Dødsenglendes Møde - Privat ~Mika~

Hendes øjne næsten lyste op ved hans ord, alt det mørkelilla i hendes øjne forsvandt og de var igen tågede grå'violette, dog med et lyserødt skær i. Hun hoppede elegant ned og stod et par skridt væk fra ham, "Jeg kan skam også godt lide dem", hun smilte blidt, men rykkede så let på næsen af den anden sides ord, hun fnyste en anelse trist, "Du ved virkelig ikke hvem eller hvad jeg er gør du? ja jeg er en dødsengel, men der er mere i det end som så", hun smilte da hun også var noget andet, "Næste gang de vil dømme mig, så prøv at havde noget viden om mig først", hun blinkede sarkastisk, "hvor længe forbliver du sådan her Joshua?", hun smilte skævt, da hun syntes det var en anelse komisk og dog irriterende at havde denne side tilstede.

Han smilte, på den grusomme måde, og tog fat i hendes hage. "Hele dagen snuske, før slipper du ikke for mig, men jeg husker lige.." Han tog munden foran hendes øre og hviskede. "Du skal ikke tro du er den første der er faldet for Joshuas bløde side, mange er gået hen og overfaldet ham i tvang til at kysse ham begrund af den side.. Indtil jeg kom frem og gjorde en ende på det" han gik lidt tilbage og plukkede en rose, for at kvase den med hånden.

Hun kunne ikke lade vær med at le af ham, "Du er i sandhed en fortabt, hævngerig og manipulerende side", hun sukkede og hendes pandehår faldt over hendes øjne, "En hel dag??", hendes stemme blev sarkastisk grådkvalt, hun pustede forsigtigt til det, "Og hvor mange er lige faldet for dig?", hun grinte og satte hovedet undrende på skrå, "Hvad skal jeg kalde dig, det ville være direkte skamfuldt at kalde dig Joshua, du må ha dit eget separeret navn", hun nikkede.

Han smilte bare, "Ingen, men så slipper jeg for at hører på hans gråd overfor blod.." Han tog leen foran hende. "Jeg hedder Joshua, Joshua Summerfly" Han tog leen til sig, den brændte sort igen. "Ja, en hel dag er jeg her pige, hvis navn ikke burde tilhører en dødsengel?" Han smilede triumpherende for sig selv

"Så kalder jeg dig bare Josh", hun nikkede med et let gab, "Så slipper du for hvad?", hun rode undrende op i sit sølvhvide hår, mens hun betragtede ham lettere funderende, hun blødte så op i et smil, "Hvis ikke det burde tilhøre en dødsengel, hvad burde det så tilhøre? et menneske måske?", hun smilte sarkastisk.

Han smilte som altid, "Samme ting ikke sandt? Udover din hvide hud er du næsten som et menneske" Han grinte lidt og så på leen, leen skød pludselig gnister. Tiden var gået hurtigt for leen og den blide Joshua var igen fremme. "Wow... Det er første gang det er sket" han så på Mika og begyndte at rødme for at se væk. "Ærhm..." Han anede ikke hvad han skulle sige.

Hun rykkede en anelse trist på næsen, "Hvorfor advarede du mig slet ikke, om den side", hun smilte komisk, dog nagede det hende dybt at den sammenlignede hende med et menneske, hun bar præg af menneske, men var langt fra som dem. Hun lod sine blide øjne falde på Joshua, "Du ser udtil ikke at havde det så godt?", hun hoppede ned en anele bekymret, "Noget jeg kan hjælpe dig med?", hun smilte undrende.

Joshua var sig selv, men ordene faldt ud af hans mund, "Du er godt nok ignorant ´hva?" Han så på hende som havde han fået en 500 kg. tung jernting i hovedet og han begynder at græde en smule. "... Undskyld mademoiselle" Han gik lidt væk og så på jorden.

Mika knyttede sin næve en anelse, hun var kort forvirret, hun viste ikke om det var hans onde side eller ham selv, man da hun lagde mærke til tårene tog hun det i sig igen, hun gik over og satte sig på hug for at kunne få øjnkontakt med ham, hendes smil var ikke det sadvanlige, en smule skuffelse kunne tydes, "Du.. Du skal ikke græde, jeg er ikke vred på dig, selv om din sidste kommentar kunne havde tændt mig helt af", hun grinte sarkastisk og greb ham blidt om skuldrende, før hun trak ham ind i et knus, og lod sine fingre glide blidt igennem hans hår, "Der intet at være ked af, selv om jeg stadig er en heldel forvirret", hun sukkede med et svagt smil, "du mister mig ikke som ven bare fordi, din onde side, prøver at skramme mig væk, det har sikkert virket på mange", hun gav forsigtigt slip på ham, og holdte øjnkontakten, "Men ikke på mig", hun smilte blidt.

Han så på hende, der flød stadig et par tårer, hendes sidste kommentar rykkede i ham. "Mika..." Han så på hende der hun lavede øjenkontakt, nu var tiden. "Mademoiselle.. Nej.. Mika" Han lænede sig frem og kyssede hende på munden, ikke kun let men med en smule tryk på. Han rødmede men stoppede ikke. *Jeg smider reglerne væk..*

kysset overraskede Mika, da det kom helt uventet og ud af det blå, men hvad der nok overraskede hende mindst var at hun kyssede ham blidt tilbage, og lod sine hænder hvile mod hans ryg. Efter et stykke tid, afsluttede hun kysset og lod sit hoved hvile let på skrå med blikket rettet imod ham, "Hvad skette der med reglerne?", hun grinte mildt og betragtede ham.

Han smilte og rødmede en del da han krasede sin kind let, "Hvilke regler?" Han blinkede til hende og tog hånden foran munden en smule genert. "Du må... Undskylde jeg pludselig kyssede dig..." Han så en smule væk for ikke at se hende i øjnene.

Hun satte hovedet på skrå, og granskede ham med sine øjne, "Fortryder du det da?", hendes milde latter kunne høres, men hun så i retningen af hans blik, hun lod sin pegefinger blidt hvile mod sin lettere røde underlæbe. Hun drejde let op på sine hæle, "Hvis du fortryder det kan vi bare lade som om det aldrig skete", hun smilte drillende over sin skulder.

Joshua smilte lettet. "Godt... Troede du ikke ville kunne li mig bagefter... Men så siger vi det aldrig skete" Han smilte stort og naivt imens han får kløet sig om bag nakken. "Men hvad skal vi nu finde på at lave?" Han tog leen som ikke flammede overhovedet.

Et kort lyn gik igennem Mika, det var som altid tegnet, " lad os tage over til Cathédrale, domkirken", hun smilte let og rystede på hovedet, "vi kan sagtens glemme det, det er bare grunden til at du gjorde det der undre mig?", hun grinte, og strakte sig, mens hun gik ivrigt imod stien, uden rigtigt at lægge mærke til om han gik med.

Joshua smilte, ikke lettet men mere en smule skuffet og trist, "Det... Er fordi jeg godt kan li dig Mika" Han så alvorligt på hende imens hun gik videre uden at se sig tilbage. "... Lad os tage til Domkirken" Han sagde det for sig selv og ret lavt så de fleste ikke ville vide han faktisk havde sagt noget. Joshua kløede sig hurtigt i håret og gik så efter med lange, men afslappede skridt.

Hun stoppede forvirret op, "Men??", hun så undrende på ham, med hovedet på skrå, "Hvis du kan lide mig Joshua Summerfly, hvorfor vil du så lige glemme det der lige skete?", hun sukkede en anelse trist, da det ikke var noget hun kunne fatte, hun havde set det som en stile afvisning, hendes ord var klare dog blide på hendes egen måde.

Joshua stod til sidst ved siden af Mika og smilte venligt og gallant, "Men.. Jeg elsker dig ikke, jeg kan li din personlighed, men jeg elsker dig ikke af mit hjerte, kysset.. Var fordi du så så smuk ud lige der" Han nikkede stille for sig selv, "Derfor ville jeg glemme det Mika" Han så hen af stien, "Der er vist ikke langt til domkirken herfra."

"impulsiv!", hun smilte lykkelig over at kunne sætte ord på hans følelser, hun nikkede forstående med et venligt smil, "kender godt følelsen, så det er ikke noget stort igen", hun grinte let og strakte sig, og havde ikke det store imod hans handling, hun så kort på ham, "Der er ingen grund til en trist tone, mine følelser for dig er heller ikke helt fra hjertet, det ikk kærlighed, men mere facination?", hun smilte sarkastisk, med en komisk grimasse.

Joshua smilte mere venligt og glad end normalt og nikkede tilfredst, "Godt, så behøver jeg ikke bekymre mig" Han tog sin le der ikke reagerede, "Nå men så er det vel Dom kirken nu?" Han gik et par skridt hen af vejen og så tilbage på Mika, "Kommer du Mika?" Han vendte sig igen og gik helt ud af kirkegården for at komme til Domkirken.

"Hmm", hun nikkede, da hun huskede tilbage på følelsen af at blive ramt af lyn, det var altid sådan når det var tid til at tage over til aften messe, eller hun bare ville havde ro i sindet, hun rystede sine tanker væk, og lagde så mærke til at han var et stykke længere fremme, hun satte i hurtige skridt, og stod så atter vedsiden af ham, "Har du været i Cathédrale?", hun smilte nysgerrigt, "Der er virkelig smukt om aftnen, og for ikke at tale om hvor velduftende roserne er", hun smilte da der var en blanding af sorte, mørkeblå og mørkerøde, hun grinte let.

"Aldrig været der" Joshua rystede hovedet men smilte gallant da han satte håret på plads med en hånd strygende igennem det blonde lysende hår. "Derfor følges jeg med dem Mika" Han blinkede til hende ofr at gå videre

Hun nikkede med et blidt smil, "Der er kun en bygning kønnere end Cathédrale", hun tyggede tænkende på ordene, "Min villa lige vedsiden af", hun grinte da hun elskede dens placering så tæt på kirken og kirkegården. Hun sukkede, "Du må virkelig være ny til byen", hun smilte tænkende