Regndråbernes dans....

Hun tog fat om sine lomme og trak en lille mini sæk ud, som kun fyldte hendes hånd. Hun rystede den lidt og det raslede tungt. Hun lukkede øjnene "Penge klare jeg.. Jeg jeg er bare nerig.. Men jeg klare mig, det er jo tros alt kun guld klumper som vi kan få veksle til sedler og mønter" sagde hun og sankt en klum og rystede lidt i hendes pung, den lyd elskede hun. Den føltes også tungt, men bare tanken om at give dem væk *Bare roligt, jeg lovede Reani at vi skulle sælge de her is figure og drikkelsen* tænkte hun og smilede lidt.

Hun blev med med at stryge hende over håret og smilede varmt til hende. "Ti'Chan, behold dine penge" sagde hun og lagde den anden hånd på hendes hånd og lukkede hendes hånd sammen om pengene. "Jeg er sikker på der må ligge nogle gamle møbler enten i kælderen ellers kan vi jo måske bygge nogle ud af de få der allerede er her" Sagde hun med en blid stemme og tog hånden til sig. "Det skal nok gå.." tilføjede hun stille. "Bare sov nu.. du har arbejdet hårdt og flot!" sagde hun og kørte forsigtigt hånden hen over hendes hår med et roligt smil..

Hun smilede og nikkede og lukkede øjnene. Men da hun åbnede hendes øjne igen.. Syntes hun, at hun følte sig lille igen. Og lige for oven over hende så hun en ung kvinde som så lidt barsk ud, men sej. "Ingenting.!? Hvad sgu det til for den idiot. Ja, også selvom jeg ikke bliver en god mor, så vil jeg træne dig til du bliver lige så stærk som mig, men Ingenting, du skal arbejde hårdt. Min lille demon, hmm Ingenting, det kan du sgu da ikke hedde. Ting" sagde den livlige stemme. Hun så pludselig på Reani "Hvor langt tid har jeg sovet" udbrød hun...

Rea som imellemtiden Ti'Chan havde sovet. Havde lagt hende på en lidt gammel madras med en dyne over hende. Hun var selv gået nedeunder og var roligt begyndt at bygge et bord ud af et gammelt tøj skab. Hun tørrede let sveden af sin panden da hun hørte noget der oppe fra. *Ti'Chan?* tænkte hun og lagde værktøjet ned på gulvet mens hun begyndte at gå op af trappen

Hun rejste sig op. Hvor langt tid havde hun sovet. Drømmende virkede sådan meget livagtig. Da hun hørte nogen kom op ad trappen hørte hun også en susen. Pludselig skød en sort lyn ned til hende. Med en vane greb hun lynet. Det var en le "Upsi, dig havde jeg da glemt alt om. Du virker også våd.." mumlede hun og mærkede at den droppede. Leen fik sådan en lilla aura, men den forsvandt "Uhm Reani.. Hvor lang tid har jeg sovet, og ja vi glemte forresten min le" fnisede hun og peget på den.

Rea kom ind af døråbningen og da der ingen dør var smilede hun muntert mens hun svarede. "2 en halv time" svarede hun med et lille fnis og strøg sig hen over panden. Hun havde taget sin sweater af hvor under hun havde en lyseblå stropløs top på og hendes bukser havde hun hevet lidt op da det var blevet varmt mens hun arbejdede. Hun så på leen med et skævt smil. "hov, det var ikke så godt og det er nu også begyndt at regne der ude nu.." sagde hun og hæv det gamle gardin op så man kunne se den grå himmel der pludselig igen havde overtaget himlen. Det som havde dækket vinduerne var forsvundet da TI'Chan var faldet i søvn så Rea havde lavet nogle gardiner til de få steder hvor der ikke var noget ud af gammelt senge tøj..

Hun rejste sig op "Hvorfor vækkede du mig ikke. Jeg, jeg plejer ikke at sove sådan.. Jeg skal bare arbejde vidre" sagde hun og sank en klum, hvor var det for meget. Tænk at Reani har klaret det, alt sammen "Jeg undskylder virkelig meget at jeg ikke hjalp dig" sagde hun, imens hendes le puffede hende, som at sige 'Styre dig, hun hjalp dig bare' måde.. Hun så lidt på leen og leen drejede sit skarpe kniv mod Rea og nikkede lidt, som om den bukkede.

Hun så overrasket på Ti'Chan og lyttede mens hun blinkkede et par gange med øjnene. "Hvad snakker du om, du havde brug for din søvn og det ville måske også være lidt besværligt hvis vi var to" fortsatte hun med et lille grin. Hun så på Leen og bukkede som et 'så lidt' buk og så derefter tilbage på Ti'Chan. "Jeg har fået lavet to stole og er nu igang med et bord" opdaterede hun hende med et smil. og satte sig i fodenden af madrasen. "Har du sovet godt?" spurgte hun roligt med et smil..

Hun svajede lidt til side og side "Jeg drømte om min mor.. Mærkelig drøm, men altså. Men drømmende havde en betydning. Giv ikke op og kæmp vidre eller hold ikke trætheden oppe, kæmp vidre" sagde hun og havde hoved på skrå, som om hun tænkte. Leen faldt ned på hendes skød, lige oven over hendes ben, imens hun nussede den "Men uhm ja det var bare en drøm. Faktisk var det en fortid" mulmede hun

Rea lyttede opmærksomt og nikkede, nysgerrigt. "Interessant" sagde hun lavt og smilede roligt. "Var det et godt minde? hvis man kan kalde det sådan et?" spurgte hun roligt siden det havde været noget af Ti 'Chans fortid. Hun klappede let på skødet da hun havde lidt beskidte hænder og så roligt på hende og leen. .

Hun pudsede lidt op som en frø "uhm jo, en god en. Min mor var ung, jeg ved ikke hvor gammel jeg var. Men hun var bange for at hun var en ond mor, men hun kunne jo ikke være en god og rar mor jo, fordi hun var jo fri og vild. Men hun havde tænkt sig at træne mig op, og det var hende som gav mig navnet Ting, i stedet for Ingenting" sagde hun og smilede lidt, leen nikkede som om det var rigtig det hun sagde.

Hun brød ud i en lille latter da hun pustede sig op som en frø men holde sig for munden da hun begyndte at fortælle så hun kunne lytte. "Ti'Chan hed Ingenting?" gentog hun og lagde hovedet på skrå. Hun smilede dog efter og så på hende med hovedet rettet op igen. "Det var et helt Hva Ti'Chan.. ellers kunne jeg jo ikke have givet dig kælenavnet" sagde hun med et roligt smil og tænkte lidt over hvad hun havde sagt mens hun så på hende. Hun pustede ud og så ned i gulvet lidt efter noget tid og trak vejret dybt. "Vil du se minde værker?" spurgte hun roligt og grinte let.

Hun rettede lidt Reani "Min første navn var min far der fandt på. Ingenting, fordi jeg var ingenting for ham. Men ja min mor syntes det var latteligt, så hun kaldte mig Ting. Og lidt efter kalde alle mig Ting chan" sagde hun og nikkede lidt. Hun nikkede endnu mere "Ja selvfølgelig vil jeg se hvad du har lavet" sagde hun og sprang op og leen fylgte efter hende. Hun sprang ned ad trappen og var fuldt med energi

Hun nikkede til hendes historie. *En far der var ligeglad* tænkte hun lidt trist og rejste sig lidt efter og fulgte efter hende ned. "Rolig, det er altså ikke så professionelt" sagde hun med et skævt smil da hun så hvor meget energi hun pludselig havde. Inde i et større rum stod to stole med ryglæn og nogle redskaber som skulle bruges til bordet. De tog døres som havde siddet på tøjskabbet havde hun bordet sammen så de nu var en borplade

Hun så mildt på Reani "Hvor er det dog flot lavet. Tommelfinger op" sagde hun og løftede sin tommelfinger og blinkede. "Men skal jeg hjælper dig med bordet, sig hvad jeg skal gøre" sagde hun og bankede sig på brystede og så sit tøj. "To sek, tager lige min kjole af, det bliver jo alt for varmt" mumlede hun løb hurtigt ovenpå. Leen blev der midt på gulvet og var ret op. Den havde drejede hoved mod Reani og nikkede igen. Hun smid sin blå vest og blå nederdel. Så hun kunne tage sin hvide kjole af. Da hun havde gjort det, tog hun vesten på, som en bluse og havde nogle blå short, men tog den blå nederdel på og sprang ned af trappen.

Hun så på leen med et smil mens hun ventede på Ti'Chan skulle komme ned igen. "JO du kunne hjælpe med at sætte bordben på og lave borbenene" sagde hun og satte sig ned på hug mens hun så på bordpladen. "Men hvad kan holde det her tunge træ oppe?" spurgte hun og tænkte lidt over hvilket gammelt møbel de kunne bruge til denne situation..

hun tænkte lidt, men pludselig hoppede leen og lyste svagt. Hun fnisede og peget på leen "Den vil også være med. Tænkt lige, at vi har efterladt den i søens dyb" mumlede hun og bukkede unskyldne til leen og så på Reani med et smil. Leen svævede hen mod dem, som om det var et meneske. Hun smilede "Vi er to der jhælper dig Reani chan" sagde hun og havde hoved på skrå.

Rea nikkede taknemmeligt og så sig omkring. "Okay vent lidt" sagde hun og løb ned af en skummel trappe der var bag en lille dør. Op kom hun med fire stål pinde. "Vi kan save eller hugge dem her over og så kan vi måske bruge dem her til bordben?" sagde hun med et spørgende blik og så på TI'Chan. "Eller ville det være grimt?" spurgte hun og så tænkende ned på bordpladen

Hun smilede "Hmm det ville da se lidt smart ud. Træ bord med stål stolper. Fedt" sagde hun og rakte en tommelfinger i vejret igen. "Kom lad os gå i gang" sagde hun med et livlig stemme. Hun smilede over alt i ansigten. Hun så lidt på Leen og den nikkede som et 'ja'

Hun nikkede med et smil og rakte selv tommel op imod TI'Chan. "Okay saven kan ikke skærer igennem stål, hva med leen?" spurgte hun og så på leen med et skævt smil da hun ikke ville have den skulle komme til skade. hun lagde stolperne på gulvet og klappede let i hænderne så støven røg af..

Hun smilede "Den kan da skære i alt ting, selv flødene lava" sagde hun og leen fik en rød lys, som om den rødmede. "Kom så i gang" sagde hun drilsk og leen skærede stolpen i fire lige lange. Den lænede sig lidt op af Ting chan "Uha.. Gjorede det ondt..?" spurgte hun og den rystede lidt "Reani, jeg tror det var det" sagde hun og smilede.

Hun smilede stort af hvad Leen kunne gøre og klappede let i hendes hænder da en var færdig. "Wow fantastisk" sagde hun som en stolt bedstemor. Hun tog en af stolperne og satte sig på sine knæ for enden af borpladen hun lagde stolpen ved siden af sig og løftede op i borpladen. "Hvad kan vi bruge til at sætte den fat med?" spurgte hun og så spørgende på Ti'Chan. De andre ting hun havde lavet var meget nemmere at lave siden de var lavet af træ men stål eller rettere jern var nu lidt svære..

Hun tænkte sig om og rødmede lidt "Banke dem i bordet, vi kan da lave en hul, og butte sådan en metal dims, hvor man kan sømme den, så stolpen sidder fast i bordet" sagde hun og begynde at hamre stolperne ned i bordet. Fire dejlige huller var lavet og Ting chan smilede "Så er der de der metal dims, vi skal bruge nu" mulmede hun og tænkte sig om hvor de kunne være henne.

Rea lyttede på hendes idé og nikkede mens hun så på hende lave hendes arbejde. Hun smilede muntert da det sidste spørgsmål blev stillet og rejste sig op igen. "Vent lidt jer jeg er tilbage om lidt" sagde hun og tog sin sweater på idet hun trådte ud af fordøren. Hun kiggede til begge sider for ikke at skulle blive opdaget og løb så igennem regnen. Hun kom tilbage 15-20 minutter efter med fir metal ting der kunne holde bordbenene oppe mens hun pustede ud med hendes røde kinder hun havde fået af været. Hun var gennemblødt men det generede hende ikke spor. Det var bare forfriskende..

Hun smilede til hende og løb op og hentede tæppet. Hun sprang ned af trappen og lagde tæppet omkring Reani "Godt du er våd. Det ville se mærkelig ud at en pige løber igennem regnen uden at være våd" sagde hun og smilede. Hun skyndte sig hen til bådeværelset for at finde noget, men ikke en håndklæde var her. *Pokkers* tænkte hun og gik tilbage "Du må være våd.." sagde hun og bukkede for at undskylde.