A special day - Khá

"I am glad you did.... I had you in my mind all the time.... Waiting to hold you again....."
Selve det at han ikke havde sovet, var jo ikke som sådan noget nyt for ham. Men det var det at have en så fastbrændt i sit indre. En fantastisk men overvældende følelse, selvfølgelig noget man lige skulle vænne sig til.

Så gik han lidt videre rundt med hende så hun kunne se de forandringer han var begyndt på rundt omkring. Det var selvfølgelig ikke alle der var færdige men dog var han nået et pænt stykke, han ville se på det som en lysere fremtid.
"It can be yes"

Hun smilede kærligt, stillede sig på tåspidserne, og trykkede læberne flygtigt mod hans. "And here I am.." blev hendes svar, inden de kort tid efter fortsatte deres vandring.

Der var sket en masse, og det var alt sammen pænt, nyt, og ret positivt. Hun fandt det hele pænt og fascinerende, og hun komplimenteret og roste ham for arbejdet han havde lagt i det hele. "This will be just perfect when you are done" når det hele var på plads, var hun overbevist om at det ville blive perfekt.

Han grinede kort og kyssede hendes kind inden han gik lidt videre sammen med hende og sukkede.
"I hope so..... I have a whole other level of motivation now... A future i actually want to be in.... It is no longer only a purpose i am here for..... I dont feel obligated.... I feel ..... Like i belong......."

Det var også en stærk følelse men noget han absolut godt kunne vænne sig til. Så kom han til at kigge på klokken og strøg hende blidt inden han sagde:
"It is almost time"

Hun smilede, også selvom det ikke var nye ord, eller noget der som sådan overraskede hende. Hun havde det på præcist samme måde. Hun havde elsket sit liv i himlen, elskede englene omkring sig og at tilbede Gud. Men det var her.. ved Khás side, at hun hørte til. "I know exactly what you mean" forsikrede hun ham om med et kærligt smil.

At tiden allerede var fløjet sådan af sted, opdagede hun ikke før han gjorde hende opmærksom på det. Hun fulgte hans blik mod uret, og nikkede. "Let's do this!" svarede hun blidt, inden de igen var på vej. Det skulle nok gå, men spændt, det var hun nu alligevel.

Tiden var godt nok også fløjet afsted som de bare havde gået rundt og set på slottet. Dog havde han ikke vist hende soveværelset for der var en overraskelse til senere, en hun forhåbentlig blev glad for.
Så gik han med hende op i den smukke have hvor han havde gjort et lille hyggeligt bord klar med barnestol og lækkerier.

Khá satte sig på hug et lille stykke fra træet hvor han strøg hende blidt på ryggen og sagde:
"Here he comes......" Ganske kort efter kom der et lille lys og snart tumlede der en lille smuk dreng i hvid skjorte lidt hen af hvad englene i Himlen bar. Så tumlede han hen mod Khá og sagde: "Daddy!"
Han smilede med en lille tåre i øjet og sagde: "Matthew..... My baby boy....."

Kursen var blevet sat mod haven, og her var der blevet gjort klar til to voksne og et barn. Hun fulgte blot med, anede ikke helt hvordan det her foregik, og holdt egentlig blot øje med sine omgivelser, og Khá naturligvis. Ganske kort tid efter strøg han hendes ryg, og hun fulgte hans pegen for snart at spotte lysglimtet. Så dukkede den lille dreng op, klædt i himmerigets hvide påklædning, og drengen tumlede hen mod sin far. Automatisk trak et varmt smil over hendes læber, og hun satte sig ligeledes på hug og betragtede de to. At Khá var bevæget, kunne hun tydeligt se og mærke, og hun forstod det godt. Indtil videre sagde hun intet, lod de to om at hilse på hinanden.

Den lille dreng tumlede ind i armene på sin far og krammede ham og Khá krammede varmt tilbage imens han sagde:
"I missed you my boy..... So very much......"
Efter den lille dreng havde krammet sin far, rakte han ud mod Charmeine og sagde glad:
"Daddy? Her make you happy? Can she be my Mommy?"

Khá vidste ikke helt hvad han skulle sige til det for han ville ikke gøre hende ilde til mode så han svarede efter bedste evne:
"She makes Daddy very happy....."
Så satte han Matthew ned der tumlede hen og støttede sig til hendes ben hvorefter han kiggede på hende med store grønne øjne:
"What's your name? Can you be my Mommy?"

Det smeltede hendes hjerte at se de to sammen, og drengen var så kær at hun ikke kunne andet end lide ham. Børn var måske ikke hendes stærkeste side, men hun kunne lide de små væsner. Hun var ikke vant til dem, men man måtte vel lære det på en eller anden måde.
Så vendte drengen sig mod hende, og spurgte om hun gjorde hans far glad, og om hun skulle være hans mor. Det overraskede hende virkelig, og hun så et øjeblik usikkert på Khá. Englen var tydeligvis heller ikke helt sikker på hvad han skulle svare, men bekræftede da at hun gjorde ham glad, hvad naturligvis varmede hende. Matthew blev sat ned, og drengen tumlede hen til hende og greb om hendes ben. Hun rakte ud og greb hans små hænder, og satte sig ligeledes på hug. "My name is Charmeine, but you can call me Charmy" svarede hun blidt. "As to being your mother, I wouldn't mind my dear, but what about we start as friends?" om det var det rigtige svar, anede hun ikke. Hvor skulle hun dog vide det fra? Det var ikke fordi hun havde prøvede det her før. Hun kærtegnede blidt hans kind med den ene hånd, og så derpå mod Khá igen.

Den lille dreng klappede glad i hendes hænder imens Khá så på hende. Selvom hun måske ikke selv tænkte over det så var hun rigtig god til børn og Matthew var glad for hende.
"You are nice Carmy"
Den lille dreng talte så godt han kunne. Så rejste Khá sig og løftede Matthew op og sagde:
"You are really good friends you two.... She brought you a present to..... Lets get you in your chair little man...."

Lille Matthew blev sat i sin stol og rakte begejstret ud efter hende imens han grinede glad.

"And you are nice too, Matthew" svarede hun blidt og kærtegnede hans kind ganske blidt. Khá kom på benene og løftede drengen op, hvorpå han blev sat på stolen. Charmeine smilede og satte sig ved siden af, og som drengen rakte ud efter hende, lod hun sin hånd finde hans og holdt den blidt og beroligende. Hendes magi flød som sædvanligt ud i små bider, det hun ikke selv kontrolleret. "Your father is right, I have a present for you as well. Should we start with that or would you want to wait till later?" spurgte hun blidt, og så fra far til søn og tilbage igen.

Khá havde sat sig på den anden side af den lille glade dreng og fniste lidt for sig selv ved hendes spørgsmål til Matthew. For når det kom til gaver, så var han som alle andre børn. Meget entusiastisk og det kunne ikke gå hurtigt nok.

Matthew hoppede nærmest i stolen og smilede over hele hovedet.
"Pwesent!"
Khá kiggede kærligt på hende og sagde med et varmt smil:
"He is very curious...."
Under bordet nussede han stille hendes ben som et tegn på han var rigtig glad for hvordan hun håndterede Matthew. Selvom hans øjne nærmest sagde det i forvejen

Drengens glæde og entusiasme fik hende til at smile varmt, og kvæle en latter. Han var kær, og hun syntes rigtig godt om drengen der viste hende større tillid end hun egentlig syntes hun fortjente. "I see.." svarede hun underholdt.

Khá's blide kærtegn under bordet blev bemærket, og hun smilede blidt mod ham og nød hans blik. Derpå fandt hun den lille æske frem som ikke var meget større end 7 x 7 centimeter. "So, there you go my dear. Let's se if you can get it up!" sagde hun blidt. Hun rakte ham kærligt æsken, og lod ham se den an. Det var nok ikke den slags gave som børn bare kunne lege med, men hun håbede nu alligevel at han ville få glæde af den. Hun havde allerede prøvet af skaffe den inden Khá havde inviteret hende til at være med til barnets fødselsdag, og egentlig havde hun bare ventet på det rigtige tidspunkt at give den til Khá så han kunne give den videre til Matthew.

Hvis det lykkedes for barnet at få æsken op, ville han finde et simpelt hjemmelavet armbånd. Eller sådan så det ud i hvert fald. Før Matthew kunne en at blive forvirret eller spørge, forklarede hun "It is a special made bracelet. Made special for you, close your eyes and think about your father, and then... you will be able to hear his voice when you want to. He will be able to talk to you, even though you can't see him. But, you can only use it when you really needs him.." hun strøg drengens kind, og løftede derpå blikket mod Khá for at se om det var noget han ville kunne lide også.

Matthew rev ivrigt i den lille æske og måtte kun få en meget beskeden hjælp af sin far inden den blev åbnet.
Den lille dreng kiggede meget fascineret på armbåndet imens Khá ligeledes lyttede til hvad armbåndet kunne. Det gav en hidtil uanet mulighed så han måtte virkelig kæmpe for at holde tårerne tilbage. Han ønskede selvfølgelig ikke hans søn skulle se ham græde, men det blev hurtigt klart at Matthew var meget fremme i sit sind. Matthew tog hendes finger og gav den hvad der bedst kunne beskrives som et babykys hvorefter han sagde:
"Carmy? I like when you make daddy smile.... Daddy loves you..... When daddy happy, me happy....."

Khá så på hende som den lille dreng smilede og fumlede med at få armbåndet på imens Khá mimede til hende:
"I love you...."

Hun nød at se drengen så ivrig efter at åbne æsken, og Khá gav ham en lille hånd med - men ikke særlig meget. Omsider gik pakken op, og drengen betragtede armbåndet nysgerrigt imens hun forklarede. At Khá var bevæget kunne hun mærke ret så tydeligt, endnu et tegn på hvor forbundet de var. Hendes opmærksomhed endte dog mod drengen som han greb hendes finger, og kyssede den, hun smilede varmt. "I promise you to do my best to keep making your father smile" forsikrede hun drengen. "And.. keeping both of you happy of course!" understregede hun smilende. Hun lod drengen fumle med armbåndet og prøve at få den på, hvis han skulle have brug for hjælp, ville hun selvfølgelig hjælpe ham. Blikket blev dog vendt mod Khá, og ordene han mimede, fik hende til at smile kærligt. Hendes grønne øjne lyste kort op i kærlighed, et svar og gengældelse af hans kærlighedserklæring.

Den klare glød i hendes øjne gjorde det tydeligt hvad hun mente selvom han tydeligt kunne mærke det igennem deres tætte bånd. En fornemmelse han stadig prøvede at vænne sig til men det var helt ufattelig dejligt.
Efter Matthew havde fået armbåndet på, rakte Khá armen ned ved siden af sig og sagde:
"Want your present from Daddy?"

Den lille dreng klappede ivrigt i hænderne som Khá gav ham en bamsebjørn der var næsten lige så stor som Matthew selv.
Lille Matthew krammede den ivrigt og nynnede lidt forskellige lyde som om han prøvede af hvad bamsen skulle hedde.
Khá gav hendes hånd et varmt klem inden han så kiggede på Matthew.

"We can eat when you are ready my boy"

Snart fik Matthew gaven fra sin far også, og han var ganske tilfreds ved den. Han var meget glad, selvom bamsen var på hans størrelse holdt han den solidt og prøvede at finde et navn til den. Hendes hånd fik et klem, og hun nussede hans håndryg. Barnets glæde varmede hende virkelig, og hun holdt allerede en del af ham. Uskyldigheden over ham mindede hende på mange måder om sig selv, den ærlige og åbne tilgang til verden. En anden følelse havde det dog også vakt, lysten til at beskytte og passe på ham, det var helt underligt og nyt.

Han smilede kærligt og kyssede så hendes håndryg inden han så begyndte at komme lidt mad på en lille tallerken hvorefter han kom på tallerken til hende og Khá også. Ganske vist var maden nok præget af en lille drengs fødselsdag men dog var der lidt af hvert af både sundt og usundt. Khá havde også lagt sig godt i selen for at lave det.
"So Matthew.... Who do you want to help you with your food?"

Den lille dreng lagde bamsen ved siden af stolen og pegede først på den sunde mad og sagde: "Daddy!"
Så pegede han på det mere usunde som kage og så på hende.
"Carmy!"

Hun smilede kærligt op mod ham, og kærtegnende hans hånd nok en gang. Blikket ømt og kærligt mod ham. Kort efter var der mad på alles tallerkener og Khà henvendte sig til Matthew. Drengen havde også en løsning der kunne gøre alle parter glade hvis det skulle blive et problem hvem der hjalp ham, og Charmeine kunne ikke andet end smile ved tanken. "I don't mind" at Khà skulle hjælpe med det sunde var måske ikke så dårligt. Han skulle jo nok starte så, og så kunne Charmeine se og finde ud af hvordan man rent faktisk gjorde. Det her var trods alt nyt for hende.

Han gik lidt ud fra at hun ikke havde haft så meget at gøre med børn før da han kunne ane hun tænkte meget over det. Men samtidig håndterede hun Matthew rigtig godt og den lille dreng var jo rigtig glad for hende hvilket gjorde Khá endnu mere glad.
Så Khá gav sig til at made Matthew så hun kunne lure lidt hvordan han gjorde. Matthew spiste generelt rimelig pænt men Khá legede også lidt med maden så det blev mere underholdende for Matthew at spise. Matthew var dog også lidt en drillepind og lod som om han ikke ville spise hvorefter han grinede varmt og spiste derefter helt fint. Khá håndterede det på en måde så hun kunne tænke på hvordan hun selv ville distrahere Matthew hvis han ville drille hende med kage

Hun ville gerne gøre det rigtigt, så at Khà opfangede hendes usikkerhed eller manglende erfaring, var jo ikke så dårligt igen. Hun manglede trods alt det instinkt kvinderne fik ved et barns fødsel, og hun ville absolut gøre det her rigtigt! For alles skyld og ikke kun barnets.

Hun observerede derfor Khà opmærksomt, og tog ved lære. At lokke barnet til at spise var en god måde at få ham til det må, og så handlede det om at være opfindsom. Khà klarede sig særdeles godt hvis hun selv skulle sige det.
Det blev da også hendes tur kort tid efter, og efter at der var blevet sunget fødselsdagssang og pustede lyd ud - hvad Matthew tydeligvis elskede og var begejstret for - blev der skåret ud og han fik et stykke. Snart gav hun sig til at made drengen, prøvede at være kreativ for at lokke med ham når han drillede, men som andre børn, var han glad for kage så det var ikke så svært igen. Hun hyggede sig en del med det.

Det var selvfølgelig vidunderligt at bruge tid sammen med Matthew og det blev endnu mere magisk for Khá at have en han kunne dele det med.
Det blev gjort endnu mere særligt at hun var så opsat på det skulle være dejligt for alle parter, og Khá smilede lykkeligt som hun sang med på fødselsdagssang og pustede lys sammen med Matthew.

Som hun sad og hjalp Matthew med kage, kunne han ikke lade være med at grine lidt fordi Matthew var så underholdt og hun klarede det virkelig flot.
Der gik dog ikke lang tid efter at Matthew gabte og sagde: "Daddy?.... Carmy?.... I am a wittle sleepy..."
Khá kiggede på et ur og smilede så godt han kunne.
"It's ok my boy....."

Det var skønt, og hun hyggede sig vældig meget. Det gjorde de vidst alle sammen. Hun havde ikke prøvet det før, så hun morerede sig meget.

Noget tid senere gav Matthew udtryk for at være træt. Charmeines blik gled fra barnet til Khà, betød det at det var tid til at sige farvel? Eller? "Of course, dearest" svarede hun blidt og strøg hans kind.

Khá rejste sig og lige nu var han endnu mere glad for at hun kunne mærke hans følelser. Hans blik fortalte hvordan han gerne ville have hun gik med.
Så samlede han Matthew op og tog hans bamse med hvorefter han gik hen til det store træ i haven. Matthew blev lagt på bamsen med et lille tæppe over sig inden Khá lænede sig ned og kyssede ham på panden.
"Sweet dreams my boy...... I love you....."

Så flyttede han sig lidt så Charmeine kunne komme til at putte ham også. Den lille dreng holdt stadig fast i sin fars finger imens han rakte ud efter hende også

Oh.. hans følelser var så tydelige for hende, det overvældende hende fuldstændig. Hun rejste sig dog op, fulgte med hen mod træet og satte sig på hug. Mens drengen blev puttet, mærkede hun en knude i brystet. Om det var Khàs følelser eller om det var hendes egne eller en kombination af begge dele, var hun ikke så sikker på.

Efter at han havde puttet drengen, gjorde hun det samme. Strøg barnets kind ganske blidt og omsorgsfuld. "Sleep well, dearest. We both love you so much" hviskede hun blidt til drengen, det varme kærlige smil prydende hendes læber, oprigtigheden tydelig i hendes blik.

Lille Matthew gabte højt men med en kærlig ro over sig, nærmest som om om han var sikker på intet ondt kunne ske ham.
En sidste gang kiggede han kærligt op på dem og sagde:
"Night night Daddy..... I love you.... Night night Carmy.... Love you too....."

Khá kæmpede inderligt for at holde tårerne tilbage da han strøg Matthew over kinden og nærmest hviskede: "Happy Birthday my boy.... Say hi up there...."
Den lille dreng nikkede stille som han lukkede sine øjne og et lys skinnede. Snart var den lille dreng væk og Khá sad der og hviskede: "Same time next year.... My little Angel....."