Park (=Izabella=privat)

Han kom hen til hende og lagde armene om hende mens han så ned af hende "jeg synes du ser vidunderlig ud skat det gør du i alt" sagde han roligt med et smil hvorefter han tog hende frækt på røven "men det der fremviser din frækhed og dine sexede former" hviskede han ind i hendes øre

Iza grinte og hviskede tilbage "Miiiiaaaw..." hun lagde armne om ham og kyssede ham.
Efter noget tid trækker hun sig væk med et skævt smil. "Ikke svede på tøjet, ellers skal vi i hvertfald købe det først!" hun kyssede ham hurtigt igen og forsvandt så ind i prøve rummet og tog hurtigt tæppe-kjolen på igen og gik ud med tøjet på armen, og gik hen og kyssede ham hurtigt. "Skal vi gå op og betale?" spurgte hun så og gik op imod kassen

Han fulgte efter hende "wow mange kys for få sekunder" sagde han roligt med et smil hvorefter han nappede hendes røv kort og smilede stadig med en hånd under tæppekjolen på hendes røv "du ser vidunderlig ud" hviskede han roligt med et smil

Iza grinte, men stoppede brat da hun havde det som om der var nogle der overvågede hende, og skubbede ham væk. "Gå lige op og betal. jeg skal lige tjekke noget." sagde hun og ærgede sig over hun ikke havde sit gamle tøj på, for hvis de ville slås så var det gamle tøj meget mere praktisk og mere bevægeligt. Hun gik ud af butikken og så sig omkring. Hun fik øje på en flok drenge der kiggede hen imod hende, hun genkendte dem straks. Det var nogle af spionerne hendes far havde sendt ud efter hende. Hun så hurtigt hen på Deamon og skyndte sig ud af centeret. Drengene fulgte efter hende.

Deamon nikkede og tog tøjet og betalte og gik så udenfor men opdagede lige hun løb med nogle i hælene Deamon satte i løb med det samme og fulgte godt efter dem de løb forbi bilen og han smed tøjet ind i bagagerummet hvorefter han løb videre og låste bilen efter ham han var hurtig meget hurtig han nåede nogle af de bagerste spioner og fældede dem så hårdt de faldt forover og ramte ind i nogle træer "IZA VENT" råbte han og fik to mere som han hoppede op på tog fat i deres hoveder og hamrede dem ned i jorden og løb videre

Iza kiggede sig over skulderen. "Skynd dig!" skreg hun nærmest. Hun løb videre i sammen tempo for at komme væk. I det samme som hun vender fronten fremad ser hun endnu en vogter. Hun genkendte ham straks. Hun stoppede op og så ham træde ud af skyggen. Dimitri. Hendes bedste ven fra da hun var lille. Hendes bedste barndoms minde, som nu var kommet for at dræbe hende. Hun gik helt i chok og stirede bare på ham. Hvad skulle hun gøre? Hun kiggede på Dimitris ansigt, godt nok var han kommet for at dræbe hende men han lignede ikke en der selv havde valgt det.
Iza så bedende på ham. "Dimitri... Nej... Lad vær... Du må ikke gøre det her mod mig... Ikke efter det jeg gjorde for dig da vi var 13." hviskede hun bedende. Angsten stod ud af hendes øjne og hun blev en smule lettet da hun så at han huske det og tøvede.
Iza stod stadig stille og ventede bare på, enten at blive dræbt af Dimitri, en af de andre eller kunne stikke af sammen med Deamon.