tåge-forvirring (Taisho)

Han kunne pludselig høre hendes stemme et sted foran sig.
Det fik hans hjerte til at hoppe.
Hun ville tilbage til ham! Eller hvad? Han kunne svag opfange noget humor i det hun sagde, men ikke helt hvad hun sagde.
Snart så han noget mørkt foran sig og lidt efter smilte han lettet.
Hun var også nede og kravle og det var lige i mod ham, foran ham.
Da de var tætte nok på hinanden greb han fat i hende og hev hende ind til sig, om hun ville have det eller ej.
"ALyn" sagde han blidt og kyssede hende på panden.

Alyn kunne pludselig mærke en arm række ud efter hende i tågen. Og så blev hun simpelthen revet væk fra mørket.
Hun kunne dufte og føle i sit hjerte hvem det var.
"unskyld Isho" mumlede hun.
Hun puttede sig ind til ham. Nød hans blide kys mod sin pande.
Trygheden ramte hende som pile. Behagelige pile. Underligt at hun egentlig sammenlignede det med pile?
Nok fordi hun savnede sin bue.
Den omvendte Amor, med dræberpilene

//sorryyyyy. Krea-svigt. Fik en underlig ting at vide såååååå...//

//det er helt okay//

Han sad lidt og bare nød at hun var hos sig igen og var glad for hun ikke prøvede at vride sig fri.
"Det er okay" sagde han lavt og lod en hånd glide gennem hendes hår, mens han så varmt på hende.
"Lov mig du ikke bare forlader mig sådan igen?" sagde han med et lille smil
"Ikke uden at give en grund...Som faktisk er til at forstå" hans øjne søgte hende.

Alyn fandt hans smukke øjne. Hun stirrede bare ind i dem, og lod sin egen hånd, glide igennem hans smukke, lange hvide hår. Hun sendte ham et optimistisk smil.
Inden i kunne hun ikke rigtig finde ud af det hele. Var de venner eller????
"Det ville jeg aldrig, aldrig gøre igen" Hun snuppede hans ene hånd og lagde det på hendes venstre bryst, hvor man kunne mærke hendes hjerte slå. Så lagde hun sin egen hånd over hans hånd.
"aldrig" gentog hun med en oprigtig stemme.

Hans smil voksede, da han kunne mærke hende hjerte slå under sin hånd og hendes stemme der blidt talte til ham.
"Tak" smilte han mens han næsten forsvandt i hendes øjne, hendes øjne var så smukke og...kloge? Vidnede om en helt masse, men uden at sætte ord på.
Der var noget underlig ved at sidde her, sidde i en fugtig tåge med en kvinde han lige havde mødt...og allerede holdt af.
Faktisk forstod han det ikke helt, men gjorde mest hvad han følte var rigtigt.

Alyn sad stille i lang tid. Pludselig udbrød hun.
"Jeg havde aldrig troet at tågen kunne være så kedelig. Jeg ville være døet af kedsomhed, hvis ikke du var dukket op"
Hun stirrede ondt ud i tågen, som hun mest af alt havde lyst til at stikke ned med en kniv, hvis det var muligt. Men det var det bare ikke.
Hun skubbede ham ned og ligge på beton fliserne og lagde sig halvt oven på ham, sådanne at hendes ben lå oven på hans, men resten af kroppen lå på siden, lige ved siden af ham.
Hun lod sit hoved hvile på sin trætte arm
"kunne vi ikke finde på noget at lave?" spurgte hun stille.
Hun kvalte et gab og kiggede bare ned på hans ansigt, som hun aldrig kunne blive træt af at kigge på.
Hendes øjne glitrede spændt, på hvad han ville sige. For hendes hjerne arbejde på minus 1.

Han så ud i tågen, da han pludselig blev væltet bag ud og ligge på den våde asfalt.
Han drejede hoved, som han hvilede på en arm, og så på hende med et lille smil.
"Ja, der sker ikke så meget" medgav han
"Vi kan sagtens finde på noget at lave..." han lod som om han tænkte
"...Men har aldrig været den kreativeste" han lod den anden hånd finde hendes anden hånd og flettede sine fingre ind i hendes, hun kunne jo tage hånden til sig, vis hun ikke ville det.

Alyn hævede misbilligende øjenbrynet.
"ikke kreativ siger du"
Hun bøjede hovedet mod ham. De rosarøde læber kyssede ham ned ad halsen.
Af og til nappede hun til ham.
Så stoppede hun.
"er du stadigvæk ikke 'særlig kreativ'" hviskede hun ind i hans ører, med en tiltalende stemme. Hun lagde tryk på de sidste 2 ord.
Så trak hun ansigtet væk og trykkede blidt hans hånd

Han grinte varmt mens han øjne blev fyldt af et underligt lys.
"Jeg tror det hjalp" svarede han lavt, han trillede om og lå på siden i stedet for ryggen.
Han slap hendes hånd og lod en finger glide fra hendes tinding ned over hendes kæbe, enden han roligt lod sine læber møde hendes.

*Utroligt. Mænd er simpelthen styret af instinkter* tænkte hun undrende.
Hun besvarede dog villigt kyssede. Hvor var hun bare god til at gøre folk kreative!
Hendes ene hånd kærtegnede hans overkrop.
Hendes læber bed ham lidt i underlæben. Hun ville ikke bruge tænder. Det ville være surt show for hende, hvis han ikke kunne kysse hende mere.
Den anden hånd undersøgte hans ansigt.
Øjnene behøvede hun ikke. De var også lukket.
Så kunne hun bedre lade sin krop styrer.
Hun lænede sin krop ind mod hans
"Sig aldrig du ikke er kreativ" hviskede hun ind i hans ører.
Hun kyssede ham igen, denne gang lidt vildere

"Jeg er altid kreativ" svarede han lavt som svar, lidt drillende, men han var blevet lidt usikker på hvor alvorligt hun havde sagt det.
Han mærkede hendes hænder der på en blid måde gled over hans ansigt, over hans bryst...
Han smilte indvendigt og lod sin tunge erobre hendes mund, som hun pressede sig mod ham, pressede han sig mod hende.
Han lod en hånd glide ned af ryggen på hende, så godt han nu kunne, og lod den glide over hendes mave, enden den endte ved hendes ene knæ.

Hun overgav sig til ham. Hans blide berøringer sendte varme lavabølger ind i hendes krop.
Hendes læber adskiltet sig automatisk. Deres tunger dansede nærmest flammende.
Så hurtigt kunne man altså få varmen hvis man havdenoget at lave
Hun sukkedé. Nydelse.
Begge hendes hænder kærtegnede hans ryg. Et par gange passerede de hans bagdel.
Hun indånede hans duft og smilte i sit stille sind.
Alle væsner måtte være styret af insinkter. Han og hun køn. Lige meget hvem

Han mærkede hendes overgivelse.
Han havde osse hurtigt fået varmen, mens hendes blide kærtegnen sendte en bølge af lyst igennem ham.
Han lod en hånd glide op over hendes skulder, ned over hendes bryst og over hendes lår og bagdel.
Alle logiske tanker, som man måske burde tænke, var som blæst væk og han mærkede bare nydelsen og følelsen af at det var rigtigt, her, sammen med hende.

Måske skulle hun have stoppet, da hun kunne? Men nej. Det hverken ville hun eller skulle hun.
Alyn nød hans berøringer mod hendes krop. Nød dem mere end hun burde, det vidste hun godt.
Inderst inde. Helt inde hvor den fornuftige stemme var blevet trængt ind, væk fra hende, vidste hun godt at dette var utrolig ufornuftigt.
Hendes fingre kravlede ned af hans mave. Åbnede hans skjorteknapper.
Hun trykkede hendes læber mod hans. hendes øjne havde åbnet sig halvt og hun kunne se hans perfekte træk i hans ansigt.
Det her ville nok være hendes værste marridt, hvis det ikke var fordi hun var blevet pakket ind i drømme og fantasier, som Isho havde lavet
"Du er en virkelig virkelig farlig dæmon" hendes hvisken kunne knap høres.
Mon hans magi, var baseret på at få lige præcis hende til at overgive sig?

Han grinte svagt i kysset.
"Det passer mig helt fint" svarede han lavt.
Han lod en hånd glide under hendes trøje og mærkede den varme mave mod sin hånd, en dejlig følelse.
Han gled lidt længere op langs hendes side og tog trøjen med sig, så der langsomt kom mere og mere af hendes glatte, bløde, varme hud til syne.
Han gengældte hendes kys med iver, men alligevel en smule tilbageholdende.

Alyn kunne føle hvordan fugten gav slip på det øverste af hendes overkrop. Hvordan den langsomt sneg sig væk. Mere og mere bar hud frem. Det øverste af hendes bryster blev mere synligt. milimeter for milimeter, blev hun mere synlig.
Hun stivnede. Ikke underligt egentlig. Hendes overkrop var næsten helt blottet.
Hun lukkede øjnene. Tænkte. Tænkte.
Men hvadd tænkte hun egentlig på? Hun prøvede bare at få styr på sig selv. En umulig opgave for hende lige nu.
Hun trykkede sin pande mod hans. Men kunne se på hendes træk, at hun tænkte.
"Isho" mumlede hun stille. Som om der var en person der var død. Men hun kunne ligeså godt spørger
"Virker jeg billig" sagde hun efter et langt stykke tid hvor hun havde tænkt non-stop

Han havde bemærket hendes stop og virkede lidt overrasket, han stoppede og lagde sin varme hånd fladt mod hendes mave, han åbnede øjnene og så på hende.
Han så tøvende på hende, han var blevet lidt usikker igen, som om det var en test og vis man ikke bestod...
"Nej" sagde han lidt efter
"nej, du er ikke billig...." han søgte hendes øjne
"....vi kan godt stoppe vis du synes" han var næsten ligeglad, ikke helt, men næsten, vis bare de havde det godt sammen.
Sammen.

Alyn smilte til ham. Det der drømmende åndsfraværrende smil, der tydede på hun var et andet sted
"jeg vil aldrig...aldrig have noget stopper mellem os" sværgede hun med en lav stemme. Kyssede hans næse, hans kind, og til sidst hans mund.
Hendes fingre gled ned af hans mave.
"Du må bare love mig en ting eller to" vedhæftede hun til ham.
Hendes grønne øjne fandt hans. Pæne mørke øjne.

//krea-svigt. sorry//

Han grinte lavt og varmt da hun kyssede ham og gengældte kærligt hendes kys.
Han lod en finger fjerne noget hår fra hendes ansigt og lagde det bag hendes øre.
"Hvad som helst" smilte han og gengældte hendes blik med et sært glimt i øjet, noget der vidende om at han fundet noget et holde af og gjorde det.

"et...jeg vil vanvittig gerne vide noget om dig. Det eneste jeg sådanne nogenlunde ved er at du hedder Taisho og elsker hindbær" Var det bare hende, eller var hun underbetalt i viden?
Og elvere hungrede efter viden. Især hende.
"og to" hun prikkede ham med to fingre, nederst på hans mave. "Du husker mig"
Hun vidste det ville lyde underligt i hans ører. Men hun ville bare ikke forsvinde som tågen(hvis den da overhovedet gjorde det).
Hun rulllede sig sev og ham rundt så hun lod med ryggen mod fliserne.
Hun pustede ham drillende i hovedet.
Mon han kunne overholde alle de ting?

Han så længe på hende, studerede de grønne øjne, de smukke og kloge øjne, han vidste han elskede de øjne.
Selvfølgelig ville han huske hende, især med de øjne, der kunne ikke være nogen tvivl.
"Jeg vil altid huske dig" svarede han lavt, han trak sig lidt tilbage og sukkede lidt.
Han havde aldrig fortalt om sig selv, kun lige de små ting han allerede havde sagt.
Lige meget hvem der spurgte, selv hans bedste ven.
Han mente ikke selv det var brugbar viden...Den tanke at det hele var en fælde og hun bare skulle have nogle oplysninger ud af ham ramte ham.
Han så igen i de grønne øjne.
Nej...Sådan var hun ikke...Og vis det endelig skulle være ville han jagte hende.
Men han holdt af hende og stolede på hende.
"Okay" sagde han endelig
"Okay....Jeg acceptere det"

Alyn sendte ham et hurtigt smil. Hendes fingre kravlede op af hans ryg og og lagde sig mod hans nakke. Hun trak hans ansigt ned
"Fint" hendes læber ramte hans igen. Hun bevarede dog kontrollen. Deres lille 'pause' havde fjernet tågesløret fra hendes tanker.
Hendes ene hånd gled igennem hans lange hvide unaturlige hår, der var længere end hendes. Ret undeligt egentlig.
Hun hev med en lynbevægelse hans trøje af. Om han ville have det eller ej. Ellers måtte han bare klage hvis han frøs.
Hun kiggede afvendtende på ham. Hendes bryst hævede og sænkede sig i takt med hendes vejrtrækninger

Han havde lidt svært ved at skjule sin overraskelse.
"Jeg troede du ville vide noget om mig" smilte han, men følte sig alligevel lettet over det ikke skulle være lige nu, det ville give ham mere tid.
Han lod blikket glide over hendes krop og lagde hånd om hendes nakke og gengældte kysset.
Hånden gled væk fra hendes nakke og gled ind under hendes tøj igen, lod sin varme hånd, mod hendes kølige og fugtige hud, glide lidt op endtil den begyndte at trække tøjet med sig så mere blev synligt.

//glemte lige hun havde kjole på...//

//stakkels Alyn..*klapper hende trøstende på hovedet*//

"Du kunne evt. fortælle lidt nu hvis du vil" hvískede hun i hans ører og bed ham så drillende i øreflippen. "men jeg er rigtig svær at tilfredsstille" Vedhæftede hun efter et stykke tid. "meget svær endda¨"
Det var ikke engang nogen løgn. Alyn havde i princippet svært ved at lyve. Hun pillede bare lidt ved sandheden, hvilket også plejede at betale sig bedst
Hendes krop blev mindre anspændt da hans varme hånd ramte hendes kolde hud. Det føltes behageligt.
Hun lukkede øjnene, med et smil, der blomstrede af glæde

"Nej, ikke nu, det er ikke lige frem en solstrålehistorie" svarede han lavt i hendes øre og smilte af den skjulte udfordring hun kom med.
"såe, mon ikke jeg nok skal klare det?" smilte han og fandt hendes mund som han erobrede med sin tunge, hans hånd gled ned over hendes lår og op igen, i en rolig måde, en blid måde.
Han nød at mærke hende, nød kyssende og hendes hænder.