Vi ses nok igen

Hun lo stille, mens han træk sin hånd ind til sig. Det hele virkede bare så komisk. ”Jeg er skør” sagde hun, mens hun så på ham. Hun lod en finger ramme sin næse mens hun grinte igen. Hun lænede sig for sjovt tilbage over hans sidste bemærkning. ”Mener du det?” spurgte hun stille, med store øjne. Hun holdte sig på panden, mens hun lo endnu engang.

//Yush//

Nogen gange forstod han hende virkelig ikke, i hvert fald ikke med de sjove ting og sager hun gjorde.
F.eks som nu at holde sig for panden.
Han så på hende
"Hvorfor skulle jeg ikke det?" spurgte han

Hun så på himlen. Han tænkte sikker at hun var skør, men sådan var hun. Hvem forstod hende egentlig bedre ind hende selv? Asma så på Tai da hun havde set lidt på himlen. ”Jeg driller” sagde hun bare, og rørte sig selv på panden igen. Når hun først var begyndt kunne hun ikke stoppe.
Hun havde haft folk til at spørge hende, hvorfor hun altid havde en hånd på panden. Asma rystede bare opgivende på hovedet.

Han smilte til hende
"Det ved jeg" svarede han, han blev nemt irriteret over vis folk sagde de drillede, nå han godt vidste det, men lige nu gjorde det ikke noget.
Han overvejede lidt hvor han var blevet så afslappet fra.
På en måde vidste han det godt.

Asma snerrede for sjovt af ham, mens hun vendte blikket imod himlen. Nu kom tavsheden igen. Den berømte hr. Tavshed. Asma lo stille, mere en lille latter der kom lang inde fra. Taisho var egentlig en rolig dreng med få ord. Når han sagde noget, så fik det en til at smile. For han virkede så.. klog hvis man skulle sige det på den måde? Asma så lidt på ham, og gav et nik fra sig. ”Det er jeg glad for at hører” sagde hun stille.

Han så lidt på hende og havde en fornemmelse af en masse tanker løb gennem hendes hoved hele tiden.
Hvad mon hun tænkte på? Den ukendte dreng? Måske på ham? Måske på nogle helt andre ting.
Han puffede drillende til hende

Asma som bare stirrede for sig, blev forskrækket da Taisho puffede til hende. Hun smilte og så på ham. "Hey" sagde hun og rystede på hovedet. Hun puffede tilbage, mens hun lo. "Bare rolig jeg er her. Jeg er bare svømmet væk i tanker" sagde hun og pegede med et imod himlen. "De tanker, som jeg ikke kan få svar på" sagde hun, mens hendes pegefinger dirrede. "Jo måske når.. stjernerne på himlen ikke skinner mere"

Han rystede på hoved
"Lad nu være at snakke i gåder" smilte han
"Hvad tænker du på?" han så selv op på himlen, fandt hurtigt de stjernebilleder han kendte og prøvede at finde nye.

Asma lo sarkastisk. Hun lag hovedet på skrå, mens hendes øjne så på Taisho, som nok havde travlt med at kigge op på himlen. Hun lukkede kort sine øjne i, mens brisen tog fat. ”Taler jeg i gåder?” spurgte hun dumt, og åbnede sine øjne. ”Ej, jeg tænker så meget Tai. Nogle tanker som ikke give det mindste mening” hun lod sin hånd placerede oppe på hans hoved. ”Jeg er forvirret” sagde hun og smilte stort. Hun træk sin hånd til sig, mens hun samlede sine ben under sig. Derefter hvilede hun sin hage på hendes knæ. Hun gav et lille latter fra sig. ”Ups, der talte jeg vidst i gåder igen” hun træk kort på skulderne, mens hun holdte om sine ben. ”Min tankegang er egentlig underlig. Jeg tænker, så glemmer jeg”

"aha" sagde han og lod hende snakke uden rigtig at høre efter....Det var ikke helt med vilje.
"Jaja, men kan ikke huske alt" sagde han da hun var færdig og smilte til hende, helt uskyldigt men også drillesyg-agtigt.

Asma så stille på ham, og snerrede med et. Hun bed for sjovt ud efter ham. ”Helt ærlig Taisho” sagde hun og var med på drilleriet. Hun rakte tunge, mens hendes stemme lød ret barnligt. Hun puffede hårdt til ham, så han sikkert ville meste balancen, hvis det kunne lade sig gøre. ”Din døve rad” grinte hun, mens hun slog for sjovt på ham. Hun kunne bare ikke lade være med at grine.

Han lå ned og kunne derfor ikke helt miste balancen.
Han skubbede blidt igen og grinte selv.
"Asma, hvad siger du?" sagde han og prøvede at virke alvorlig mens han så på hende

Asma så ned på ham, og smilte skævt. Da han puffede til hende igen, grinte hun stille med.
Egentlig føltes det her ret underligt, for de drillede hinanden non stop. Asma slog ham stille over hovedet, over hans sidste bemærkning. "Din døve rad!" råbte hun, mens hun grinede af ham. Hun begyndte stille at skubbe ham fra siden, mens hun gentog sine ord: "Din døve rad. Din døve rad!"

"undskyld, jeg fik ikke fat i det?" smilte han til hende mens drilleriet stod ud af hans øjne, det var tydeligt han hørte hende helt klart, men drillede hende.
Han skubbede hende tilbage og satte sig overskævs på hende og smilte sejrssikkert ned på hende

Asma hævede sin øjenbryn, mens hun åbnede munden og bevægede sine læber, som om hun sagde noget. Derefter viftede hun med sine hænder, og så rasende på Tai. Eller rasende var så meget sagt, for hun kunne bare ikke holde masken. Det så mere ud som om hun skældte ud på ham, med masser af bandeord imellem det hele. Hun træk vejret hurtigt, som om hun var forpustet.
Derefter grinte hun, og rejste sig op. ”Tai” sagde hun stille og hoppede stille op og ned.

Han satte sig til rette på jorden, nu hvor hun jo havde væltet ham ned, han smilte op til hende.
"Asma, min engel?" smilte han uskyldigt

Asma grinte og skubbede ham ned. ”Tai min dæmon” sagde hun, mens hun grinte. Hun så på ham, og fugtede kort sine læber. Det var bare ret komisk det hele. Komisk var ordet faktisk. ”Så du kan hører mig?” Asma lod sine ene fod lægge sig på han mave, for hun havde skubbet ham ned. Hun strakte sine arme til vejret. ”Jeg har vundet over dæmonen Taisho!” råbte hun.

Han greb fat om hendes ben i en pludselig bevægelse, vred hendes fod blidt rundt, men stadig så det ikke gjorde alt for ondt på hende, skubbede hendes ben væk, sprang op, skubbede hende i knæhaserne så benene knækkede under hende og skubbede hende til sidst helt ned på jorden, det hele hurtigt.
"Hvad sagde du?" grinte han varmt

Asma fattede ikke noget i første omgang, men mærkede så jorden under sig. Hun grinte, mens hun så på Tai. ”Flot siger jeg bare. Så vandt jeg alligevel ikke” hun rakte tunge, mens hun rakte ud efter ham. ”Din dæmon” sagde hun så med et, mens hun begyndte at grine. ”Du er fandeme en dæmon af den højeste klasse”

Han grinte med hende
"Tak, det tager jeg som en kompliment nå det er fra dig" svarede han, han satte sig ned ved siden af hende.
"Ja, sagt i al beskedenhed....Jeg er genial!"

Asma lo stille og satte sig op. Hun lod sin ene skulder ramme hans, mens hun lo kækt. ”Det er jeg glad for at hører” hun lod sine ben samle sig, mens hun så småt begyndte at nynne, men stoppede dog, da hun hørte Tai sige noget. ”Du er genial” hun lo og rakte tungen frem imod ham. ”Meget endda”

"Tak for din smiger" smilte han, pludselig overmandet at træthed igen.
Han lagde sig ned og så på hende

Asma nikkede stille, mens tavsheden kom fra hende. Hun mærkede hvordan det med et var blevet en smule koldere, og mørket som havde lagt sig mere dybere. Hun så på Tai, og prikkede ham stille på hans ene kind. ”Det var da så lidt” svarede hun efter en lang, lang pause. Hun lod sin hånd ae hans ene kind, uden at vide af det. ”Du er en ven Tai” hun træk sin hånd til sig, og blinkede kort med det ene øje. ”En ven fra hjertet” hun smilte skævt til ham, efter sin sidste bemærkning.

"Tak" mumlede han halvt i søvne
"At opgive noget er ikke nødvendigvis et tegn på at man er svag - det kan også være et tegn på at man er stærk nok til at give slip" mumlede han så, han vidste ikke hvor det kom fra, han kom bare i tanke om det.
2Kender du den citat?" spurte han

Asma så på himlen, mens hun hørte på hans stemme. Hun nikkede stille, til hans ord. Citatet. Det kendte hun veldigt godt. ”Ja Taisho. Det er så sandt som det er sagt” hun nikkede stille videre, mens træerne gav et lille melodi ude i det blå. Asma lukkede sine øjne, og svajede sig selv. ”Så sandt, så sandt” sagde hun lang tid efter. De ord Tai havde sagt, det flød i hendes åre nu. Flød med blodet.