På et besøg... (Zero= private... :3)

Hun kiggede lidt overrasket på ham, det gav et sæt i hende. "Ne-nej ikk nu Zero!" sagde hun inden hun mærkede den kom op i hende. Hun knyttede hænderne og begyndte at græde igen. Hun skreg en smule og rystede over det. Hun prøvede at komme fri, væk. Men hun kunne ikk fordi han var over hende. Hun prøvede dog alligevel at komme væk. "Nej...!" skreg hun igen.

Han tog den ud hurtigt igen og flyttede sig mens han så ud som om han havde dummet sig meget han hadede sig selv igen desværre mens han ventede at øre fra hende igen mens han så den anden vej igen han så den anden vej

Hun gav et lavt støn fra sig da han kom ud. Han var ikk særlig langt inde, men lidt var han da. Hun lagde ryggen til og krøllede sig en smule sammen. Hun mærkede sin krop ryste, men kom til sig selv lidt efter. Hun kiggede på ham og satte sig op. Hun krammede ham blidt ind til sig og aede hans hoved. Hun kunne se han igen nok havde brug for et lille kram og hun var aldet helt til ro igen.

Zero flyttede sig fra hende "lad vær med at kramme mig" sagde han roligt og trist "jeg vil ikke have det du burde hade mig" sagde han roligt mens han lukkede øjnene hårdt og vidste ikke hvad han skulle sige til hende men var bare for trist

Hun kiggede på ham og nikkede lidt, "Ok... Så lader jeg være med at kramme dig..." sagde hun roligt og aede hans kind blidt. "Jeg hader dig ikk Zero." sagde hun roligt og smilede opmuntrende. "Jeg vil ikk hade dig når du bare prøver at hjælpe mig..." sagde hun roligt. "Men du skal ikk være trist eller vred." sagde hun roligt. Hun bed sig i læben og satte sig over ham. Hun sad blidt på hans p'k og kiggede på ham. "Ok? Jeg hader dig ikk."

"Keela du vil jo ikke dette her" sagde han roligt "så du behøver ikke" han så mod et vindue "ritualet er klar om 3 dage skal du bare komme ind i skoven" sagde han og rejste sig op hvorefter han tog sit tøj på langsomt og trist men samtidig ligeglad han ville absolut ikke lade hende overtale sig til noget andet hun skulle fri fra kontrakten og ville med garanti have det bedre uden at kende ham

Hun kiggede på ham, "Det er derfor du skal hjælpe mig...!" hun rejste sig og gik hen til ham. Hun rystede på hovedet, "Jeg vil ikk fri af kontrakten!" råbte hun og kiggede ned. Hun begyndte at græde og knyttede hænderne hårdt. Hun rystede på hovedet, "Jeg vil ikk fri af den! Du lovede Zero!" hun kiggede ham i øjnene. "Zero du lovede..."

Zero vente sig om og tog fat i hendes skuldre "LYTTER DU IKKE" råbte han "du hader det jo du kan ikke li det og jeg kan se det" han slap hendes skuldre hvorefter han faldt ned og sidde på en lænestol og bare sad og gemte hovedet i sine hænder "du vil jo ikke jeg kan ikke hjælpe dig så snart du kommer til det bestemte sted græder du det er en refleks det er umuligt at ændre"

Hun kiggede stille på ham og rystede på hovedet, "nej Zero..." sagde hun roligt hun gik hen til ham og kiggede på ham. "Zero det er fordi du gør det uden at jeg kan nå at reagere..." hun kiggede på ham og derefter ned. "Vær sød ikk at få mig fri af den..." sagde hun stille. "Jeg lover jeg ikk græder næste gang, uanset hvad græder jeg ikk næste gang...!" hun kiggede på ham. "Jeg lover det! Hvordan skal jeg bevise jeg ikk vil fri af den kontrakt, jeg vil gerne have du hjælper mig Zero... DU er den eneste jeg stoler nok på til at de gøre det med..." sagde hun stille. "Hvad skal jeg gøre for at bevise det?"

Han så på hende roligt "Keela" han så stadig på hende "du er ikke villig nok til det" han sukkede dybt "Keela hør på mig" hviskede han "vis du er fri kan du gøre hvad end du vil" han så på hende "du kan finde din eneste ene og du kan have sex med ham han vil sikkert kunne gøre det med det samme"

Hun kiggede på ham, "Jo jeg er Zero...! Bare prøv mig." sagde hun roligt og kiggede ham i øjnene. Hun havde et blik uden frygt eller noget. "Jeg vil ikk fri af den kontrakt og jeg skal nok bevise det for dig. Bare prøv." sagde hun igen og kiggede på ham. "Jeg finder nok ikk den eneste ene..." sagde hun med et suk. "Der er ingen drenge der har fanget min interrese endnu." sagde hun roligt. "Altså du er en dæmon men jeg ved du skal giftes med hende Kaia. Så derfor kan jeg ikk lige tage dig." sagde hun med et grin.

Deamon rejste sig hårdt op så lænestolen fløj af helvedes til ind i en væg hvorefter han begyndte at gå rundt i rummet og rystede og lød som om han snøftede før han knyttede hånden og smadrede den ind igennem en beton væg mens han rystede "jeg har intet hørt fra Kaia længe" hviskede han svagt og en tåre faldt ned på jorden mens han stadig rystede "jeg er bange for at der er sket hende noget hun plejer altid at være hjemme når jeg kommer hjem fra arbejde men i den sidste uge har jeg intet hørt"

//fortsætte?

Hun kiggede overrasket på ham og løb hen til ham. Hun fik hans hånd ud og kiggede på den. "Er du ok?" spurgte hun og så han havde fået en smule skade. Hun fik det ordnet på kort tid og kiggede på ham. Hun aede hans kinder blidt, "Det gør mig ondt Zero. Det var ikk min mening at træde i det..." sagde hun og bed sig i læben. Hun gik hen og fik noget tøj på fordi hun begyndte at fryse. Hun gik hen til ham igen og fik ham til at sætte sig i sengen. Hun aede hans kinder igen, "Bare tag det helt roligt."

Han rystede på hovedet og lagde sig ned "vis det ikke gør noget så vil jeg gerne have du går ind ved siden af eller ligger dig her og ligger dig til at sove vi kan måske fortsætte imorgen" sagde han roligt og rykkede sig før han lagde sig på siden så hun kunne ligge sig ved ham vis hun ville

Hun nikkede roligt og lagde den dyne der var over ham. Hun satte sig ved siden a og lagde hovedet på kanten. "Jeg vil ikk gå ud af rummet, men jeg vil gerne lade dig være lidt alene..." sagde hun roligt og hentydede til at hun ville lade ham ligge alene. Hun havde ikk noget imod at skulle ligge ved ham. Hun lagde hovedet på sengekanten og satte sig til rette så hun var på en behagelig stilling og aldte i søvn lidt eter. Hun havde et roligt og redeligt udtryk i ansigtet. Ingen mareridt eller ubehag.

Zero så på hende og sukkede han havde halvhåbet på at hun ville ligge sig op til ham det sidste han ville lige nu var at føle sig alene han lukkede øjnene og lå halvurolig i sengen fordi han ikke kunne ligge godt fordi han følte sig alene

Hun vågnede kort efter fordi han var så urolig at hun kunne høre det. Hun kiggede på ham og satte sig op på kanten. Hun aede hans kind blidt, "Rolig Zero..." hun bed sig i læben. Hun lagde sig ind under dynen og nussede sig lidt til ham. Hun havde lagt sin arm på hans brystkasse, så hun kunne ae hans kind. "Rolig..." sagde hun og nussede sig ind til ham igen.

Han mærkede varmen af en anden person nussede sig ind til hende han var ligeglad med hvem det var han lagde armene om vedkommende for ikke at føle sig alene dog smilede han ikke han vidste det ikke var Kaia så derfor var han stadig nervøs over om der måske var sket hende noget dog sov han roligt nu

Hun var lidt overrasket over krammet, men hun kunne se det hjalp ham lidt. Hun aede hans kind blidt og krammede ham igen, hun ville så godt hun kunne prøve at få ham til at føle sig glad. Hun aede hans hoved blidt og kyssede ham på panden en enkelt gang. "Bare slap helt af Zero..." hviskede hun stille fordi hun kunne mærke han stadig ikk sov roligt på en måde.

//Fortsætte?

Han sov roligt fordi han lå med armene om en anden da han hørte stemmen trænge ind i hans hjerne og genkendte Keela's stemme blev han mere rolig nu var han da sikker på det ikke var en dreng han holdte om han lod sig falde ned og ligge fladt på ryggen med en arm på sin egen mave og en arm om Keela og sov roligt

Hun smilede let over at han var aldet til ro. Hun havde en arm over ham og havde sit hoved på hans brystkasse. Hun sov lidt, men var stadig vågen. Hun var ikk sikker på at hun skulle sove ved ham når han måske kunne blive urolig igen. Hun faldte dog i søvn lidt tid efter og havde stadig sit hoved på hans brystkasse og en arm om ham så han ikk følte sig alene.

Han sov roligt uden at være urolig hele natten

Da morgenen begyndte at gry frem i horisonten vågnede han efter noget tid da den første lysstråle ramte ham i hovedet han så op i loftet længe før han smilede og så ned han så Keela ligge med hovedet på hans brystkasse og smilede roligt før han begyndte at nusse hendes ryg for at vække hende men da det ikke hjalp fik han sit frække drille smil frem og smækkede hende på røven hvorefter han lod som om han sov som om han smækkede hende i søvne efter lidt tid smækkede han hende igen og holdte hende så hun ikke kunne flytte sig

Hun sov roligt og vågnede stadig ikk helt. Da hun blev smækket på røven kom et lavt støn frem fra hende og hun åbnede øjnene. Hun rødmede en smule over det og kiggede på ham. Hun mærkede han smækkede hende igen og lukkede øjnene en smule hårdt i. Hun kiggede på ham igen og sukkede, "Jeg ved godt du ikk sover." sagde hun opgivende til ham og aede hans kind. Han havde det tydeligvis bedre i dag. "Især fordi du holder mig så jeg ikk kan komme væk, så kan jeg regne det ud." sagde hun drillende og rakte tunge af ham. Hun grinede let.