Dødsenglendes Møde - Privat ~Mika~

Hun så op på himmlen med et drømmende udtryk, "De er helt sorte, mørkere end selve natten", hun smilte bredt, og så mod sine marmorhvide fingre, "Men i forhold til andre dødsengle som kun er to vinger, ja så har jeg seks styk", hun grinte og skar en grimasse da det gjorde rimelig ondt til tider. Hun satte hovedet på skrå, "Vil du flyve om kamp?", hun grinte drilsk.

Joshua smilte, "Det bliver svært for mig at vinde hvis jeg er imod 6 vinger, så har jeg vist tabt på forhånd my lady.. Men jeg kan alligevel ikke sige nej" Han tog trøjen af, normalt var det mrækeligt men et par næsten for store blonde reflekterende vinger skød frem, nogle var der gammelt blod på. "Skal vi komme afsted my lady?" Han så venligt på hende.

Hun blinkede let før, 4 kulsorte vinger kom frem, de havde en skyggeagtig glans over sig, hun smilte, "Jeg tror bare jeg holder mig til 4 i aften", hun grinte let, og var allerede højt oppe, med de mørkevinger blev hendes øjne også meget mørkelilla, og de sorte japanske tegn på hendes hænder og ben blev tydeligt gjort.

Joshua lettede fra jorden og fløj op ved siden af Mika, "Her er gentlemanden ikke til stede my lady" Han blinkede og sagde inden han fløj afsted, men kun i halv fart, "Vi ses på enden Mika" Han fløj men tydelig vis indhentede hun ham lidt efter lidt, "Typisk.." Han smilte men fløj stadig kun i halv kræft.

"Her behøves en gentleman heller ikke", hun grinte omme bag ham, luftstødene fra hendes vinger blev kraftigere jo tættere hun kom på ham, da hun endelig var vedsiden af ham, valgte hun at skyde i højste fart frem, og nå målet, "Fang mig hvis du kan?", hun var nu kun få sekunder fra målet.

Joshua smilte, hun var nu en sjov pige, han nikkede for sig selv og måske var det lidt snyd det han gjorde nu, han fik lidt kræfter fra sin le og skød nu utroligt hurtigt frem, lige forbi Mika, der standsede han også, han så hende komme forbi målet, "Tillykke, de var hurtigst som forudset my lady" Han havde igen fundet den venlige side frem.

Hun grinte, da hun havde lagt mærke til hans lille trick, og kunne ikke lade værd med at smile, hun bukkede let oppe i luften, "Tak for anerkendelsen, men hvis ikke det var for de extra vinger, så vill du sikkert havde vundet", hun nikkede fast, som for at give sig selv ret, hun så rundt, "Hvad skal vi nu lave?", hun så på ham med et uskyldigt undrende blik.

Joshua fløj helt tæt på Mika, han så på hende med et så fornemt udtryk at det lignede han var sulten, men han var faktisk mæt, på en uforklarlig måde var der dog noget han ønskede, hvad vidste han ikke. "Jeg... Ved det ikke my lady" Han smilte hurtigt venligt som før.

Hun prikkede ham let på panden,s "Dit ansigts udtryk forandre sig hurtigt?, har du noget på hjertet Josh?", godt nok havde de ikke kendt hinanden længe, men på grund af det bånd der lå imellem dem som dødsengle, følte hun der også lå et venskabeligt bånd imellem dem. Hun smilte blidt til ham og afventede hans svar.

Joshua smilte venligt, "Hvis jeg nu havde.. Ville de så opfylde det my lady?" Han så nu forførende og smilende som var han en vampyr på jagt Mika i øjnene. "Han tog lidt af hendes hår og kyssede det, "En sådan skønhed skal ikke undivges men krammes og tages imod" Han blinkede til hende stadig med udtrykket som en sulten vampyr der havde fundet sit bytte.

Hun så på ham, lettere facineret, han virkede så umådelig anderleds end alle de andre engle hun havde mødt, og det interesserede hende. Hun satte hovedet på skrå, og smilte blidt til ham, "Det kommer an på, tror de at jeg ville kunne opfylde det?", hun smilte med et let grin og et undrende ansigts udtryk, hun lod ham komme tæt på, men lukkede stile øjne, "Så vil det chokere dig at jeg er blevet undviget hele mit liv", hun smilte svagt og åbnede sine øjne, hun betragtede ham let, granskede ham med sine øjne, legede han bare med hende?

Joshua smilte, det var næsten synd at ende legen nu, han tog den ene hånd på hendes hvide marmor agtige kind og smilte gallant. "Det ved jeg du kan" Han var kun en lille fingers afstand fra at have sine læber på hendes, men der stoppede han og smilede, "Ligepludselig er jeg tilfreds my lady" Han landede på jorden og vinkede hende ned til sig, han kunne virkelig godt li den piges søde og dog forskellige udtryk.

Hun rakte drilsk tunge af ham, hun fandt det sjovt hvordan han kunne skifte så let, fra gentleman til hvad der kunne minde om en ung vampyr, hun grinte let og lod sig lande blidt lige vedsiden af ham, hun så puffede til ham, "Det svare stadig ikke på mit spørgsmål", hun grinte, "Hvad skal vi lave?".

Han smilte igen gallant, "Det må de bestemme my lady" Han tog hendes hånd og kyssede den, "Som gentleman lader jeg altid my lady vælge" Han blinkede til hende med et drilsk smil på læberne. "Kan de finde på noget Mika?"

Hun lændte forsigtigt hovedet imod ham, "Men jeg er virkelig blank", hun smilte med et grin og betragtede ham, det kunne hun gøre i langtid, så meget han nu betagede hende, "jeg har intet imod at lave det samme som dig, lige nu er jeg nemlig helt uden nogle form for ide'er", hun smilte så hendes smilhuler kunne tydes.

Joshua så på hendes øjne da hun lagde hendes hoved på ham og smilte gallant. "Deres latter er en fryd for ørene Mika" Han strøg let hånden igennem hendes lange hvide hår og tænkte over det. "Hmm.. Jeg ved ikke hvad vi kan lave Mika, men jeg ved, at alt jeg kan lave med dem vil være mig en fornøjelse" Han smilte venligt og blinkede til Mika imens han stille lagde den ene hånd på hendes ene skulder.

Hun så på ham med et let smil, med hånden for munden, ingen havde sagt det til hende før, hun vendte sit blide blik imod ham, "dine ord er ren magi, du ved virkelig hvordan du skal udtrykke dig Joshua", hun smilte forbløffet da de fleste hun mødte ikke nåede ham, når det kom til høflighed og elegance, hendes smil blev en anelse breddere da en tanke strejede hende, "Du kunne jo vel fortælle mig en smule om dig selv?", hun hvilte sit hoved mod hans skulder og så op på ham med sine klare øjne, der nærmest så lige igennem ham.

Joshua smilte venligt, "Jo da.. Der er ik så meget, faktisk er jeg kun 20 i både levetid og alm. Alder, længere har jeg ikke været til, jeg blev altid opdraget til kun at slå ihjel men jeg lyttede aldrig og sov imens den gamle snakkede.." Han begyndte at fnise lidt da han mindes om de gamle dage. "Og jeg må sige, jeg er yderst tilfreds med at de er postiv overfor min natur, selvom jeg burde være en hadefuld dræber..." Han begyndte at grine af sine egne ord, han nød sandelig hendes selvskab. "Jeg må sige Mika.. De er yderst dejlig at være sammen med og bare snakke, og de dufter lige så smukt som da jeg lugtede første gang." Han tog lidt af hendes hår og snusede til det, ja, den dejlige strømmende duft var der stadig.

Hun grinte af hans historie, og puffede blidt til ham, "Hvad så hvis man bliver opdraget til at dræber og man så ender med at blive en hurtig dræber, lettere nådesløs og ikke for så meget dårlig samvittighed", hun smilte, da hun jo angrede en del ting, det var jo en af de grunde til at hun boede så tæt på en kirke, hun satte hovedet på skrå og betragtede ham med sine betagende øjne, hans baggrund facinere hende, han virkede så rolig og ligetil, det var sjældent hun nød andres selskab, hun gav ham et kram, "Hvor er du dog sød", hun smilte da hun ikke gav slip så hurtigt.

Han så ned på hende men smilte bare gallant selvom han inderst inde havde det helt fint med at blive krammet, "Hrm... Mika..." Han smilede rødmende og fniste lidt, "Tak, det er ikke så tit jeg bliver kaldt sød af en skønhed og lady som dem." Han holdte hånden for ansigtet og blev en smule rød i ansigtet med et genert ansigt. "Undskyld men dine ord fik mig til at rødme, jeg vil helst ikke vise mit ansigt sådan my lady"

"Hvor menneskeligt", hun lod en hånd glide forbi hans kind, det overgik hendes forstand hvordan han kunne bære så menneskelig træk i sin personlighed, det var en af de ting hun fandt tiltrækkende ved ham. Hun grinte let og satte hovedet på skrå, for at få øjnkontakt, "Det intet at være forlegn over", hun smilte blidt, "godt nok er det unaturligt for dødsengle, men engang var det normalt", hun så tænkende mod himmlen.

Joshua fjernede hånden, for at se dybt og direkte i hendes øjne, hans egne øjne nærmest forandrede sig fra almindelig røde til noget der lignede flammende ild imens han smilte lisom han lige havde slået en hel hær ihjel. Der var ingen andre omkring i 2 kilometers afstand. "Men selvom jeg måske ligner en fiasko som dødsgud med de følelser jeg kan vise, så har jeg også en alm. dødsguds raaseri i mig" Han tog med hånden om hendes hals og stoppede hende i at kigge op og istedet få hende til at se ham i øjnene. "Men dog.." Hans øjne blev igen til normale, "SÅ holder jeg mig til den gentleman jeg har valgt at være" Han blinkede til hende og slap grebet for selv at se op i himlen.

Joshuas eye -

Hendes øjne blev en anelse mørkelilla, hun betragtede ham, med et vurderende smil, "du er virkelig en facinerende person Joshua Summerfly", hun grinte let med og rystede på hovedet, "Fiasko er langt fra det jeg ser, når jeg ser på dig", hun nikkede venligt da hun kun så potentiale, hun lod sit hoved hvile imod sine fingre, og betragtede ham med sine blændende øjne, det var blevet lysegrå, med de violette pupiler.

Joshua lod den ene hånd sætte sig på hendes ene skulder, og sagde, "Men de Mika.. Deres eget potentiale er så stort at man ikke ser det hele og let får undervurderet dig.. Ikke sandt my lady?" Han blinkede venligt smilende til hende. Joshua fandt sin le frem, lige nu lignede den bare en meget stor rose, med torne der kunne gå igennem et menneske. "Jeg ville nok være den svageste shinigami i hele universet hvis jeg ikke havde denne sjældne dog forbandede Le..." Han så på sine hænder, "Jeg kunne selvfølgelig gå over i at enten kvæle eller såen men det er ikke min kop te at få blod på mig, ikke at jeg har noget imod det, men det er svært at få af tøjet. "Han blinkede endnu engang til Mika, han løj med det med blodet, han afskyede blod, men han havde intet imod helt udtørrede personer, endnu en af grundende til at han var en fiasko.

Hun bed sig let i underlæben, med et sarkastisk smil, "Du gættede rigtigt der", hun sukkede let og strakte sit venstre ben, så det sorte japanske tegn, der i sin tid var blevet brændt ind i hende kunne tydes, de kunne ligne en tatovering så sort som det var skrevet på den marmorhvide hud, "Et blik er alt hvad mennesker behøver for at dømme dig", hun smilte en anelse spikulerende, "Det lære du at udnytte til din egen fordel", hun grinte lidt, da det var noget hun havde gjort en hel del gange, hendes hobby var jo at tage levende helt raske sjæle der sikkert ville havde mange år igen. Hun så undrende på ham, "Jamen du kan da sagtens lære at dræbe uden noget instrument, uden at bruge hænderne, eller", hun lod sin finger hvile imod sin underlæbe, "Du kan dræbe et væsen der har den evne og så tage dets evne", hun smilte da det var en nem løsning.