Regndråbernes dans....

Et stort smil kom frem i Ting chan læber "Farlig er min mellem navn.. Mig og Reani kan klare alt det mærkeligeste. Nok fordi vi selv er selv sådan.. Men vidste i at vi er" Hun så dramatisk på Reani, måske sagde hun hvem de var. Men lige en ting.. Ting chan glemte jo at spørge Reani om lov.. Bare at afsløre hvem de var "At vi er agenter" sagde hun og lavede hurtigt en agent stilling "Top hemmelig agenter" sagde hun i en dybt stemme og så lidt på Reani og håbede hun var med på den "Vi skal nok lave noget ved det.. men uhm jeg tror godt jeg kan få hende væk.. Hun er jo tros alt et meneske.. Men kan i holde på en hemmelighed" Hun så hurtigt på de ældre ægte par. "Det var mig der dræbte hende far" sagde hun dybt og så lidt skummelt ud.

// så er det min tur til at spise.. ses om lidt xD//

//Haha ^^ velbekommen ;D

Hun nikkede først enigt med Ti'chan da det rigtig gik op for hende hvad hun havde gang i og så opmærksomt på hende. *Hvad laver du?!* tænkte hun og pustede lettet ud da hun kom med 'Hemmelig agenter' og blev nød til at skjule et mindre grin af hendes stilling. Rea nikkede alvorligt mod de ældre par og så tilbage på Ti'Chan da hun nævnte døden om faderen, og skævede til hende. *Var det nu klogt?* tænkte hun og så tilbage på det gamle par. "Undskyld min assistent er lidt underligt, men jeg kan sikre jer vi er nogen af de bedste agenter og vi er blevet sat på denne sag.. Så hvis i ville være søde at fortælle lidt mere om hvad hungør sådan mod jer?" Spurgte hun med en voksent stemme og så alvorligt på det hvorefter hun så tilbage på Ti'Chan med et skævt smil. "Pas på med hvad du si'r" sagde hun en smule bekymret hvis de fandt ud af hvad de rigtig var.

Hun havde lyst til at række tunge eller bare give en tommeltot til hende. Men hun stod bare stille og så ud i luften.. "Jeg kan se at hun har været inde hos jer" Mumlede hun dybt og så gennemtrængene på de ældre par. De stivnede ved hende blik "Hvad har hun mere gjort..? og havd har hun lavet inde hos jer.. Siden der nu er en kæmpe kniv streg på loftet. Plus blod..?" spurgte hun og peget i luftet. Og rigtig nok. Der stod med blod streger, der stod 'Giv jeres liv' Konen brød i gråd og manden så bleg ud "Ok.. Da hun fandt ud af at vi ville kontakte politiet.. kom hun ind til os, og gjorede det værre. Min kone fik et ar, et af som hun skal havde resten af hendes dage. Hver nat hørte vi skrig inde ved siden af. Men vi lod som om vi ikke hørte det" Sagde manden imens hans stemme skælvede lidt.

Rea så undskyldende på dem og tænkte hvor forfærdeligt det må have været. Men skrig om aftnen.. Ville det sige hun dræbte altså mennesker. Hun så på Ti'Chan og gav et lille bedstemt nik fra hende. Hun lagde en forsigtig hånd på mandens skulder og så på dem begge med et venligt smil. "Okay.. vi vil være her i nat og overvåge begge huse og kvarteret for den sags skyld" sagde hun alvorligt og sank bekymret en klump men man kunne intet se på hende, hun var dybt alvorlig nu og ville gøre alt for at fjerne en der gjorde andre mennesker ondt. "Hva tid om natten begynder det sådan cirka?" spurgte hun og så sig omkring mens hun betragtede det lidt rodede hus som om nogen havde brudt ind, men også med hyggeligt fine gamle møbler..

Ting chan var igang med at bruge hendes magiske kræfter "Hør.. Reani. Hun har altså ikke dræbt nogle menesker" sagde hun undrene.. Hun så lidt på den gamle mand som hurtigt svarede Reani "Kl 01:30" sagde han imens han så på Ting som om hun var dumt. "kom her Reani. Vi skal snakke. Uhm vi kommer ind igen.. Vi skal lige havde en plan" sagde hun venligt og skubbede Reani ud "Hør.. Hun har ikke dræbt nogen som helst. Som jeg sagde til dig, jeg kunne entet fornemme nogen død eller bare nogen som er såret. Men jeg ved hvem der skriger. Det er hende selv. Jeg tror hun er blivet psykisk syg i hoved og må havde fred.. Du ved, lade de gamle være" sagde hun bestemt imens hun lukkede døren til de ældre par's hus.

Rea smilede skævt da Ti'Chan skubbede hende ud og så undskylde på de ældre mens hun lod sig se ned ad gaden mens hun lyttede på Ti'Chan. "Hvad er planen så?" spurgte hun en smule usikker. "Altså hvis hun er psykisk syg, så kan vi umildbart ikke gøre så meget.. mere en psykolog.." sagde hun og bed sig i læben. Hun betragtede Ti'Chan undskylde. "Undsyld hvis jeg var lidt forvirret eller sagde nogen forkerte ting derinde" sagde hun og så ned i asfalten. "Men pas på med hvad du siger okay.." sagde hun og så alvorligt op på hende. "Og vi skal altså gøre noget ved det her selvom det kun er en psykisk syg kvinde" sagde hun og så hen mod huset de havde været i hele dagen. "Hvad mon hun laver om dagen?" spurgte hun undrende og så på Ti'Chan med et spørgende blik. "Altså de gamle sagde hun kun var der om natten.. hvad laver hun mon nu?" spurgte hun og så mistænksom rundt mens hun tænkte..

Hun klappede lidt i Reani "Nok et sted, hvor hun har smerter. Hendes synder er virkelig hmm måske virkelig på nakke af hende. Men jeg må fortælle hende sandheden. Den som dræbte hende far.. Jeg kunen fortælle hvad jeg har gjort af hende far. Men først skal jeg drille hende og sige jeg har dræbt hende far. Så skal vi se hvor gal hun kan blive" sagde hun drilsk imens hun så ondt på Reani, men lavede bare en grimasse. "Hør. Vi skal nok finde ud af hvad og hvorfor, men først skal vi virkelig fortælle hende sandheden og få hende til at forstå at morderne der dræbte hende far er langt væk.. ok" spurgte hun imens hun tænkte på tanken. Mon det var en god plan...?

Rea smilede skævt med armene over kors og så alvorligt på Ti'Chan. Hun følte at siden Ti'Chan havde haft noget med den familie at gøre før kunne hun ikke rigtig finde på at sige hende imod. "Okay, men leg nu ikke alt for meget med hende.." sagde hun og pustede opgivende ud. "Men jeg bliver i skyggen og har din ryg.." sagde hun derefter og så sig omkring hvor hun kunne skjule sig. "Jeg regner med siden hun er psykisk syg så ville alt for mange mennesker være lidt unødvendigt så jeg træder ind hvis det bliver alvorligt okay?" sagde hun og bed sig i læben. Hun hadede at slås men når det var nødvendigt så var hun også ret så god til det.

Hun smilede og satte sig midt på gulvet. Da der var gået ca to timer. Blev mørke skygger større og større "Hey Reani..? Du sover vel ikke.?" spurgte hun go gabte lidt. Faktisk sov hun lige en morfar, men sov Reani også..? Hun rejste sig op og strakte sig "Uha.. Hvor længe har vi lige ventet" spurgte hun søvnigt og gabte igen. Hun trippede stille hen til Reani og så på hende. Sov hun mon.? Eller gad hun ikke at svare hende..?!

Rea's øjne var lukkede og hendes åndedrag var fredfyldt og roligt. Hun var selv faldet i søvn men også fordi hun havde følt en sløvhed og en mystisk svag følelse, som om hendes kræfter ikke var helt i top. Hun hørte Ti'Chans stemme men den var meget lav. *Ti'Chan? Hvad siger du?* tænkte hun da hun kom i tanke om deres mision. Hun fløj frem med et ryg og havde ansigtet lige op i Ti'Chan og fik et kæmpe chok men tog sig til munden for ikke at vække nogen. hun lagde en hånd på hjertet og tog en dyb indånding. "Er der sket noget?" spurgte hun og så sig omkring. Hun måtte snart komme. Snart. En mærkelig lyst til søvn kom igen ind over Rea. hun bed sig i læben og tog sig til hoved i mens hun rejste sig op for ikke at skulle sove igen. *Hvad dag er du nu idag?* tænkte hun og spærrede øjnene helt op da hun lydløst åbnede døren og så den smalle lille måne stå højt på himlen. Næsten kun en streg kunne ses. Hun sank en klump og vendte sig mod Ti'Chan. "Jeg bliver nok nød til at blive i skyggerne lidt mere end jeg havde regnet med.." sagde hun trist med blikket op på himlen igen. "Min energi er afhængig af vand og månen.. på disse aftner bliver mine kræfter svage.." forklarede hun og rettede igen hendes lyseblå øjne mod Ti'Chan med et alvorlig udtryk. Hun blev vel nød til at klare hende selv? Men kunne Ti'Chan nu også det.. hun følte dårligt samvittighed mens hun så på hvad Ti'Chan ville svare..

Hun smilede lidt "Hmm måske har vi en plan.. Drik noget vand.. Vand er også godt at havde. Du er jo tros alt et vand element. Så uhm prøv det. Jeg bliver her jeg venter" sagde hun med et smil. Hun ventede lidt. Pludselig så hun at døren åbnede sig *Aha. NU kommer hun* Tænkte hun og satte sig ned på gulvet igen. En skikkelse kom frem, skridtene lød meget tunge. Hun stoppede brat og så lige på Ting chan med et ondt blik "Nihao..Elleret rettere sagt Godaften. Det må være dig om bor her.. Ikke.?" spurgte hun venligt og så lidt voksen ud. Men noget drilsk i blikket kunnes ses. "Jeg har ngoet at fortælle dig. Og for at sige det. Jeg vil hjælpe dig. Men jeg vil også sige sandheden, hvem der dræbte din far." sagde hun venligt men lidt kold i det.

//Tehe du får lov til at være den sindsyge ;D//

Rea tog en tår af vandet og mærkede at hun blev lidt bedre men ikke så meget. Det ville nok tage noget tid. i det samme at døren blev åbnet havde hun flyttet sig. hun var rykket længere tilbage i rummet og ind i en skygge så man næsten ikke kunne se hende. Den unge dame kom ind og stirrede mistænksom på Ting Chan med et uhyggeligt blik. Hendes øjne var udvidet og hendes pupiller var store. Hendes tøj var en smule lasset og et smørret sindsygt smil sad over hende læber. "Og det skal betyde?" spurgte hun med en skinger stemme som om hun skulle til at grine af den lille pige der sad på gulvet.....

//yes mand! xD Gør mit bedste!! ^__^//

Hun smilede lidt og sagde med en drilsk stemme "Du ville nok ikke tro på det.. Men du skal høre. Jeg vil stoppe dig. Du skal lade andre være. Jeg ved ikke hvad du laver hver nat her inde.. Men jeg ved du skriger dine smerter ude. Sådan, du leder vel stadig efter dem som myrdede din far ik..?" spurgte hun og følte at spændningen steg "Men lad mig fortælle dig. Hvem der dræbte din far.. Det var" en hurtigt tanke løb ind i hende *Undskyld Reani, men spændingen steg for meget. Undskyld. Men uhm jeg skal nok uhm ej nu er det ofrsent* "Mig som dræbte din far. Her er jeg så.. Morderen som dræbte din elskede putte nusse far" sagde hun drilsk og sad stadig på gulvet, som entet var sket men et drilsk smil kom frem.

Hun kastede det filtrende hår til siden mens hun så indtrængende på Ting Chan. "Lad hver" startede hun med at sige stadig med et stort smørret smil på læben. "Lad hver" gentog hun lidt højere lidt senere og da hun kom til det sidst åbnede hun munde uden at sige noget. Hun tog den ene hånd bag på ryggen og hev en stor køkken kniv frem. "Endelig! Endelig har jeg dig!" råbte hun med en desperat stemme og tog et skridt mod hende med kniven højt i luften. "Ved du hvor længe jeg har ventet på du skulle komme?" spurgte hun gådefuldt og grinte stille men med en psykisk latter..

Hun smilede, lidt. Men indei var hun desperat *NEJ NEJ NEJ... Hvorfor skulle jeg dog sige det.. Tumpe. Tænk hjerne.. Skal jeg vise hvem jeg rigtig er.. Eller. Vent* tænkte hun og kastede et blik mod Reani og lavede et blik som betyd 'Blev-der' blikket og vendte blikke mod hende og pludselig i en hurtigt tempo rejste hun sig op og havde den sorte le pludselig. Kniven ramte lige leens skarpe kniv. HUn smilede et ondt smil, men også venligt "Hør.. Hør godt efter. Hvad vil du tro på nu.. Hvis jeg siger mange underligt ting. Din far elsekde dig. Det ved jeg. Jeg var der da det skete. Men ville du mon tror jeg var morderen eller den som hjalp din far eller den som hjalp din fars sjæl" sagde sidste i sætningen sagde hun i en gennemtrængene tone. Hun så på hende "Jeg vil hjælpe dig. Du fortjener ikke at være sådan som du er. Du mangler fred. Du mangler ro. Du mangler at for alle de spørgelsmål at vide" sagde hun mildt og havde hoved på skrå. Bare hendes plan virkede, men det afhængede af hvad hun tænkte og troed epå..?

Hun blev usikker da leen kom frem og bed sig i læben mens hun stod som frosset til stedet. Hendes ord gjorde ondt og hun mærkede tåre presse på men hun kunne ikke holde dem inde. De trillede ned af hendes blanke hvide tynde kinder, mens det støre uhyggelige smil stadig var fast på hendes læber. "Du ved intet... DU ved INTET!" råbte hun og begyndte at skrige/grine højt som en sindsyg og tog et skridt tilbage med kniven og begyndte som en gal og svinge den frem og tilbage mod Ting chan i håb om at ramme hende. Rea havde opfanget Ti'Chans bedsked og lod sig holde tilbage i skyggen. *Du kan godt Ti'Chan* tænkte hun undskyldende da hun ikke kunne hjælpe hende og følte sig lidt som om hun havde forråt hende..

Uden af den sindsyge pige vidset det, tog Ting chan kniven i hendes bare hånd, og havdet et fat greb "Hør på mig.. Hvis du slår mig ihjel nu.. Har jeg en bevis. For der er nemlig en her, som ser det hele nu. Men for at advare dig, kan du ikke slå mig ihjel" sagde hun venligt, i en koldt tone "Hør.. Du får sandheden. Og sandheden er.. Din far blev dræbt af to drenge, som ville havde penge af ham. Men blev stak ned, fordi han ikke gav dem penge. Jeg så det hele.. Og jeg kan sige dig hvor din fars lig er henne. Under egetræet ved parken, han ligger gemt i buskene.. Og hør, jeg hjalp din fars sjæl over" sagde hun og hodlte en langt pause. Hun så hurtigt mod hjørnet og lavede et undskyldne smil, imens hun så på pigen igen "Jeg er Pigen med leen, jeg er datter af Manden med leen. ham kender du nok. Men hør.. Hvis du vil se din far, så kan jeg hnete ham...?" spurgte hun og mærkede blodet glide ned langs hendes arm.

Hendes mund stod helt åben da Ting Chan greb fat i kniven. Man kunne mærke gennem kniven at hendes krop rystede og hun var bange. "Haha-haha" begyndte hun at grine langsomt og med pauser. "Du er jo mere sindsyg end jeg.. Pigen med leen Ha-hahaha-ha" hendes øjne var store og fjerne og så op på loftet. Hun kiggede ikke engang på Ting Chan. "Men hvis nu det var sandt.. hvorfor dræber du så ikke bare mig og fører mig til min far hva?!" spurgte hun med det store smil og tårende der stadig løb ned af hendes kinder.

HUn så igen mod hjørnet og så fortabt ud *Det skulle jeg ikke havde sagt.. Men nu må jeg gøre noget uhm ulovligt* tænkte hun og så igen på pigen "Nej.. Så ondsindet er jeg heller ikke. Men det ville din far nok være ked af. Ik..?" spurgte hun og knipsede med fingeren. Leen lyste og lavede en lilla portal. Pludselig kom der en tågene skygge ud af portalen. Den svævede lidt og var tæt på at svæve hen til Reani skjule sted "Uhm Pedersen.. Hallo den her vej" sagde Ting chan lidt bange, hun ville nemlig ikke havde at Reani blev afsløret. Skikkelsen drejede hoved og så mod pigen. Den stod stille. Helt stille.

Hun stoppede med at slynge kniven frem og tilbage og så på den lilla portal. Hun tog et skridt tilbage da hendes far kom til synde som en svag tåge og hun tabte fortabt kniven ned på gulvet i det hun tog sig til øjnene og brød ud i en højlyt grød. Rea samlede benene under sig da hun fornemmede en skikkelse komme imod hende men pustede lettet ud da den vendte sig om igen. Hun så gennem en lille sprække af lys fra månen og så skikkelsen der må have været farens sjæl. *Godt tænkt Ti'Chan* tænkte hun og bed sig i læben. Hun skal nok klare den, det var hun overbevidst om.

Hun så søgmodigt ud.. Men i virkeligeheden så hun bare lettet ud. Hun tænkte sig om.. Men havde en ubehagligt fornemmelse. Hun drejde hoved lidt og ganske rigtig..! Sjælen havde fundet sit rigtige krop, men var stadig tåget, men svævede hen mod Reani *Pokkers. Jeg hader når sjæle ikke høre efter* Tæntke hun og prøvede at finde ne plan. Faktisk var hun ligeglad med den sindsyge pige. Nu skal hun bare redde Reani "REANI... PUS HAM VÆK NU...!" Råbte hun kraftigt.

Hun fortsatte med at græde og tog hænderne op for øjnene mens tårende gled ned af hendes kinder og hun lagde ikke mærke til sin far der svævede den anden vej. Rea fik et chok da Ti'Chan råbte på hende. Hun havde drukket vandet op men det var ikke særlig effektivt til hun kunne starte en rigtig kamp mod et spøgelse. Hun sprang op da hun så hvor tæt på det var og lavede en slags vand bue som ville vende ham den anden vej. Men ville Vandet over hovedet ramme ham? Hun bed sig let i læben mens den kom nærmere. *Jeg må prøve* tænkte hun og lod vandet søge hen mod ham for at give ham et slag i siden så han kunne vende sig den anden vej. hun tog et skridt tilbage da hun ikke var sikker på det havde virket.

Ting chan så rigtig bange ud.. Hvad lavede Reani.. Deres plan gik i vasken, og den sindsyge pige havde Ting glemt alt om "Reani.. Slap helt af.. Og tag en dyb indåndning og pust alt hvad ud kan" beroligede Ting chan, imens hun så på spørgelset. Hun kunne ike gå hen til den og tage den, for så ville den bare gå tættere på Reani *Hvorfor skal sjæle også bare være idiotiske. Men det er min skyld.. J jeg må håbe at Reani puster rigtig meget* tænkte hun og trak vejret tungt. Hvis sjælen blivet pust hen til Ting, kunne hun spørge ham nogle ting foran han datter. Måske ville hun så stoppe alt det hæreværk om natten..?