Sin nye kone (Zelia=privat)

Zelia så sig tilbage over skulderen. Hun kunne ikke få sig selv til at gå videre.
Med et stod hun foran ham og så ned på ham. Hun spærede øjne op da hun så kniven. "Hvis du gør det så tager jeg kniven og følger med." sagde hun bestemt og stod bare og stirrede ned på ham med øjne der lignede de var fulde af tårer.

Han så op på hende "undskyld Zelia" hviskede han meget trist mens han fortsat så på hende og sukkede dybt og satte kniven ned i holderen igen og så op på hende "jeg elsker dig og jeg burde ikke have gjort det" hviskede han og rystede

Zelia satte sig ned overfor ham og lagde armene om ham. "Nej... jeg overreagerede. Jeg skal ikke be dig om at træne mig mere." hviskede hun ind i hans øre og havde stadig armene om ham. "Jeg er ked af Killer... Jeg bad dig jo om det..." sagde hun og prøvede at trøste ham selvom det var svært for hende da hun selv var ved at græde, uden tårer.

Killer rystede på hovedet "vis nogen skal træne dig skal jeg gøre det skat" hviskede han og kyssede hendes kind "men fra nu af ved du 100% at det er kopier af mig og ikke mig" hviskede han blidt og hjalp hende op og stå og lagde armene om hende med et lidt halv trist smil

Zelia rystede på hovedt. "Nej... jeg finder noget andet at lave... det... jeg er for blød til det Killer, se det i øjne... jeg er ikke engang så god som jeg selv havde regnet med, og jeg sætter ikke særlig høje forventninger om mig selv." sagde hun og lænede sig bare ind imod ham. "Jeg vil ikke trænes til det når jeg ikke en gang kan kende forskel på dig og en kopi" hviskede hun sørgmodigt.

Killer så ned på hende "Zelia jeg er mester i det" sagde han roligt "selv nogle af de bedste gennemskuer ville ikke lække mærke til det" sagde han roligt hvorefter 3 kopier kom frem rundt om dem hvorefter Killer forsvandt hen til et træ for enden "kom så kom hen til mig" sagde han go de 3 kopier som hver ikke havde noget ansigt for at hun kunne sikre sig det var kloner stilte sig på en række mellem dem

Zelia så fornærmet på ham men sukkede opgivende. "Jeg er nybegynder, ikke blondine." sagde hun og himlede med øjne og gik hen til den RIGTIGE killer og stirrede på ham som om han var håbløs. Hun tog hans hånd. "Killer... godt nok kan du alt det der hokus pokus ting med hurtig tøjskifte, røgbomber og kloner... Men du glemmer en ting: Jeg kan styrer dine handlinger og dine følelser ved at tænke på det." sagde hun og rystede opgivende på hovedt.

Killer stoppede hende og svang hende ind til ham og lagde armene om hende "ja det kan du men skat husk jeg stod ikke imod dengang" hviskede han blidt og smilede "fordi jeg var forelsket i dig jeg kan mange metoder til at fjerne sådan noget"

Zelia stod bare stille og sukkede. Hun lukkede øjne og følte sig svag. "Killer... hvis jeg ikke havde gjort det ville jeg ikke eksistere lige nu... Måske.. måske skal jeg ikke bruge min evne til at blive snigmorder, men til at holde dem på afstand." hviskede hun stille og hendes ord var mere rettet mod hende selv ind til Killer.

Killer så på hende "skat den evne er perfekt" sagde han smilende "med din krop dit ansigt og din evne kan du skaffe informationer hos hvem som helst" hviskede han blidt og storsmilende "det havde jeg slet ikke tænkt på om de er mænd eller kvinder kan du skaffe informationer og med dine våben kan du slå dem ihjel bagefter så de intet kan sige hvorefter at vi sammen kan nedlægge vores offer med den plan behøver du ikke engang særlig meget træning"

Zelia sukkede igen. "Jeg ved det, jeg ved det..." sagde hun og rystede let. "Men ville jeg kunne holde masken? ville jeg kunne gennem føre det? det er mere det jeg tænker på..." hviskede hun og lagde armene om ham og knugede sig ind til ham. "Jeg kan få en hver til at føle eller gøre som jeg vil have, det er jeg godt klar over... men problemet er om jeg i sidste ende ville kunne gennem føre det... jeg har nok ikke fået fortalt dig det her, men min evne har også bagsider at du ved det... godt nok kun ved følelse-delen. Hvis jeg skal få en til at føle noget skal jeg tænke det men bivirkningen er at der er stor change for at jeg kan få samme følelse..." hviskede hun stille.

Han så ned på hende lidt "vel kun midlertidig ikke" spurgte han undrende mens han så på hende lidt bange men beslutsom for at finde en måde hun kan hjælpe ham han ville elske at have hende med men hun skulle ikke bare komme med forsvarsløs og utrænet

Zelia nikkede. "Midlertidigt ja... men hvis jeg nu skulle kunne forføre en for at få oplysninger, og bivirkningen kom ville jeg nok ikke kunne slå personen ihjel med det samme vel?" sagde hun og så endlig op på ham. Hun så ind i hans øjne og søgte bare en lille smule forståelse fra hans side. "Killer... jeg... du må hjælpe mig... ikke med at slå ihjel... men med at træne mig til at inorerer bivirkningen" sagde hun bedende og hendes øjne var også bedende

Han nikkede roligt "selvfølgelig" hviskede han roligt og smilede lidt "jeg elsker dig skat jeg vil selvfølgelig hjælpe dig men for det skal vi bruge en tredje mand jeg mener du har allerede følelser for mig og mine kopier kan ikke påvirkes af sådan nogle kræfter vi skal bruge en" han tænkte sig om "måske Zann" sagde han

Zelia var lidt træt af at være trist. Hun lo stille og blidt. Hun kiggede på ham og kyssede ham på halsen. "Tør jeg nu det?... Tænk hvis det virker lidt for godt og du vil være fortid?..." sagde hun med drillende stemme. "naaarj... det ville jeg ikke gøre... du er mit livs, og min døds, kærlighed... Min Soulmate..." hviskede hun stille og kiggede op på ham. "Vi kan jo altid prøve og så om jeg kan påvirke ham..." sagde hun med et skuldertræk.

Killer smilede roligt før han tog sin mobil frem og ringede til Zann "hej Zann jeg har brug for din hjæ.." mere nåede han ikke at sige før Zann kom frem bag Zelia med hævet våben og hele molevidten "hvor er fjenderne" sagde han roligt og så rundt

Killer grinte svagt "Zann ikke sådan en hjælp jeg skal træne min kone men hun kan ikke bruge mig til det"

Zann så lidt trist ud men satte sværdet på plads og gik hen til dem og Zann rakte hende sin hånd "Zann Bang" sagde han og bukkede blidt

Zelia smilte lidt anspændt og gav ham hånden. "Zelia..." sagde hun og følte sig en smule nervøs lige nu. "Killer... er du nu sikker på det er en god idé?" spurgte hun og så på Killer med en smule skræmte øjne. "og... skal jeg... handlinger eller følelser?" spurgte hun så da hun allerede vidste at Killer ville tvinge hende til at prøve det, og nu var Zann her jo også så hun kunne jo lige så godt prøve.

Zann gik nogle skridt tilbage efter at have fået af vide igennem tanker om hvad han skulle hvorefter Zann lagde alle sine våben og ventede

Killer smilede roligt og vente hende rundt og lagde armene om hendes mave "start med handling" sagde han "få ham til at slå sig selv i hovedet" hviskede Killer blidt ind i hendes øre

Zelia grinte stille og slappede mere af. "Du er skør Killer... øøøhmm... jeg skal nok prøve." sagde hun og lukkede øjne og fokuserede. Hun søgte, søgte ind i Zann's hjerne, og fandt hvad hun søgt, hans handling center. Hun rodede rundt og forestillede sig at han slog sig selv i hovedt. Hun kunne ikke holde et smil tilbage men hun koncentrerede sig fuldt ud om at få ham til det.

//Logger

//Bare svar når du kommer på igen....//

Zann så helt upåvirket men pludselig kom en næve op og smadrede sig ind i hans kind så han fløj tilbage

Killer grinte men lagde armene om Zelia "du koncentrerede dig for meget min elskede" hviskede han roligt og nussede hendes mave blidt med et stort smil mens han kyssede hendes nakke

Zelia slog øjne op og så på Killer med et smil. "Undskyld... det var fristende at overdrive" hviskede hun og grinte. Det var sjovere end hun havde troet. Hun havde undervuderet sig selv og hun morede sig over at hun vidste at hun kunne kontrolere dem på den måde. Hun lo stadig lidt og vendte sig om mod Zann. "Er du okay?" spurgte hun, stadig med leende stemme.

Zann rystede på hovedet og rejste sig op "jaja jeg har det fint" sagde han roligt og nikkede blidt med et smil mens han så på dem "i er virkelig søde" sagde han

Killer smilede og nussede hendes mave roligt med et stort smil mens han tænkte på hvor meget han elskede Zelia som han plejede "elsker dig skat" hviskede han og kyssede hende "jaja" sagde han til Zann

Zelia ville gi Zann igen. "ja ja og du ligner en idiot. Hvorfor slår du dog dig selv?" sagde hun og lo. Hun lænede sig en smule op af Killer og smilte til dem begge. "Zann... Hvor dum skal man lige være for at gøre sådan som du gjorde?" hun rystede leende på hovedt og mente det i teorien ikke ondt, men hun syntes altså godt man kunne lave sjov med det. Hun trak sig en smule væk fra Killer og gik hen til Zann. "Undskyld at jeg overdrev lidt med at få dig til at slå dig selv." sagde hun og prøvede at lade være med at grine.