Ingen Gentlemen? //Belafont - Privat//

Belafont puttede hænderne i sine jakkelommer, og fulgte efter i det samme tempo som han havde gået i før, hvilket gjorde at Robins dans fik hende lidt foran. Belafont smilte, dybt forelsket efter Robin, og sukkede lavt, imens han observerede hver enkelt elegant hop og sving.
"Du er virkerlig smuk Robin.. Har jeg fortalt dig det?" Sagde han, med det samme smil på læberne, imens han stadigt fulgte efter og kiggede på hende.

Robin vaklede, da Belafont pludselig sagde det. Hun stoppede op og fik balancen af sig selv og kunne ikke lade være med at smile.
"Det ved jeg ikke.." sagde hun stille, da Belafont spurgte. Mørket omkring dem gjorde Robin godt tilpas, og månen fik hendes blege hud til at lyse op i det vandte mørke. Hun kiggede blot på Belafont, med et forsigtigt smil.

Belafont smilede selvsikkert tilbage, og viste at han sandelig mente det. Han gik hen til Robin igen, tog sine hænder op af lommen, og largde sine arme omkring hendes ryg.
"Det har jeg i så falde nu." Sagde han med et smil, og bukkede sig ned for at kysse hende blidt. Efter han havde kysset hende blev han ved med at kigge på hende, og strøg hans venstre hånds fingre blidt over Robins kind.
"Din hud stråler i månens lys nu.. Som det eneste lys der er tilbage for mig.. Det eneste håb jeg ville have, for at se bedre tider.. Det ser jeg tydeligt nu.." Sagde han, og blev ved med at smile. Han lagde sin hånd blidt på hendes kind, og kyssede hende inderlidt igen. Denne gang i længere tid, og med lukkede øjne, for at nyde det.

Robin bed sig nervøst i læben, da han kommenterede månen og hende. Hun havde selv lagt mærke til det, men synes ikke, at det var så kønt. Hun elskede jo at være i mørke og under månens stråler, men det var ikke så klogt at lyse op som en eller anden lygte, hvis man bare ville være alene. Men bare ordet alene ... det var slut for Robin nu. Hun ville aldrig vige fra Belafont's side nogensinde igen. Hun ville være hans, hun ville være hans genvej til at kunne nyde livet endnu en gang... Hun smilte, da Belafont strøg hende kind. Hun lukkede øjnene, helt stille.
Robin kyssede blidt Belafont tilbage og nød det vist ligeså meget som Belafont selv og nød, at det kun var de to nu, her i mørket.

Belafont kyssede Robin, med få, små korte kys, inden han kyssede hendes kind, og ned over hendes hals. Han pressede Robin tæt ind til sig med sin ene hånd, og lod stadigt den anden hvile på Robins kind. Han kyssede, med meget lille mellemrum imellem dem, ned over hendes hals, og ud på hendes skulder. Han smilte, og kiggede på Robin kort, inden han lagde hans læber på hendes igen, og kyssede hende intenst og kærligt, stadigt med hans hånd på hendes kind.

Robin blottede forsigtigt sin hals, da Belafont kyssede hende. Hun bed sig lidt i læben, men nød kyssene - hun blottede nu sin hals lidt mere - hentydede til noget andet.
"Jeg er jo ikke hel vampyr," sagde Robin, lidt spørgende, "er mit blod så ... mere tiltrækkende for dig?" Robin ventede spændt på svar.

Belafont smilede bredt, og kyssede Robins, nu blottede hals. Han lukkede øjnende, og trak vejret dybt igennem næsen, og smilte så lidt brede, og åbnede øjnende, og kiggede ned på hendes hals, inden han kiggede på hendes ansigt.
"Elskede.. Du er en blanding af min races blod.. Og blod fra den race, vi elsker mest.. At du faldt for mig.. Er det bedste der er sket for mig, igennem mit lange, kolde og tomme liv.." Sagde han med et elskende smil, og kyssede hendes hals igen, og kiggede på Robin, nærmest spørgende.

"Er det et ja?" lo hun og bed sig lidt i læben. Hendes hår flagrede endnu en gang omkring hende, vinden kærtegnede næsten hendes ansigt. Hendes øjne strålede i mørket, af passion og ... forelskelse. Og ikke bare den form for kærlighed der bare går over, nej ... den her gang var det rigtigt.
"Jeg er nu også glad for, at du fandt mig, jeg havde aldrig regnet med, at skulle komme i et forhold med en krage." hun lo og så bileldet af Belafont - i hans krageform. Det var første gang hun nogensinde havde set ham og virkelig set en vampyr for hendes egne øjne.

Belafont smilede bredt, og kiggede på Robin.
"Jeg er ikke en Krage.. Jeg er en Ravn.. Meget være.." Smilte lidt lumskt, og bevæge langsomt sin mund til hendes hals. Han åbnede munden og blottede hans tænder, hvor to af hans øverste hjørne tænder langsomt voksede, men kom ikke helt ud. Han væsede lavt og dog også blidt, inden han langsomt sank sine tænder ind i Robins hals. Han lukkede øjnende, og drak meget langsomt fra Robin. Han lagde en hånd blidt og kærligt på hendes kind, og en arm omkring hendes talje, og holdt hende dominant ind til sig. Han drak meget langsomt, som så gjorde han bed i længere tid, men tog så endelig hans tænder ud. Han kyssede såret, og slikkede det blod han ikke havde fået med, med spidsen af hans tunge. Han smilte så bredt til Robin..
"Krager hakker.. Ravne.. Bider.." Sagde han med et bredt smil, og gjorde hans læber rene, inden han kyssede hende blidt og kærligt. "Det.. Var et ja.." Sagde han uden at fjerne sine læber fra hendes, og grinede lavt en enkelt gang.

Robin kunne ikke lade være med at give et lille gisp fra sig, da Belafont bed hende. Hun lukkede blidt øjnene, nød Belafont's dominante greb omkring hendes talje.
"Krage... Ravn..." Robin smilte lidt for sig selv. Hun smilte større, da svaret på hendes spørgsmål, blev et ... ja. Hun åbnede stille, da Belafont begyndte at kysse hende. Hun mærkede imens hvordan sårene på hendes hals healede helt.
Robin lagde straks armene om Belafont igen og stilte sig helt ind til ham. Hun kyssede ham, som om man skulle tro, at det var sidste gang de nogensinde ville ses - hvilket selvfølgelig ikke var rigtigt.

Belafont smilede bredt da han følte hendes varme kærlighed.. Begge deres kroppe var kolde, som alle andre af deres race. Men når Robin rørte ham. Med hendes hænder. Hendes krop. Hendes læber. Varmede det ham vær gang. Hendes læber varmde hans hjerte på en måde det ikke var blevet i meget lang tid. Han slap ikke Robins læber før efter lang tid, hvor han stadigt kiggede i hendes øjne. Han kunne slet ikke tage sit blik fra Robins, og ønskede bare at han ville kunne spejle sig i hendes smukke øjne resten af hans meget lange eksistens.
"Jeg elsker dig Robin.. Jeg vil aldrig vige fra din side. Så længe at du vil have mig." hviskede han med sit ansigt tæt ved hendes. Hans normalt kolde tomme øjne, lyste nørmest, så lyst at sorte øjne kunne.

Robin fornemmede hvordan Belafont betragtede hende...
"Virkelig, jeg er ikke det værd." sagde hun stille, mente det virkelig... men hun kunne ikke lade være med at smile, da han sagde, at han elskede hende.
"Det er mig der elsker dig, overalt på denne klode. Og det er mig, der aldrig nogensinde vil forlade din side." Robin's blik var stadig mod Belafont's mørke øjne, mærkede en form for gåsehud - han gjorde hende tilpas, på en måde, andre ikke havde gjort det før.

Belafont smilede, og kyssede igen Robin, men dog kort, hvorefter han kiggede i hendes øjne igen.
"Så lad os sørge for, at vi aldrig bliver revet fra hindandens side. Lad os sørge for at vi for evigt bliver ved hindanen.. Lad os leve det liv som vi vil.." Sagde han, stadigt med en lav stemme, da deres ansigter stadigt var tæt, og han holdt sine læber ganske tæt på hendes.Han strøg en hånd op af hendes ryg, og lod stadigt den anden vile ved hendes talje. Hans øjne holdt den samme gnist som de havde haft, siden han mødte Robin.

Robin sukkede, på den fortryllede måde..
"Du blænder mig med dine ord..." sagde hun og satte sine læber blidt mod hans, et kort sekund, "men jeg vil være beæret over at leve med dig." hendes øjne strålede af lykke, noget de gjorde, hver gang hun var i nærheden af Belafont.

Belafont smilede og kyssede Robin dybt igen. Han havde svært ved at holde sine læber fra Robin. Han ville bare gerne vise hende hvor meget at hun betød for ham.. Det ville han aldrig kune vise med handlinger eller ord.. Men han kunne gøre sit bedste. Han kiggede ihendes øjne, og sukkede lavt, med et smil.
"Jeg elsker dig Robin.." Sagde han stille, og smilede varmt, imens han stadigt kiggede ind i Robins smukke øjne.

Robin kiggede forundet, helt fokuseret på Belafont.
"Jeg elsker også dig." hendes stemme var nu blid, samtidig mørk på en smuk måde.. hendes øjne lyste af kærlighed og kunne fornemme, hvor meget Belafont holdte af hende. Men han anede vist ikke, hvor meget HUN holdt af HAM... meget mere end nogen skulle tro.