Regndråbernes dans....

S: La marécage-Søen
T: Kl. 18:45.
O: Kun mig og hendes le.
V: Dejlig regnvejrs dag..

Dryp her, dryp der, dryp alle vegne. Ja sandt nok, regnede det meget. På søens overflade kunne de små ringe ses. De blev større og smeltede sammen med de andre ringe. En plask lød der hene ved søens bred. En pige hoppede i vandpytter, men mærkelig nok sprøjtede et ikke. Hun svingede med hendes sorte le og lavede vand stråler som var formet som ringe. På en måde som sæbe bobler. Hun stoppede med at hoppe og så på de små ringe hun havde lavet. Der var nok ti, hun var ikke våd. Endnu mærkelig, hun var tør. Men det eneste der var vådt var hendes hår og hendes bare hud.

Rea kom gående efter en lang dag. Hun havde været ude hele dagen da det var en af de bedste dage. Hun elskede regn. Elskede det og gik ud i det ligegyldig hvor slemt det var. Hun havde en sød blå kjole der gik til lidt over knæene og hendes lange lyse brune hår sad i en høj hestehale. Hestehalen svang fra den ene siden til den anden mens hun gik. Lyden af vand da hun trådte ned og vandet der ramte jorden gjorde hende varm i kinderne. Hun var på vej ned mod søen og så sig smilende omkring for at se om der var nogen andre end hende selv ude i det fantastiske regnvejer. Hendes Lyseblå øjne så spottene hen over græsset og søen.. Hun var mystisk nok heller ikke våd, hun var nærmest helt tør.. Og det var nu ikke så mærkeligt da hun nu var en vand Dæmon og kunne styre vandet som hun lystede..

Hun så hen over søen, for at se på den anden side, det var jo smukt. De små cirkler bliver bare ved med at komme. Hun var jo tros alt en demon, men som kunne styre alle elementerne. Hun lukkede øjnene og en brise ramte hende, hun vendte sig om og så mod den retning, hvor den fremmede pige var. Hendes blik kunne man læse. Hun var overrasket, endnu en demon på denne dejlig regn vejrs dag. Hun smilede og bukkede for at hilse, at bukke var en god ting, når man kom fra østen. Men hun skulle lige vænne sig til at hun var væk fra østen.

Rea fik øje på en pige der hoppede i vandpytter. Hun fniste lidt og opdagede lidt efter hun havde set hende hun gik tættere på hende og kunne mærke duften af dæmon. Hun smilede høfligt da pigen bukkede og bukkede selv mens hun holde i hendes kjole. "God aften" hilste hun smilende. "Rart at man ikke er den eneste ude på sådan en vidunderlig dag" sagde hun muntert og gav slip på kjolen og betragtede let pigen som muligvis også var dæmon..

Hun smilede "Nihao" sagde hun og havde hoved på skrå. Hun gik hen til pigen og havde stadig sit venlig smil på hendes læber "Rart at møde dem. Ja, en skønt vejr ikke. Jeg kan se du heller ikke er våd, kan du alle elementernen, eller en..?" spurgte hun høfligt og betragte pigen lidt. "Forresten mit navn er Ting chan pham, altså kald mig bare Ting chan, uden efternavn" sagde hun og rødmede lidt.

Hun smilede stort med hendes røde kinder og klappede let i hænderne. "Det er skøøønt" sagde hun og så drømmende ud i luften med et lille fnis hun så på hende og lagde hovedet på skrå mens hun så tænkende på hende. "Jeg er mester i et element, Vand" svarede hun roligt og nikkede bestemt. "Hva med dig kan du da alle?" spurgte hun undrende og rettede hovedet op igen. *Hun ser da flink ud* tænkte hun og smilede muntert. "Hmm..." sagde hun tænktende. "Må man i stedet kalde dig for Ti'Chan?" spurgte hun med en venlig stemme og smilede sødt. "Og mit navn er Rea Chi Jackson" præsenterede hun sig og pegede kort på sig selv med et venligt blik..

Hun smilede, hun elskede når alle var glade. Hun følte en varme, hun vil altid være venlig mod hvem som helst. Hun nikkede ad hendes svar "Ja, jeg mestre alle elementerne" sagde hun og havde hoved på skrå og fik to røde streger "Uhm det navn lyder kært, tak" sagde hun i en mildt tone og lukkede øjnene. *Rea.. Rea tænk tænk dog hjerne, en flink person kalder mig noget kært. Hmm* tænkte hun og smilede og åbnede øjnene "Reani kan du måske lide det" spurgte hun og fik igen de der røde streger igen. Men Ting chan hadet dem ikke, det var fordi hun var glad og lykkelig, over at møde en flink en demon, som var ligeså sød som hende.

hun så på hende med en vis respekt da hun sagde hun mestrede alle elementer og åbnede munden. "Waauw!" sagde hun smilende. "Hvor vildt!" sagde hun lidt efter og fniste lidt da hun var kommet lidt tilbage da den store respekt følelse hun lige havde haft for den person som stod overfor hende. Hun smilede glad over hun kunne lide navnet og lyttede derefter på hvad hun havde. Hun havde aldrig fået et kælenavn før og hendes kinder blev lidt ekstra røde igen. "Reani?" sagde hun og tog sig til kinderne. "Haha.. det lyder godt" sagde hun muntert og så på hende med et stort smil og hendes lysende blå øjne..

Hun smilede lidt "Ej, du skal da ikke se sådan ud.. Du får mig jo til at rødme" mumlede hun over at se hvor meget respekt hun var, hun kunne ikke lade være med at fnise. Hun lyste op, og var tæt på at hoppe af glæde "Kan du lide navnet, dit var da også godt, kært" sagde hun og havde hoved på skrå og smilede for sig. Hvor var Reani dog sød.. Imens regnen dryppede vidre, var det på en måde at de små dryp lyd gladre. Ting vidste ikke hvordan hun skulle forklare sig selv det, men hun syntes at drypperne havde en behagligt rytmne. *Dryp, dryp dryp, dryp, dryp dryp*

Hun grinte lidt. og smilede muntert da hun sagde at hun kunne lide det. "Det er jeg meget glad for, og dit navn er også helt vildt sødt! Tak" sagde hun med en smule taknemlighed i stemmen da det nu havde været hendes første kælenavn. Hun fulde hendes blik og lukkede derefter øjnene. "Det er en dejlig lyd, altså regnen.. Det er som om den forfrisker en og gør en i bedre humør" sagde hun stille og åbnede øjnene lidt efter. Hun havde egentlig ikke mødt en som Ti'Chan før. Så sød og flink.. og en dæmon. hun smilede endnu mere og begyndte at fnise lidt. "Men hvordan har du så lært alle Elementer? har du trænet hårdt eller var du bare født med det?" spurgte hun lidt efter med et nysgerrigt blik og lagde hovedet på skrå mens hun flettede sine egne fingre bag på ryggen..

Hun smilede og så op mod himlen "Jeg tror jeg blev født med det, men var rimeligt dårlig til at styre dem. Derfor trænede jeg hårdt, og tros alt var jeg en ninja. Min mor var en element demon også en ninja, eller rettere sagt en snigemorder. Men nok om det, ja jeg trænede hårdt" sagde hun og smilede "Men så havde jeg jo noget at lave i den dejlig by i Ho Chi Minh" fnisede hun

Rea så på hende som om hun lyttede til en spændende historie og nikkede opmærksomt. Hun smilede stadig lidt for sig selv da hun aldrig havde hørt nogen tale så meget om der fortid bare sådan åbent. Hun talte jo ikke selv så tit om det men der var jo heller ikke så meget at fortælle om det område.. Men hun svarede nu altid når folk spurgte. Hun drejede om på foden da hun havde lyttet færdigt og smilede stort. "Det lyder seeejt" sagde hun med et lidt kækt smil og nikkede. Hun syndes det lød som om hun havde haft et spændende liv..

/7Sorry bliver nød til at logge nu.. men er tilbage om en times tid ellers så svare jeg bare i morgen ^^//

Hun nikkede, men tudet ikke sige mere om hendes anden liv.. "hvad med dig min lille vand demon. Hvordan er dit fortid" sagde hun flink og smilede. Hun så drømmende ud og så et land med vand "Hey kan du også is..? Noget med is, når vand blivet frosset af vinden bliver den jo til is" sagde hun og nikkede af sig selv for at se om Reani kunne det.

//ok, men jeg tror ikke på jeg er der om en time ^^ men sees da i morgen//

Hun smilede roligt men hendes ansigt blev lidt mere alvorligt da hun spurgte om hendes fortid. "Øh.." startede hun og kløede sig lidt på kinden med et skævt smil. "Jo.. det er ikke så meget at fortælle.." fortsatte hun og så tænkende op på himlen. Dråberne lod sig nu falde ned mod hendes ansigt og hun mærkede det kolde dejlige vand mod sin hud. "Min Far døde før jeg blev født.. Min mor hun døde nærmest lige efter jeg blev født og nu har jeg kun min Bror.. men han er der nu også for mig.." fortalte hun og hendes blik var stadig på himlen. Hendes stemme lød rolig og der var ingen tegn på tristhed eller noget. Det kunne man heller ikke sige hun egentlig var.. "Jeg flyttede hjemmefra da jeg var 11 og rejste rundt for at lære min kræft at kende.." fortsatte hun kort efter og så tilbage på Ti'Chan med et muntert smil. "Og ja.. det tog mig godt noget tid men ja.. jeg kan godt lave is.. selvom jeg ikke er så god til det da det også kræver noget vind.." sagde hun med et lille latter og skjulte hendes mund bag håndryggen..

Hun nikkede og så ned "Synd for dig at du ikke fik set din mor og far.. Men uhm måske kan du tale med dem" mumlede hun og så forsigtig op til hende "Du ved, deres sjæle" hun stoppede og skrabede dumt mod det våde græs. Kunne hun mon fortælle hvad hun mere kunne. Hun var jo tros alt pigen med leen, men om hun kunne fortælle det. Hun betragte de våde græstrå som strittede mod hendes fødder.

//sorrry, skulle noget. så jeg noget ikke at svare -.-//

Rea fniste lidt mens hun så på Ting Chan. Hun havde fået den mulighed før men lod vær. "Jeg, tror ikke det ville ændre noget.. jeg har den her respekt for mine forældre den er så dyb og jeg elsker dem virkelig højt, selvom jeg aldrig har mødt dem ser jeg enormt meget op til dem.." fortalte hun og tog hænderne op til hendes bryst. "Det er okay jeg aldrig har mødt dem eller kommer til det.. Jeg har dem altid med mig her" sagde hun smilende med en rolig stemme og lukkede øjnene. "Måske når jeg bliver ældre men nu... Nu er det okay.. jeg kan godt vente " sluttede hun og åbnede øjnene lidt efter og smilede venligt til Ti'Chan. Det var sødt hun spurgte. Hun var virkelig en sød pige Ti'Chan. Hun fik et lille glimt af billedet af hendes mor far og storebror hun havde hjemme på hendes værelse, og smilede for sig selv.

//Det gør ikke noget! ^^//

Hun smilede "Men jeg kan hente din mor og far.. *Det vil sikke nok bryde reglerne men skidt pyt* jeg er nemlig Uhm, men far er nemlig Manden med leen også kaldes Døden. Ham og min mor ja fik mig.. Jeg er pigen med leen" sagde hun og så sig om. Hvor var nu hendes le hende.. Tip: Hendes le er under søens dyb, for at finde noget.

Hun så overrasket på Ti'Chan og følte endnu en respekt. "Waaahaaow! Du er fantastik!" grinte hun med et smil. Hun så undrende på hende da hun ledte efter sin le men rystede hurtigt på hovedet og tog blidt fat i Ti'Chans arm. "Det fint... ellers tak" sagde hun med et roligt smil på læben. "Men tak fordi du spurgte mig.. Det betyder meget" sagde hun med et sødt smil og lagde hovedet på skrå hvorefter hun stille gav slip hende arm igen og drejede en omgang rundt om sig selv med hænderne på ryggen og stoppede efter og plaskede lidt med fødderne i vandet med et lille fnis..

Hun smilede og sukkede "Men uhm være glad for du ikke har en far som afskyre dig, din mor kan lide dig, men er lidt skuffet over dig. Men at miste sine forælder som man slet ikke kendte" Mumlede hun og så ned "Måske ville jeg bytte liv med dig" smilede hun og så mod græsstrået. Sand så sand, hun var en demon med en le.. Men ikke ligesom dem. Mere som en flink en, og det er slet ikke godt.

Rea lyttede og smilede skævt. Hvad mente hun dog med det. Hun lagde hovedet på skrå. *Ville hun bytte liv?* tænkte hun og følte sig lidt såret. Hvem ville dog det? tænkte hun og bed sig i læben. Hun mærkede hendes termperment stige lidt over. Hvordan kunne hun sige det. Godt nok havde Rea ikke hørt hendes hele historie men hendes termperment var nu lidt for stor. "Hvad snakker du om?! Mine forældre er døde! de har aldrig kendt mig eller støttet mig til noget..! Hvordan kan du sige du ville bytte dit liv med mig" hendes termperment var brudt ud og hendes ansigt var alvorligt og en smule såret i baggrunden. Hun havde egentlig ikke den store grund til at være sur men sådan var Rea nu en gang imellem..

Hun så ned "Misforstå mig ikke. Men jeg har bare sådan lyst til at være forælder lyst.. Fordi ingen er mine forælder holder rigtig af mig.. Dine må gøre, derfor tilbud jeg at jeg kunne finde dem og uhm du kan tale med dem. jeg misunder dig. Du virker sådan fri, men ikke ensom, du har din bror" forklarede hun og så ned, det var jo en dårlig ting at være misunderlig på andre. Ting chan syntes bare hendes liv er bare.. indvirklet, end Reani og vil godt havde det på Rea's måde.

Rea's ansigt blev mere roligt igen og hun lyttede på Ti'Chan. hun tog sig til munden og så undskyldende på hende. "Det må du virkelig undskylde. mit termperment.. det er ikke så godt" sagde hun lavt og så ned. Hun skammede sig over at skælde ud på den måde uden at vide noget om Ti'Chans familie. "Det er jeg virkelig ked af.. Undskyld" gentog hun og tog hånden væk. "Jeg har bare svært engang imellem med at tale om sådan nogle ting.. " hun sank en klump og så på Ti'Chan. "Jeg taler nemmelig ikke så meget om det med mine forældre.."
Hun bed sig igen i læben og overvejede om hun skulle spørge til hendes familie. Det lød ikke så rart som hun havde det, og Rea følte sig en smule skyldig for at være så temperamentfuld..

// Bliver desværre nød til at smutte nu.. Men svare igen senere eller i morgen! ^^//

Hun smilede og klappede hende blidt i hoved "Rolig, jeg kom bare til at sige noget, som fik vanddemonen til at blive til en ilddemon" sagde hun og smilede muntre og så ned "Men som sagt, ja, jeg forstår dig godt. Sådan nogle emner taler jeg heller ikke om. Men bare ved at tænke på at du er så venlig, fik min nusgerrighed tilat spørge. Men bare rolig, jeg er ikke sur eller noget" sagde hun så sig om. Hun følte at regnen stoppede OG DET GJOREDE DEN. Hun blev mærkede skuffen, nu stoppede dryp lyden.

//Ja, sees sener eller i morgen ^^//