Sin nye kone (Zelia=privat)

Han tog hendes hånd og hev hende hen til sig "rolig Zelia jeg lover dig jeg finder en løsning" hviskede han roligt og nussede hendes kind blidt mens han så hende i øjnene og smilede stort over at se på hende "og selv du kan ikke stoppe mig i at søge"

"Jeg ville aldrig stoppe dig." ler hun. Pludslig kom hun i tanke om en af de ting hun havde tænkt på imens han var væk. "Killer??? Tror du at... at jeg... kunne få et job lige som... dit?" hun var meget nervøs, men hun havde tænkt at med hendes kræfter kunne hun da blive en meget god lejemorder. Og måske ville det give hende en smule mere rygrad.

Han så overrasket på hende før han fandt en stol og faldt ned og sidde "skat du hader at slå ihjel" sagde han undrende det var ikke fordi han ikke tænkte hun ville blive god til det men det var farligt mange af dem han havde slået ihjel selv havde på en eller anden måde fundet ud af at han var vampyr og brugt sollys kanoner hed de de skød en stråle lige så kraftig som solen han var aldrig blevet ramt af en fordi han var for hurtigt men han var bange for hun ville blive ramt

Zelia så bare på ham og prøvede at forklare. "Det ved jeg... men jeg har gjort det alligevel ikk? og jeg... jeg har været ond og led over for dem jeg dræbte... men det stoppede mig ikke i det. Jeg tror godt jeg kan. og mine kræfter... jeg kan styre folks følelser... og hvis jeg virkelig koncentrer mig kan jeg få dem til at føle smerte. Jeg kan jo alt muligt... jeg vil bare gerne prøve det..." sagde hun til sidst og så ned i gulvet.

Han vinkede hende hen til sig hvorefter han tog hendes hænder "det ville glæde mig vis din første mission var sammen med mig vis du forstår" sagde han roligt "men der er 2 regler du skal følge giv dem aldrig mere smerte end nødvendigt og dræb aldrig en af din egen race det vil sige dræb aldrig andre vampyrer" sagde han roligt hvorefter han fandt en katana frem til hende "denne klinge er så hård den kan umulig smadre og den kan umulig ruste eller ridses eller blive sløv den er perfekt til snigemordere" han smilede roligt

Zelia sætte sig på hans skød og lød fingrene glide hen over katanen. Hun var helt opslugt af den. "Mener du det virkelig?" hendes øjne strålede da hun så på ham. "Jeg troede ikke du ville give mig lov!" hun krammede ham og kyssede ham på kinden. "Jeg synes ogs jeg skal prøve først... sammen med dig..." hun lagde en hånd på hans hals og nussede ham. Hvis man havde mødt dem midt på gaden og set dem sammen ville man aldrig havde troet at en så blød en som hende kunne finde på at gøre en flue fortræd.

Han smilede roligt "kan du se at sværdets håndtag har en underlig form" spurgte han roligt og pegede på det "det er for at kunne skjule katanaen" han fandt holderen frem og tog katanaen og satte den i og pludselig lignede katanaen en helt normal gren han gav hende den og smilede

Zelia tøvede ikke, men tog den skraks. "Smart." sagde hun bare og lagde den hurtigt på gulvet få at hun kunne vende sig om og ligge armne om ham. Hun lagde en arm på hver side af hans hals og trak ham hen til sig og kyssede ham stille. "Tak..." hviskede hun og kyssede ham igen.

Han nød det meget mens han lagde armene om hende "jeg kan nok ikke stoppe dig i det skat men jeg kan hjælpe dig i at forberede dig på det" hviskede han mod hendes læber mens han fortsatte kysset og nød det helt vildt meget

Zelia kyssede ham bare. Hun nød det virkelig og stoppede efter noget tid.
Hun lo og kærtegnede hans kind. "Du er virkelig fantastisk Killer..." grinede hun. "Jeg elsker dig." sagde hun da hun lagde sin pande mod hans. hun rettede sig op og kærtegnede stadig hans kind. Hun begyndte at nynne stille imens og kiggede ham dybt i øjne.

Han smilede og lagde en hånd på hendes kind som han nussede med et stort smil "jeg elsker osse dig" hviskede han roligt "du gør mig hel" sagde han kort hvorefter hans Ipod touch startede som han havde i lommen hans var anderledes han havde brugt mange penge på at få den stemme aktiveret og nu begyndte den fordi han sagde en titel på en sang han grinte lidt "den sang passer bare overhovedet ikke" sagde han pigeligt

// https://www.youtube.com/watch?v=M1MXcG7StS0&feature=related

Zelia lo. Hun ledte i hans lommer for at finde den. Da hun endlig fandt den stoppede hun sangen og rodede den igennem. "Hvad har du ellers for nogle sange?" sagde hun og blev ved med at lede. Hun var spændt på at se hvilken musik han havde. Inderst inde håbede hun på at han havde Medina's sang: Vi to, men det regnede hun ikke med.

"jeg har Joey Moe Du en éner" sagde han roligt "jeg har alle bulldogs numre og Joey moe's numre så har jeg osse alle L.O.C. numre og så Vi to af Medina" sagde han smilende han havde læst hendes tanker og havde valgt at sige den til sidst for at gøre hende trist over at det ikke lød som om han havde den men så pludselig til sidst kom dem "vi to" sagde han og Ipoden begyndte

https://www.youtube.com/watch?v=wnegqiDPbg0

Zelia grinte og kyssede ham på kinden. "Det er nogle gode musikere... " hun sad stille og lænte sig op af ham imens hun nynnede med på Vi to.
*Jeg har set det ske alt for mange gange før, jeg har set på det alt alt for længe. Og jeg har hørt dig sige de ord så ofte før jeg har hørt dig sige dem alt for mange gange.* tænkte hun og kunne teksten i hovedt.

Han smilede roligt "du en ener" sagde han roligt og den sang begyndte "den er mere passende den anden er vis man har skændtes synes jeg skat" sagde han smilende "jeg mener vi skændes jo aldrig" han smilede meget mens han nussede hende

https://www.youtube.com/watch?v=78d7_BaKksQ

"Nej slet ikke." grinte hun med ironi i stemmen. "Men omkvædet passer. Men jeg er din, og det vil jeg nok altid være for kun hos dig der føler jeg mig hjemme." citerede hun stille. Hun lænede sig frem og kyssede ham kort og lyttede til sangen.

Han smilede roligt og nød kort kysset mens han tænkte sig om efter en sang til hende "Miss copenhagen" sagde han roligt hvorefter musikken ændrede sig til den hvorefter han blidt begyndte at synge "She's going left
She's going right
I follow her footsteps every day every night
She's going out the streets
She's going down
I follow her around from the mall down town"

Zelia smilte til ham. "Og jeg lader dig følge efter mig." hun lo og kyssede hans kind.
"Jeg elsker dig Killer... Du har gjort mit liv til et eventyr!" Hun lo igen og kærtegnde hans kind. "Lov mig at vi aldrig går hver til sit." hviskede hun og lænede sig op af ham og lukede øjne.


//Havde kreasvigt... undskyld xD//

Han så på hende "love er et meget stort ord" sagde han og lagde armene om hende med et smil "men i denne sammenhæng er det et meget lille ord" han smilede roligt "jeg elsker dig og jeg vil aldrig forlade dig" hviskede han roligt "ikke for hele verdenens blod og penge" hviskede han blod og penge var de 2 ting han satte næst højst pris på Zelia var hans dyreste ege

"Det er jeg glad for" sagde hun. Og det var hun. "Jeg elsker dig Killer... og hvis du ikke forlader mig, så forlader jeg ikke dig... Aldrig..." hun kyssede blidt hans hals og sukkede.
"Killer... Du betyder alt for mig... mit et og alt. Du fylder det tomrum ud som altid har været der. Du... ja behøver jeg sige mere?" sagde hun med et smil.

Killer så på hende smilende "nej Zelia du behøver ikke sige mere" sagde han roligt "men jeg elsker at høre dig sige jeg er alt det" sagde han roligt "du er osse mit et og alt skat siden jeg mødte dig har mit liv givet mening og jeg har haft det godt"

"Sådan har jeg det også..." sagde hun og smilte. "Jeg elsker dig. Jeg hader dig, nogle gange." hun lo. "Men mest af alt elsker jeg dig... over alt i universet... og mere til" hun holdte sig ind til ham og smilte. Hendes øjne prikkede og hun vidste at hun græd. Uden tårer. Men hun græd af lykke.

Han smilede roligt han kunne ikke græde men han elskede hende og ville sikkert græde hans hænder rystede svagt det var tegn på at han havde glemt han var vampyr og ikke kunne græde og prøvede at holde de tåre han ikke havde tilbage mens han smilede

Zelia smilte til ham. Hun rejste sig og rakte ham hånden for at hjælpe ham op.
Hun ville gerne være et sted hvor de begge kunne sidde eller ligge. Hun tårede sine ikke våde øjne og smilte halvt.



//Meget kreasvigt//

Han så på hende lykkelig for at være hos hende "hvad med at gå ind i seng og ligge og slappe af" spurgte han roligt mens han flettede fingre med hende "der kan vi roligt snakke og jeg kunne nusse dig for du havde det bedre" sagde han roligt