En nat i skoven ( Malfurion)

Melinia fik store øjne og fik et skidt tilbage og ud af hans armene, hun var i chok "forelsket" sagde hun og lidt mere væk fra ham , hun rystede på hovedet "det var ikke meningen" sagde hun så og så til siden , men hun smilede så og glemt hans ord "Kom du skal sov, du må være træt efter den lang rejse" hun smilede blidt til ham , men inden i hendes hovedet var hun forvirret *hvorfor følelser mig glad ved de ord, men os vildt trist for ham, kan jeg virkeligt elske igen* tænkte hun mens hun så mod ham *nok ikke i nu* tænkt hun , hun bliv trist ved den tanken "Kom" hun tog hans hånd og hjælpe ham inden i telte

"Okay så.." sagde han og lod sig blive trukket ind i teltet. Han satte sig ned inde i teltet og kiggede op på hende med et blidt blik, han var nok mere bamse end han var dæmon, men han var stolt og glad for at han ikke var en kold satan som mange andre dæmoner. Tankerne fløj rundt inde i hovedet på ham og han havde svært ved at finde mening med det hele ligenu. Alligevel smilede han bare.

hun fik langt ham ned og holdt sine hænder på hans skuldre, hun smilede blidt og kyssede hans panden og lagde sig sin panden mod ham "jeg ikke klar til sådan et forhold" sagde hun og flyttede sin panden, en tår faldt ned og ramt hans kind "Så pleas, bed ikke for meget af mig, jeg stadig ikke komme over min fortid , min tidligere kærlighed" hun kyssede hans panden igen "vil ikke bed dig om at vendte, men det op til dig, hvad du valgere " hun nærmende hans øre "Sov godt", hun flyttede sin hænder og gik ud af telte *han skulle vide det, inden han forelsker sig mere i mig* tænkt hun og stod ud foran telte

//Jeg går i seng nu, lyst til at fortsætte imorgen? ^^//

// selvfølgelig du altid hyggelig at skrive med///

//Jamen tak og I lige måde ^^ Godnat til dig//

//godnat XD hehe og tak//

*Jeg vil vente til verdens ende..* tænkte han ved sig selv da han lukkede sine øjne i og lod sine tanker flyve og sit sind langsomt forsvinde ind i søvnen. Han faldt langsomt i søvn, vidende at hun var lige udenfor. Efter noget tid var han helt væk, han sov dybt og tunkt med en lille antydning af snorken.

Melinia stod og så mod himlen, hun kørte hans snorken og smilede lidt mere for sig selv "Må vel os komme i seng, inden det bliver morgen igen" hun kravelede inden og så ham ligge der ved siden af hendes plads, hun sætte sig ved siden af ham og aede en figner ned over hans ene kind "Hm" sagde hun og smilede , hun kravelede ned i sin plads og faldt i søvn , hun sov sødt og lagde ikke en lyd , andet end hendes vejrtrækninger

I løbet af natten vendte han sig om på siden så han nu lå med næsen mod hende. Han lagde en arm om hende uden rigtigt at vide at han gjorde det, idet han var så dybt i sin søvn. Han smilede stille for sig selv og trak hende blidt hen til sig, dog stadig uden at vide hvad han gjorde. Hans blod stoppede med at koge i et kort øjeblik, så hands søvn blev for en gangs skyld rar.

Melinia vågende ikke af han lagde armene om hende og tog hende indtil sig, hun lå nu med ansigt mod hans bryst , og deres kroppe lå helt indtil hinanden og hun vågnet stadig ikke ... hun lå og træk vejret dybt og roligt ...
hun smilede i søvne og mumlede nu "sååh varmt"

Han smilede stille for sig selv og hviskede I søvne. "Jeg vil vente forevigt på dig.. Jeg vil ikke begå den førstes fejl..". Han havde jo selvfølgelig ingen anelse om hvad han sagde og han vågnede ikke, han lå bare der og holdt om hende med det største smil på sit ansigt. Da det begyndte at blive lyst udenfor begyndte fuglende at synge, men det var som om intet kunne vække ham.

fuglene vækkende hende , hun åbnede langsomt øjne og så lige mod ham, hun fik et chok , så hendes hjerte slog hurtigere , hun så mod ham og smilede så, med lidt røde kinder da hun rødmede "Sov bare videre" sagde hun lavt til ham og kravelede ud af hans armene og dyne, hun stod nu udfor og mærkede den blide morgen vind mod sin ud, hun kunne stadig mærkede hans stærke armene omkring sig og smilede af ... hun tænkt bålet og begyndte at lavede morgenmad til dem

Malfurion åbnede sine øjne omkring et kvarter efter at hun var stået op. Han kiggede sig omkring i teltet og smilede forsigtigt for sig selv. Hans blod kogede ikke som det plejede og det føltes underligt, men på en rar måde. Der var ingen smerte denne morgen. Han satte sig op og rystede sit hovede en lille smule inden han gik ud af teltet og strakte sig. Han indåndede den friske morgenluft og kiggede sig omkring. Hans blik faldt øjeblikkeligt på hende. "Godmorgen" sagde han muntert.

"Godmorgen" sagde hun med hænder over ilden , hun så mod ham , man skulle ikke tro hun frygtede ilden , dum hun var uopmærksom , ilden ramt hendes hånd "Aww" sagde hun og tog hånden til sig med det sammen , hun som grinede "Jeg vis hadet af ilden" sagde hun og tog maden af, den var færdig "her" hun rakte ham hans mad , det var hjembagt brød , "hende i den kasse der , er der ting du kan ligge på " alt var hjemmelagt ... hun rejste sig og gik først nu ned til vandet og lagde hånden i og smilede til ham

Han smilede og tog imod maden. "Hey.. kom lige med din hånd" sagde han og smilede varmt og venligt til hende. Han var i et utroligt godt humør idag, måske fordi han for første gang i flere år havde sovet perfekt. "Jeg kan få det til ikke at gøre ondt" sagde han så og var allerede igang med at spise, han var altid enormt sulten, han var jo en stærk person, så han krævede en del energi hele tiden.

Melinia små grinede "Nej, klar smerte, så ved jeg at jeg er i live " sagde hun og så mod vandet og smilede "der er med brød spise bare løs " sagde hun og så mod ham med kærlig øjne, hun havde mest sagt nej , da den følelse han gav hendes krop lige nu , hun sprang med hovedet i vand og svømmende under vandet og kom op, hun bevægede hovedet til siden og hendes hår bevægede sig med

Han satte sig på hug og fortsatte med at spise mens han lydløst betragtede hende, hvilken smuk skabning hun var, så elegant og fin. Fra det øjeblik svor han at han ville beskytte hende for evigt. "Er vandet varmt eller koldt?" spurgte han hende og lagde hovedet på skrå med et stille smil.

"Ahh" sagde hun og vendt sig mod ham, hun var helt våd og gjorder hende os sexede hun smilede "Koldt" svarede hun og smilede til ham "med dejligt " sagde hun og svømmende lidt rundt, hun mærkede stadig hans stærke armene omkring hende hun så mod ham..... "vil du med i da" sagde hun og hendes øjne var blide mod ham ,

"Med glæde" sagde han og stillede den tomme talerken fra sig hvorefter han knappede sin skjorte af og lagde den forsigtigt ind I teltet. Han løb hen til vandet og sprang på hovedet i, næsten som en delfin. Han dykkede ned til bunden og satte sine fødder mod jorden hvorefter han gav et spark og lynhurtigt kom op til overfladen igen. "Woah, det er længe siden jeg har mærket kulde, hvor forfriskende" grinede han og svømmede hen til hende med et smil.

da han var hen ved hende , kunne man se hendes blik var mod hans bryst ,der gik lidt tid for hun opdaget det og da hun gjorder rødmende hun "øh" sagde hun og så mod hans ansigt "Ja det er " hun smilede til ham kærligt og begyndte at svømmende igen, hun havde elegant bevægelser

"Hey, prøv lige at komme her" sagde han drilsk og kiggede på hende. Han ventede blot på at hun skulle komme hen til ham. "Jeg har noget jeg vil vise dig" sagde han så og smilede sit varmeste smil, nærmest lokkende og overtalende var dette smil, et smil der havde fået mange mænd og kvinder til at stole blindt på ham igennem årene.

problem var bare , hun ikke var så dum ... hun vidste hvad der vil ske vis hun gjorder det "Nej , holder mig på afstand lige nu" hun svømmende længer væk fra ham , hun stoppede op os så mod ham og rakte tunge "jeg falder ikke for de øjne og det smil" sagde hun og så hurtigt væk *selvom det er meget* hun rystede tanken væk og svømmende videre

"Nå men så må jeg vel bare fange dig" sagde han og grinede lidt inden han begyndte at svømme efter hende med et lumsk smil på læben. Han svømmede faktisk ret hurtigt, nærmest som en haj der borrede sig igennem vandet.

Melinia så mod ham "AHh snyd, " sagde hun da han var ved hende allerede , hun svømmende mod kanten og kravelede op, men det var hun for langsomt til , han vil fange hende nu... hun små grinede og vidste ikke hvad han havde i tankerne og hvorfor han pludselig var sådan , var det fordi hun virkede interesseret i ham eller hvad, men hun flugte for ham ... stadig
Hendes tøj var helt vådet og hendes guldende hud glittede i sollyset , hun så mod ham da hun mærkede en hånd mod sin hud