A new choice - Kitja

"Jeg bor ingen steder, sagt rent ud," sagde Kitja med et lille bitte smil.
"Eller, mig og Kitt, vi er næsten altid ude i skoven, hvor solen ikke kan nå mig. Men lige så snart der er nogen der kommer, farer hun for vild og tosset rundt og vil lege." Kitja grinte og så ned på Kitt der lå med ryggen på jorden og prøvede at bide i den lille pote.

Asma grinede med. Ingen steder? Var der noget der hed det? Hmm..særet.
Asma nikkede så og så lidt på Kitt. Hun kunne ikke lade være med at se katten som tumlede rundt. Det så komisk ud.
"Når okay så" sagde hun. Det var det eneste hun kunne sige.

"Hvor bor du?" spurgte hun med et smil.
Kitt trillede om på alle fire igen. Dens ben var ikke større end fem centimeter og kroppen kun atten til tyve centimeter.
Hun smilte sødt til Asma og så sig bagud.

Asma lo over Kitt. Hun så på Kitja og tænkte grundig over sit svar. "Åh, jeg bor i Italien" sagde Asma og smilede. Hvordan kunne en vampyr være så..så rar?
Asma forstod det ikke. Slet ikke, man skulle tro at Kitja var en engel, hvis hun ikke havde den lyse hudfarve og de underlige træk, men dog gode.

Kitja smilte. "Der er et godt stykke vej til?" sagde hun lidt spørgende og så igen på Asma.
Kitt rystede det lille hovede og satte de små poter op i Asma's skød.
Den miuawede igen og stak den lille tunge ud, hvor den slikkede Asma.

Asma grinte over Kitt. "Din lille frækkert" sagde hun og grinte videre. Hun så på Kitja og nikkede. "Tro mig, jeg har været sammen med en ven derover, og han vil sikkert fortryde at han havde taget med mig" lo Asma og rystede på hovedet. Jo langt var der, men smukt var der også.

Kitja smilte.
Hun nikkede sødt. Kitt hoppede op i Asma's skød og lavede en slags 'rede', hvor hun så derefter lagde sig godt til rette i den.
Kitt var en meget skør kat, men og en med meget gang i.

Asma aede Kitt, og smilede ned til den.
Kitt var sød, men også lille. Hun vil ønske at hun havde en kattekilling.
"Jeg har også en kat, men den er ikke halv så nutted som Kitt" sagde Asma og grinte.

"Du kan da gå ud på en mark og kigge godt efter, så kan det være at du finder en af Kitt's søskende," grinte Kitja og smilte.
"Hvad hedder din kat?" spurgte hun lidt efter og så på Asma.

Asma nikkede og overvejede hendes tilbud. Hun grinte så bagefter.
"Jeg overvejer det faktisk" sagde Asma. "Min kat, eller den dovne kat hedder Blanc og betyder sikkert hvid på fransk. Jeg opkladte den efter min ven Ahngels kat, som hedder Noir"

"Okay," sagde Kitja i et nik og smilte.
"Men det er jo ikke sikkert at Kitt har nogen søskende," Hun grinte let, men det ville da være et held hvis man fandt en kat på en mark, fordi en af sine venner havde sagt man skulle gøre det. Det lød lidt mærkeligt.

"Næ, det er ike sikkert" sagde Asma. "Der findes sikkert heler ike nogle der er søde ind Kitt, og dejlige" Asma kyssede katten på snuden og smilede så. "Sikke kold snude du har smukke" sagde hun og grinte.

Kitt logrede lidt med den lille hale og slikkede Asma på næsen.
Kitja grinte og kiggede på Kitt.
"Syns du hun er så sød, der aldrig nogen der har syns det samme om den som du har, lige udover mig selv selfølgelig," smilte hun og så på dem.

Asma smilede og grinede på samme tid over Kitts slikeri. Hun så lidt på Kitja.
"Det der tæller er hvad du siger eller tænker eller synes" sagde asma. En rigtig engels ord. Asma smilte lidt over sig selv.

"Nå, ja du er engel!" sagde hun med et smil.
"En smuk og sød engel!" Hun grinte let og kløede sig på den hvide kind.
Kitja så på Kitt og derefter på Asma igen.

Asma gav sig stille til at rødme. En sød og smuk engel? Seriøst, det var der aldrig nogen der havde sagt sådan direkte til hende. Hun havde bare altid været facinerret af andre.
"Tak og jeg kan kun sige det samme. Altså uover at du er en vampyr og ikke en engel" lo Asma.

"Tak," sagde Kitja.
"Du må unskylde mig i to minutter," Hun rejste sig og løb ned til de andre vampyre der var ved at tømme en lille pige. Hun rev dem fra pigen selvom det nok var forsent.
Vampyrene hev i Kitja, men hun var lige glad med hvor meget de rev. De fik ik' pigen tilbage.
Kitja gik med pigen i sine arme, hen mod en lille sø og tog lidt vand til at helbrede de bid der var kommet i pigen.
Lidt efter rejste pigen sig op og takkede Kitja mange gange. "Du må hellere smutte og la' være med at fortælle nogen om det," sagde Kitja efter pigen.
Pigen nikkede med et smil.
Kitja gik tilbage mod Asma og satte sig ned med et smil.

Asma så overrasket på Kitja.
Hun havde redet et liv, uden selv at blive tørstig, hvordan kunne det lade sig gøre?
"Kitja du" stammede Asma med Kitt i favnen. Hun havde redet et liv, umuligt.

"Jeg hvad?" spurgte hun, som om hun slet ikke vidste hvad der var sket.
Hendes smil bredte sig da Kitt ligepludselig stod og kiggede efter pigen.
Den begyndte stille at løb ned mellem alle de andre væsner, og efter pigen.

"jamen du redede en pige uden at selv at spise hende" sagde Asma og rejste sig op. Hun så på Kitja og vidste ikke rigtig hvilken slags vampyr hun var. Var hun nu en hel vampyr eller?
Asma smilede stort. Hun var stolt, meget endda.

"Ja, men jeg har slukket min tørst I en gammel mand, og bliver ikke ret let sulten, når det det gælder børn," sagde hun med et smil.
Kitja's øjne var glade og hun kiggede på Kitt, som man lige kunne skimte nede på broen.

Asma nikkede og smilede over hende. Hun var rar så hvorofr skulle hun æde børn?
"Jeg forstår dig Kitja, meget endda" sagde hun og klappede hende stille på skuldren.

Kitja, smilte og rejste sig op. "Kom vi må fange Kitt," sagde hun og gav Asma en lille albue i siden, for at vise hun skulle komme med.
Hun løb ned mellem alle de andre. Hun ko ned til broen, men Kitt var væk.

/Skal spise men jeg kommer^^//

//okay//