Ingen Gentlemen? //Belafont - Privat//

Belafont kiggede på hende og så på lampen. Han grinede lidt, og kiggede tilabe på Robin.
"Skal vi tage ud og skaffe dig noget at drikke?" Spurgte han imens han fortsatte grinet. Han strøg en hånd over hendes hår kærligt igen.

"Okay..." sagde Robin stille og sukkede. Hun holdte vejret, lod ikke en eneste duft trænge ind til hende. Hun tog Belafont's hånd og gik op mod baren.
"Jeg skal vist have noget stærkere denne her gang," lo hun og kiggede på Belafont.

//skal logge nu -.- ... svarer imorgen (://

Belafont fulgte efter hende og grinte lidt.
"Alcohol har nok ikke den store effect mere kære Robin. Har ingen på mig... Smager bare godt..." Han grinede lidt og bestilte en whiskey til sigselv, og kiggede på Robin. "Hvad vil du have?"

"Hvad end du skal have.." sagde Robin stille og grinte stille. Alkohol kunne åbenbart ikke have nogen effekt på vampyrer, men hvad med den lille del af hende, som var Dødsengel? Robin smilte til Belafont og tog fat rundt om hans venstre ham. Hun lænede sit hoved mod hans skulder og kunne ikke lade være med at smile.

Belafont smilede til hende, og kørte en kærlig finger ned af hendes kind, og bestilte en whiskey mere. Han tog imod det andet glas, og tilbød det til Robin.
"Jeg skal ikke kunne sige om det er muligt for dig at blive fuld. Med det halve du har.. Men hvis du kan, skal det her helt sikkert klare sagen..." Han grinede lidt. "Bare lad være med at drikke det for hurtigt.. Er en fin drink. Dyre dråber." Sagde han med et smil, og tog en meget lille tår af hans, på den rigtige måde at drikke whiskey på, hvis man er en kender.

Robin kiggede på glasset, som Belafont holdte ud imod hende. Hendes øjne lyste af nysgerrighed.
"Hurra," grinte hun og tog glasset. Hun drak en lille tår. Derefter på Belafont, som tydeligvis var vant til det, "jeg har aldrig været en rigtig 'ven' af alkohol," grinte hun, så hendes hår dansede omkring hendes skuldre, "men det her må jeg sige, er ikke værst. Jeg har ikke drukket i små hundrede år." hun lo stille og kiggede på Belafont, med glasset i hånden.

Belafont smilte bredt, og slog blidt sit glas imod Robins som en skål, løftede glaset en smule, og tog selv en lille tår.
"Ja whiskey er også det jeg holder mest af. Det kradser mest, og er det eneste jeg rigtigt for ud af det, da jeg jo ikke blir fuld.. Når jeg tænker over det har jeg faktisk aldrig været fuld.. Da jeg levede var jeg jo en 'fin' herrer..." Lavede en gestus somom han lejede en fin mand med høj hat. han holdt op og grinte lidt, og rystede på hovedet, og kiggede på Robin igen, imens han drejede glaset rundt på bordet med sine negle.

"En 'fin' herre..." Robin lo og slog armene om Belafont, "du er skøn, vidste du det?" Robin kiggede op på ham.
At han aldrig havde været fuld, forstod hun ikke - men hvad skulle hun selv sige til det? det havde hun heller ikke, det var jo ikke det man gjorde i hendes 'menneske' tid.
Musikken blev skiftet og Robin stod og nynnede kønt med. Hun kendte for det meste alt musikken der blev spillet den aften, da hun var lidt af en nørd - når det altså angik musik og instrumenter.

Belafont smilede bredt, og strøg hendes ryg kærligt. Han kiggede rundt i rummet igen.
"Siger du jo..." Han grinte lidt selv sarcastisk, og lyttede til hendes nynnen.
"Du har en smuk stemme Robin.." Sagde han med et smil, og strøg en finger kærligt hen af hendes kind. "Du kender til meget musik nutildags gør du ik? Du har tydeligvis kendt de fleste her i aften i det mindste.."

Robin lo.
"Tak - er jeg glad for at du siger." hun smilte helt lykkelig og stoppede ikke med at nynne. "Jeg har ..." Robin sukkede, nynnede når hun ikke sagde noget, "noget af en erfaring. Jeg har optrådt for utrolig mange kongelige, kendte: Kennedy f.eks." hun lo og kom i tanke om, dengang hun var med på en af Beatles' mange koncerter. "Jeg spiller jo selv, så ja, jeg har rimelig meget styr på musikken, selv i det 21-århundrede. Det er jo nødvendigt, selvom jeg er..." Robin sørgede for at der ikke lige var andre i nærheden som hørte hende, "... død."

Belafont kiggede intereseret på Robin og tog en tår mere af sin drink.
"Spiller du? Hvad spiller du så på? Musik interreserede mig også engang, men der er ike så meget musik nutildags som jeg bryder mig om.." Sagde han med et smil og vente sig i stolen så han vente imod Robin, og smilte til hende.

Robin lo og rettede nervøst på hendes kjoles tynde strop. Hans blik gjorde hende nervøs på en ... spændende, men samtidig perfekt måde. Hun sad bare og stirrede på ham, uden rigtig at vide hvad hun skulle sige. Hun kom til sig selv og smilte.
"Jeg spiller klaver og så synger jeg." Robin havde spillet på mange forskellige instrumenter, hvilket aldrig havde været noget problem for hende, hun foretrak bare klaveret.
"Elthon John og jeg har en gang spillet sammen," lo hun og smilte sødt til Belafont, "og Stevie Wonder." hun nippede til sit glas og satte det helt lysløst ned på bardisken igen. Hun så ud af øjenkrogen, hvordan bartenderen og nogle andre gæster iagtog hende. Hendes udseende havde ændret sig helt vildt, siden hun var blevet bidt og lignte nu en ... godsindet engel. De vidste bare ikke, at det var en fuldstændig modsætning og en stor overdrivelse.

Belafont smilede på Robin og fulgte så hendes blik hen på dem som stod og kiggede. Så lavede han en tom mine, som blev til en halvsur, og smalede sine øjne af dem. Dette lagde de mærke til, og vente sig straks om, i det de vidste at Robin snakkede med ham. Han smildte så bredt, rystede hovedet og kiggede tilbage på Robin.
"Sjovt.. Hvordan vi har to vidt forskellige effecter på folk.." Han grinede lidt med et bredt smil. Han så en smule betænksom ud. "Hmm. Jeg har kun hørt navnene på de kunstnere.. Har ikke hørt noget af deres musik.. Som du ved.. Boede i en skov de sidste.. Mange.. År.." Han grinede lidt igen, og blev ved med at kigge på Robin. "Men jeg ville elske at høre dig spille klaver engang.." Sagde han med et smil.

Robin lo, da hun så de betagnendes øjne blive store som tokopper og vendte sig straks om.
"Ja, du er nu lidt farlig." lo hun og kyssede ham hurtigt på kinden.
"Stevie ved hvad jeg er," lo Robin og kiggede på Belafont, "men ... han tog sig af mig, selvom han er blind. Jeg boede faktisk hos ham i et stykke tid, indtil jeg mente, at jeg måtte ud og lære noget andet musik. Og han har jo ikke sladret, så det er jo godt." Robin smilte og huskede nogle af de oplevelser hun havde haft ved musikken hos Stevie Wonder.
"Faktisk ... har jeg et form for ated at bo," sagde Robin stille, "på kirkegården, er der et forfaldent skur, som jeg har boet i, og der står nogle af mine ting. Det er langt inde på kirkegården, på et rimelig uhyggeligt sted, så folk tør ikke gå derind. Det ligger til en lille trappe ned, så man kun lige præicst kan se taget." Robin kiggede stadig på Belafont. "Mit klaver står der. Og det er endda stemt - det har jeg selv gjort."

Belafont grinte lidt.
"Er jeg i hvert fald..." Sagde han med et grin og et lille flak i hans sprte øjne. Han rystede på hovedet let og kiggede kort over på de andre som kiggede væk, og så tilbage på Robin.
"Har du? Hm.. Det er jo ikke helt så langt her fra.. Vi kunne da gå dertil.. Ville meget gerne høre dig spile klaver.. Er e smukt instrument." Sagde han med et smil, og fik tømt sin drink, og satte den på bordet stadig med et smil.

Robin smilte, og drak hurtigt resten i hendes glas.
"Uha.." grinte hun og smilte kærligt til Belafont, "vi kan godt tage dertil, men det er jo lang tid siden at jeg faktisk har været der..." Robin sukkede, lidt trist. Hun havde ikke ønsket at bo der, på kirkegården, men da de fleste troede at hun var død, var der ingen grund ti lat vække opsigt. Hendes klaver, mors vielsesring og Robin's kamera lå i hytten - det eneste hun faktisk havde lyst til at beholde. Dokumenterne var bare gamle breve, men med nogle ting fra hendes mennesketid - som hun dog også gerne ville beholde. Ellers var der ikke andet, ud over et gammel forfaldent skrivebord, der havde været i hytten, da Robin fandt det.
"Hvis du vil derhen, kan vi godt det." Robin kunne ikke lade være med at smilte til Belafont, men mærkede hvordan hendes hals snørrede sig sammen, da et par gik forbi hende.

Belafont smilede og lagde en arm omkring hendes skuldre, og lod sin hånd vile på hendes anden skulder på den anden side end fra ham.
"Så lad os.. Men altså du har jo ingen grund til at bo der mere.. Hvis du vil.. Kan du jo flytte hjem til mig.." Sagde han med et bredt smil, og begyndte at lede hende imod udgangen, for at få hende ud, så hendes tørst kunne slappe af.

Robin fornemmede at Belafont kunne mærke hendes tørst. Det var så pinligt. Hun belv lidt overrasket, da Belafont spurgte om hun ville flytte hjem til ham.
"Jamen ..." Robin grinte sødt, og de nåede ud på hovedgaden, "er det en god idé? Jeg mener, Kai er der jo stadig, og..." Robin var løbet tør for undskyldninger. "Jeg er ikke sikker på, at du ville kunne holde mig ud." en blid vind tog fat i Robin's mørke hår og legede blidt med det. Det var køligt, men det var jo ikke koldt for hende.

Belafont grinede lidt, og rystede på hovedet.
"Hvorfor skulle jeg dog ikke kunne holde 'dig' ud Robin? Jeg elsker dig. Ville være min glæde at tilbyde mit hjem.. Hvad der er mit, er dit.." Sagde han med et bredt smil, og begyndte at gå imod Kirkegården. Nogt af hans hår blev blæst ind foran hans ansigt imens han gik.

Robin gik lige ind foran Belafont, men gik bare baglæns.
"Fordi jeg er lidt underlig," lo Robin og kunne ikke vente med at føle hendes klaver tangenter under sine fingre igen, "og så fordi Kai også bor der. Jeg vil ikke presse hverken hende eller dig." Robin's øjne var fulde af forståelse, men samtidig .. nysgerrighed.

Belafont grinede og gik lidt hurtigere for at komme tæt på Robin og lagde sine hænder på hendes talje, og gik med hende i armende, sørgede for at hun ikke skulle falde.
"Presse på, hvorfor ville du dog gøre det? Kai syntes du er dejlig, og jeg elsker dig, hvem skulle du dog presse?" Spurgte han med et bredt smil, og rørte hendes næse med sin, og grinede lidt igen.

Robin grinte med Belafont.
"Fordi ..." Robin kiggede kærligt på Belafont, "jeg flytter lige pludselig ind, uden videre ..." Robin bed sig lidt nervøst i læben, men fortsatte med at smile. "Men jeg vil helst være med dig, det ved du jo."

Belafont smilede bredt og kørte en hånd kærligt ned af Robins hår.
"Du kom også meget pludseligt ind i min forbandelse ik? Og der elskede jeg at du pressede på.. Ellers havde jeg jo ikke fået en som dig." Sagde han med et bredt smil. "Og har ikke engang lyst til at forestille mig et liv uden dig nu.. Så jeg ville være beæret og henrykt hvis du ville flytte ind hos mig.." Sagde han, igen med et bredt smil, i det de var kommet tæt på Kirkegården.

Robin smilte, bed stadig i sin læbe. Vinden legede stille med hendes hår og fik det til at danse omkring Robin's skuldre.
"Det ville være mig en ære, at bo hos dig.." sagde Robin glad, "men... mine ting, dem vil jeg jo gerne have med... især mit klaver." Robin kiggede på Belafont, som et stort spørgsmålstegn. Nu havde hun jo heller ikke set hele det sted hvor han boede, men hun ville ikke lige pludselig bare komme og fylde det hele.

Belafont så lidt betænksom ud, og nikkede så.
"Tror der er plads til et klaver ved siden af mit gamle.. Og der er i det helle taget massere plads i mit soveværelse.. Så skulle ikke være noget problem at få plads til dine ting min elskede.. Skal nok bare have noget hjælp med at flytte dit klaver i så falde.. Ved ikke om vi to overhovedet kunne gøre det alene." Sagde han, men stadig med et bret smil, selvom der var komplicationer. Han trak vejret dybt, og sukkede glad, og kiggede ned på Robin igen. "Jeg vil glæde mig til at byde dig velkommen i dit nye hjem." Han trak blidt hendes hoved op til hans med en hånd på hendes baghovede, og kyssede hendes læber blødt og kærligt.