Et møde i natten (Maila)

Hun kiggede på ham med et interresseret blik og spærrede øjnene op da han sagde at han var over 2000 år gammel, og havde ingen anelse om hun skulle grine eller græde lige nu, det virkede for usansynligt, men hun var jo og også kun et menneske, og kendte ikke ret meget til det andet liv udover hendes eget, hun bed sig lidt i læben og kiggede på ham med rynkede bryn over hans fortælling omkring hans liv, eller noget af det, hvis hun spurgte om hele hans liv ville hun nok være død til den dag hvor den var slut, hun bed sig i læben og kiggede lidt rundt. Da han sagde at han altid havde elsket at lege med sit bytte kunne hun ikke helt lade være med at smile, han fik nemlig billedet af en kat der legede med siut bytte indtil den fik nok af det og satte sine tænder i det, hun grinede lidt, folk ville sikkert tro hun var skør, og bed sig så i læben for at holde latteren inde, hun kiggede på ham og smilede stille. “Jeg er sikker på at du er en god vampyr, det du gør, er jo ikke ligefrem noget du gør fordi du bryder dig om det, men at det er sådan at dit liv nu er…” Hun tænkte lidt videre over det og nikkede så beslutsomt med sig selv, “Jeg synes i hvertfald ikke du er så skræmmende… måske i starten pågrund af det chok over de to andre vampyrere, jeg regnede ikke med at jeg ville blive overfaldet på den måde, på sådan en aften her… men det er der jo ikke noget at gøre ved sket er sket, og hvis det ikke var sket havde jeg nok mødt dig på andre omstændigheder… og på den anden side, så har jeg ikke noget imod at du anså mig som et bytte… hvem ville ikke gøre det hvis de var sultne og ikke havde spist i flere dage eller uger?” Hun smilede lidt og kiggede kort rundt inden hun satte sig op og vendte blikket ned mod ham og betragtede hans ansigtstræk som om man kunne forvente en ny overraskelse for hvert sekund der gik, hun bed sig kort i læben inden hun gløede sig i håret og strakte sine arme op i luften og gabte let i det hun rystede på hovedet og kløede sig lidt på halsen inden hun sænkede sin hånd. Hun tænkte lidt over hvad hun skulle sige. “Det med at du lever som en forbandelse, kunne jeg vel også sige, mit liv som menneske er ligeså meget forbandelse som det er for dig som vampyr, dog åbner det op for en masse muligheder i dit liv, men det udelukker også en hel del, lige som det gør for mit vedkommende som menneske, jeg har foreksempel ingen magiske super evner… og alt det der flawer power halløj…” grinede hun lidt og kiggede op på himlen og sagde nogen af stjernernes navne og de forskellige stjernetegn inde i sit hoved inden hun tog en dyb indånding.

Lazarus smilede. Han var glad over at hun ikke hadede ham for den han var. Han så noget i hende han ikke havde set i andre nogenside før. Hun var et slags lys i hans øjne. Et håb. Han betragtede hver detalje af hende. Ha hun kløede sin hals fulgte han hendes hånd med sine øjne. Han kom til at fokusere på hendes hals puls åre hans mørkerøde øjne blev blodrøde og hans hugtænder kom frem * hvad sker der... Hvorfor er hun så uimodståelig.. Hvorfor har jeg bare lyst til at smide hende ned på taget og drikke alt hendes blod lige pludselig.... Det er fordi.. fordi jeg gerne vil huske hende sådan der.. i mine øjne det perfekte skrøbelige menneske *. Hans øjne blev normale og hans hugtænder forsvandt. Lazarus rejste sig op '' Er du træt.. skal jeg følge dig hjem ''. Lazarus gik over og lagde en hånd på hendes skulder. Lazarus smilede '' jeg har et tilbud til dig... Du kan drikke noget af mit blod... Så bliver du bundet til mig... Så vil jeg kunne føle hvor du er og du vil kunne føle mig.. Hvis du nogensinde er i fare vil jeg komme med det samme så længe du drikker lidt af mit blod hver uge... Jeg ville kunne beskytte dig mod alt ondt... som de to Vampyrer ''.

Hun faldt langsomt ind i sin egen verden, der hvor alt kunne ske for hendes vedkommende, og intet var godt, men heller intet ondt, og alligevel så gik alting lige efter hendes hoved, hun havde ikke lagt mærke til at Lazarus var begyndt at kigge på hendes hals som om hun var et nyt bytte for ham, hun var for optaget af himlen og sin verden, men kiggede så på ham da han begyndte at snakke til ham, først virkede det lidt tåget, men efterhånden vågnede hun nok op til at kunne forstå sammenhængen i det han sagde og smilede stille til hende, hun rejste sig langsomt op og vidste ikke helt hvad hun skulle sige til hans tilbud, “Det sker vel ikke nogen ændringer på mig som sådan vel? Jeg mener.. jeg kan jo godt lide det liv jeg har nu, og de ting jeg gør og sådan, og jeg vil jo komme til skade på et eller andet tidspunkt, da du jo ikke kan værne om mig både dag og nat…” Hun smilede stille betragtede ham med sine brune øjne, og stillede sig så på tær og kyssede kort hans kind. “Ellers tak… Selvom du det er muligt du fantasere om at jeg er et eller andet krus der går i stykker så snart det rammer gulvet ovs, og hvad alle de andre udsagn nu er for det ordsprog…” hun grinede let og følte nærmest at hun snakkede om alle de tanker der fløj igennem hendes hoved, og tav så endelig og kiggede lidt rundt inden hun skuttede sig i den sorte skinjakke. “Men jo må du gerne følge mig hjem, jeg ved heller ikke helt hvordan jeg skulle komme ned fra det her tag af, uden at miste et ben eller to på forsøget…” Griner lidt igen og klør sig lidt i håret igen inden hun kiggede rundt og sugede alt det der skete omkring hende til sig, hun var dog glad for at hun ikke skulle på arbejde i morgen, det havde været et rent helved hvis hun kom og var totalt udkørt og træt, hun rystede lidt på hovedet og lod en hånd glide igennem det lyse hår og fugtede langsomt sine læber. Hvad skulle hun i grunden lave når hun kom hjem, hvad var der i grunden at lave hvis hun ikke kunne sove? Det var jo ikke lige frem sådan at hun ville holde ham hen hvis han nu ville noget andet end at være sammen med hende, og det nyttede jo heller ikke at presse ham til noget som han ikke ville, på den anden side kunne han gøre så mange flere ting end hvad hun kunne, hypnotisere eller hvad det nu var hans evner gik ud på? Hun lod det glide til side i et kort øjeblik imens hun samlede sine tanker og rydede dem fra sit indre sind, så hun ikke skulle blive så forvirrende, hendes tanker havde det jo med oftes at tage alt hendes energi eller meget af det, men måske også fordi at manden foran hende, Lazarus, fandt hendes tanker belastende, og sikkert uudholdeligt, til at kunne være i nærheden af hende, hvilket jo ikke var meningen.

Lazarus nikkede og løftede hende op i sine arme og sprang ud fra taget. Det lange fald, vindens susen, jorden der kom tættere på. Da han ramte jorden fløj der jord og støv til alle sider. Men han stod med hende i sine arme som om intet var sket. Lazarus kiggede ned på Maila og smilede '' er du kommet til skade Solstråle? ''. Lazarus kørte blidt en hånd igennem hendes hår og sagde med en blid stemme '' Sig hvor du bor så løber jeg hjem med dig... jeg vil komme og besøge dig så tit jeg kan... Hver gang solen går ned skal du vide du har en beskytter der lever i natten.. en der våger over dig når du ikke er berørt af solens gyldne stråler... Et link til en stærkede magt... Jeg skal beskytte dig med hud og tænder... Det har du mit ord på Solstråle ''. Lazarus begyndte langsomt at gå. Hans ellers dystre og dyriske udseende så ikke så skrammende ud fra hans kolde og stærke arme. Han lignede næsten en helt af natten. Selv om det var lagt fra sandheden. Han var en koldblodet dræber der havde gået et godt øje til dette menneske. Måske var hun det i ham der hold hans godhed. Den smule han havde i sig så han i hende og ville derfor beskytte Maila med alt hans væsen. Det var aldrig noget han havde gjort før for nogen som helst i hele hans lange liv. Så dette menneske var speciel for ham.

Hun smilte stille og lænede sit hoved ind mod hans bryst og smilede stille, hun indsnusede hans duft, han virkede ikke så hård som man skulle tro. Dog da han sprang greb hun fat om hans jakke og knugede sig indtil ham for at undgå at falde eller glide ud af hans arme, hun blinkede kort med øjnene for at undgå at få støv ind i dem og rystede så på hovedet med et lille smil sendt op til ham, hun kiggede lidt rundt for at se om lejligheden mon kunne være et sted her omkring, “Bare drej ned af hjørnet til venstre så den første opgang til højre…” Hun lyttede dog blot til det han sagde om at han ville beskytte hende og komme så tit han kunne. “Jeg tror ikke der er mange der kommer til at skade mig selv ikke hvis du beskyttede mig… nok er jeg lidt magtesløs over for nogle ting men det betyder ikke at jeg ikke kan klarer mig…” Hun smilede stille og puttede sig ind til ham, som om han var det varmeste selv, dog måtte hun vende blikket da han var kommet til døren og tænkte lidt inden hun kom ned på jorden og stå, hun fandt sine nøgler frem, og kunne heller selv fatte hvordan hun kunne holde styr på dem, hun fandt en lille nøgle med en gul hue på, som hun låste lejligheden op med, hun satte den ind i nøgle hullet og derjede den så der kom et klik med døren og skubbede den op og gik indenfor, imens hun stadig holdte den spurgte hun stille: “Skal du med op?” Hun smilede stille til ham i døråbningen, og kunne ikke helt aflæse hans ansigt i mørket, hun bed sig lidt i læben og kiggede hen på stik kontakten, og tænkte lidt over om normalt lys fra en pære kunne skade en vampyr? Hun anede det ikke, men kunne vel være ligemeget, i det tilfælde havde hun jo en masse stearinlys rundt omkring i den lille lejlighed som hun havde fået råd til efter at havde boet hos en ældre kvinde i noget tid, hun kiggede op af opgangen til de andre lejligheder og bed sig svagt i læben.

Lazarus smilede '' Det vil jeg gerne.... Men hvis jeg gør det bliver jeg nød til at blive der til solen går ned igen... Der er ikke så lang tid til solopgang ''. Lazarus grinede svagt da han læste hendes tanker '' Nej Solstråle... Det er kun solens direkte lys der skader mig... ikke lys fra en pære... Dog nyder jeg det skær starinlys giver ''. Lazarus gik indenfor og kiggede sig rundt omkring i opgangen. Han tappede sine læber med en finger '' Og nej Solstråle... Jeg er heller ikke bange for kors eller hvidløg... Hellig vand og træpæle har heller ikke nogen effekt på mig... Jeg lyser hellere ikke op som en diamant hvis solens lys rammer mig... Nej jeg brænder og lidt efter bliver jeg til aske så det er vigtigt at solen ikke kan røre mig ''. Lazarus kørte blidt en finger over hendes kind '' Du virker meget træt Solstråle... Det har også været en hård nat for dig... Jeg er glad for jeg har mødt dig... Du har virkelig ændret noget i mig... Jeg havde kun hørt rygter om at en Vampyr kunne finde noget af sig selv i et menneske og ville dø for det... Nu har jeg oplevet det selv og nu forstår jeg det meget bedre ''.

Hun nikkede til det, og havde dog heller ikke noget imod det, der var jo ikke noget specielt som hun skulle lave i morgen, eller i dag eller, argh hvor var det dog forvirrende! Hun tog sig lidt til hovedet igen inden hun lukkede døren da han kom ind og smilede stille til ham, for at vise at der ikke var noget i vejen, dog var den lille snigende træthed på vej indover hende, og hun kunne ikke andet end hade den, “Du bliver bare så længe du vil… Kan se om jeg kan købe nogle blod poser nede på hospitalet i morgen i tilfælde af hvis du nu skulle blive sulten…” Hun tændte lyset i opgangen, hvorefter hendes hånd ledte ned mod hans og trak ham med op til lejlighedens indgang, hun slap hans hånd lige så pludseligt som hun havde taget den. Efter noget tid havde hun fikset nøglen frem som var i en blå farve frem og låste dem ind, den ene hånd ledte efter kontakten til lyset som var oppe i loftet og tændte det så endelig, “Bare sig til hvis du har brug for noget, så skal jeg se om jeg har det.” Hun kiggede om på ham og lukkede døren efter sig, hvor efter hun havde taget sin sko og jakke af, inden under havde hun en normal hvid langærmet trøje i strik, så man ikke kunne se de meget få former på hendes krop, så det kom nu bare til at ligne at hun var helt lige uden noget som helst. Hun gik ind i køkkenet og ledte efter en tændstiksæske. “Du må undskylde rodet, jeg er ikke vant til at folk kommer her så tit…” Hun smilede svagt til ham over ryggen, og trak en skuffe ud i det hun roede lidt efter tændstiks æsken, fandt den så endelig og gik rundt og tændte de mange stearinlys som hang på vægge og stod på nogle af hendes borde rundt omkring, lejligheden var meget lys, stuen var dekoreret med nogle beage farvede hjørne sofaer, og borderne var ret gammeldagse i en lysegrøn farve, som havde nogle blomster udskæringer, spisebordet havde træ ben mens overfladen af den var i glas, hun kiggede lidt rundt og agrede sig lidt over hun ikke havde noget specielt elektronisk i sin lille bolig, men måtte leve med et tv som mest af alt lignede en kasse, men i grunden syntes hun nu det var ret hyggeligt. “Bare følg dig hjemme…” mumlede hun stille.

Lazarus kiggede sig rundt omkring. Han havde aldrig før været i et menneske hjem uden en bagtanke med det før. Det var faktisk spændende. Da hun sagde han bare skulle fæle sig hjemme smilede han sødt til hende '' Tak Solstråle ''. med et blik af øjet stod han foran Maila '' Jeg er glad for jeg har mødt dig Solstråle... Jeg forstår bare ikke hvordan du kan invitere mig med hjem... Faktisk har jeg aldrig været i et menneske hjem uden en bagtanke... Du har et hyggeligt hjem... Mit hjem er mere mørkt og dystert... Du er noget specielt for mig Solstråle ''. Lazarus gik forbi hende og ud i køkkenet og kiggede sig rundt omkring. Så gik han ind i stuen for at se om hun havde et musik anlæg. Han drejede hovedet over mod hende og lod sine mørkerøde øjne hvile i hendes øjne '' Hvis du er træt så kan du bare ligge dig til at sove... Jeg skal nok side og holde om dig hvis du stadigvæk er bange ''. Lazarus kørte en hånd igennem sit hår * hvorfor er jeg så beskyttende og venlig overfor dette menneske... Det er som om jeg har en god side når hun er i nærheden.. Hvor er det dog en forfærdelig følelse... Alt den oprigtige godhed og venlighed jeg udviser giver mig næsten kvalme... Hvad er der galt med mig *.

Hun kiggede på ham med et lille svagt smil, og trak på skuldrende, “Nogle folk gør så meget dumt, og nogen folk gør så meget godt, jeg vil dog blot være en af de foilk der gør en af de ting der er midt i mellem, og hver side af de ting jeg gør ligger på forskellige halvdele, og denne tjeneste er betydnings fuld for mit vedkommende…” Hun gik ind i soveværelset og trak sit tøj af i det hun ledte efter nogle nat shorts samt en stor male trøje, og en sports bh. Hun trak den anden normale sting bh af, og dernæst de blå shorts og den hvide sports bh som efterfulgt blev pådækket af den hvide t-shirt. Hun bed sig lidt i læben og kiggede længels fuldt på sin seng men gad ikke til at sove, hvad skulle han så lave? Hun fugtede langsomt sin underlæbe, hun gik ud i stuen og kiggede på ham med et skævt smil, “At du gider at bruge din dag på at holde om mig imens jeg sover, kan jeg ikke helt forstille mig… og det virker lidt underligt, men det er helt op til dig… det må vel være lige som at lægge i samme seng med sin veninde går jeg ud fra…” Hun bed sig lidt i læben da hun følte sig virkelig dum at hører på lige nu… at han som vampyr blev sammenlignet med en af hendes veninder var vel et stort minus til hende, for hans vedkommende, men hun anede ikke hvad hun ellers skulle sige, hun havde jo aldrig været i samme seng som en dreng, og var vel nok sikker på at Lazarus ikke ville hende ondt, men stadig, sammenligning med en af hendes veninder hvad gik der af hende… “Undskyld… jeg mener selvfølig ikke at du er en pige eller noget, for mit vedkommende er det lige meget… har ikke noget imod begge køn… okay jeg tror bare jeg lukke munden nu inden jeg siger noget som jeg fortryder…” Sagde hun så til sidst og lod sin hånd glide hen over hendes pande og kløede den irriteret, hvorfor kunne hun heller ikke bare holde sin mund når først hun havde åbnet den, hun rystede lidt på hovedet og gik ud i køkkenet og tog et glas og fyldte det op med vand inden hun satte det for munden og tog store slurker af det som om hun var et besat menneske der kun kunne forlænge vand dag ud og dag ind. Hun lukkede sine øjne og kom ud med et lille suk da hun havde drukket alt det som var i glasset imens hun trommede med fingrene ned mod bordkanten, dog løftede hun sin ene hånd og knyttede den men der var stadig hendes pegefinger som var fri i luften. Hun begyndte langsomt at prikke sig selv i mellem af sine to øjenbryn i håb om at hun ville kunne tænke mere klart og tog flere dybe indåndinger efter hinanden i træk, hendes blik vendte sig så mod ham og smilede en smule, “Jeg vil ikke bestemme dine beslutninger, hvis du vil holde om mig imens jeg sover så må du vel det, hvis du vil noget andet så gør du det… jeg er ikke i tvivl om at du ikke har i sinde at skade mig, og jeg vil heller aldrig nogen sinde være det, dog vil den dag hvor du først gør det, vække min mistro til dig… men jeg vil aldrig komme til at hade dig, uanset hvad du gjorde, at hade er et ord der får den anden person til at føle sig forladt, det vil jeg ikke udsætte dig for…” Sagde hun så til sidst, og skubbede sig frem så hun kunne gå hen til ham og fik ham til at bukke med hovedet og kyssede kort hans pande, “Godnat…” sagde den lyse stemme i det Maila’s ben begav sig ind i soveværelset og lagde sig træt ned i sengen med et tæppe hen over sig pågrund af varmen, inden længe faldt hun i søvn, hendes søvn var dyb og drømmeløs ingen billeder dukkede op, men dog inden længe kom de frem.

Lazarus smilede oprigtigt og kørte blidt en finger over Malias kind og sagde med en blid og omsorgsfuld stemme '' Jeg ser det kun som noget positivt at du har den samme tillid til mig som du ville have til en af dine veninder Solstråle... det er mig faktisk en stor ære at du viser mig sådan en tillid... Grunden til jeg vil holde om dig er fordi jeg ønsker at beskytte dig... Og så vil jeg for en gang bare forestille mig jeg er et menneske der kan tilbringe en nat hvor man bare sover sammen med et andet menneske... Har aldrig prøvet noget der minder om det før ''. Lazarus lagde sig ned ved siden af Maila og lagde blidt sine arme omkring hende. Han ventede dog til hun havde taget dynen over sig. Han ville ikke have hun blev kold eftersom han ikke udsendte noget varme. Ha hun kyssede ham på panden kunne han ikke lade være med at smile. Da Maila faldt i søvn lå han og prøvede at tænke på ingenting. Han så hvor fredfuldt hun så ud når hun sov. Han lagde sig og nød bare at ligge til Maila ville vågne igen. For mennesker og mange Vampyrer ville dette være en unormal opførsel. Men Lazarus havde altid ønsket at prøve at være et menneske og ligemeget hvor underligt det var så følte han det her var det tætteste han nogensinde ville komme på at være et menneske. Så han nød det i fulde drag.

Maila vågnede halvt da hun mærkede Lazarus’ arme omkring sig, hun sagde dog intet til det og lagde sig bare hen i en tung og dyb søvn, hendes drømme skabte billeder, underlige billeder der er kørte rundt i forvirrede baner, hun sukkede stille i søvne.
Den næste morgen vågnede Maila ret så tidligt, dog havde hun ikke lyst til at rejse sig op, men bare blive liggende under dynen og lade som om at der ingen verden var udenfor, at der kun var dette rum hvor hun kunne leve i, men sådan gik det dog ikke. Hun åbnede det ene øje, og lovpriste sig selv for at vindueskodderne var tildækket så der ikke kom noget lys ind i det lille rum. Hun gned langsomt sine øjne inden hun satte sig op og kiggede på Lazarus med et stille smil, og kløede sig lidt bag øret. “Godmorgen…” Smilede hun stille og kløede sig lidt i det uglede og pjuskede hår. Hun trak sig stille ud af sengen og havde det som om hun var mere frisk end hvad hun plejede. Roligt strakte hun sig og kiggede hen på ham med et frisk og dog en lille smule døsigt smil, men hun var trods alt os kun lige vågnet. Hun gik hen til sit skab for at finde noget tøj frem inden hun kiggede hen på ham med et lettere spørgende blik “Vil du have noget kaffe? Eller kan du kun drikke blod?” Spurgte hun så, og undrede sig selv lidt over hvordan hun allerede nu kunne finde på et spørgsmål også ovenikøbet et dumt et, men man kunne vel aldrig vide, hun kiggede lidt ud af vinduet i køkkenet og bemærkede det tykke lag af skyer og tåge som hang nede ved jorden, og var med sig selv ret sikker på at Lazarus sagtens kunne gå ud selvom det var inden for dagtimerne, men man kunne vel ikke vide, hun bed sig kort i læben inden hun fortsatte ud på badeværelset og tog sit nattøj af, tændte for bruseren og trådte ind i brusekabinen. Hun får skyldet og vasket sit hår i løbet af ti minutter, og træder ud af den da hun endelig er vasket ordenligt igennem, hænderne får fat i udløsningen af vandet og slukker så får det, og finder nogle håndklæder frem som hun tørrer sig med, hun tager sit tøj på som yderligere bestod af nogle almindelige blå cowboybukser som sad tæt ind til kroppen, hendes trøje var i en turkis farve og havde en under smiley siddende nede i hjørnet af den. Hun tørrede kort sit hår og hang de våde håndkælæder til tørre på en briks og gik så ud af det lille badeværelse idet hun slukkede lyset, hendes blik gled lidt rundt og kiggede på Lazarus med et roligt blik.

Lazarus smilede da han så hun var vågen. Han havde aldrig set et menneske vågne fra en fredfyldt søvn og ikke skrige når de så ham. Det var en dejlig følelse. Hun behandlede ham som var han et menneske. Han kunne føle hun ikke gjorde det bevist. Sådan var hun åbenbart bare. Lazarus sagde med en blid stemme '' Godmorgen Solstråle ''. Da hun spurgte ham om han ville have noget kaffe satte han sig op og smilede '' Alt mad og drikke er muligt for mig at indtage... Dog er smagen ikke den samme for mig... Det smager overhovedet ikke godt... Har fået fortalt af Bidte Vampyrer at det smager for mig som aske og kul ville smage for jer... Men tag du bare en kop ''. Lazarus havde af en eller anden grundt ikke haft det så svært ved at modstå at drikke hendes blod som han havde troet han ville. Havde dette menneske virkelig kunne tæmme hans dyriske Vampyr side. Han smilede og tænkte ikke mere over det. Hendes klodsede og generte fremtoning gjorde ham af en eller anden grund i godt humør. Lazarus rejste sig op fra sengen og kiggede på Maila da hun kom ud fra badeværelset. Han havde en venligt smil på sine læber '' Hvad skal du så nu... På arbejde eller har du fri i dag? ''. Det var første gang i hele Lazarus liv han havde haft sådan en samtale her med et menneske hvor det faktisk oprigtigt interesserede ham hvad mennesket ville sige og gøre. Hun var som et lys i mørket for ham. En sol i sig selv. En dejlig følelse for igennem ham. * hvad sker der for mig... Er jeg ved at føle et menneske som min ven... Hvorfor vil jeg så gerne beskytte hede... Hun minder mig bare om alt det jeg ville være have hvis jeg kunne være et menneske *.

Hun smilede til ham og rystede på hovedet som svar til at hun ikke skulle på arbejde, hun havde jo fri, hun syntes nu i grunden det var utroligt at hun allerede var vågen, hvad var klokken 10, eller 11 om formiddagen? Hun bed sig lidt i læben og tænkte lidt, “Kan du egentlig godt se på solen imens du står i skyggen? Spurgte hun så og gik ud i køkkenet for at finde ud af om hun alligevel ikke gad have kaffe eller om hun skulle have te i stedet for, hun lagde hovedet let på skrå så knækkede sine fingre ganske kort imens hun overvejede det, hun tog så kedlen til at lave te på og hældte noget koldt vand ned i den, og satte den på komfuret, hun havde nu et ret gammeldages køkken, men det var sådan noget hun kunne lide, når man blandede det gammeldagse ind i det nye, så det fik en slags hyggelig atmosfærre, hun lo lidt for sig selv og begyndte ihærdigt at fumle rundt i hele køkkenet som om der var noget hun skulle nå, men måske var det kun pågrund af hendes tomme mave der skreg efter mad, som fik hende til at blive så hurtigt som muligt færdig med det hun var i gang med, hun tænkte lidt over hvad det var hun egentlig gerne ville have mere en nogle toast brød, men opgav det så og lagde de to stykker brød ned i brødristeren og tændte for den, hun vendte blikket mod vinduet og åbnede op for det så der kunne komme frisk luft ind, og i det hun havde gjort det begyndte hun at tage opvasken så det ikke tog så meget af pladsen. Det burde i grunden have været noget hun skulle have gjort for længe siden men nu kunne det lige så godt blive gjort når hun nu havde fri. Hun tog hviskestykket og tørrede sine hænder for vandet da hun havde skyllet tallerkener og bestikket af og tog nu fat i toastbrødene som var brand varme og slap dem med det samme så de faldt ned på køkkenbordets plade og skyndte sig at skylde sine hænder i det kølige postevand som vandhanen kom med, hun bed sig i læben og tørrede atter sine hænder og fandt en ren tallerken og lagde brødet op på den i med en hurtig bevægelse så hun ikke kom til at brænde sig igen, hun bed sig i læben og fortsatte så med at tage opvasken, indenlænge var hun færdig og hendes blik drejede nu over mod et skab som hun gik hen til for at tage et krus ned som hun kunne drikke af.

Lazarus smilede. Han vidste ikke hvorfor men han var glad for hun ikke skulle på arbejde. Han kiggede på sine hænder. Hvert blik han fik af sig selv mindede ham om hvad han var. En koldblodet morder der elskede at drive sit bytte til vandvid. Han kiggede på Maila og smilede. Men når han så på Maila var der noget i ham der fjernede den følelse. Som om han faktisk var en velfunkerende og god person. Den måde hun kiggede på ham som var han en ven og ikke et monster. Han huskede tilbage på hvordan hun først havde set på ham og hvordan hun nu turde sove ved siden af ham. Hvordan hun på så kort tid havde vist ham fuld tillid. Lazarus sagde med en fjern stemme '' Nej jeg kan ikke se på solen på nogen måde... kun i film og på billeder.. Men det er ikke det samme ''. Lazarus betragtede hvordan hun gjorde ting der jo var ren rutine for hende men det virkede så fjernt for ham. Det var som levede han som et menneske igennem hende. Kan blev overrasket da han kunne på hende. Han havde faktisk ingen lyst til at drikke fra hende. Sulten var der, men lysten var der ikke. Aldrig havde han haft det overfor andre end Vampyrer. Han vidste ikke helt hvordan han skulle reagere. Han stod bare og så på Maila imens hun arbejde rundt i køkkenet.

Hun nikkede stille imens hun fandt noget pålæg frem og fik hurtigt smøret sig en mad og spiste den nu os ret hurtigt da hun hørte kedlen tude hun tog hviskestykket og lagde det det rundt om hanken og satte det hen på den anden varmeplade som ikke var blevet tændt, hun slukkede for komfuret, og ed sig lidt i læben. “Når jeg en dag skal på ferie, sikkert om mange år endnu, så kan jeg tage en masse film om dagtimerne hvis det er?” Hun kiggede hen på ham og smilede kort venligt da hun igen vendte opmærksomheden hen mod sin kop og kane, hun lagde en green tea pose ned i koppen og hældte det varme vand ned i den, tog det andet stykke toast brød og spiste det nu os ret hurtigt, hun var ikke specielt påvirket over at han så hende sådan her, faktisk fandt hun det meget naturligt, det virkede som hun allerede havde kendt ham i vildt lang tid, og ikke først havde mødt ham fra dagen før. Hun spiste sin morgenmad færdig og gik ud på badeværelset hvor hun fandt tandbørste og tandpasta frem og begyndte så at børste sine tænder godt og grundigt inden hun skyldede munden og gik endnu en gang ud i køkkenet for at rydde det sidste op. “Jeg er altså virkelig ked af at du skal se på sådan et rod, som jeg har her… hvis jeg havde vidst at du ville komme eller tage med ind eller hvad man nu siger, havde jeg gjort lejligheden så pinlig ren som overhovedet muligt!” sagde hun bestemt og følte selv lige nu at hun snakkede som om hun ikke kunne holde munden stille i et minut, hun tog sig i det, og holdte sin mund så han måske også kunne få indviget et ord hvis han ville. Hurtigt tørrede hun de forskellige ting af, stillede dem på plads, og smilede tilfreds for sig selv, over at være færdig, hun vendte sig om mod ham og vidste ikke helt om der var noget specielt som han ville lave, eller sådan noget. “Har du nogle speciele tanker eller idéer til dagen eller skal jeg bare begynde at finde alle mulige åndsvage ting frem?” spurgte hun med et lille grin og stod nu ret afslappet og kiggede på ham.

Lazarus stod og smilede. Han følte virkelig hun var noget særligt. Et menneske han faktisk ville blive til aske for at beskytte. Lazarus nikkede '' Det lyder som en god ide... Men kun hvis du vil sidde og se dem sammen med mig... Måske kunne vi tage til Italien, det er der min Klan lever. Det ville være det det mest sikre sted for dig at rejse rundt. Ikke nok med det så kender jeg Italien og ville kunne vise dig rundt... Bare rolig jeg betaler gerne rejsen for dig... Man kan ikke ligefrem sige jeg er fattig ''. Chimera Klanen havde meget indflydelse i Italien og styrede store dele af den. Lazarus grinede en smule '' Solstråle jeg syntes kun det er hyggeligt det roder. Det får mig til at føle der er så meget liv og sjæl i den her lejlighed ''. Lazarus var overrasket over hvor dum han lige havde lydt. Hvis han kunne rødme han han gjort det. Lazarus sukkede '' Normalt træner jeg, læser, studere... eller leger med mine ofre jeg tager hjem... Dagen er som et fængsel for mig... Faktisk kan jeg ikke lide dagen... Jeg føler mig som en fanget flagermus... Og nej jeg kan ikke lave mig til en flagermus ''. Lazarus grinede og smilede varmt og venligt til Maila.

Hun smilede skævt, “Selvfølgelig vil jeg det…” kom det fra hende og gik hen og tog hans hånd endnu en gang så hun kunne fører ham ind i stuen, hun standsede foran sin film hylde der vidst nok noget med fire eller fem hylder fyldt med film. “En tur til italien ville være hyggeligt, men jeg synes nu ikke du skulle betale, det ville være uhøfligt af mig at lade dig bruge penge på mig… jeg kan jo bare arbejde noget mere og så er jeg da vel nok sikker på at pengene de er der…” Grinede hun og slap stille hans hånd og kiggede forbløffet på ham da han sagde at det var hyggeligt at det rodede det havde hun nu ikke regnet med at hører fra en der var så meget ældre end hende, man kunne jo stort set ikke vide hvad denne vampyr tænkte, og et eller andet sted misundte hun ham lidt for bare at kunne trænge ind i hendes hjerne mens hun ikke kunne gøre det ved ham men sagde intet til det, selvom dagen sikkert nok ville komme. Hun bed sig lidt i læben dog ikke så hårdt at der gik hul i den, hun ville ikke have at han skulle føle sig fristet når han jo sagde at han ikke ville bide hende, og lade ham gå udenfor var rimligt risikabelt, da han jo ikke måtte se solen, men solen var nu heller ikke fremme, men hvem sagde at den ikke kunne komme frem? Hun rystede kort på hovedet over sine tanker, og kiggede op på de mange film hun havde, hun var ikke helt sikker på hvilken en af dem hun selv gerne ville se, men det kunne vel være ligemeget så længe de hyggede sig var det vel fint nok. “Du bliver nød til at fortælle mig noget mere om dig selv, hvis jeg ikke skal stille en masse dumme spørgsmål…” grinede hun svagt og fandt en gyserfilm som hun trak ned og betragtede den lidt. “Du finder bare en film som du vil se, så kan vi se den først og den film som jeg har valgt bagefter…” Hun smilede glad over at hun havde fået noget selskab, det fik lejligheden til at føleles lidt mere imødekommende efter hendes mening, i stedet for at den skulle være lukket og ikke havde den store form for liv. Hun lyttede dog efter til det han sagde og grinede lidt da han sagde at han ikke kunne forvandle sig om til en flagermus, “Når jamen så er alle legenderne og historierne jo ikke sande…” grinede hun og puffede ham lidt i siden og lagde dvd’en ned på den grønne sofabord og tog et tæppe som hun viklede rundt om sig selv, så det meste af hendes krop var dækket til udover hendes hoved, skuldre og arme. Hun ventede på at han havde valgt en og gik så hen og satte den på og skyndte sig tilbage til sofaen for at kunne sidde ned og gøre sig rigtig klar til filmen, hun smilede stort og tog fjernbetjenningen op i hånden, og satte filmen i gang, og klappede lidt på pladsen ved siden af hende i sofaen som tegn til at han skulle sætte sig.

Lazarus smilede da hun førte ham ind i stuen. Han havde aldrig set en hel film med et menneske før. Det var spændende. Lazarus rystede på hovedet '' Nej, Jeg insistere på jeg betaler for dig. Tro mig penge er ikke en forhindring for mig... Lad mig give det til dig fordi du er min første rigtige menneske ven ''. Lazarus mente det og det forbløffede faktisk ham selv at han mente det så meget. Lazarus stod og kiggede på filmene da Maila sagde han skulle fortælle mere om sig selv. Lazarus grinede og sagde med en blid stemme '' Jeg kan faktisk godt lide de slags spørgsmål... Er aldrig vant til at høre dem.... Stil du bare løs med alle de spørgsmål du kan, skal nok svare på dem jeg kan ''. Lazarus smilede og tog filmen En Vampyrs Bekendelser ned og satte sig ved siden af Maila. Han havde set den film en gang men nu hvor han skulle se den sammen med et menneske syntes han det var sjovt. Lazarus kiggede på Maila '' Men ikke alle Vampyrer er ens.... Mange af os har unikke evner.. Forstår dog ikke hvordan nogle af den er immune til sollys... Det er faktisk noget jeg har forsket i... Det er uhyre unormalt eftersom det burde være vores største svaghed ''. Lazarus stoppede med at snakke. Han følte han snakkede for meget. Men han nød det. Det var hyggeligt.

“Du behøver altså ikke… Jeg kan godt tage varer for mig selv…” Sagde hun en smule fornærmet over at hun ikke måtte betale selv, men det var der vel ikke noget at gøre ved, hvis han blev ved på den måde, selvom hun ville have nydt at have en diskussion med hans udholdenhed, og så hvor længe han kunne hold til hendes modsigelser. Et svagt smil gled igennem hendes mundvige over tanken, selvom hun nu ikke så Lazarus som nogen svag person, og det var han heller ikke, men at han behandlede hende som noget der kunne gå i stykker ved blot et vinpust fandt hun sig ikke helt i. Selvom der sikkert ville være mange piger der så op til ham og syntes det var så ih og åh så sødt, at de lod ham gøre hvad han ville for at de kunne blive beskyttet, men Maila kunne godt lide at komme til skade ind i mellem fik hende til at tænke på at alting ikke var den glatte vej. Hun tænkte lidt over det, inden hun blev optaget af filmen, selvom hendes anden hjernehalvdel arbejdede på at hører det hendes vampyr ven havde at sige, “Nogle engle som også er blevet bidt af vampyrer er immune over for solen, det kan vel komme an på hvor meget gift der kommer ind i personen, vil jeg tro? Jeg har aldrig rigtig tænkt over det, men det kunne være sådan det hang sammen?” Hun smilede svagt og kiggede op på ham idet hun lænte sin ryg indimod hans mave og hovedet mod hans skulder, slet ikke påvirket over hvor galt sådan noget kunne gå, men på den anden side, så troede hun også på ham, hun havde en tillid til ham, måske mere fordi han faktisk havde reddet hendes liv fra to andre af hans slags, og faktisk dræbt dem, det kunne vel være nok grund for Maila til at tro at han heller ikke ville gøre hende noget, hun kiggede op på ham med de mørkebrune øjne og smilede stille. “Nogen folk for vel en speciel omgang dosis af denne gift som i har i jeres tænder…” Sagde hun lige så stille og pegede på hans mund der hvor hjørnetanden sad. “Men på den anden side kan det vel også komme an på hvor meget blod i giver vedkommende, og hvor stærkt personens immunforsvar er overfor de nye blodlegmer der kommer ind i kroppen…” Fortsatte den lille pige som var noget yngre i forhold til Lazarus, men det generede hende ikke.

Lazarus smilede venligt og sagde med en blid stemme '' Jeg ved godt du kan passe på dig selv... Men der er jo ingen grund til jeg ikke kan betale for dig... Jeg har så mange penge jeg ikke ved hvad jeg skal bruge dem alle sammen til... Kom nu det skal nok blive en sjov tur. Lazarus lyttede på det med englene '' Hvis det var sandt... Der er flere forskellige meninger om hvordan en Vampyr bliver skabt. Nogen sider det er gift.. Hvis det var gift ville der også være en modgift.. Nogle sider det er en blod sygdom.. Jeg er af en anden holdning... Jeg mener det er en forvandling... Ser du jeg dræner dig helt for blod og lader dig drikke mit blod og derved ændre mit blod din krop... Engle derimod, deres kroppe har allerede været døde så de bliver ikke fuldt påvirket af mit blod da deres krop allerede har været død en gang... Jeg mener ikke det er gift men en forvandling mit forbandede blod skaber i din krop efter du er død men før din krop tager skade af at være død... Det er min mening.. At vores bid ikke er giftigt men vores blod er... Dog har vores bid en effekt på Asparaer... Jeg tror det er fordi vores krop har forvandlet sig sådan at selve vores tænder er dødbringende overfor dem... Hvis det var gift vi sprøjtede ind så ville vi jo ikke drikke.. og hvorfor har giften ikke altid effekt på mennesker... Nej den gift historie tror jeg nu ikke på ''. Lazarus kunne mærke hun satte sig om af ham. Han kunne mærke lysten til at drikke men af en eller anden grund havde han let ved at holde den nede. Lazarus smilede og så filmen sammen med Maila imens han tænkte over en masse ting.

Hun brummede lidt til det der med at han havde en masse penge, og det nok skulle blive sjovt, ”Hmm… på én betingelse… at du skal have noget nyt tøj…” sagde hun så med hænderne over kors og betragtede hans mundering, og syntes faktisk det ville være halv pinligt at skulle gå rundt i byen med ham i hælende, når han skulle have det der tøj på. ”Så lad os bruge pengene på noget pænt tøj til dig i stedet for… så du ikke render rundt og ligner… jeg ved ikke hvad…” smilede hun så skævt, og sukkede lige så stille imens hun lænede sig op af ryglænet i sofaen og ventede på hans reaktion til hendes svar, hun fugtede læberne lige så stille og tænkte over det han sagde imens hun overvejede det hele og nikkede eftertænksomt til det, og kiggede tilbage på fjernsynet, og syntes nu det var meget hyggeligt at have en at snakke med, selvom han på sin hvis var rimelig død, også alligevel ikke. ”Kan man så ikke kalde dig for en form af en… zombie?” spurgte hun så direkte og kiggede på ham med et hævet bryn. Et eller andet sted syntes hun det var fascinerende, utroligt fantastisk, også igen, kunne hun aldrig nogen sinde drømme om at blive til sådan et væsen, et koldblodigt væsen, der tørstede efter blod konstant, og kun levede om natten som var det en rotte i kloarkerne. Hun gøs lidt over det, og kiggede på tv’et med et stille blik, og lagde hovedet på skrå så det sagde knæk i senerne, mod højre side, og derefter mod venstre. Hun fugtede læberne stille, skulle endnu engang til at åbne munden for at spørger om noget, ”har du nogensinde været gift… eller trolovet? Hvad man kalder det?” spurgte hun så, tanken om at være trolovet til en havde hun aldrig brudt sig om, selv hadede hun den, at skulle bestemme hvem man skulle giftes med uden at kunne få et ord indviet i emnet. Hun kiggede derefter hen på lazarus og ventede på hans svar, med nogle store øjne.

Lazarus grinede en smule ’’ Nej jeg er ikke ligefrem en Zombie.. Medmindre du regner med jeg er hjernedød og går rundt og siger ’’Braiiins ’’… Jeg vil mere kalde mig.. En nattens engel ’’. Det var flere hundrede år siden Lazarus havde lavet en godhjertet joke. Det var som om han var mare en smule i live når han sad her ved siden af Maila. Da hun nævnte hans tøj var grimt skulle han lige til at blive fornærmet men i stedet for grinede han bare igen. Han havde aldrig før grinet på den måde før. Så ægte og uskyldigt. Han greb sig selv i det og stoppede ’’ Jamen vi kan sagtens købe noget nyt tøj.. Men jeg vil ikke gå i noget lyserødt eller noget i den stil ’’. Lazarus nikkede ’’ Jeg har været trolovet.. ser du i Fuld Blods Familier følger man de gamle traditioner… Jeg ´blev trolovet til en anden Vampyr.. Men min Far brugte det til at komme tæt på den Klans leder og derved dræbe ham. Faktisk udslettede min Klan hele den gang.. Det er lidt som middelalderen.. Sådan er det jo med gamle folk.. De hviler i fortiden ’’. Lazarus tænkte på om det måske var forkert at tale med hende om. Men han havde ingen grund til at lyve ’’Efter det.. Så nej.. Jeg har altid været fri som en fugl.. En fugl bundet af mine families regler ’’. Lazarus smilede ’’ Så hvad for noget tøj skal jeg så købe? ’’ .

Hun hævede brynet af ham, ”jojo… vi finder en masse stramme læder bukser i farven baby rød, og køber afro hår til dig så vi kommer tilbage til tresserne,” og rystede lidt på hovedet af det, og nikkede lidt til det der med zombier, og vampyrer, igrunden kunne ikke helt mod sige det da det lød rimelig rigtigt, og smilede derfor bare, så et smile hul dukkede frem i hver side af hendes mundvige og lyttede til hvad han fortalte hende. ”Har godt nok aldrig brudt mig om trolovelser, det er som at lænke sig til noget man aldrig har følt sig for… det er lige som med drømme kan man sige, nogens forældre træffer ens livs sti for en, uden man har et eneste ord at sige... det er…” hun ledte efter ord der kunne måle sig med det hun ville sammenligne det med og fik så et rimelig gammelt udsagn over læberne, ”barbarisk..” brummede hun og rystede lidt på hovedet af det, og kiggede lidt hen på ham og trak lidt på skuldrende, ”Hvem sagde du skulle købe?... næ nej, dig tør jeg ikke slippe ud i storcenter, bestemt ikke med den tøjsmag du viser dig… skal nok selv sørger for at finde noget til dig… hvad størrelse bruger du? Medium?” spurgte hun så og kiggede på ham med et betragtende blik for at dømme hans størrelse af tøj brug og gjorde det enig med sig selv at det nok var det. Hun sukkede stille og lænede sig godt tilbage og lukkede sine øjne lidt imens hun tænkte på det hele, det var nu meget underligt alt det der var sket, det var underligt at tænke på, at en vampyr, viste sig at være god… det virkede… hun kunne ikke rigtig sætte et ord på det og kiggede lidt rundt, og overvejede så lidt det der med at han ville beskytte hende, og hvad vidste hun. ”Hvis jeg hænger ud med dig… får jeg så fjender?” spurgte hun så let forundret og nysgerigt da tanken havde været dukket op før bare aldrig rigtig blevet til noget kunne man sige.

Lazarus grinede ’’ Det lyder som en dårlig plan med det hår ’’. Han rystede let på hovedet og nød hvordan hun tog så let på tingene men han nød det alligevel. På en eller anden måde havde hun lukket for hans had og hunger efter at dræbe og pine. Hendes livsglæde og uvidenhed og alligevel naive nysgerrighed havde ramt et ømt punkt på ham. Mon det var fordi han ville ønske han selv kunne nyde ting på den måde. Det var som var han en symbiot der nød livet gennem hende. Det var en sørgelig tanke. Da hun nævnte om hun ville få nogle fjender sukkede Lazarus og nikkede kort tid efter. Der var bare et eller andet der gjorde at han simpelthen ikke kunne lyve for meget overfor hende. Selv om hun var den sukkersøde pige. Den slags pige han normalt nød at knække nakken på. Så var hun var anderledes. Lazarus sagde men en stille og sørgelig stemme ’’ja’’. Han rømmede sig og sagde så normalt ’’ Jeg har mange fjender.. Ser du.. En dag vil jeg blive hersker over Di Morga.. Når den dag kommer.. Så vil du være i sikkerhed.. Fra alt.. Men indtil den dag kommer.. så er dem der hænger ud med mig desværre i fare ’’. Lazarus rejste sig op ’’ Jeg må nok hellere gå.. Jeg bringer jo dit liv i fare.. Du er så venlig.. Det er for farligt for dig.. Du har ikke de evner jeg har.. Jeg burde måske holde mig væk.. Så er du i det mindste i sikkerhed ’’.

Hun hævede brynene og tænkte lidt over det, og trak så på skuldrende, ”Ja nu må vi jo se..” og smilede lidt, ”Verdenen er jo ikke hvad den har været, så må man vel tage undergangen som et smil, og se det som en ny begyndelse, alting behøver jo ikke at ende dårligt.” sagde hun så og tog tæppet af sig, og kiggede lidt rundt og derefter hen på ham. Da han sagde han ville overtage Di Morga kom der en dyb rynke i hendes pande da hun altid havde set Di morga for at være rimelig frit, noja… der var jo også ham der Malakel der havde taget en masse ting, ligefrem været utrolig, uacceptabel over for alle de menensker der var her på stedet, og også væsner måtte hun så indikerer, men nok om det. Hun fugtede læberne lidt og vendte sig så om så hun sad i retning imod Lazarus, som sad ved siden af hende, og betragtede ham længe uden at sige noget, ”Og hvis det så nogensinde sker… at du overtager Di Morga… hvad skal der så ske med alle andre?” spurgte hun så og vidste ikke helt om det var godt eller dårligt at han tog magten over Di Morga, og til den tid, ville det sikker være om mange år, som sikkert ville være et splitsekund for ham, men flere tusind år for hende, og til den tid var hun jo død, medmindre hun altså blev til en som ham. Tanken gøs stadig i hende, og hun havde bestemt ikke vænnet sig til at han faktisk i første omgang havde indsigt i at dræbe hende, eller i hvertfald drikke af hende, muligvis bare lege for sjovs skyld, og gemme hende til senere, hvad vidste hun. Et dybt åndedrag gled igennem hende, tænkte så lidt på det der med blod igen, ”Hvordan kan du i grunden holde ud at være så tæt på mig?” spurgte hun, da man normalt hørte at så snart vampyrer var tæt på et menneske gik de fuldkommen fra forstanden, og ikke kunne kontrollere sig selv, men det var jo anderledes med ham.