Park (=Izabella=privat)

Iza lo kort. "Tak... og... det tror jeg ogs... altså at jeg er" hun smilte til ham og tog den hånd han nussede hende med. Hun kiggede på den og flettede så sine fingre ind i hans.
Hun rykkede sig nærmere og lå nu helt op af ham. Hun smilte stille for sig selv og nød at blive holdt af. "Og hvis jeg nu var død skulle jeg gøre som du sagde. men jeg ville ikke kunne ligge her, sammen med dig. Medmindre..." hun lo stille. "Medmindre jeg gjorde så du ikke kunne se mig og jeg så lagde mig ved dig uden at du vidste det... men det ville ikke være det samme" hun gav hans hånd et lille klem.

"nej det ville det ikke" sagde han roligt og nussede hendes hånd hvorefter han lagde sig helt roligt helt ned før havde han sit hoved støttende på hans arm nu havde han intet han så hende i øjnene og kunne overhovedet ikke styre sig han bukkede sig frem og kyssede hende blidt på munden mens han ventede på om hun gengældte det eller ej

Iza fik et lille chok, men det kom hun sig hurtigt over. Hun slap hans hånd og lagde armen om ham. Hun kyssede ham igen og nød det. Hun følte sig i live igen. Hun lå bare der og kyssede ham blidt og en smule nervøst igen. Hun trak sig lidt væk og bed sig i underlæben. Hun smilte til ham og kærtegnede hans kind. "Wow..." sagde hun stille og viklede sine fingre ind i hans hår. Hun havde en knude i maven, men den var ikke ubehagelig.

Han sad bare og så hende i øjnene mens han mærkede en underlig følelse i hans mave "undskyld" sagde han nervøst for at hun måske ikke kunne li det mens han nussede hendes side stille og roligt og så nervøst på hende han havde aldrig følt noget så godt her han havde læst mange historier om virkelig kærlighed men dette var første gang han havde følt det selv og det var meget bedre end i eventyr

"Du skal ikke sige undskyld" hun smilte til ham. "Det var... ja.. ubeskriveligt!" hun tog stille hans hånd. "Jeg har aldrig følt sådan her før... " sagde hun stille "jeg har følt had, jalouxi og raserri... men aldrig..." hun tøvede let og så ham i øjne. "Kærlighed." sagde hun til sidst.
Denne følelse var så overvældende. Så stærk. Så ny.

Han smilede "jeg har læst om kærlighed i 10 år men jeg har aldrig følt det før" sagde han roligt med et smil "jeg er vild med den følelse og jeg er vild med dig" hviskede han roligt mens han rykkede en smule tættere på hende og flettede fingre med hende "She's going left
She's going right
I follow her footsteps every day every night
She's going out the streets
She's going down
I follow her around from the mall down town"

https://www.youtube.com/watch?v=9WwHxnZ2cOk

Iza rødmede. "Tak..." hun nussede hans kind. "jeg er vild med følelsen. Og jeg er også vild med dig." sagde hun og rødmede igen. "Jeg har altid gemt mig under en facade... en facade hvor jeg har været hård... Du har hjulpet mig med at finde min... kærlige side... Og det kan jeg lide dig for." Hun rødmede mere og så ned på senge tæppet.

"jeg elsker piger som prøver at være hårdere" sagde han smilende mens han så på hende "jeg elsker piger som er svage indeni og skrøbelige fordi de er så vidunderlig følsomme" han smilede roligt før han kyssede hendes pande blidt "jeg.." han ville have sagt han elskede hende men det sad fast i halsen på ham

Iza kunne regne ud hvad han ville sige. "Tak.." sagde hun og smilte til ham.
Hun tog hans hånd og nussede den. Hun tog den op og kyssede hans håndryg imens hun så på ham. Hun puttede sig ind til ham og sukkede. "Når man har boet alene så længe som jeg har, uden venner, familie og med min fars soldater efter mig... Ja man bliver en smule hård uden på... " sagde hun og sukkede let.

Han smilede "her er du i sikkerhed" hviskede han roligt og smilede "ingen kan nå dig her" sagde han roligt mens han nussede hendes hånd blidt "og nej det er ikke godt nok jeg ikke kan sige det" han så på hende og pressede det frem "jeg elsker dig" hviskede han før han så nervøst ned på deres fødder

Iza smilte. Hun havde lyst til at græde af glæde. Hun lagde en finger under hans hage og tvang ham til at se på hende. Hun kyssede ham på munvigen og hviskede i hans øre: "Jeg elsker også dig." Hun regnede da med at hun elskede ham, men hun havde aldrig elsket nogle, så det han gjorde ved hende ved et enkelt blik, det måtte være kærlighed.

Han smilede roligt mens han så på hende og nød kysset før han stilte sig op på alle fire over hende mens han så ned på hende før han bukkede sig ned og begyndte at kysse hendes hals blidt mens han ventede på hendes reaktion nu ville han se om hun var moden nok til det han nu ville

Iza smilte og nussede ham på ryggen. Hun kyssede hans skulder og lukkede øjne og nød hans kys. "Mmmmmm...." sagde hun og sendte signaler der gav grønt lys. Nu havde hun levet så længe uden nogen form for kærlighed og hun var klar. Klar til at holde af ham. Klar til at dræbe for ham. Klar til alt hvad han ville.

Han kyssede hendes hals videre mens han så ned af hende på hendes smukke tøj "det er næsten en skam" hviskede han før han bed fat i hendes tøj og hev så meget og hårdt i det det røg af hende før han begyndte at kysse hendes mave blidt

Iza lo og nussede hans skuldre. Hun så kort på sit tøj. "Man kan altid købe noget andet" sagde hun og trak på skuldernde. Hun lod fingrene vikle sig ind i hans hår. Hun nød hans kys og ville gøre alt for ham, lige nu og her. Hun trak ham op så hun kunne kysse ham. Hun kyssede ham på munden og ned af halsen.

Han tog fat i hende og drejede rundt så hun lå ovenpå ham mens han nød hende kysse hans hals "længere nede" hviskede han roligt mens han bandt sit bælte op som faktisk bestod af et reb på en måde og kastede bæltet væk og ventede roligt

Iza lo. Hun kyssede ham imens hun stille og roligt bevægede sig længere og længere ned. Ned over hans bryst. Ned over hans mave. Hun stoppede lige ved bukse kantenog så op på ham. Hun lagde sig ned, med hovedt ved hans busker og så op på ham. "Deamon." hviskede og grinte en lille lav latter. "Jeg har lige mødt dig. Jeg føler kærlighed... jeg kan virkelig li dig... men at give dig det hele første gang? det er der intet sjovt i for mig." hun lo og kærtegnde hans mave.

Han nød hun gik ned af "mener" spurgte han roligt før han mærkede hun kærtegnede hans mave og lukkede øjnene han elskede virkelig hende mens han fortsat havde lukkede øjne han tog hans hånd ned og kærtegnede hendes kind blidt

Iza nød bare at ligge her sammen med ham. "Jeg mener bare... at hvis jeg nu gav dig hele pakken nu... ville der ikke være mere sjov i mig og du ville synes jeg blev kedelig, fordi du allerede havde prøvet det hele." hun smilte og kyssede den hånd der nussede hende.
Stille og roligt fulgte hendes fingre et usynligt mønstre på hans mave. Hun nussede, kærtegnde og strjefede hans mave med små blide fingre.

Han tog fat i hendes hånd og hev hende op til ham hvorefter han så hende i øjnene "rolig Iza" sagde han smilende "du vil aldrig blive kedelig for mig" sagde han meget glad og kyssede hende blidt og nød det meget mens han hev hende mere ned mod ham

Iza lo og kyssede igen. "Neeej... jeg bliver bare for mystisk fystisk." hun grinte og kyssede ham på halsen. Hun lagde sig ned ved siden af ham og nussede hans mave. "Det her er for godt til at være sandt..." Hun lo igen. "Drømmer jeg?" spurgte hun og kyssede ham på halsen igen. "du er for fantastisk til at være andet en en drøm" hviskede hun i hans øre.

Han smilede og lagde sig over hende på alle fire "lad mig tjekke" sagde han og suttede på hendes bryster hvorefter han blidt bed i hendes nips han hadede at nive andre men det her var okay for ham spørgsmålet var om hun kunne mærke smerten

Iza så på ham med et hadefuldt blik. Hun skubbede ham væk og trak et tæppe om sig. Hun ømmede sig lidt og så så på ham igen. "Hvad F*uck skulle det lige til for?!" hun var en smule vred på ham. Det havde jo gjort ondt og det gav ingen menning at han skulle gøre det ved hende. Hun sad op i sengen og stirrede på ham med et vredt blik, som faktisk ikke var så vredt men mere forvirret.

Han så chokket på hende men blev selv vred dog var det ikke forvirring men rigtig vrede sådan var det han kunne ikke klare folk talte vredt til ham den sidste der havde gjort det var endt i brænd han rejste sig fra sengen og satte sig på tronen "for at bevise for dig at det ikke var en drøm" sagde han kort hårdt og vredt

Iza følte sig helt slap. "Gud ej! du jeg ked af!" sagde hun og rejste sig. Hun gik hen til tronen med tæppet der knap nok dækkede hendes bryster da hun kun holdte det med en hånd. Hun gik hen til ham. "Deamon..." sagde hun stille. "Det jeg ked af... Jeg vidste ikke... jeg var dum... overreagerede.. Det min fejl" sagde hun stille og lagde en hånd på hans ene skulder.
"Det var dumt, idiotisk og en fejl fra min side!" sagde hun og så ned i jorden. Hun fortrød at hun havde sagt til til ham.