A special day - Khá

Tid: 18:30
Sted: Charmeines lejlighed - senere Khá's slot.
Omgivelser: Ingen, bare den fine stilrene lejlighed.
Vejr: Vejret er køligt, men godt.
Påklædning: Outfit
Tag: @Khaa

Det havde været en lang og hård nat, brugt i bønner, på knæ.. men uden svar. Hun havde bedt hele natten, den menneskelig krop var godt udmattet, og især knæene var medtaget. Hun havde dog ikke rykket sig, og ikke stoppede sine bønner før solen var stået op. Derpå havde hun fået sovet to timer, og ellers stået op, taget sig et hurtigt bad og hurtigt mad, for derefter at tage ud for at finde noget nyt tøj. Efterfølgende var hun taget til Hugo, havde gjort rent og ryddet op, og sørget for at han havde rent tøj. Det var gået ganske fint, og hun var taget hjem igen for at gøre sig klar. Klokken var omkring 17 da hun omsider nåede hjem, og hun fik spist lidt mad - en sen frokost, inden hun havde gjort sig klar.

Khá måtte være på trapperne da hun omsider var færdig med at gøre noget ud af sit hår. Hun havde brugt Ipaden til at tjekke youtube videoer ud, et underligt men ret kreativt fænomen. Hun skulle stadig anskaffe sig en telefon dog. De var også ret praktiske.
Anyway, fik hun lagt sidste fingre på sit tøj, hår og sko! Skoene var med en smule hæl, det var nyt, men ifølge ekspedienten i butikken, elskede mænd høje sko. Selvom de her ikke var så høje, så var det underligt at gå med, og hun havde derfor ikke ture kaste sig ud i de højere sko med spidse hæle. Det så direkte farligt ud! Kjolen var knælang, afslørede lidt mere hud ved taljen end hvad hun var vant til, men igen skulle det være nyeste mode. Hun kunne godt lide det, og håbede det var fint nok.

Hun satte sig til at ordne Matthews gave, det var ikke noget købt, men noget hjemmelavet, og hun håbede at drengen ville kunne lide den, og at det ville falde i god jord hos både far og søn. En fin sløjfe kom på den lille æske, inden hun igen rejste sig op.

Hele dagen havde gået med at finpudse alle detaljer og sørge for der ligeledes var en overraskelse til hende når selve fødselsdagen var slut. Så var der ligeledes lagt meget tanke i hvad tøj han skulle tage på, han havde egentlig en ret begrænset garderobe efterhånden så han havde også besluttet sig for at ændre det noget i håb om det faldt i god jord.
Så var gaven gjort klar og alle detaljer var på plads.

Tøjet endte med at blive et par pæne sorte bukser og sko og overdelen var der hvor han nok havde gjort mest ud af sit tøj. Det var en lang hvid skjorte der mere lignede en lang men meget let frakke. Langs kraven og ved knapperne var der broderet symboler på Enoch - Englenes Sprog.
Han hoppede ind i den sorte Aston Martin og kørte stille afsted imens han tænkte over om aftenen ville gå godt og at han nu huskede alting.

Da han så nåede hendes hjem på slaget, parkerede han og havde en hvid rose med op da han bankede på døren

Der blev bankede på døren netop som hun lagde den lille pakke på sofabordet. Hendes hjem var så nydeligt og rent som altid, og der duftede specielt af noget udefinerbart. Noget eksotisk, beroligende og rart. Hun var i ganske godt humør - foruden herrens manglende svar på hendes bønner - og dog havde hun ikke tænkt sig at give op. Hendes bønner ville fortsætte, og det indtil et svar faldt. Hun håbede ikke de ville komme til at vente længe, men når det kom til Herren, handlede det meste om tålmodighed.

En sagte banken lød snart på hendes hoveddør, og et smil trak over hendes bløde fyldige læber. Hun var ikke et sekund i tvivl om hvem det var, eftersom hendes puls var steget og hjertet slog hårdt og fast, og ikke mindst længselsfuldt i brystet. Hun kunne fornemme ham, føle styrke og aura, og have egentlig gjort det allerede da han var drejede ned ad gaden hvor hun boede.
Uden tøven gik hun dog ud og låste ham inde - ja efter hendes episode med de kidnappere var hun begyndt at låse døren. Der stod han, flottere end nogensinde, et ganske betagende syn. Det eneste der nok kunne slå det lige nu, var hans engleform. Smilet voksede sig større om hendes læber, og afslørede et sæt perlehvide lige tænder. Hun havde savnet ham, godt nok var det lige omkring et døgn siden hun havde set ham - mindre måske - men hun havde savnet ham alligevel. "Good evening" hilste hun kærligt og trådte til side så han kunne komme ind. Hun kunne slet ikke vente med at befinde sig i hans favn.

Da hun åbnede sådan og smilede til ham, tog han sig selv i at stirre lidt inden han gengældte smilet og sagde:
"Good evening...... You look.... Enchanting......."
Han havde savnet hende meget selvom de egentlig ikke havde været fra hinanden så længe så det gav en nærmest overvældende følelse at stå der igen. Allerede da han drejede ned af gaden hun boede på, hamrede hans hjerte afsted i et tempo der var utroligt.

Da hun trådte til side, tog han et skridt ind og rakte hende rosen. Efter hun havde taget imod den, kunne han ikke dy sig og lagde armen om hende hvorefter han kyssede hende blidt. Så lod han deres blikke mødes hvorefter han sagde med et kærligt smil:
"I could not help myself......"

Han var et øjeblik om at gengælde smilet, men det dukkede op øjeblikke efter. Hans ord glædede hende, og hun smilede bredt igen. "And you look very handsome" svarede hun kærligt. Så trådte han ind, og rakte hende rosen. En gestus hun ikke kunne andet end finde kær og dejlig. Hun tog imod den med et smil, og befandt sig få øjeblikke senere i hans arme.

Deres læber mødtes i et blødt og ømt kys, og hun gengældte det ligesådan. Ordene der fulgte fik hende til at grine kærligt "I missed you too" erklærerede hun kærligt og kærtegnede hans kind.
"Let me put this in some water, and collect Matthew's gift, and I will be with you.." sagde hun øjeblikke senere. De kunne trods alt ikke blive hængende i al evighed. Så da han slap hende, sørgede hun for at rosen fik vand, og samlede den lille æske op fra bordet.

Han nikkede stille til hende og lod så blikket vandre efter hende som hun gik hen og satte rosen i vand. Da hun så kom tilbage mod ham, kunne han heller ikke lade være med at smile inden han så sagde:
"It has been a long day... When having something to look up to...." Så fik hun endnu et kys på kinden hvorefter han gik ned til bilen sammen med hende.

Ved bilen åbnede han selvfølgelig døren som en rigtig gentleman hvorefter han selv satte sig ind. Bilen blev startet roligt inden han så på hende og sagde:
"It is really hard to take my eyes of you, you know that right?....." Det var selvfølgelig meget positivt ment

"It has indeed.." svarede hun bekræftende og nød kysset han trykkede mod hendes kind. Snart forlod de lejligheden og gik ned mod hans bil. Charmeine flettede sine fingre i hans på vej derned, hun havde brug for at mærke ham nu hvor de igen var sammen. "Thank you for the rose, it is beautiful.." endte hun med at tilføjede lavmælt.

Snart var de dog ved den sorte bil, og han åbnede døren for hende som han havde gjort sidste gang. Hun satte sig ind, og døren blev lukket, inden Khá satte sig ind bag rettet. Hans ord fik en kærlig latter over hendes læber "Well, I don't mind you looking at me,
dearest. In fact, I want nothing else but being your focus" svarede hun blidt som han komplimenteret hendes udseende.

"I just wanted to give you a small token of appreciation... And i picked the most beautiful rose i could find...."
Som de sad i bilen, kunne han godt mærke hvordan han også havde et behov for at mærke hende. Heldigvis var bilen med automatgear så de kunne stadig nyde fornemmelsen af at flette fingre.
Og det gav en helt igennem fantastisk følelse at hun ligeledes gerne ville have kontakten.

Han grinede varmt sammen med hende inden han kørte mod slottet og sagde:
"I am glad that you think so... And you have no problem whatsoever, being my focus..... "
Selvom han normalt set glædede sig til Matthews fødselsdag så glædede han sig på en lidt anden måde denne dag

Hans svar varmede hendes hjerte, og hun smilede ømt. "I loved it,
it means a lot to me" svarede hun omgående og ærligt. At høre forklaringen fik blot glæden over hans gestus til at blive større.
Hun turde ikke røre ved ham under kørslen, for han skulle vel have hænderne frie, men da han selv lagde op til at de skulle holde i hånd, var hun helt med. Det var skønt!

"Good.." Charmeine havde ingen planer om at kæmpe om spotlyset med hans søn, slet ikke! Hun kunne bare godt lide at have hans opmærksomhed, og vide at ingen anden kvinde kunne få ham til at føle som hun kunne. Nu glædede hun sig også til at skulle møde drengen, så det kunne ikke blive andet end godt. "Anything I should know about Matthew or the evening?" endte hun derpå med at spørge mens de forlod byen.

Tænk sig at være så sikker på noget som de to var på hinanden, det var stadig utroligt at tænke på. Khá havde aldrig kunnet læse fremtiden og havde heller ikke nogen illusioner om det men alligevel var han fuldt ud sikker på at ingen anden kunne give ham den brændende lykke indeni som hun kunne. Sand kærlighed var de ord der kom tættest på.

Ved hendes spørgsmål kiggede han smilende på hende og gav et kærligt klem med hånden inden han svarede:
"Not in particular.... He is very articulate for his age.... I guess some of it comes with his time in Heaven as well.... And he is very straightforward in his way of speaking"

Det var ganske rigtigt noget helt utrolig de to havde sammen. Unikt, smukt.. Specielt. Charmeine forstod det end ikke selv, jo følelserne forstod hun, det var forbindelsen de to havde til hinanden som endnu var helt nyt og ikke udforsket. Hun havde fornemmet ham da han var ankommet tidligere, havde han fornemmet hende? Hvor meget kunne de egentlig mærke hinanden, føle hinanden, læse hinanden. Mere end normale par, så emget var sikkert.. Men de - eller nærmere hun - havde endnu en del at lære!

"Good things. I wonder if I ever met him in Heaven" tænkte hun højt. Hun havde trods alt levet i himlen hele sit liv, alligevel var det ikke sikkert at hun havde mødt drengen. Faktum var, at himlen var stor... Større end noget i verden, og uden for folks fantasi.

"Perhaps.... He has been there for around 380 years now.... But it has only been around 5 years that i got the possibility of seeing him on his birthday.... I am sure he will love you.... Seeing his father happy has a strong effect on him...."
Så nussede han kort hendes ben inden han kørte igennem porten til selve slotsgården hvor der var tydelige forandringer. Khá havde holdt sig godt aktiv med at gøre lidt ved facaden så det så knapt så dystert ud.

Efter han parkerede, var han hurtigt ovre og hjælpe hende ud imens han bukkede meget dybt. Mest for at fjolle lidt.
Så kyssede han hendes hånd og smilede som han rettede sig op igen og sagde:
"Now it feels more like a home again...."

380 år? Det var jo ældre end selv hende! Det var en underlig tanke. Hun smilede dog kærligt over hans svar alligevel. Hun håbede virkelig at Matthew ville komme til at holde af hende. hun ønskede trods alt blot at se dem begge lykkelige. "Good, cause I have every intention of keeping you happy“ slog hun fast for ham.

Hun nød hans strøg, og kort efter kørte de ind gennem de velkendte porte og ind i slotsgården som havde fået noget af en makeover. Der var ganske flot, og ret betagende. Bilen standsede, og han hjalp hende ud af bilen hvor hun takkede ham med en kærlig latter da han bukkede drilsk. "Feels like I am the queen or something" kommenteret hun drilsk. Hendes hånd blev dog kysset og hans ord sendte en bølge af lykke og varme gennem hende. “I missed you as well" forsikrede hun ham om.

Hendes latter var en helt henrivende lyd og han kunne ikke lade være med at grine lidt sammen med hende. Så lagde han armen om hende som de gik lidt længere ind i slotsgården.
Den pavillion han havde midt i gården var også fornyet på en måde så det virkede lidt mere lyst det hele. Hun havde påvirket ham på mange måder og en af dem var ligeledes at han lod mange dele af fortiden være et minde i stedet for at præge nuet.

Så kiggede han på hende som de kom til døren ind til foyeren hvor han strøg hendes kind og sagde:
"I am glad that missed me too.... There is still a couple of hours.... Do you want something to eat or should do you want to see more of the changes i have made?"

Der var sket så meget på så kort tid. Havde han slet ikke slapper af siden hun forlod ham? Det var imponerende hvor meget der var blevet lavet. "You have done a lot to this place...I like it" bemærkede hun anderkendende.

Snart var de i foyeren, og som han foreslog mad eller forandringerne han havde lavet, vidste hun lige hvad svarer ville være. "The change of course!" hun havde fået lidt at spise så hun kunne sagtens klare sig. hvor meget mere han havde lavet, måtte hun dog se!

Han smilede varmt som han kiggede rundt og nussede hende blidt på ryggen. Ganske vist havde han haft travlt men hans arbejde var hurtigt blevet færdig så han kunne lige så godt bruge tiden lidt konstruktivt.
"Thank you.... I had a lot of time left so i thought why not update it a little bit... Give it a bit more light in a sense"

Så nikkede han hvorefter han begyndte at gå ind i den store balsal med hende. Lidt for at drille hende, nappede han hende lidt kærligt bagi og kiggede så rundt og fløjtede for at virke uskyldig.
Inde i balsalen var den dystre udsmykning taget ned og erstattet med noget mere passende for en engel. Malerierne var også en anelse lysere i natur og rummet virkede i sig selv mere tiltalende at være i.
"First one... It still had too much of a touch of what i once was"

"Not bad, and you have done well" forsikrede hun ham kærligt om. Det var en del han havde fået ordnet, og det så alt sammen godt ud. Intet at klage over faktisk. Slottet så flottere og mere indbydende ud, knap så dystert. Ikke at det have skræmt hende før, hans selskab havde været hendes fokus, hans smukke slot var blot en ekstra ting.

snart var de på vej ind i det den store balsal, på vej derind fik hun lige et nap bag i og udstødte et lille udbrud i overraskelse. Derpå endte hun med at grine og daske ham i siden. "Having trouble behaving yourself?" drillede hun kærligt. Hun endte dog med at blinke drillende, og flette fingrene i hans.
Omsider så hun sig omkring, og stoppede derpå overrasket op. Foruden at der var lysere, var der nye malerier på væggene. De var smukke, og betagende. "I like it.. it suits you more.." svarede hun og gav hans hånd et kærligt klem.

Hendes ord og det lille dask i siden fik ham til at grine lidt hvorefter han kyssede hendes kind og blinkede lidt drilsk til hende og sagde:
"A little bit perhaps.... I just enjoy being near you very much....."

Han kiggede selv rundt på dem og nikkede imens han nød fornemmelsen af de holdte i hånd. Han var egentlig også godt tilfreds med hvordan det var kommet til at se ud og kun skønt hun ligeledes kunne lide det.
"I am glad that you think so... I wanted it to be a signal of sorts.... A signal that the past no longer has that hold of me..."
Han kunne nyde en fremtid sammen med hende så der var ingen grund til at hænge sig i fortiden mere. Selvfølgelig ville den altid være en del af ham men den skulle ikke tynge ham mere

"Likewise. I don't mind your tease at all" blev hendes svar, hvor hun også lod ham vide at hun ikke havde noget det. Tværtimod. Det var vel kun naturligt de udviste følelser for hinanden i form af ord, berøringer eller gestus.

Hun nikkede anerkendende, mens hun igen gled blikket rundt. "It is a signal, love. A clear one as well. You are not the same man you once was, you are a new and better version of man who has been through a lot. You are still you, but a person you can be proud of yourself. I am at least more than just proud of you, dearest" svarede hun og gav hans hånd et klem inden hun slap hans hånd, og i stedet gled armene rundt om livet på ham og stillede sig tæt ind til ham.

Som hun stod der og gav udtryk for hvordan hun så på ham, blev hans øjne stille og roligt mere gyldne igen. Det var som om han viste sin oprigtighed når han fornemmede hvor oprigtig hun var i sine ord. Deres forbindelse gjorde det så soleklart at hun sagde det som hun mente det.
"It is true..... I am not the man that i once was.... In many ways i thought i lost that side of my self..... Lost my humanity.... And for many years, i had..... But no more... I never lost my humanity... You found it within me... Guided me.... I know now i will never be alone...."

Så lagde han stille armene om hende som hun trykkede sig ind til ham hvorefter han valgte bare at nyde øjeblikket. Selvom der ikke blev sagt noget så var det stadig et stærkt øjeblik

"Exactly" svarede hun blot. Flere ord var der ikke behov for, de stod snart med blikkende i hinandens. Hun elskede ham, det var der ingen tvivl om. Hendes blik sagde det hele, følelserne tydelige. At stå der i hans favn var det bedste i verden, den skønneste følelse. Hænderne gled op over hans bryst, og sneg sig rundt om hans nakke. "I didn't sleep well without you by my side.." hviskede hun dæmpede. "From the moment I left you, I felt empty..like I missing something" tilføjede hun ærligt.

Han sukkede stille som hun lagde hænderne om hans nakke imens han selv lagde hænderne lavt på hendes ryg.
Han kunne uden problemer nikke genkendende til det hun snakkede om og det var i forvejen svært for ham at sove.
"I tried to sleep..... But nothing helped.... My bed felt so very empty...."
Han havde lagt og vendt og drejet sig i lang tid men uden held. Der blev ikke noget søvn til ham da han tydeligt mærkede hvad der manglede

"I felt the same.... The castle felt colder.... Darker.... When i went to pick you up, my heart pounded like never before....."

På sin vis var det frustrerende at de begge havde det sådan, var det normalt? Burde de ikke være i stand til at klar bare et døgn uden hinanden? Hun var slet ikke vant til at skulle være afhængig af en anden person på denne måde. Hun klagede ikke, det var bare nyt og underligt, og hun måtte vænne sig til det. "I am sorry you had a hard time falling a sleep. I didn't know this will happen.." hun havde virkelig troede de bare kunne fortsætte som hidtil. Meget var dog åbenbart forandret, mere end de begge var klar over.

"Which reminds me.. I felt your presence long time before you knocked the door. Is it just something I think, or did you feel the same?" hun var ikke helt sikker på det her. Som sagt var det nyt, men han var ældre, så måske vidste han bedre hvad alt det her handlede om.

Han grinede let inden han strøg en lille tot af hendes hår bag hendes øre inden han stille sagde:
"It is ok..... I seldom sleep anyway..... Maybe i didnt get much rest.... But my mind were at a lovely place...."

Han nikkede som tegn på at han godt vidste hvad hun snakkede om hvorefter han kørte hånden gennem håret og forklarede:
"No i felt your presence as well.... It can happen in many ways,
ours seem to come from love..... It gets so strong that we are connected beyond mortal bounds"

Hun nød lyden af hans latter, og hans svar varmede hende nu alligevel! "I am glad.. I thought about you as well.." hun behøvede næppe sige det, men da hendes bønner havde været overstået, havde hun tænkte på ham, og de få timers søvn hun havde fået havde været afbrudte og præget af drømme om ham.

Han forklarede snart årsagen til den fornemmelse hun omtalte, og det gav vel i grunden god mening. Hun havde bare ikke tænkt over det. "Oh, I see. Well, that is very practical.." at fornemme ham var jo smart, det var ligesom hendes forbindelse til Christian, bare udsprunget af en anden årsag.