Villaen i skoven

Malika lå som om hun var død men hun slappe hun hade det ikke godt hendes krop var svække alvorliget og slemt hun lå med lukke øjne på gulver på en ren plet så hun ikke bliv fuld af blod hun lå for stille til at man skulle tro at hun stadig væk var i live eller om hun var sammen med lala nu men hun leve endnu

"nå nå " sagde Nifi ligegyldigt "farvel og på gensyn" sagde Nifi koldt "inden så længe skal jeg vise vej til døden for endenu en af jeres børn lad og os håbe det bliver en af de ældste" gritne Nifi koldt og fik sine vinger til at vokse frem igen

angel græd ulykkeligt. han troede hans hustru var død. "MALIKA!" skreg han grædene

Malika hoste svaget og begyndte at rørpå sig igen hun var så udmatte at hun ikke kunne sidder op eller gå hun så stille op på Angel og rurte svaget ved ham for at han skulle vide at hun stadig væk var i live men også kun lige hun kunne ikke klar mere i dag hun måtte ha lov at sover i fred og ro

han løftede hende op. og holdt hende ind til sig. 2jeg sværger jeg dræber liger for dette" sagd ehan

"en skam jeg ville ellers ha nyd din død ... men ak så kan min herre få lov at lege med dig hvis det er det min herre ønsker " Nifi smilte og så på englen
"svaghed i stor grad ... hvor ynkeligt" sagde hun koldt "hvor mange gange skal jeg sige at du ikke kan dræbe en der allerrede er død ... og hvordan vil du dræbe hen hvis hun var i live når du indgengang kunne vinde over mig ? denne styrke jeg viste for dig er ikke min fulde styrke og min fulde styrke er ingengang en brøk del af hendes" sagde Nifi koldt og mørkt og skulle til at gå ud af døren da hun mærkede et underligt sus i maven *hvad?* tænkte hun forvirret og rystede på hovedet . *ikke nu vel* tænkte hun og sukkede dybt hvorefter hun lettede og hendes skikkelse forsvandt

jeg kan dræbe hende om så hun er død.. hun tog det jeg havde kær.. hun tog min hustru fra mig... jeg dræber det bæst, om så jeg skal jage hende i flere hundred år" sagde han rasende

Malika lå ind til ham og græde hun ville bare har lala igen men det umuliget det viste hun men hun viste ikke hvorfor Liger hade slog den lille Lala ihjel på den måde hvorfor fir hun ikke en grund for det da lala var hende rigtig datte men hade ikke sagdet der til nogen ikke ene gang Angel

//skal jeg be liger om at komme med i emnet .... og jeg logger vist snart //

angel vidste om sin hemmelige evne.. han havde aldrig brugt den før. hans hemmelige evne var at genoplive (kan du godt)

//ok//

LOL så kan jeg ikke være med!!!!! -.-' min mor vil ha mig til at vaske hunden og det tager tid at vaske en goldenretriver -.-' han er ikke beskidt han er bare brun istedet for at være gylden xP ...nå men skriver lige en sms til hende//

(ok)

Malika lå helt stille hun sov nu da hun hade brug for det hun drømet om at se lala igen og at de atte kunne være en rigtig familie men det var umuliget ingen kunne får hende lille lala tilbage igen det var ikke muliget det viste hun hun var selv døden og ville ikke har at nogen skulle hjælpe hende tilbage uden lala var hos dem igen

angel lå en fjer på gulvet. han ville bruge sin hemmelige evne

en mørk og skræmmende skikkelse kom ind af døren i familiens hus. "du kan ikke dræbe en der allerrede er død" grinte skikkelsen og viste ikke sit ansigt. Hun trådte frem i lyset men man kunne stadig ikke se hendes ansigt for hætten der sad på den lange kappe hun havde på. En smuk sort kjole med blonder på kunne ses under kappen og en lang sølvhalskæde gik hende ned til hoften. "godaften engel" sagde hun koldt så en hver person der var bare en smugle menneskelig ville blive bange.

han sank. "dav liger.. jeg har ikke tid til at snakke med en morder.." sagde han irreteret

Malika lå stadig stille men lukke der ene øje op for at se hvem der var kommet hun gispe svaget ved syndet af Liger hun hade forsøget at drøbe Malika sa hun var dæmon men der var ikke lykkes hende Malika rurte på sig og var ved at komme op og siddet

"din datter kan ikke genoplives" sagde hun koldt. et ondt smil kom frem. "det har jeg søret for " sagde hun koldt og mørkt og gik hen til ham uden at vise sit ansigt. "det er den kælling der tilsvinede mig ... du har ikke bødet nok " sagde hun koldt til kvinden også lidt til englen

angels vinger lyste op. "min hustru sagde noget dumt.. men kun fordi vi er i sorg over tabet af vores datter" sagde angel

"det er ingen undskyldning ingen fornærmer mig ... selvom jeg er ligeglad ... jeg vil bare lege" grinte hun roligt og koldt . Hun satte sig på hug og viskede i englens øre "der er stor sjance for at hun dør " hviskede hun roligt og koldt i hans øre hvorpå hun rejste sig og lod vinden gribe om milika "jeg har lært Nifi op hun er blevet dygtig men ikke så dygtig som jeg" sagde hun koldt og lod en tåge samle sig om milika den viste alle hendes værste mareridt og lod hende føle al smerten igen

Malika så ar det som gjore hendes verden til et rent helvedet hun skreg og græde det var for meget for den unge mor som selv hade midste sin forælder og nu sin datte det var ikke til at holde ud hun ville har alle dem hun hade midste på nær sin morfar og hendes fætter tilabeg hendes mor, far og lala dem ville hun ha tilbage Malika kunne ikke holde det ud hun skreg og bliv stille hun hade midste bevisthede ved det

"hmm du var sjover at lege med da du var halvdæmon" sagde Lg en smugle lireteret og lod kvinden falde til jorden.
"skal vi prøve at lege engel" grinte hun ondskabsfuldt og tog et skridt hen mod englen

Malika ramt gulvet og midst for alvor bevistheden hun lå stille på gulvet med blod flyden ude af hendes mund og hendes arme og ben lå sammelt og hun lå bare stille uden at rør på sig hun hade brække sine riben og hendes venster hofte så hun ville får sværet ved at gå i de næste 3 uger

du rør hende ikke!" skreg han rasende. ingen skulle skade hans familie