Regndråbernes dans....

Rea smilede og nikkede til at Ti'Chan ville sætte is terningerne i køleskabet. Hun beskæftigede sig selv imens med at putte resten af is figurende frem i vinduet på deres flotte bord. hun smilede da det var gjord og flyttede derefter den lille komode som kunne bruges som et betalings disk hen lidt bag i butikken med de to stole bag den som Ti'Chan og hende skulle bruge. Hun klappede let i hendes hænder da det var gjord og så på Ti'Chan der var kommet tilbage. "Jep, lad os finde ud af det.. og også om vi overhoved kan have butikken her" sagde hun og lagde hovedet lidt usikkert på skrå med et lille smil..

Hun klappede let på Reani's skuldre og smilede opmuntre "Hør. Det tror jeg det går. Vi må bare håbe på det bedste ik...?" spurgte hun opmuntrede og trippede lidt rundt i rummet og smilede storslået "Så er det bare med at finde ham der manden og spørge om vi må overhoved havde en butik her..." sagde hun energisk. For at sige det rent ud, havde Ting chan ikke forstand på sådan noget med arbejde og hvad man må...

Rea smilede stort ved Ti'Chans opmuntrende ord og nikkede bedstemt på hovedet. Hun så sig omkring og gik lidt rundt i huset. "Måske kan vi finde en tidligere beboer og høre om de sælger stedet eller om det overhoved er ledigt?" forslog hun og gik ud i køkkenet. hun havde været i menneske huse før og de plejede altid at have noget personligt på køleskaber. Hun kom ud i køkkenet og kiggede lidt i skufferne og rundt omkring..

Ting chan spejede lidt i nogle ting og fandt nogle papir "Hey hvad med den her..." spurgte hun og løftede den lidt og blafrede med den mod Reani "Der står i hvert fald noget. Men du får æren til at læse" sagde hun storslået og spejdede vidre og fandt et stykke mærkelig kort og betragte det lidt. Det måtte være en gammel dankort som ikke duet. Hun fandt også nogle par slidte billede, med en mand "Aha huset tilhøre altså en mand" udbrød hun lidt.

//skal desvære logge -.- sorry men sees ;D//

Rea kom med nogle små bemærkninger som betød at hun lyttede som. 'Mmm og Ahh' hun kom efter lidt tilbage ind til hende for at se på tingen hun havde fundet selv med en stak billeder i hænderne. "Og et barn" sagde hun og tog et billede og vidste Ti'Chan. På billedet var der manden med en lille pige ved siden af der så ud til at skulle til og i børnehave. "Virker de bekendte til dig?" spurgte hun med hovedet på skrå og smilede nysgerrigt til hende. Hun havde jo ikke selv været der i så lang tid så hun kendte ikke særlig mange. Hun tog forsigtigt fat i papiret og skimmede det lidt igennem..

Hun havde hoved på skrå og stivnede lidt "Upsi.. Nå men du har huset for dig selv" udbrød hun og klørede sig forbavset i håret "Jeg vidste slet ikke det var hans hus.. Men uhm du kan godt bo her. Vi skal bare fortælle det til uhm dem der der har forstand for at købe huse" Mumlede hun og betragte lidt pigen "Gad vide hvor hans datter er..." mumlede hun stille og trippede hen til trappen for at flygte på en måde.

Rea så op fra papirende da hun reagerede på billedet Hun lagde hovedet på skrå mens hun lyttede og så lidt ned i papirende igen stadig opmærksom lyttende på hvad Ti'Chan sagde. Hun stoppede med at skimme da hun pludselig ikke kunne høre ti'chan forklare mere og så forvirret op. Ti'Chan havde allerede flyttet sig så hun blev endnu mere forvirret da hun ikke kunne se hende. Hun så hen mod trappen og så undrende på hende. "Hva mener du med du ikke vidste det var ham? Hvem er det? og hvad mener du med hvor hans datter er? er hun forsvundet?" spurgte hun og lagde hovedet på skrå nysgerrigt og gik let hen mod trappen hvor hun var. Hun kunne ikke bare undslippe for at fortælle når hun nu allerede havde sagt noget..

Hun så ud som om hun gav op "Han... Han er død.... Jeg førte hans sjæl over floden, til mit sted. Han har det godt nu, nået hele vejen over floden. Men så hans datter.. Hende ved jeg ikke hvor er" sagde hun og så ned "Han døde af nogen drenge som stak ham ned med en kniv, fordi de ville sjæle hans penge. Og jeg kom tilfældigt forbi, jeg kunne kun redde ham sådan, uden at han lidede. Hans liv var forbi" mumlede hun trist og så ned. Hun så hen mod leen "Nogle menesker er bare så ondskabfulde" hviskede hun lidt koldt og så ned igen.

Rea lyttede opmærksomt, og så trist ned i gulvet mens hun hørte de sidste ord. "Det gør mig ondt.:" var det første hun sagde. At en person var blevet dræbt for penge? "Og ja.. at folk kan være sådan" hviskede hun derefter og så tilbage på Ti'Chan. "og man har slet ikke hørt noget fra den her pige siden?" spurgte hun og så alvorligt på hende. "Hun ser ikke så gammel ud på det her billed.." begyndte hun og hentød til billedet hun havde vist hende fra køkkenet. "Er hun ældre idag eller er det et billede far nyligt af?" spurgte hun og så på hende alvorligt og hendes klare blå øjne lyste op..

Hun tænkte sig om "En månede siden det er sket. Men datteren ved jeg ikke noget med. Men det er måske hende vi skal spørge, det kunne da være hun bor her.." mumlede hun og betragte lidt rummet "Men da vi kom, var alt forladt.. Så det ville være mærkeligt at en boet her, når alle tingene er væk næsten" mumlede hun tænktsom og så på Reani. Selvfølgelig vidste hun ikke noget om Datteren levede. Men det gjorede hun sikkert.

Rea så på hendes og gøs om hendes tanke. Er datteren mon i huset? hun bed sig let i læben og så sig om i lokalet. "Mon du kan følge om der er et lig her i huset? du er jo pigen med leen.." spurgte hun usikkert og en smule utilpas og så på hende undskyldende som om hun havde kommet med en vild dårlig idé. Hun kløede sig let på armen og prøvede at få hendes kuldegys til at forvinde..

Hun rystede lidt "Hvis der var en der var i døden nær eller bare død. Så ville jeg eller min le mærke det. Men der er entet lig... Kun stille. Men vi kan da snuse os til hende" sagde hun og så opmuntre hun og så lidt på Reani "Når jeg mener snuse, mener jeg at finde hende og spørger om vi må bo i hendes barndoms hjem" forklarede hun og gik hen til køleskabet og tænkte sig om "Men hun må ikke havde boet her, køleskabets stikken var jo trækket ud, og alt her inde var jo forladt" mumlede hun tænktsom.

Rea nikkede langsomt og forstod en smule langsomt mens hun lyttede på Ti'Chan. hun så sig omkring i huset og smilede skævt. "Ja, hun er nok et andet sted.." sagde hun og tænkte på deres ankomst og hvor bedskidt det havde været. "Men hvordan finder vi hende?" spurgte hun nysgerrigt og så på hende mens hun tog hænderne op til hendes hage og holde den anden hånd ved albuen og stod og tænkte sig om mens hun så ned på et af de brune træ trappetrin..

Hu skuldrede lidt "Ander det ikke. Men vi kan da prøve at finde ud af hvad hun hedder. Jeg ved desvære ikke hvad manden hed, men jeg ved at det er hans hus" sagde hun og nikkede bestemt. Hun betragte rummet. Alt var jo beskidt og støvet, så det må havde ubeboet i nogle par månender. "Men det mærkeligt er.. At manden døde i sidste månede, så ville dette sted ikke været beskidt, men støvet" mumlede hun tænktsom.

Rea fulgte hendes blik rundt i det nu rene lokale. Hun bed sig i læben og tænkte sig om en forklaring men kunne ikke rigtig komme frem til en. "Måske skulle vi spørge naboerne her omkring, og hører om de har hørt noget siden manden døde her om huset?" forslog hun efter en lang pause stilhed og så på Ti'Chan med et skævt smil af usikkerhed...

Hun nikkede "God ide" sagde hun og så tænktsom ud "Skal vi gøre det nu" spurgte hun og så på Reani. Hun tænkte på det var mærkeligt at naboerne ikke kom brasende ind da de nu havde larmet meget inde i huset, ved at gøre rent. Både vand og taget. Men var der overhoved nogen som lyttede..? Eller lod de som om de ikke hørte noget. Nu blev Ting mistænktsom. Hvorfor kom de ikke ind..?

Rea nikkede og så hen mod døren. Hun skulle til at gå ud af den for at se sig omkring på vejen, men hendes krop ville ikke bevæge sig. Hun følte en underlig følelse, som om der var noget galt. Hun så tilbage på Ti'Chan med et fjoget smil da hun ikke selv ved hvorfor hun ikke tager skridtet hen mod døren men bliver bare stående på ser på den. *Vent lidt? Ville Naboer ikke allerede have været her inde, efter alt vores larm? Ingen der falde mistanke til noget?* hun tænker forvirret og ser skarpt på døren som om hun venter på der er nogen der skal åbne den. "Hey Ti'Chan?" spørger hun stadig med blikket på døren. "Altså, vi har jo lavet ret så meget arbejde her inde idag ikk.. og det er ved at være aften men hvorfor er der ingen der har været her henne og tjekke hvad der forgik?" spurgte hun undrende og en smule mistænksom. hun bed sig i læben og ser så tilbage på hende. "Jeg mener.. vi har hamret og sjasket rundt og ingen jeg siger ingen har været her eller banket på for at vide hvad der foregik her inde.." Hun tænkte lidt tilbage på det tidspunkt hvor Ti'Chan lå og sov og heller ikke nogen der var kommet og banket mens hun havde hamre i de to stole hun havde bygget..

Hun nikkede "Men.. Vi kan da prøve. Det tænkte jeg også. men måske føler naboerne at det er ingenting.. Eller måske er de bange" sagde hun og så mod Reani "Jeg ved det ikke, men vi må finde ud af det. Jeg føler der er noget lusket i det her" hviskede hun. Hun gik udefor og ventede lidt på Reani og gik ind ved siden af. Da hun var ved at banke begynde der en bag døren og råbe "HOLD JER VÆK.... Stop med at hjemsøge os" Ting chan så lidt på Reani.. Hun lignede lidt en dum nar. Havde de gjort noget..? "Uhm Nihao.. Vi uhm ville bare snakke med dig.. Hvis det ikke gøre noget. Bag døren hørtes der en lettet suk og åbnede døren. Dette syn var meget meget uhyggeligt. Mandens ansigt var kridt hvid næsten, han så virkelig bange ud og nogle små sår kunnes se i hans arme og ansigt.

Rea fik ikke sagt noget før Ti'Chan allerede var gået ud. Hun bed sig i læben og fulgte straks efter hende med hendes roligt lydløse skridt. "Vent, Ti'Chan" sagde hun en smule utilpas og kom hen på siden af hende og lod blikket følge hendes hen mod manden. Hendes øjne blev store og lukkede hendes mund mens hun betragtede manden, med et udtrykløst ansigt. *Hvad er der sket med ham?!* tænkte hun undrende. Hun rystede let på hovedet og bukkede sig halvovebøjet foran ham. "Godeftermiddag.." Hilste hun venligt og rettede sig op. "Øhm.. Vi er lidt nye i kvarteret og ville høre om du vidste noget om den familie der bor i det hus.. eller om der stadig bor nogen der inde?.." Hendes stemme var rolig selvom hun havde mistanke til noget underligt. Og hun havde et muntert smil på læben mens hun forsigtigt pegede på det lille 2 etagers hus ved siden af..

Han så med dybt rædsel og rystede nærmest "Uhm.. Er du ok" spurgte hun og lagde en trøstene hånd på hans skuldre "Ja.. Kom ind.. Skynd jer ind.... Alle vil tro jeg er blivet sindsyg.. Kom ind" han lukkede hurtigt døren da de var noget ind. Han viste hen til stuen hvor en dame som havde kæmpe ar i ansigten stivnede da hun så Ting chan og Reani "Bare roligt min elskede.. Det er nogen som bor ved siden af" sagde han og satte sig ned med et suk. "Lad mig advare jer.. Dette hus. Spøger. Og der er en som bor der inde, men som aldrig er hjemme... Kun om natten. Det det det hus er jo forbandet. Flygt så godt i kan.." det sidste sagde han med rædsels i stemmen og så med stor øjne mod dem begge to. Ting chan så lidt på ham og puffede til Reani, for at hun skulle svare.

Rea fulgte hurtigt med og så en smule skræmt ud da hun også så damen. *Hvad er der dog sket* tænkte hun og rettede blikket ned i gulvet for ikke at være uhøflig mens hun lyttede på hvad de sagde. *Det spøger? altså er hjemsøgt?* hun sank en klump og knyttede næverne hvorefter hun lod de lyseblå øjne rette sig op mod dem igen og så alvorligt på dem mens hun nikkede på de rigtige tidspunkter mens han forklarede og svarede på deres spørgsmål. Hun så på Ti'Chan da hun puffede til hende og bed sig i læben da hun nikkede til hende som svar på hun nok skulle svare. "Hvor længe har det her stået på? og er det dem der har gjord det her imod jer?" spurgte hun forsigtigt med et alvorligt udtryk i hendes ansigt men stadig venligt så de ikke skulle mistænke hende for noget. "Og hvem er det lige præcist der bor der om natten? Har i set personen? en pige eller dreng?" spurgte hun og betragtede dem en smule undskyldende for at spørge så meget uden rigtig at reagere på hans advarelse om de skulle flygte. Hun så kort på Ti'Chan for at se om det var okay dethun havde sagt og bed sig igen i læben da hun rettede blikket tilbage på det ældre par og ventede på deres svar og reaktion.

Hun smilede stolt.. Som om det var noget at være stolt over. Hun kunne ikek finde ud af at spørge, andre folk. Manden gav sig til at sukke "Om natten.. Kommer Pedersens datter.. Hun har nærmest hjemsøgt huset, mest om natten. De første gange hvor hun hjemsøgte huset, var at lave larm, jeg tror hun lavede noget. Vi gik og bankede på. Hun så helt grædefærdigt ud og gik bare lyst på os og sagde.. 'Hvis i siger det til nogen.. Slår jeg jer ihjel' En uhyggeligt trosel" hviskede han og rystede let på hoved. Nu var det Ting tur "Hør.. Hvorfor gøre hun sådan noget..? Og huset er ok. Vi har lige derinde og ryddet op. Det var bare beskidt ik andet" Sagde hun dumt og så på ham. "Hun.. Hun siger hun vil give hævn for sin elskede far" hviskede konen. Da Ting rettede blikket mod konen så hun skræmt ud.

//skal spise -.- sees sener ;D Ps. Dejligt at se du er på igen ^^//

Rea nikkede til Ti'Chan med et lille træk i mundvigen mens så alvorligt på det ældre par derefter og lyttede på deres svar. Hun så kort på Ti'Chan da hun svarede og nikkede da hun vendte blikke tilbage for at se hvad de svarede. Hun sank en klump da hun så på den ældre dame og så skævt ned på gulvet med et skævt smil. "Vi skal nok få hende til at stoppe.. og få hende til at forsvinde!" sagde hun bedstemt og bukkede sig foroverbøjet ned foran de to ældre mennesker. "Jeg lover vi nok skal gøre noget ved det her.." sagde hun stadig bedstemt og stadig foroverbøjet. Den ældre dame kom hen og klappede Rea blidt på hovedet og Rea løftede hovedet opg og rettedes sig helt op lidt efter. "Det er alt for farligt mine kære.. alt for farligt" sagde hun skræmt mens også bekymret. Rea så tilbage på Ti'Chan med et skævt smil. *Vi må jo gøre noget* tænkte hun og sendte et ansigt til Ti'Chan der vidste hvad hun tænkte og håbede at hun havde det på samme måde..

//Okay velbekommen!^___^ Og i lige måde haha xD//