En varm dag i skoven (Kajika=privat)

Kajika over rødmede og så ham i øjnene og strålede lidt af glæde samt hendes hjerte inden i der galoperede af sted samt hendes læber der blidt spredte sig ad.. hun lod læberne omfavne hans gaffel og smagte på det dejlige mad og lukkede øjnene sensuelt mens hun havde gaflen mellem læberne"mmmh" hun slap blidt da hun havde taget det og sagde"årh barishan hvor smager det godt" hun tog noget af madden og sad og spiste med ham det meste af dagen mens klokken allerede var 19. hun så stille mod uret og hjalp ham med at rydde op i det hun satte sit hår og sagde"elskede skal vi tage af sted" hun smilede nuttet og så kært på ham med hovedet let på skrå.

Barishan grinede og nikkede ’’ det kan vi godt min engel. Skal vi have noget på eller noget finere tøj? ’’ Barishan. Smilede stort og gik over og kyssede hendes hånd og gav hende et stort kram. Han satte sin mund op til hendes øre og hviskede let ind i det. ’’ jeg glæder mig til jeg kan kalde dig min kone ’’. Barishan holdt hende tæt og kom med et suk af glæde imens han stod sådan i noget tid. Han følte virkelig han var glad. Det var virkeligt et drømme liv for ham. Han kunne ikke tro det var virkeligt men det var det jo for ham.

Kajika over rødmede og hun mærkede hendes hjerte smelte i det han nævnte det med kone og hun strøg ham over kinden og kyssede ham på læberne blidt i få sekunder og mærkede hans blide læber mens hun rørte hans overkrop let, brystkassen af hans var så trænet og så stærk, lige fra hun havde set ham havde der været noget magisk over denne mystiske ridder.. hun var hans nu eller det troede han og hun vidste han ikke rigtig var hendes"bare noget by tøj elskede ikke for fint det blot en enkel bar tur med lidt du ved druk altså vis du ikke vil være fuld så fint men jeg kunne godt tænke mig en ravance fra sidste gang vi drak om kap" hun grinte sødt og bed ham blidt lidenskabeligt i øreflippen og over rødmede over hele ansigtet og sagde"Jeg er den heldigste pige i verden fordi jeg har dig elskede"

Barishan grinede af Kajika’s ord. Han fandt en stram trøje frem og tog den over sig. ’’ drak om kap. Er du sikker på det var med mig. Og tro mig min skat, det er mig der er den heldigste i verden fordi jeg har dig. Du er mere end perfekt. Din overskønne personlighed passer til din vidunderlige skønhed. Og er det jeg mest kan lide ved dig din ærlige natur og at du bare er dig selv. Er du klar til at gå? ’’. Barishan tog hende i hånden og begynde at gå mod byen.

Hun havde en sort stram kjole på og nikkede i det hun så på barishan og sagde"tak skat og ja det var det faktisk du havde det dog ikke for godt den dag jeg kan huske jeg hjalp dig hjem og vi endte med at komme sammen den dag og det var som i et eventyr dagen efter" hun rødmede let og gik indefor med ham på diskuteket og fandt pladser til dem begge og købte drinsk og sagde"Nyder du aften elskede" den var allerede ved at være 00.00 men det generte ikke kajika... hun sukkede let og var bange for at han ikke ville se så drømmende ud i det hun sagde"barishan jeg tænkte.... der er nat bryllupper her i nærheden og vis du vil kan vi blive gift?" hun ville gør dette for hans skyld og anullere det dagen efter uden han opdagede det og sagde"så kan vi få taget billeder og ringe til vennerne så de kan komme og se med"

Barishan kiggede lidt overrasket på kiggede han på Kajika og smilede stort. Lidt efter nikkede han. ’’ det lyder som en rigtig god ide. Jeg ved jeg kun ville være forlovet med dig hvis jeg elskede dig af hele mit hjerte så lad os gifte os lige nu. Dog kan jeg ikke huske mit navn. Kan du ikke hjælpe mig lidt der min skat ’’. Barishan grinede og trak hende blidt ind til sig og gav hende det mest romantiske og lange kys han kunne. Han lagde alt sin sjæl og væsen ind i det kys. Det var et kys af ren lykke. Efter kysset så han hende dybt i øjnene og kørte en hånd blidt over hendes kind. Hele natklubben stod og så på disse to overskønne væsner der delte det fantastiske køs. Da de var færdige stod alle og kiggede på dem som var de skabt for hinanden. En af menneskerne råbte ’’ Way to go Man ’’. Barishan grinede og tog Kajika i hånden og begyndte at gå ud af klubben.

kajika over rødmede og var som blødt smør i hans hænder, fortryllede af hans læber og den glæde han udviste i det hun blidt tog ham i hånden og fulgte med ham ud af natklubben og sagde"dit navn er barishan" hun rødmede let og kyssede ham blidt på kinden i det hun gik lettere beruset af kærlighed med ham hen til det sted hvor man kunne giftes de var alene men alligevel smukke og kajika så på ham og sagde"men vores ringe jeg aner ikke hvor de er men jeg tror man kan købe nogen der inde" hun ville købe dem fordi hun var millionæren og hun ville anullere kontrakten dagen efter... altså hvad kunne ske? de giftede sig og kom hjem og havde det dejligt sov deres nat ud og så var han normal og hun ville indbilde ham det blot var en drøm

Barishan rystede på hovedet og trak sin sølv ring af og rakte den til Kajika. ’’ jeg kan ikke huske så meget, men jeg kunne huske at denne ring betyder meget for mig. Derfor vil jeg have at du skal bære den som symbol på vores evige kærlighed. Så kan du købe mig en anden ring ’’. Barishan smilede og det virkede til han mente det og det virkede som om et nej ville gøre ham ked af det da dette var en rimelig stor gestus. Barishan så på Kajika med et drømmende blik. * hun er jo den perfekte kvinde for mig *.

Kajika rødmede let og tænkte*jeg gør kun dette for dig barishan for at du kan få et liv helt uden bekymringer for en dag intet andet, mit hjerte tilhøre stadig ma´lakel og det kan jeg ej løbe fra....* hun sukkede stille og bed sig i underlæben i det hun tog i mod den og smilede kært og gik med ham der ind og da de endelig blev gift rødmede hun og de fik billeder med der fra.. da de endelig var hjemme stod hun blot der efter at være blevet båret over dørkanten og sagde"så hvad skal vi egenlig nu???"

Barishan satte hende ned og smilede. ’’ hvad vi skal lave er op til dig min kone ’’ Barishan tog sig til hovedet. Billeder af kamp kom ind i hans hoved. Det sluttede med et billede af hans sværd Zalzura. Barishan kiggede lidt alvorligt på Kajika. ’’ du sagde jeg var ridder ikke? ’’. *jeg har godt nok oplevet meget kamp *. Barishan så lidt stolt ud imens han kiggede på Kajika han havde stadigvæk det store smil på sine læber.

Hun nikkede og sagde"Ja og endda en utrolig ridder kom" hun tog ham med oven på og tog noget frem fra hans side af sengen og sagde"her er dit sværd" hun kiggede undrende på ham og sagde"jamen jeg vil hvad du vil barishan det er dig der den smukke ridder og jeg er blot din så hvad vil du sig endelig til og så skal du få det" hun smilede kært og strøg ham over kinden sødt og så rundt i det hun satte sig lidt på sengen og nød virkelig bare at der var så meget kemi mellem dem. det var dejligt med en der forstod hende for en gangs skyld dog ville det være nemmere vis han hukommelse kom dagen efter de havde sovet

Barishan smilede og kiggede på Kajika. ’’ jeg kan ikke bede dem om noget, det er om til dig hvad der sker skat. Det er din bryllups, vi gør ting som et par nu, også beslutninger ’’. Barishan tog Kajika’s hænder og satte sig i sengen ved siden af hende. Han kyssede hende blidt og ømt og smilede derefter. Han var glad of hvad der skete, var ikke vigtigt, det vigtigste var at han var sammen med hende. Han kunne ikke huske andet en at han var en ridder. Så det passede jo godt med det Kajika havde fortalt ham.

Kajika over rødmede og smilede så kært til ham og kyssede ham blidt på kinden og sagde"du så nuttet barishan du er virkelig sød" hun grinte kært og sagde"måske vi blot burde gå i seng og få hvilet til næste dag?" hun lagde sig ned i sengen og tog tøjet af under dyne dog beholdte hun undertøj og sagde"Øh skat kan jeg låne en trøje af dig igen???" hun kiggede bedende på ham og smilede nuttet mens hun nærmest gemte sig under dynen for ham som den skræmte teenager hun nu var.

Barishan rejste sig og smilede. ’’ det kan du godt min skat. Det er intet problem ’’. Barishan hentede en T-shirt og gik over til Kajika og gav den til hende. Så tog han tøjet af, dog ikke undertøjen og lagde sig i sengen ved siden af hende. Han kom med et glad suk og kiggede på Kajika med et stort smil. Da han så hun virkede lidt stramt rykkede han sig lidt væk. ’’ er du okay skat, jeg skrammer dig vel ikke. Det virker som om det er ubehageligt for dig det her? ’’.

kajika så på ham og rødmede i det hun hurtigt fandt på en undskyldning og sagde meget bedrøvede"nej det blot.... de fleste du ved har bryllup og så skulle det her ha været den store bryllups nat og det hele du ved med lys og stager og alt sådan noget og levende musik og så blot hygge og ja det der nu kommer med aften men det okay det her" hun rykkede sig langsomt tættere på ham og rødmede let i det hun lå temmelig tæt på ham og så over nuttet dog sexet ud og smilede så sødt og prøvede ikke at sende forkerte signaler

Barishan nikkede. ’’ det må du undskylde, jeg vidste jo bare ikke at vi skulle giftes så hurtigt. Det var jo ikke planlagt. Men jeg må sige. Jeg syntes denne after er perfekt lige meget hvordan den ender. Det er ikke materialistiske ting der gør det romantisk og hyggeligt men de personer der er sammnen. Hvis jo sjæle virkelig elsker hinanden vil de gøre alt for den anden. Sådan ser jeg det ’’. Barishan grinede let og holdt om hende og klemte hende tæt ind til sig i et stort kram. Så flyttede han lidt hår fra hendes ansigt og kyssede hendes pande blidt. Han duftede af frisk skov vind som han plejede og han virkede stadigvæk over lykkelig.

Kajika nikkede og sagde"Ja det er det jo smukke men betyder det så at du er helt ligeglad med at komme i seng med mig go sådan noget??" hun kiggede lettere sødt på ham og krammede sig om ham og rødmede blot endnu mere over at være nær ham så meget men gjorde alt for ikke at vise det mens hun stille sagde"mmmh dejlig duft du har elskede" hun kiggede på ringen og rødmede og tænkte*det var nu ikke sådan jeg havde forstillet mig at blive gift men okay*

Barishan grinede sagte. ’’ jeg er skam ikke ligeglad. Men jeg kan sagtens vente. Hvad betyder en dag når vi har hele livet sammen. Vi venter til du er klar til det, min skat ’’. Barishan kørte en hånd igennem hendes hår. Den anden hånd brugte han til at nusse hendes ryg. Barishan kiggede mod loftet og kom med et tilfreds suk. Han lukkede øjnene og nød det. Det var som en drøm for ham, dog var det virkelighed. Eller en form for virkelig løgn men det vidste han jo ikke.

kajika sukkede og kyssede ham blidt på kinden og sagde"Okay smukke" hun lukkede øjnene i hans favn og sagde"godnat elskede min dejlige mand og sov nu godt" hun faldt få minutter i søvn efter og sov der godt og grundigt til næste dag..


Næste dag.

Kajika vågnede temmelig sent mere end hun regnede med fordi da hun vågnede var den allerede 12 og hun havde stadig barishans ring på fingeren og hun åbnede øjnene og så mod det sted barishan skulle være......

Barishan kom ind af døren og kiggede på Kajika. Han stod lidt og kiggede på hende. Han havde sin beige jakke på og hans sværd Zalzura hang på hans ryg. Han stod i lidt tid og kiggede på hende. Han havde ikke noget specielt ansigtsudtryk. Efter lidt tid hvor hans krystal blå øjne hvis glæd var vendt tilbage til deres normale glød havde kigget på hende åbnede han munden og sagte svagt. ’’ hvorfor? ’’.

jika så på ham stille og tænkte*årh nej* hun prøvede at finde ord men kunne kun få et"jamen jeg.. det altså??... øhm jeg" hun tog ringen a og sagde"undskyld! barishan" hun forstod nu hendes forbrydelse af en slags og løb direkte forbi ham fordi hvad ville han gør.. barishan var ikke voldelig mod kvinder og teknisk set var hun stadig hans kone på papir. hun løb ud til stuen fik sin jakke på og tog sine sandaler på og havde tåre i øjnene i det hun tænkte*dumme dumme dig kajika!*

Barishan gik nedenunder og gik over og krammede Kajika. Han sagde med en stille stemme og på det var ikke det at finde ud af hvordan han mente det. Han havde aldrig talt på denne måde foran Kajika før ’’ det er i orden jeg forstår. Jeg forstår du gjorde det. Tag det roligt ’’. han blev ved med at kramme Kajika blidt. Han stod med et normalt ansigtsudtryk. Han stod bare og holdt om hende uden at sige mere. Han kiggede mod loftet imens han stod der. Det virkede som om tiden stod stille og der far helt stille. Der var helt stille.

kajika rødmede i det hun mærkede de varme tåre og gik ned i knæ"nej det ikke okay fordi jeg bange! jeg tror jeg er forelsket og mit hjerte banker hurtigt og det blik du havde var så sødt og du strålede af glæde barishan som om du kunne overvinde en hver! og jeg ville ikke slukke glæden i dine øjne" hun vendte sig om mod barishan og så ham i øjnene og strøg ham op af kinden og rødmede" undskyld barishan jeg ..... jeg føler at jeg har krinket din ære nu dræb mig endelig..."

Barishan kiggede holdt hænderne på hendes kinder og kiggede ind i øjnene med et underligt blik. ’’ Kajika. Det er i orden. Jeg forstår. Jeg følte mig stærkere end jeg nogensinde havde været før. Forelsket? ’’. Barishan kiggede spørgende på hende imens han stadigvæk hold hænderne på hendes kender. Han holdt blidt om hende som var hun en skrøbelig rose.

Hun nikkede uskyldigt og sagde"ja de kys du gav mig gir jo stoffer igennem kysset så man mærker følsen af at være forelsket og den er .... den er blevet stor ved dig men jeg ved hvad jeg kan gør for at rette op på alt dette barishan kom så får vi anulleret vores ægteskab og jeg skal nok gør så ingen kan se vi overhovedet har været gift" hun fandt billederne frem af dem og kajika havde jo fået bryllups kjole på og det hele hun var den mest smukkeste brud havde de sagt og mest betagende... hun rødmede da hun så på billederne og sagde"så mangler vi bare ild og så de billeder væk"