A special day - Khá

Hvor var de forfærdeligt. Barnet forsvandt snart mod himlen, og som det skete, mærkede hun Khàs hjerte knuses. Det gjorde ondt, endda forfærdeligt ondt på hende og hun mærkede sine egne tårer presse sig på mens hun blidt lagde armene om ham og holdt ham tæt ind til sig. Lod hans hoved hvile mod dit bryst, og læberne trykkede sig mod toppen af hans hoved. Hendes hånd strøg ømt hans kind, og der, i disse øjeblikke, besluttede hun sig for ikke at stoppe sine bønner, før Herren besvarede dem på den ene eller anden måde. Hun kunne simpelthen ikke være at se hans hjerte knuses år efter år, det var for urimeligt. Også selvom Herren vidste bedst.
Hun sagde intet, holdt blot om ham og forsøgte at berolige ham. Hendes magiske evner overtog naturligvis og forsøgte at berolige ham efter bedste evne..

Han havde siddet tavst efter Matthew var taget afsted og ganske rigtigt så føltes det som om hans hjerte bristede hver eneste gang Matthew skulle afsted igen. Det var i sådan en situation hvor Khá virkelig kom i tvivl om han nogensinde kunne gøre bod for sine synder.
Der blev heller ikke sagt et ord som hun lagde armene om ham og holdt ham tæt.
Det kunne nærmest mærkes hvordan han undertrykte tårer, eller nærmere forsøgte på det.

Efter lidt, lagde han så armene om hende og holdt hende stadig tæt stadig i tavshed.
Lidt efter hviskede han ind mod hende:
"Thank you......"

"Of course. I am just sorry you have to go through this." svarede hun efter at de begge havde været tavse i noget tid. Hun strøg hans kind, trykkede læberne mod hans kind, og satte dig tilbage på hældende. Hendes hænder havde fundet hans, og hun betragtede ham stille og kærligt. "Anything I can do for you? spurgte hun derpå blidt og forsigtigt. Det ville være forstående hvis han bare gerne ville være alene. Og hun skulle nok give ham den plads han ville og havde behov for. Lige hvad han ønskede.

Som hun tog hans hænder, rejste han sig stille sammen med hende og ganske rigtigt var der også tårer. Så forsøgte han roligt at smile inden han svarede på hendes spørgsmål.
"Usually after this.... I am left with a horrible feeling of being alone.... You do far more than you think by being here with me.... I....
Want to get my mind off this birthday just a bit.... To ease the pain....."

De fleste havde nok valgt at være alene når de havde det sådan, men Khá havde aldrig haft nogen til at hjælpe ham med den slags når det blev svært. Så selvfølgelig ville han rigtig gerne have at hun blev

Han rejste sig op, og hun spottede hans tårer. Hun fandt den hverken forkerte eller ham mindre mandig. Tværtimod , hun beundrede ham for din styrke og kærlighed til din søn. Det var specielt, og uskyldigt men så dybt og ærligt.

Ved hans svar nikkede hun let "Well... Then let's do something together. Did you have more to show me in the castle? More if your improvements?" endte hun derfor med at foreslå og spørge. Hvis det var tilfældet, kunne det måske netop være det der skulle til. Det var ikke fordi hun forventede at han glemte drengen, bare at han fik afskeden op afstand og faldt til ro så han havde det knap så elendigt.

Han nikkede stille til hendes forslag og lagde roligt armen om hende hvorefter han en sidste gang lagde hånden på det træ der egentlig var Matthews grav.
"Yes.... Good idea my love....... There are still a few things to see......"

Så viste han hende blandt andet det ene bibliotek hvor der ligeledes var blevet lysere og alt den dystre kunst var blevet fjernet og erstattet med varmt og smukt kunst. Dog havde han ladet et enkelt billede hænge af hvordan han så ud før sin genfødsel. Dette blev forklaret med at det tjente som en reminder for hvad der aldrig måtte ske igen.

Til sidst stod han foran døren til soveværelset der var lukket hvorefter han tog begge hendes hænder og kyssede dem.
"Ready to see the last thing?"

Det var åbenbart en god ide, og som han lagde hånden mod træet og nærmest to en afsked igen, strammede hun sit greb om ham, og kyssede ham på kinden.
Derpå forlod de haven og fik set flere nye og forbedret ting. Der var generelt lysere og smukt, og det mindede hende om himlen og fik hende til at smile. Hun roste og komplimenteret hans arbejde. Det var skønt at se forandringer. Forklaringen om maleriet på biblioteket gav god mening, og hun gav udtryk for at forstå det.

Så endte de ved en dør, en dør der førte ind til det værelse der var hans. Hun huskede det trods alt godt fra sidst. Han tog hendes hænder, dem begge, og kyssede dem. Hun smilede kærligt, og var ret nysgerrig og spændt. "Yes! Show me" svarede hun smilende og kunne knap stå stille.

Han grinede let af hendes begejstring og rakte så armen ind mod døren og sagde: "Go ahead and look...."
Hun havde virkelig forandret hans liv til det bedre og hun kunne vende ham til lykke med selv den mindste lille detalje. Så naturligvis skulle hun også forkæles. Hun skulle også mærke hvor særlig hun var for ham, deres bånd taget i betragtning.

Der inde var der rosenblade på sengen og ovenpå en knækort og utrolig smuk hvid natkjole. Så var der ligeledes en lille spand med to glas og en flaske sød champagne samt lidt jordbær og chokolade. Så var der sat en gammel pladespiller op i hjørnet.

Hun prøvede at bevare tålmodigheden men det var ikke let. Heldigvis skulle hun ikke vente længe før han gav hende lov at gå ind.
Læberne skiltes, øjnene voksede sig større og hun så overrasket rundt. Smukt..og skønt. Tanken var virkelig sød. Hun grinede og slog hænderne sammen i begejstring. "So wonderful! Oh I like it..all of it" svarede hun og så dig rundt, natkjolen var smuk og hun rørte forsigtigt ved den. Og blomsterne var skønne. Det hele var perfekt, hun kunne ikke klage, så meget var sikkert. Øjeblikke senere stod hun igen i hans favn, trykkede sig blødt ind mod ham, og lod læberne finde hans i et ømt kys.

Han smilede varmt og kunne ikke andet end selv at blive begejstret over hendes reaktion. For han havde jo selvfølgelig gjort sig umage med at få det klar og nærmest kælet for hver eneste detalje.
Så betragtede han hende som hun var henne og mærke natkjolens silke.
"I am glad.... I was not entirely sure what you like.... So i went for a little of everything... Hope you like strawberries?"

Mere nåede han så ikke at sige inden hun stod i hans favn og han fik et kys der fuldstændig fik ham til at glemme tid og sted. Han elskede virkelig den følelse og gav sig selv helt hen i kysset

Hun kunne ikke andet end smile ved hans svar. Egentlig var hun ikke svær at glæde, alt var trods alt nyt for hende, de følelser han vakte i hende var nye, ja selv denne form for glæde var ny.
Hun gav ham i mellemtiden ikke tid til at sige al for meget, inden hun søgte hans læber med sine. Kysset var dybt, inderligt, og intimt, og hun kærtegnede ham ømt mens de stod tæt i hinandens arme. Han ville ikke være i tvivl om hendes følelser, ikke via det kys.

Da kysset omsider blev brudt, svarede hun på hans tidligere ord. "I do like strawbarries. And as to what I also like; almost everything. I am not that hard to make happy or satisfy" svarede hun smilende og kærtegnede hans kæbe med fingerspidserne. "Everything you do, makes me happy.." tilføjede hun.

Han kærtegnede hende på ryg og lænd som kysset holdt dem i en brændende intens følelse.
Nogle gange når man mærkede sådan et kys, var det utroligt at der ikke gik ild i omgivelserne!

Hendes ord varmede ham meget og han lukkede nydende øjnene som hun kærtegnede ham på kæben. Der var noget rigtig dejligt over selv hendes kærtegn hvor små de end måtte være. Så han blev aldrig nogensinde træt af det.
"Everything you do, say, and are, is wonderful... I have never felt happy in this way..... And i am glad you like my little surprise..."

Hun elskede fornemmelsen af hans læber mod sine egne, en følelse hun aldrig blev træt af. ”I love your surpise, and.. making you happy is the goal of my life, love..” svarede hun kærligt og ømt. At han var glad var højdepunktet, hun kunne slet ikke holde ud at han skulle være andet end glad. Og slet ikke hvis hun kunne gøre noget ved det. ”So.. should I try that nightgown?” endte hun med at spørge med et smil. Den var jo vældig flot, og hun kunne rigtigt godt lide den. Hun elskede jo hvid, og havde indtil i dag kun haft hvidt på. Kjolen hun bar havde jo en sartblå farve over sig, hvilket også havde været underligt første gang hun havde kiggede på sit spejlbillede.

Han smilede og nussede hende blidt på ryggen imens han så hende dybt i hendes så klare øjne.
"My goal in life..... Is being with you..... You make me happy beyond words......."

Så kiggede han ned på natkjolen og tilbage på hende og nikkede en gang. "Sounds like a good idea.... It is afterall yours... Hope you like it....."
Selvfølgelig var det tiltalende at se hende i den og det lagde han heller ikke skjul på. Han ville alligevel ikke holde noget hemmeligt for hende. At holde denne overraskelse hemmelig var også svært for ham

Hun smilede stort, så rækken af perlehvide tænder trådte frem. ”I am glad you feel that way” svarede hun ømt.
Derpå fik hun lov at prøve kjolen, og hun trak sig modvilligt fra ham. ”I am sure I will” svarede hun omgående. Derpå påbegyndte hun den svære opgave at komme ud af sin egen kjole, var forsigtig og omhyggelig med lynlåsen og kunne snart afsløre et sæt simpelt hvidt undertøj, til forskel for det hun havde haft på før, var det her med blonder, ekspedienten havde sagt mænd kunne lide den slags, så hun havde bare taget det første og bedste der passede. Snart efter rørte hun ved natkjolens bløde silke, og prøvede den på. Den sad perfekt, og hun elskede fornemmelsen af stoffet mod sin hud. Så blødt, nærmest som om hun intet havde på. "I love it!" udbrød hun smilende.

Han satte sig til rette i lænestolen hvorefter han gav sig til at betragte hende som hun skiftede. Hendes nye valg af undertøj overraskede ham meget men det var meget positivt. Og man kunne jo ikke lade være med at glæde sig over hvis hun valgte det for at glæde ham.
Som hun stod med den på og smilede sådan, rejste han sig og gik hen til hende og med hænderne på hendes hofter, sagde han stille men kærligt:

"I am glad you like it...... It suits you really well.... The underwear also...."
Så grinede han ganske kort og kyssede hende lige under øret

Hun havde faktisk glemt det nye undertøj, og kom først i tanke om det da han kom mod hende, holdt om hende og nævnte det. Hun smilede glad og tilfreds. Så havde ekspedienten vel haft ret! "Glad you like it. I had to ask a woman in the store for help" indrømmede hun.
Hun kunne godt lide at stå der i hans arme, og rykkede sig egentlig ikke. I stedet gled hun dem rundt om hans nakke. "So.. can I stay the night here?" Hun kendte vel svaret, men måtte alligevel lige spørge.

Han grinede kærligt inden han nussede hende lavt på ryggen og så meget intenst på hende. Det kunne stadig forbløffe ham hvordan man kunne udvikle så stærke følelser for hinanden. Men der var absolut ingen klager, han nød hvert eneste sekund. Alt fra deres første møde, til hvordan hun håndterede fødselsdagen, til hvordan deres fremtid så ud.
"It worked out really well..... A wonderful surprise.... You chose really well my love...."

Ved hendes spørgsmål, kneb han øjnene sammen som om han lige skulle tænke over det men det var mest for at drille. Så kyssede han hendes kind og sagde:
"Of course.... You can stay as long as you want...."

Som ham var disse følelser overvældende for hende. Hun elskede hvert et øjeblik i selskab med ham, og var ganske enkelt lykkelig. Bedre kunne det bestemt ikke være.. eller blive. Det havde hun i hvert fald svært ved at tro det kunne blive. "Good" svarede hun kærligt og kærtegnede nok engang hans kind.

Hans drilleri fik hende til at grine, og hun smilede lykkeligt. "Oh careful now, I could stay here for ever you know.." drillede hun retur. De grønne øjne strålede af glæde og lykke som intet andet i verden.

Han grinede kærligt tilbage og kyssede hende ganske blidt ved halsen inden han nussede hende blidt på bagdelen inden han hviskede kærligt:
"I would love for that to happen..... You are more than welcome to stay my love.... In my mind, this place is as much your home as it is mine..... And out here it would be much easier to race you in the sky.....
I like our little winged races..... Besides this place could use a womans touch....."

Der var selvfølgelig et kærligt toneleje men det var fuldt ud kærligt ment og han mente selvfølgelig også hvert et ord.

Han inviterede hende faktisk til at flytte ind, noget hun fandt vældig sødt. Om han mente det? Sikkert, endda hvert et ord af det. Oprigtigheden var tydelig for hende. Hun lod ham også tale ud uden at afbryde, og smilede ømt. Det ville være anderledes at flytte ind hos ham, og selvom hun ville elske det, vil det betyde hun ville have sværere ved at komme ind til byen. Der var alligevel et stykke, et langt stykke hvis man skulle gå. Hun havde trods alt et arbejde hun skulle passe. Eller flere faktisk. Hun havde det jo med at skulle redde hele verden nu hun var på Jorden alligevel. Hun troede oprigtigt det er hendes pligt at redde alle på sin vej.

"I like them too! And I would love to stay with you. Really. You are the best that ever happened to me. But it will be difficult for me to go into the town every day. Maybe when I get a car license" det var endnu et af de ting hun skulle have styr på. Kørekort var vigtigt.. og.. en bil efterfølgende.

Han smilede varmt og nikkede så genkendende til hendes ord, for ganske rigtigt var det et stykke. Men det var noget der kunne findes en løsning på.
"I would love for you to stay..... Yes it is quite the walk.... We can get you started on a drivers license and afterwards you can use one of my cars...... Until i can drive you and pick you up when you need it.... My work doesnt go anywhere for a short drive"

Han kunne jo lige så godt køre hende hvis det endelig var. Og han ville jo gerne hjælpe hende med hvad end det skulle være.
"Anything for the woman that made my life perfect"

Han fandt en løsning for hende på afstanden. Det burde egentlig ikke være et chok at han tilbød at køre hende, og hun fandt det som et godt forslag, bortset fra at han vel ville være begrænset på grund af hende. På den anden side, tilbød han det jo selv, så hvorfor skulle hun sige nej? Desuden, han lignede en der rigtig gerne ville gøre det. Hun endte da også med at smile ved hans sidste bemærkning. "Very well, let me settle things at home,
and then.. I will move in with you" svarede hun smilende. At det for mange par var en hurtig og spontan handling tænkte hun ikke over, de var ikke just som andre par og hun følte hun havde kendt ham hele livet, ikke i nogle måneder.

Han smilede varmt som han løftede hende op i sin favn og sukkede glad. Det var en helt fantastisk fornemmelse at høre hende sige de ord, det var ikke noget han kunne eller ville tvinge hende til og deres tid sammen havde jo været kort. Men samtidig havde den udviklet sig meget hurtigt til noget helt vidunderligt.
Måske var det på grund af hvad de var men tiden virkede måske bare anderledes for dem.
"I didnt think you could make me any happier.... I guess i was wrong....... I can't wait"

Så drejede han mod sengen og lod sig nærmest falde ned på den med hende i armene imens han grinede af lykke. Livet blev bare bedre og bedre

Han løftede hende op, og hun slog armene tættere om ham, og benene ligeledes fordi det virkede mest naturligt. Hun kyssede ham dog blidt på læber, blidt men længe, og da kysset blev brudt smilede hun igen ved hans svar.
"I am not sure you know how happy you make me as well. I could not and will never come to love anybody else, as I love you. Never doubt, you are the only man for me, never.." hvorfor hun lige understregede det her for ham, anede hun ikke. De vidste det forhåbentlig begge to i forvejen, men hun måtte sige det højt, så han ikke blev i tvivl. Så når han mærkede noget andet, kunne tænke tilbage på disse ord, og vide de var blevet sagt med oprigtighed og en sandhed der kun kunne forstås af to elskende som dem.

Snart drejede han dem rundt, og de endte på sengen, hendes ind over ham. Hun så kærligt op mod ham, smilet forlod ikke hendes læber, og hun lagde hovedet mod hans bryst. Ja.. tid var måske en anden størrelse for dem, måske fordi de var engle, måske fordi de var elskende, måske fordi.. de kunne føle hinanden så tæt, at det føltes som om de altid havde kendt hinanden.