A special day - Khá

"Let's do it then! After I move in with you, we can go shopping and prepare for everything" svarede hun smilende. Det syntes hun var en rigtig god idé! Så kunne de også få et par dage sammen uden forstyrrelser fra arbejde eller alt mulig andet. Det kunne være vildt dejligt.
Blikket endte mod ham, og så lå de bare og kiggede på hinandens. Hendes smaragdgrønne øjne der hvilede i hans smukke gyldne blik. Hun smilede, kunne simpelthen ikke andet når hun kiggede på ham.
At han var lykkelig nu, og det var et af de gode fødselsdage, kunne hun godt mærke. Trods sorgen for at se sønnen forsvinde. Det var også forfærdeligt. mildest talt. Hun havde dog stadig planer om at fortsætte sine bønner. Hvilket mindede hende om, at hun nok hellere måtte i gang. Hun havde dog ikke lyst til at flytte sig, men vidste det var nødvendigt. "I love being here with you,
but.. I have to get up. I have to pray" hvisked hun blidt. Han vidste jo nok hvad det handlede om, men alligevel.

Han elskede hendes entusiasme omkring ideen og han så også selv rigtig meget frem til det. Et par dage hvor hele verden bare var ligemeget og det eneste de skulle bekymre sig om var hinanden.
Selvfølgelig havde de begge arbejde men det var jo bare at planlægge efter en weekend.
"I will look forward to it even more then.... It will be a wonderful day too"

Han vidste selvfølgelig godt hvad det handlede om når hun sagde sådan, men lige som hende så havde han heller ikke lyst til at flytte sig. Men måske kunne han alligevel komme med lidt ideer til hende?
"I wish this moment would last forever.... But i know.... I don't know if you have tried it but.... Have you prayed in Enochian? Just no mortals around, they can get weird from hearing it.... Maybe He will hear more if prayed to in the Tongue of Angels"

"Of course.. you will be in my lovely company" svarede hun tydeligvis spøgefuldt. Hun strøg ikke desto mindre hans kind, og strakte sig kort for at kysse ham blidt på munden. Skønt skulle det nok blive, det vidste hun.

Som han spurgte hun havde prøvede at bede på englesprog, smilede hun kærligt og nikkede. "I have, that is afterall my native language. So fare, nothing has happened. But I know Him too well to be patient, dearest. We have to wait and, see. The Lord love the sounds of our prayers, and wish us to keep them going for some time, but eventually, he will answer our call" svarede hun kærligt og forsikrende. Som han kunne høre, havde hun ingen tvivl på området. Ingen tvivl overhoved.

Han nikkede smilende til hende som hun fortalte om det, for han havde jo ikke selv den helt store erfaring med den slags. Men hun kendte jo Gud på en helt anden front end ham, i kraft af det var et mere personligt bekendtskab.
Men det var også så dejligt bekræftende at være så forbundet med hende fordi han kunne mærke at hun virkelig mente hvad hun sagde.

"I am still new to the area of prayer..... But i am very glad that you want to try... It gives me hope..... But at the same time i am a bit nervous for what the answer may be...."

"Have faith, my love" svarede hun kærligt og strøg hans kind. "What ever it takes, what ever price.. I wouldn't hesistate in this. We can do it, we only need time.." svarede hun kærligt og ømt. Hun troede virkelig på det, virkelig! Det handlede om at være tålmodig, og så skulle de nok få et svar.

Hun endte med at trykke læberne mod hans, et kort og kærligt kys, hvorpå hun satte sig op. Kort strakte hun de store hvide vinger, inden de blev pænt foldede sammen på ryggen.

"Coming from you..... It brings me great comfort hearing it.... It is a new way of feeling for me.... How we can be so.... Connected..... So true for one another.... I trust you my love.... And i will be patient....
Is there anything i can do?"
Så gengældte han det kærlige kys og rejste sig ved siden af sengen så han stod i sin fulde højde.
Vingerne gav endnu et smæld inden de lagde sig langs hans ryg og han smilede til hende.

"What would i do without you....."

Svaret glædede hende naturligvis, og hun smilede ømt. Som han spurgte om han kunne gøre noget, var det ikke et spørgsmål hun behøvede tænke længe over. "Let's pray together, my love" svarede hun. Ikke fordi det var romantisk, men han måtte på knæ sammen med hende, i hvert fald for en lille bøn. Hun forventede ikke han ville blive der hele natten, det kunne de færreste gøre, end ikke engle. Hun var bare vant til det, og i denne skikkelse, ville det slet ikke blive et problem.

Han rejste sig snart op, hendes blik fulgte ham, og hovedet blev lagt på skrå mens smilet fandt hendes læber. "I could look at you all day long.." hviskede hun kærligt, rakte ud og strøg hånden over hans lyske og videre op over hans mave, mens hun rejste sig op og stillede sig tæt op ad ham. Hånden gled videre op over ham, og strøg hans kind ganske blidt. "Let's hope you never find out" svarede hun til hans egne ord.

Han smilede kærligt til hende og lænede sig ind for at give hende et lille kys.
"I hope you will guide me.... I have never actually prayed... I did not know how....."
Så grinede han lidt kærligt til hendes ord hvorefter han sagde: "I feel the same way about you.... Such beauty will never be found again...."
Som hun kærtegnede hans lyske og mave, tillod han sig selv at lukke øjnene og bare nyde det. Hendes kærtegn blev han aldrig nogensinde træt af.

Han strøg hende ned langs ryggen og så hende dybt i øjnene og lod sig selv blive væk i hendes blik. "We will never be apart my love....."
Han havde tænkt sig at bede sammen med hende så længe hun ville have det

Hun gengældte det lille kys, og smilede blidt. "Of course I will. It is really not that difficult. Most important thing is being honest. I know you will be" svarede hun kærligt. Hun havde slet ikke nogen tvivl.
Hun lod blidt som han roste hende og det var naturligvis dejligt at han så på hende på denne måde. Ingen andens mening havde ligeså høj betydning.

Det så ud til at han kunne lide de berøringer, og havde de ikke haft andre planer, havde hun fortsat. I stedet for stod de nu tæt, og hun smilede blidt op mod ham. Hans blik var skønt, og hun forsvandt ligeledes i hans blik. Ordene fik hende til at smile et større smil "Never" svarede hun forsikrende. Et sidste kys blev trykket mod hans læber, inden hun slap ham "If you want to have clothes on, go ahead" Hun foretrak uden, men sådan var man også forskellige. Desuden hun havde ikke rigtig tøj der passede til denne skikkelse, så skulle hun forvandle sig tilbage og det..nuvel, det var måske ikke nogen dårlig idé når det kom til stykket.

Han tog gladeligt imod hendes kys inden han strøg hende på ryggen og tænkte sig kort om.
"I do not mind being like this... Besides i never tire from looking at you.... Should we change back for this?"
Han elskede at være i sin sande skikkelse og han elskede at se og mærke hende være det samme. Men igen var det en ny ting for ham at bede så hvad end hun foretrak gik han med på.

Så valgte hun at skifte tilbage til menneskelig skikkelse, så gjorde han det samme

Hun smilede ømt ved hans svar, hendes blik fortalte ham nøjagtig hvor meget hun elskede ham.
"We don't have to, but it may be a good idea. You distract me too much" svarede hun, indrømmede dermed det faktisk påvirkede hende i så høj grad hun ikke kunne fokusere. Ikke fordi hans menneskelige skikkelse var uden effekt, men hun kunne i det mindste holde fingrene for sig selv, hun stod jo stadig og ragede på ham.

Derpå slap hun han, trådte et skridt bagude, og begyndte langsomt at forvandle sig tilbage. Et blødt lys lagde sig om hende, og da lyset var væk, stod hun atter i sin menneskelige skikkelse.

Han strøg hende ganske kort ned af brystet og videre ned af maven inden han kyssede hende blidt og hviskede:
"I better change back then....." Hun distraherede ham også ganske meget det måtte han indrømme. Dog syntes han ikke mindre om hvordan hun så ud i menneskelig skikkelse. Hun ville altid være den smukkeste i hans øjne, ligemeget hvad.

Langsomt gled han også tilbage i sin menneskelige skikkelse uden at fjerne blikket fra hende på noget tidspunkt. Han havde ikke lige tænkt over at han stod nøgen dog

Det sitrede svagt i hendes hud som han gled hånden hen over hende, fra brystet og ned over maven. Det var svært ikke at kaste dig over ham igen, men hun beherskede sig og snart kunne de forvandle sig tilbage.

Da de igen var i menneskeforsøg, stod de og kiggede på hinanden, og hun smilede. "Mhm.. I can still not take my eyes from you" kommenteret hun med et smil.

Han grinede lidt af hendes ord som de igen stod i menneskelig skikkelse så han strøg kort hendes hånd imens han sagde:
"Well i better cover up then..... But i still cannot take my eyes off you......."
Så fandt han et par løse bukser og trak på hvorefter han listede hen til hende igen og kyssede hende på halsen.
"Better? Or should i cover more?"
Det var en fantastisk følelse at de kunne være så kærlige og tætte. Og det at hun ville gøre så meget for ham var fantastisk

Et smil bredte sig ved hans ord, og lyden af hans latter havde varmede hende. "I will get some clothes on as well, then" blev hendes svar, et kærligt smil fulgte ham mens han gik hen for at få tøj på. Hun fangede selv bare den natkjole han havde købt hende, og trak den over hovedet, for derefter at gøre håret fri fra den så det lange platinblonde hår atter faldt ned over hendes ryg. Han fik selv nogle bukser på, og hun smilede. "Better, I could live with that" svarede hun og nød det kys han trykkede mod hendes hals. Hun vendte sig rundt og stillede sig med fronten mod ham, stillede sig på tåspidserne og nåede lige et trykke et kys mod hans læber. "I love you" hviskede hun mod hans mund, inden hun atter stod fladt på fødderne.

Han grinede let og kiggede som hun tog den lille natkjole på imens han sagde:
"Then i will have to see if i can keep myself contained with you looking like that.... I cannot promise but i will try......."
Så sænkede han hovedet lidt så hun nemmere kunne komme til at kysse ham hvor han gav sig hen i kysset imens han gav hendes hånd et klem.
Så så han på hende med et varmt og kærligt blik med et gyldent skær i sine øjne.
"I love you too......"

Hun grinede "You can look all you want love, but no touching through the preyer" svarede hun med et drilsk glimt i øjnene. Hun regnede nu ikke med at det ville blive et problem.

Kyssede de udvekslede var skønt, og hun nød det i høj grad. Kort efter stod de igen og så på hinanden, hans gyldne blik gjorde hende blød i knæene, og hun smilede kærligt. Han gengældte kærlighedserklæringen, og hendes smil voksede i karakter.
"Now, should we do it here, or do you want to find another place?" det betød ingenting for hende, så det var helt op til ham.

Han kunne stå og blive helt væk i hendes øjne, hun kunne få ham til alt. Han blev helt blød i knæene og hjertet bankede hurtigere.
Så tænkte han sig om hvorefter han lagde armen om hende og kyssede hendes kind inden han sagde:
"I may have a place..... Come...."
Så tog han hende med ned i borggården hvor der stod den udskårne træpavillion. Han tog hende med op på den og kiggede rundt en gang.

"There once was a tree here... This is where i landed when i got reborn..... So this is the closest place to heaven that i know of.... Except with you...."

Hun kunne se at det havde en effekt at stå i hinandens arme, kysset gengældte hun kærligt og blidt, men snart havde han vidst en ide til hvor de skulle bede hende. ”Alright” hun fulgte bare med, og de var snart på ej ud i borggården og videre til træpavillonen.

Hun fulgte med op, og så sig omkring, der var smukt, og stedet havde en velkendt ro over sig, hvor hendes magi føltes stærkere. Hans forklaring belyste sagen nærmere, og hun endte med at smile kærligt og stryge hånden over hans arm. ”It is perfect, love..” svarede hun blidt. ”About the praying. As I already mentioned for you, there is no rules, no certain ways. Some people stands, some people kneels, and others just sits. You can say whatever you want, how you want it and in any language you want. I usually kneel; it is an expression for submission only for Him. I never speak loudly, but pray in my mind, with all my heart and soul..” forklarede hun sig.

Han blev rigtig glad for hendes reaktion på stedet. Det var jo en pavillion han selv havde bygget på det sted hvor han selv havde styrtet til jorden i en eksplosion af hellig ild. Og lige som hende så havde han altid en velkendt og hjemlig følelse når han var der, hvilket kun blev bedre af hendes tilstedeværelse.
Så lyttede han til hendes forklaring hvilket egentlig gav ret god mening. Derefter kyssede han hendes kind og sagde:
"I think i will try it your way..... It seems like a good way... And maybe it will work just as well for me..."

Det var smukt, og som ved alt andet hun havde set af hans arbejde, var det imponerende. Han var en dygtig håndværker, og vidste hvad han foretog sig, alt omkring hende syntes at være et bevis på det.

Snart fortalte hun ham hvordan hun selv gjorde det, et smil bredte sig over hendes læber som hun modtog kindkysset, og hans svar. ”Very well. If you need anything, just say so. If you get tired, then rest, and if your prayers get answered, think about them before saying anything” så var reglerne vidst opstillet. Hun smilede op mod ham, gav hans underarm et kærligt klem, inden hun trak vejret dybt ind, og langsomt knælede. Hænderne blev placeret på lårene, og hun vendte blikket mod den del af himlen hun kunne se, inden hun langsomt lukkede øjnene og lod sig opsluge af sine bønner. Alt sammen tænkt i deres eget sprog, englenes sprog.

Han nikkede som tegn på han forstod og var klar, hvorefter han smilede af hendes kærtegn.
"I will do my best..... Maybe it will work better because we do it together......."
Så knælede han foran hende og lagde hænder på sine knæ og tog en dyb indånding. Blikket blev vendt mod himlen imens han begyndte at bede i sit indre på Englenes Sprog.

"Oh great Lord above.... Hear my prayer....."

”Maybe..” hvem vidste hvad der skulle til? Hun gjorde ikke, så i bund og grund kunne han have ret. Desuden, to bønner var bedre end et, og hun var sikker på at Herren før eller siden ville høre deres bøn. Som ham, begyndte hun at bede, tavst, i tankerne og dybtfølt. Om deres bøn ville blive besvaret nu, om en time, om dage, uger eller år... det vidste hun ikke, det eneste hun vidste var, at hun ikke havde tænkt sig at stoppe. Ikke før hun fik besked på at hun skulle. Om hun havde gjort det her før? Ja, også dengang hun var i himlen… og der var hendes bønner blevet hørt efter nogle uger. Det havde haft sin pris, et ønske var gået i opfyldelse, og hun havde givet afkald på noget andet. Det var ikke nødvendigvis altid sådan, men hun var alligevel klar til at ofre en del for ikke at se Khá så knust igen.

Det var en meget speciel oplevelse for Khá at bede som helhed da han aldrig havde troet før den slags skulle gøre noget. Men nu han var genfødt og han havde fundet hende, var det et helt nyt syn på verden han havde fået. Og måske, bare måske kunne deres bønner gøre noget så han ligeledes kunne kapere den del af hans fortid.
Men han var alligevel så afklaret at ligemeget hvad så var hans plads hos hende, og hun havde det heldigvis på samme måde.

Lige som hende, ville han bede til Himlen svarede eller de blev stoppet i det. For ham var det også en ting de kunne sammen men lige så meget var det en form for håb hun havde givet ham

Det var ganske specielt, og hans tilstedeværelse styrkede hende til netop at fortsætte og ikke give op. Ikke at den tanke havde strejfede hende før, nu var det bare langt mere understreget. Hun gjorde det her for ham, for dem, og de var begge så.æriige og oprigtige som engle nu kunne være. Hun fortsatte sine bønner i tavshed, og sådan ville hun blive ved indtil de blev svaret, han afbrød den for at henvende sig til hende, eller når solen engang dukkede op og meldte sin ankomst. At det ville blive ubehageligt og smertefuldt at være i denne stilling, betød intet. Det var det hele værd!