Den gamle park (Nifi)

"Og du kan ikke bevise du har ret i din absurde tanke" han rystede på hoved og rejste sig op.
Han så lidt på hende, hun mindede om et lille barn, et lille barn der ville have sin vilje.
Han besluttede sig for det hele kunne være lige meget og overvejede om hun ville forfølge ham vis han gik.
Han tog chancen, vente endnu en gang ryggen til hende og gik sin vej.

”næææ men den er ikke nødvendigvis absurd” sagde hun ondt og koldt.
”tja hvis jeg minder om et barn er det måske ikke så mærkeligt… ” sagde hun roligt og vuggede diskret sig selv. Hun løftede kort hovedet og så efter ham. Hun ville ikke fløje efter ham. Dog heller ikke være alene. Hun blev siddende og håbede på han skiftede mening.

Han knurrede svagt for sig selv mens han gik.
Hvorfor kunne hun ikke bare selv lytte? Hvorfor skulle hun absolut tro han ville slå hende ihjel eller noget, som et eller andet monster.....
Hun kendte hans historie og havde åbenbart misfortået den....Eller tolket den forkert.
Han tænkte sig lidt om.
Han var ved at blive svag, lidt for afslappet, havde han mødt hende bare en måned tidligere var han gået til angreb med det samme. Som den dræber han virkelig var...eller havde været?
Han savnede det faktisk.
Han rystede på hoved og gik videre, så ingen grund til at blive og skændes med hende.

*jeg har hverken tolket den forkert eller misforstået den* svarede hun ondt i hans tanker …. Hun var nu ligeglad med hvad han tænkte om hende… ligepludselig? Underligt for normalt ville hun ha været sur over det… men han kunne jo passe sig selv vis det var sådan det skvat. *his du ville ha kæmpet og savner så prøv du bare* sagde hun i hans tanker og smilte ondt . Hun var ligeglad… hun var selvsikker og ”vidste” at hun nok skulle vinde…. Eller det regnede hun med.

han himlede øjne
"Det ville være en start vis du gad blive væk fra mit hoved...Eller bare lade som om" knurrede han træt, han orkede ikke det her mere.
Det var et af de mest trættende skænderier han endnu havde haft.
han fandt et roligt sted og lagde sig ned, hvilede hoved på forpoterne og lukkede øjnene.

//?//

”jeg kunne også la vær og det gør jeg så!” hvæste hun. ”sådan en idiot” mumlede hun.
Hun rejste sig og gik hen mod porten mens hun vredt mumlede en forpulede masse bandeord, tilfælidgvis var det ikke så langt væk fra ham så han kunne høre bla. ”magen til ireterende køter skal man satme lede længe efter” og en hel del andet.

Det havde efterhånden varet så længe at han knap kunne huske hvad de skændes om.
Kun at de begge to var stædige og øjensynligt ikke lyttede til hinanden...
Han overvejede at bruge en chance for at blive venner med hende, prøve at vænne sig til det at hun bare ikke kunne gøre for det med tankerne og så efter hende, men besluttede sig for hun nok var ldit for muggen, desuden fornærmede hende ord ham.

Nifi sukkede og gik hen til en stor sten hvorefter hun huskede hvad hendes lærer havde lært hende. Hun nikkede beslutsomt til sig selv og satte sig i skrederstilling foran stenen hvorpå hun lukkede sine øjne og koncentrerede sig voldsomt og stenen begyndte at smuldre flere steder og en form kunne nu ses … man kunne ikke se præcis hvad det var men det lignede en skitse af en … hund?

Han så op og kiggede hen mod hende og det hun lavede.
Han forstod det ikke og vidste ikke hvad hun ville opnå med en sten af en hund af en art.
Han lukkede øjnene igen og lagde hoved mod poterne.

Det tog både tid og kræfter men efter længere venten blev statuen næsten færdig, man kunne nu se at det var en hund, men ikke hvilken som helst hund, det var Monieco i hans hundeform.
Hun fremmanede et ondt smil på sine læber, hun rejste sig og gik hen til den hvorefter hun atter lukkede sine øjne og koncentrerede sig igen for at finpudse figuren. Da dette var gjort førte hun sin hånd hen på den for at føle om den var helt uden ujævnheder

Efter lidt tid åbnede han øjnene igen og løftede hoved med undren da han så at statuen lignede ham.
Hvad ville hun med det? Hvorfor spildte hun sine kræfter på det?
Han så på hende, havde han fornemmet en form for ondt smil? han rystede lidt på hoved og havde faktisk i et øjeblik glemt hun jo nok kunne høre hvad han tænkte og derfor smilte på den måde.
Han så på det hun lavede.

”flot ikke ?” mumlede hun koldt. Kort tid efter slog hun hånden i hovedet på statuen med sådan kraft at den for det første tabte hovedet og for det andet flækkede midt over.
Hun havde kun gjort dette for at afreagere… troede hun, eller var det bevis på magt. Det kunne man jo ikke helt vide.

Han så roligt til, kunne hun på nogen bedre måde fortælle at hun bare havde lyst til at smadre ham til plukfisk? At han kunne rende hende noget så grusomt? Det mente han ikke.
Han sukkede ikke en gang, faktisk reagere han overhoved ikke, men lagde hoved på poterne og kiggede på hende.
det skræmte ham ikke, vis hun troede det og fik ham heller ikke til at respektere hende mere.

hun sukkede da hun havde gjort det. Hun hoppede op på hegnet og gik langsomt i den modsatte retning end han var. Hun himlede med øjende og endte hurtigt i den anden ende af parken hvor hun hoppede ned på den modsatte side af hegnet og satte sig mens hun kort betragtede omgivelserne.

Tja, det var da ikke ligefrem gået godt.
Han sukkede og lukkede øjnene.
De mente vis begge at hinanden var...ja, et eller andet, barnlig måske.
Faktisk ville han bare gerne kunne snakke med hende som med alle andre, men han ville heller ikke overgive sig, det var han for stædig til.

Nifi’s åndedræt blev langsommere og hun faldt hurtigt i søvn. Efter at ha brugt den mængde engai var hun vist lidt smadret.
Alle mulige former for billeder og drømme kørte rundt i hendes hoved og hun vendte og drejede mødet med ham flere gange.

Han rejste sig op og forvandlede sig tilbage til et menneske.
Han strakte sig træt og gjorde sit bedste for at lade som om dette her aldrig var sket.
Han gik hen mod lågen, han ville væk herfra og finde noget andet at give sig til

Nifi lå og sov intil hun hørte ham... et stille suk kom fra hende inden hun selv rejste sig og gik ind i den nærliggende skov.
det måtte han om ... de komme jo prøve igen en anden gang ... eller hva???


//out