod at tage frem og tilbage.

Han så lidt over på Misty ”Jeg må gerne tage Misty med ikke?” spurgte han så. Han ville gerne have sine ting med hvis han skulle nogle steder, men det var han sikker på at Will også forstod. Men han ville først vide om dette ville gøre Will glad

Will kiggede på ham og smilte lidt imens han pludselig kom i tanke om hvor åndsvagt det endelig lød, at lade en flytte ind 2 dage efter de havde mødtes, men igen, sådan ville det også være hvis han fik personale igen. Han hev kort efter vejret, da han mærkede de varme hænder på den tynde hud over hans bukser, nøj det føltes rart!

”Ja, det ville gøre mig meget glad og.. Mere tryg.” Forklarede han imens han kiggede op på Casstiel. Virkningen af blodet var stadig i ham, hvilket gav hans hud mere kulør. En kort overgang lignede det næsten at Will rødmede, som om varmen var steget op i hans kinder.

Han vidste ikke helt hvad han skulle gøre lige nu, stige ned fra hans skød eller? Han sad nu så godt her.. Kontakt med Casstiel var virkelig dejlig!

”Du kan få alle dine ting med hvis det er, jeg har nogle tomme rum på førstesal hvor alle dine ting her, nemt ville kunne være inde i, i et rum endda.. Plus en af de store værelser har et toilet med bad og det hele derinde. Det bliver ikke brugt, så det kan nemt blive dit.” Sagde han og kørte en hånd igennem hans hår. Hans hus var alt for stor til kun 1 person.. Der var plads til mindst 10 personer kunne bo der, plus så var der også et lille hus ved siden af hvor hans personale havde boet.. Will havde alt for meget plads!

Cass så lidt på Will, og hørte hvad han sagde. så Will ville ikke bare blive glad, han ville også være mere tryk. han ville gerne sørger for at Will var både glad og tryk. han så tænkende ud. han hørte hvad Will ellers forklarede, og så rundt på sine ting. hmm hvis han fik alle sine ting med, så ville det vel ikke være så anderledes?
Wills hjem var jo smukt! dog måtte han sige farvel til udsigten!.. men tilgengæld komm han tæt på skoven.

han vende blikket med Will med et blidt smil "jeg ringer til flyttefirmaet i morgen" sagde hsn roligt og smilede.

han så over på Misty der lå sammenrullet på sofaen. han nussede hendes hoved lidt "så kan du komme ud og fange mus i skoven Misty" grinte han lidt.

han så på Wilæ igen. "men ddr kommer jo nok til at være lidt larm i løbet af dagen så?.. men bare rolig jeg passer meget mig selv og larmer ikke" sagde han roligt.
det ville være meget smart nu hvor han skulle til at hjæloe hos Will. så dette var nok en god løsning

Han kiggede på ham og på en måde blev han utrolig lettet. Casstiel ville gerne flytte ind og endda hurtigt.

”Bare rolig, når jeg først sover, så skal der meget til for at vække mig.” smilte han og på en måde følte han et lille tryk lette fra hans brystkasse. Casstiel ville gerne flytte ind og der ville for en gangs skyld være en person mere i hans hus og endda en som han kunne lide lidt. Eller.. Han vidste ikke helt hvordan han havde det med Casstiel, han var hvert fald ikke irriteret på ham mere, som han var i starten.

Will kunne ikke lade vær med at smile meget og lænede sig frem, lagde hans arme omkring Casstiel og krammede ham tæt ind til sig, så deres brystkasser igen mødtes. Han nussede sig helt ind til ham og sukkede.

”Tak Casstiel, er jeg virkelig glad for at du vil.” Smilte han og holdte ham længe der, før han slap ham og hoppede af hans skød. Han greb hans skjorte og trøje igen, tog det på og kiggede over på Casstiel.

”Skal vi så smutte hjem?” spurgte han glad, selvom smilet stadig ikke nåede helt op til hans øjne, som stadig henlå i mørke.

cass smilede da Will sagde at han sov tungt. det var jo altid noget! så skulle han ikke være bekrymret for at vække Will mens hans ting blev flyttet ind.

han blev en smule overrasket da Will valgte at kramme ham. han tøvede en smule, men krammede ham så igen, lod sine arme hvile om Will. "som sagt!... jeg vil gøre hvad som helst.. så længe du er gaæd William!" sagde han og nød på en måde hvordan Will nussede sig ind mod Cass.
han vippede også selv hovedet en smule mere ind mod Will.

han så på ham da han rejste sig og tog sit tøj på igen. han Nikkede til det. rejste sig, trak T-shirten på, og løftede Misty oo det kom med en brokkende brummen. han lagde hende over armen. og holde hende som en anddn Baby. tog tasken over skulderen, og fulgte efter Will.
han så kort rundt. så var det vidst sidste gang han var her i lejligheden.